Western philosophy from c 1800

”I et samfund, hvor ingen regulerende kræfter virkede, ville den tilstand komme til at herske, som man har kaldt alles krig mod alle. Mennesket er jo, i lighed med planter og dyr, et væsen hvis hele tragten går ud på at gribe, fastholde og udnytte livsmidler.”Ejendomsprincippet er et af de grundlæggende principper i vores moderne samfund, og det har ført mange både positive og negative ting med sig. Filosof Christian Lambek diskuterer blandt andet ejendomsretten og dens moralske berettigelse i sin bog ”Retsmoralske grundrids" fra 1918. Bogen kommer også ind på emner som lighed mellem mennesker og retsstatens betydning for samfundet.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Det betydningsfuldeste systemskifte i menneskeslægtens historie fandt sted, da tyngdepunktet i vor tilværelse rykkede over fra at ligge i herredømmet over de ydre kår til at ligge i den fremadskridende organisering af menneskets indre. Der sattes hermed et nyt skel i de levende væseners række, langt bemærkelsesværdigere end forskellen mellem mennesket og dyrene eller mellem dyr og plante.”Filosof Christian Lambek tager os med tilbage i idéhistorien og beskriver, hvornår menneskeheden begyndte at interessere sig mere for det åndelige og det indre liv end for de fysiske kår, vi lever under. Langt fra alle folkeslag var ifølge Christian Lambek nået lige langt i denne udvikling, og mange var nået til forskellige konklusioner. Bogen udkom første gang i 1931.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Fremskridtet eller kulturen er menneskehedens største foretagende, og der er den ejendommelighed ved det, at det mere end vore andre arbejder er stykkevist og splittet i sin udførelse. Sammenlign det for eksempel med en havedyrkers arbejde. Også dette består af en mængde gøremål, som kommer fra vidt adskilte udgangspunkter og ofte synes at have lidet med hinanden at gøre.”Den danske filosof Christian Lambek diskuterer forskellige synspunkter og overvejelser under den brede titel fremskridt. Han vurderer blandt andet den materielle rigdoms sammenhæng med åndelig fattigdom, den uendelig stræben efter vækst, samt hvordan erkendelsen af lykke kan opnås. Bogen udkom første gang i 1915 og giver et interessant indblik i kulturen og åndslivet i Danmark i tiden under første verdenskrig.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Dekonstruktion var en amerikansk litteraturteori, inspireret af den franske filosof Jacques Derrida (1930- 2004). Han kritiserede det traditionelle filosofiske synspunkt, at alle begreber har en fast mening. I stedet hævdede han, at betydning altid forskydes fra et udtryk til det næste. "Differance" var hans ord for denne proces. Derrida gjorde bl.a. op med strukturalisterne, der mente, at al kultur var struktureret af modsætninger mellem begreber (f.eks. stor versus lille). I stedet for en modsætning mellem begreberne satte Derrida en modsætning i begreberne. For læsning af litterære tekster medførte det, at fokus blev flyttet fra, hvad en tekst betyder til, hvordan den betyder. Pil Dahlerup giver en let forståelig introduktion til de ofte ret indviklede dekonstruktivistiske synspunkter.Bogen udkom første gang i 1991.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Det danske samfunds udvikling igennem de sidste cirka 1000 år har været påvirket af filosofiske og teoretiske strømninger fra hele Europa.Frem til kristendommens indførelse havde man levet i de samme små bondesamfund i århundreder, men med den nye religion kom også nye ideer, som i de efterfølgende århundreder igen og igen blev udfordret og forandret af både udefrakommende tanker og teorier og af store danske tænkere. Tobindsværket "Dansk idéhistorie" er en overskuelig grundbog, der beskæftiger sig med dette spændende emne på en sådan måde, at alle kan være med. Værket kan både bruges til at danne sig et overblik over dansk idéhistorie og som inspiration til videre læsning.Andet bind fortæller om tiden fra omkring 1830, hvor de kristne tanker og samfundsordenen generelt begyndte at blive udfordret af revolutionære tanker fra resten af Europa. Bogen beskriver afgørende strømninger som nationalliberalisme, socialisme, kvindefrigørelse og parlamentarisme. Bogen udkom første gang i 1981.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

"Hvad er det, der er til?Hvad er det værende?Hvad består tilværelsen i sin sidste grund af?"Filosof Kort K. Kortsen diskuterer nogle af de spørgsmål, der har optaget mennesket i århundreder. Han undersøger forholdet mellem sjæl og legeme, spørger om vi er dem, vi er, i kraft af vores indre sjæleliv eller vores fysiske krop, og han gør op med tanken om, at disse spørgsmål ikke er vigtige. Bogen udkom første gang i 1930.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

"Navnet ’logik’ har sin sproglige oprindelse i det græske ord ’logos’, der kan betyde både ’tænkning’ og ’fornuft’. Vi har her kort kaldt logikken en tænkelære; men også i betydningen fornuft træffer man ordet logos som udtryk for en vis sammenhæng såvel i den materielle og psykiske som i den rene tankes verden."Den danske filosof Kort K. Kortsen beskriver begrebet logik i dets reneste form, men kommer også ind på, hvilken plads logikken har i filosofihistorien. Bogen diskuterer blandt andet, hvordan vi kan få vished om noget, og hvordan man kan bevise en påstand gennem logik, og fastslår endvidere de logiske grundsætninger."En kortfattet lærebog i logik" udkom første gang i 1934.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

"De tavse sireners sang", der blev udgivet første gang i 1990, handler om oplysningens dialektik hos den tidlige Walter Benjamin (1892-1940).Bogen er forfatterens forsøg på at trække Walter Benjamin ud af den dogmatiske blindgyde, som forskningen har anbragt ham i. Siden genopdagelsen af Benjamin i 1950'erne har fokus i akademiske kredse overvejende været på det sene forfatterskab, mens den tidligere periode stort set er blevet forbigået som en lidt pinlig begyndelse på et forfatterskab, der endte på den rigtige side, nemlig på den nymarxistiske side.Hovedfokus i bogen ligger på at belyse hele forfatterskabet gennem dets udspring, nemlig et langt og produktivt brud med nykantianismen. I bogen tager forfatteren fat i Benjamins tekster om romantikkens kunstkritik, de tyske sørgespil og om Goethe.Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.

"På en hollandsk gæstgivers skilt var malet en kirkegård, og derover: ’Den evige fred’.Mon denne spottende overskrift stiklede til menneskene i det hele taget? – mon i særdeleshed til staternes overhoveder, som aldrig kan blive mætte af krigen? – eller mon alene til de filosoffer, disse visdommens venner, som drømmer hin søde drøm?Ja, disse spørgsmål vil jeg lade stå hen."Immanuel Kants overvejelser om krig og fred, magthavernes motiver og filosoffernes synspunkter er formuleret i en levende og humoristisk tone. Bogen, som er skrevet i 1790’erne, diskuterer det emne, der til evig tid vil være relevant at holde sig for øje: Er det muligt at opretholde fred i verden i det helt lange løb?Denne oversættelse af "Den evige fred" udkom første gang i 1889.Immanuel Kant (1724-1804) var en tysk filosof, der har haft enorm indflydelse på filosofihistorien helt fra oplysningstiden og frem til i dag. Han er særligt kendt for sine værker "Kritik af dømmekraften", "Kritik af den rene fornuft" og "Kritik af den praktiske fornuft" samt for sit begreb det kategoriske imperativ og sin erkendelsesteori. Immanuel Kant er hovedkraften i den filosofiske retning tysk idealisme.

Ungdomsoprøret var ikke blot en generationskamp – den var udtryk for en kulturkrise og for en ny social mentalitet, en ny måde at tænke og handle på, dvs. en ny samfundsfilosofi. Denne filosofi trængte ind i institutionerne som en ny livsførelse, en ny moral, en ny tænkning.Ud fra disse hovedtanker belyser Peter Kemp ungdomsoprørets filosofi og viser i korte, klare kapitler, hvordan der går en linje fra Rousseau, Nietzsche, Freud og Marx frem til filosoffer som Marcuse, Adorno, Habermas, Cohn-Bendit, Paul Ricœur og mange andre."Ungdomsoprørets filosofi" er en række radioforedrag holdt i 1972, efter at Peter Kemp havde modtaget Jens Rosenkjær-prisen for sin indsats som foredragsholder i Søndagsuniversitetet.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Peter Kemp gennemgår i ”Nye franske filosoffer” en halv snes af de betydeligste eller mest omtalte franske filosoffer i årene fra 1940 til 1970 – heriblandt Jean-Paul Sartre, Gabriel Marcel, Ricœur, Merleau-Ponty, Bachelard og Jacques Derrida – og giver et helhedsbillede af moderne fransk filosofi. Kemp redegør ikke alene for den enkelte filosofs hovedtanke, men læserne får også kendskab til de store spørgsmål, som har domineret den filosofiske debat inden for områder som fænomenologi, strukturalisme, eksistentialisme, marxisme og hermeneutik. Bogens indhold er en bearbejdning af en foredragsrække forfatteren holdt i radioens Søndagsuniversitet.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

"Det filosofiske indslag i kulturdebatten er uundværligt, hvis ikke denne debat skal blive domineret af demagogiske frasemagere." Med blandt andre disse linjer fra forordet præsenterer teolog og filosof Peter Kemp tolv artikler om ældre og – især – nyere filosoffer, hvis arbejder har kaldt på samtidens interesse.Navne som Descartes, Bergson, Kierkegaard, Sartre, Mounier, Nietzsche, Marcuse, Habermas, Merleau-Ponty, Ricœur, Adorno m. fl. giver et fingerpeg om bogens spændvidde, og Peter Kemp går i dybden med emner som idéhistorie, eksistensfilosofi, oprørsfilosofi, sprogfilosofi og etik.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

"Løgn, Usselhed og Uretfærdighed behersker Verden."Citatet stammer fra Kierkegaards skrifter, og forfatteren til denne let tilgængelige introduktion fra 1898 argumenterer for, at det er igennem denne indstilling til livet, at vi skal forstå den berømte danske filosof.I bogen trækkes der i høj grad på de biografiske tråde til Kierkegaards far, der arbejdede sig op fra fattig hedebonde til rig forretningsmand, og som havde en dyb indflydelse på Kierkegaard.I øvrigt beskrives og introduceres alle Kierkegaards væsentlige bøger samt hans forskellige pseudonymer.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

"Filosofien er som et bål, omkring hvilket spekulative naturer nok kan krybe sammen og vederkvæge sig, men som hverken yder mennesker uden for inderkredsen lys eller varme. Men engang imellem går det anderledes. Med mellemrum springer en gnist fra bålet uden for lyskredsen og fænger. Pludselig ses da det særsyn, at indviklede filosofiske problemer debatteres med iver mand og mand imellem, slagord udformes, standpunkter forkyndes, og offentligheden inviteres til at tage parti. En modefilosofi er kommet til verden."Olaf Pedersen fortæller, hvordan eksistentialismen for alvor blev populær også uden for filosofiske kredse, da Jean-Paul Sartre begyndte at italesætte den på en ny måde. Bogen beskriver eksistentialismens vej fra dens fader Søren Kierkegaard i 1800-tallets Danmark til dens helt store gennembrud i Europa i 1940’erne.Bogen udkom første gang i 1947.Olaf Pedersen (1920-1997) var en dansk videnskabshistoriker, der var en af de førende forskere inden for middelalderens og antikkens opfattelse af astronomi. Han stod bag en lang række bøger og artikler om videnskabshistorie og filosofihistorie og er internationalt anerkendt for sin forskning inden for disse områder.

"Det højeste for mennesket vil herefter være, på hin måde at knyttes til slægten gennem en af dens midte, og livets grundforhold vil blive ægteskabet, udsprunget af sand elskov.Idet ægteskabet kommer til at indtage denne midtpunktsstilling i livsanskuelsen, får det en betydning, som vi ikke kender fra det tidligere. Hidtil har vi kun set det som udsprunget af de elskendes attrå efter gennem hinanden at finde den fuldstændige tilfredsstillelse for deres selvtrang og slægtstrang. Så længe ægteskabet hviler på dette grundlag, indeholder det imidlertid endnu noget usikkert og tilfældigt.""En livsanskuelse grundet på elskov" er en interessant bog med en filosofisk tilgang til begreberne elskov, kærlighed og ægteskab. Bogen, der udkom i 1881, gør op med datidens syn på ægteskabet som en praktisk foranstaltning, der byggede på fornuft og fremtidssikring, og fokuserede i stedet på, at ægteskabets vigtigste formål var at forene to mennesker i kærlighed, som vil give dem en ægte og dyb mening med livet.Viggo Drewsen (1830-1888) var en dansk filosof og forfatter, der stod bag en lang række bøger og skrifter om filosofi, kærlighed og individualitet. Han udgav teksterne anonymt ved siden af sin karriere som embedsmand i blandt andet Finansministeriet.

"Elskov er et udslag dels af menneskets drift, dels af dets væsenstrang; derfor bestemmes det enkelte menneskes elskov udelukkende af den ham iboende drift og væsenstrang, det vil altså sige: Ingen kan elske anderledes end i overensstemmelse med disse kræfter. Var nu alle lige i så henseende, måtte også al elskov være ens. Men det omvendte er netop tilfældet."Filosof Viggo Drewsen beskriver forholdet mellem mand og kvinde ud fra sin teori om, at elskov, samhørighed og kærlighed er udgangspunktet for enhver menneskelig lykke. Bogen udkom i 1884 og er blandt andet inspireret af den engelske filosof og sociolog Herbert Spencers socialdarwinistiske tanker.Viggo Drewsen (1830-1888) var en dansk filosof og forfatter, der stod bag en lang række bøger og skrifter om filosofi, kærlighed og individualitet. Han udgav teksterne anonymt ved siden af sin karriere som embedsmand i blandt andet Finansministeriet.

"Jeg nægter ikke abstrakte og almene begrebers nytte – lige så lidt som jeg bestrider værdien af bankanvisninger. Men ligesom en anvisning kun er et løfte om guld, således har et begreb kun værdi ved de mulige iagttagelser, de repræsenterer. Derom er, påstår jeg, alle enige."Henri Bergson (1859-1941) var en af de mest markante franske filosoffer i sidste halvdel af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Hans vitalistiske filosofi inspirerede blandt andre filosofferne Gilles Deleuze og Michel Serres, og i 1927 blev han tildelt Nobelprisen.Filosof og forfatter Harald Høffding fortæller om Henri Bergsons livssyn, hans filosofiske tilgang til verden og hans liv. Bogen udkom i 1914 og er en spændende introduktion til Henri Bergsons forfatterskab og filosofi.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

« Au bord du gouffre du 20e siècle, quatre icônes mondiales ont incarné de manière exemplaire et jusqu’à aujourd’hui ce que cela signifie de mener une vie véritablement libre ».Les années 1933 à 1943 marquent le chapitre le plus noir de la modernité européenne. Face à la catastrophe, quatre femmes philosophes, à l’orée de leur 30 ans, Simone de Beauvoir, Simone Weil, Ayn Rand et Hannah Arendt, développent leurs idées visionnaires : sur la relation entre l’individu et la société, l’homme et la femme, le sexe et le genre, la liberté et le totalitarisme, Dieu et l’homme.Leur parcours aventureux en tant que fugitives, activistes, résistantes, les mène de Leningrad de Staline à Hollywood, du Berlin d’Hitler et du Paris occupé ; mais surtout à des pensées révolutionnaires sans lesquelles notre présent – et notre avenir – ne seraient pas les mêmes.« Une aventure intellectuelle hors norme que raconte Wolfram Eilenberger, avec le souffle épique des narrateurs de grandes fresques historiques ». Philosophie MagazineWolfram Eilenberger a étudié la philosophie, la psychologie et la philologie. Depuis 2011, il est le fondateur et le rédacteur en chef de Philosophie Magazine en Allemagne. Son premier livre traduit en français, Une vie meilleure (Flammarion, 2012) a reçu le Prix de philosophie Mindelheimer et son précédent ouvrage, Le Temps des magiciens aux éd. Albin Michel a été élu meilleur essai étranger en 2019. Son présent ouvrage, Les Visionnaires, est un best-seller en Allemagne et en cours de traduction dans 9 pays.

”Vi er ganske vist alle sammen født i Arkadien, som Schiller siger, det vil sige vi træder ud i verden fulde af krav på lykke og nydelser og nærer det tåbelige håb at kunne sætte disse krav igennem. Men i reglen kommer snart skæbnen og tager ublidt fat på os og belærer os om, at intet er vort, men alt er dens, idet den har en ubestridelig ret ikke blot til al vor ejendom og erhverv og kone og børn, men endog til arme og ben, øjne og øren, ja, til næsen midt i ansigtet.”Pessimismens fader, Arthur Schopenhauer, bringer en lang række spændende observationer om, hvordan livet er skruet sammen, og hvordan man får det bedste ud af det. Undervejs i bogen drager han store filosoffer og tænkere som Platon, Salomon, Friedrich Schiller og Aristoteles ind i sine tanker og skiftevis understreger og modsvarer deres holdningspunkter.”Livsførelse” udkom første gang på dansk i 1921.Den tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788-1860) er kendt som hovedfiguren inden for den filosofiske retning pessimisme. Schopenhauer var i høj grad påvirket af buddhisme og Immanuel Kants filosofi, og hans egen filosofi er både et modsvar til og en udvidelse af Kants erkendelsesfilosof. ”Verden som vilje og forestilling” (1818) er Schopenhauers mest kendte værk, og hans tanker har påvirket store tænkere, kunstnere og forfattere som Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud, Lev Tolstoj, Thomas Mann og Ludwig Wittgenstein.

"For at kunne leve og virke og for at kunne planlægge vort eget liv på længere sigt, må vi tage stilling til livets tre hovedproblemer: Hvad kan vi vide? Hvad tør vi håbe? Og hvad skal vi gøre?Det er netop disse problemer, de store filosoffer har tænkt igennem langt mere dybtgående og grundigt, end man sædvanligvis har mulighed for at gøre det."I en vis forstand er vi alle sammen filosoffer, for vi har alle et bestemt livssyn, om vi er klar over det eller ej. Professor i filosofi Svend Erik Stybes bog beskriver ikke blot forskellige livssyn, som er opstået gennem filosofihistorien i løbet af de sidste mange århundreder. Han giver også en definition af begrebet livssyn, som de fleste vil kunne relatere til og få til at give mening i forhold til deres eget liv.Bogen "De store tænkere og vort livssyn" fra 1963 henvender sig til enhver, der har interesse for livets store og små spørgsmål og forskellige filosoffer og idéhistorikeres tilgang dertil.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

G. K. Chesterton’s ‘The Uses of Diversity' is a collection of essays from the "Prince of Paradox". Written by the English writer and philosopher, Chesterton’s essays are full of exciting points, intelligent jokes, and intriguing insights, and beautifully showcase Chesterton’s thoughts and beliefs.Some of the essays featured in the collection include: ‘On Seriousness’, ‘Tennyson’, ‘The Japanese’, ‘Christian Science’, ‘The Evolution of Emma’, ‘Questions of Divorce’, ‘Mormonism’, ‘Dickens Again’, ‘George Wyndham’, and ‘On Monsters’.A superb collection for readers of Chesterton, which covers a wide array of topics on everything from religion and nationalities to poltics and different influential novelists.Known as the ‘Prince of Paradox,’ Gilbert Keith Chesterton (1874 – 1936) was an English author, philosopher, and literary critic. An unparalleled essayist, he produced over four thousand essays during his lifetime, alongside eighty novels and two hundred short stories.Himself both a modernist and devout Catholic, he is remembered best for his priest-detective short stories ‘Father Brown’, and his metaphysical thriller ‘The Man Who Was Thursday’.In his lifetime, Chesterton befriended and debated some of the greatest thinkers of the age, such as George Bernard Shore, H. G. Wells, and Bertrand Russell, while his works went on to inspire figures including T. S. Eliot, Michael Collins, and Mahatma Gandhi.According to his autobiography, Chesterton and Shaw also played cowboys in a silent movie that was never released.

Harald Høffding er en af Danmarks største filosofihistorikere, og traditionelt kender vi ham bedst for hans bøger om andre filosoffer og tænkere. I dette essay fortæller David Favrholdt om Harald Høffdings egen måde at håndtere bevidsthedsproblemet, og hvilken påvirkning hans behandling og beskrivelse af andre filosoffer, tænkere og videnskabsmænd har på hans egen filosofi og vice versa. Harald Høffding fremstår således i et nyt og spændende lys, der både viser hans store betydning som filosofihistoriker og hans velfunderede personlige indstilling til bevidsthedsproblemet.David Favrholdt (1931-2012) var en dansk filosof, der skrev en lang række bøger om blandt andet bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og erkendelse. Han stod endvidere bag flere bøger om Niels Bohr. David Favrholdt uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi. I 1966 blev han professor ved Odense Universitet, hvor han forblev frem til, at han trak sig tilbage i 2001 og blev professor emeritus.

"Om der er mening i tilværelsen eller der ingen mening er, det er egentlig det religiøse grundspørgsmål. ’Mening’ vil sige det samme som hensigt.Nu skal det jo være ganske forældet at tro på hensigtsårsager i naturen. Den moderne naturvidenskab, særlig Darwins udviklingslære, siges at have gjort ende på at såkaldt teleologi, et begreb, der af menigmand gerne forveksles med teologi på grund af navneligheden."Hvorfor er vi til? Sådan spørger filosof og forfatter Axel Dam i sit essay fra 1914. Hans overvejelser giver et spændende indblik i folkestemningen i året, hvor den første verdenskrig brød løs, hvor verden havde affundet sig med Darwins banebrydende teorier, og hvor det enkelte menneskes værdier og værdi var til stor diskussion.Axel Otto Markus Dam (1868-1936) var en dansk skolelærer, filosof, politiker og forfatter til en lang række bøger om børneopdragelse, pædagogik og filosofi. Axel Dam sad i en årrække i folketinget for Venstre og beskæftigede sig med nogle af datidens samfundsproblemer med udgangspunkt i sekulær etik og politisk filosofi.

"Alt det, som virker hårdt og ufølsomt, kan gøre hverdagen til en kølig oplevelse. Det er sikkert den vigtigste grund til, at kynismen ikke står øverst på listen over de ting, som vi elsker mest. Vi har det med at tage afstand fra den, der virker kynisk, og det er ikke nemt at skabe forståelse for hende eller ham. Prøver man alligevel, er der god chance for at blive misforstået – og selv blive stemplet som en af slagsen."Kynisme bliver ofte associeret med ufølsomhed, kulde og egoisme. I "Den barmhjertige kyniker" argumenterer filosof Per Betzonich-Wilken for, at der også er positive ting ved kynismen, der gør det nemmere at leve et mere autentisk liv. Kynisme og følsomhed behøver ikke udelukke hinanden, men kan til sammen gøre det mere muligt at være sig selv i en verden, det ellers er svært at navigere i."Den barmhjertige kyniker" er en filosofibog fyldt med råd og overvejelser, som langt de fleste vil kunne relatere til og bruge i deres dagligdag, livssyn og forhold til andre mennesker.Bogen er oprindeligt udgivet i 1992."Den bedste humor er en bred accept af livet med alle dets modsætninger og muligheder. I den forstand er bogen fuld af humor – og derfor ler man gerne og ofte undervejs. Kan man forlange mere af en bog, der oven i købet gør én en hel del klogere på sig selv?"Uffe Stenstrop, DRPer Betzonich-Wilken (f. 1957) er en dansk forfatter og filosof. Han er uddannet i filosofi, kommunikation og pædagogik ved universiteterne i København, Trier og Bochum og har udgivet en lang række bøger om filosofi og etik i social- og sundhedssektoren. Per Betzonich-Wilken har også udgivet romaner og artikler. Gennemgående for hans forfatterskab er, at filosofien bruges konkret i dagligdagen og det enkelte menneskes livsanskuelse, ikke blot som akademisk disciplin.

I "Det blivende" beskriver Johannes V. Jensen sine erindringer om en række store åndelige og naturvidenskabelige bevægelser, som stadig har betydning i dag. Gennem seks kapitler fremfører han ideerne bag nogle af de vigtigste tænkere inden for filosofi, litteratur, åndsliv, naturvidenskab, økonomi og politik, blandt andre Goethe, Karl Marx og Charles Darwin.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Zarathustra on profeetta, joka on elänyt kymmenen vuotta vuorilla yksinäisyydessä. Nyt on kuitenkin tullut aika laskeutua vuorelta alas ja kertoa ihmisille kaikesta siitä, mitä hän on vuosien saatossa ajatellut. Onko Jumalaa olemassa? Tarvitaanko kirkkoa ja kristinuskoa? Eikö ihmisten pitäisi olla itse vastuussa ajattelustaan? Mitä moraali on? Entä täytyykö ihmisen ylipäätään olla moraalinen?Näin puhui Zarathustra on Friedrich Nietzschen tunnetuin teos. Se on kirjoitettu kaunokirjalliseen muotoon. Zarathustra nähdään yleisesti Nietzschen alter-egona. Kirja esittelee Nietzschen käsitteen yli-ihmisestä – ihmisestä, jonka ajattelu on vapaa yhteiskunnan, uskonnon ja kasvatuksen tuomista normeista.Saksalainen filosofi Friedrich Nietzsche (1844–1900) on yksi maailman tunnetuimpia ajattelijoita. Hän tutki niin moraalifilosofiaa, estetiikkaa kuin myös metafysiikkaakin.

‘The Soul of Man Under Socialism’ is an incisive essay on the nature of art, politics, freedom, and the individual. Insightful and sometimes satirical, it dissects the conventions of socialism, run as an authoritarian system. Wilde also goes on to discuss the role of the artist under capitalism and relationship between the needs of the public and art itself.This essay also explores the idea of art as the central pillar to revolution. Divisive at its time of publication, ‘The Soul of Man Under Socialism’ is a fascinating read for those with an interest in art, politics, philosophy, and the great man himself.Oscar Wilde (1854 – 1900) was an Irish novelist, poet, playwright, and wit. He was an advocate of the Aesthetic movement, which extolled the virtues of art for the sake of art. During his career, Wilde wrote nine plays, including ‘The Importance of Being Earnest,’ ‘Lady Windermere’s Fan,’ and ‘A Woman of No Importance,’ many of which are still performed today. His only novel, ‘The Picture of Dorian Gray’ was adapted for the silver screen, in the film, ‘Dorian Gray,’ starring Ben Barnes and Colin Firth. In addition, Wilde wrote 43 poems, and seven essays. His life was the subject of a film, starring Stephen Fry.

"En rose er lige skøn i dag, enten den i morgen skal visne eller ej. Der er mange aforismer og digte, som udtrykker denne tanke, at værdien (i hvert fald skønhedsværdien) ikke ligger i varigheden eller beror på varigheden. Det enkelte øjebliks rigdom på skønhed og liv er hvad det er, uafhængig af, hvad senere øjeblikke vil bringe. Et rigt og spændende liv er et rigt og spændende liv, selv om det ender med en katastrofe.""Livets værdiproblemer" består af en lang række forelæsninger, som filosof og forfatter Axel Dam afholdt på Københavns Universitet i 1920. Det er de helt store spørgsmål om meningen med livet, der tages op til overvejelse i de spændende tekster.Axel Otto Markus Dam (1868-1936) var en dansk skolelærer, filosof, politiker og forfatter til en lang række bøger om børneopdragelse, pædagogik og filosofi. Axel Dam sad i en årrække i folketinget for Venstre og beskæftigede sig med nogle af datidens samfundsproblemer med udgangspunkt i sekulær etik og politisk filosofi.

400 citations de la philosophie des Lumières