Western philosophy from c 1800

Whitehead presented these three lectures at Princeton University in 1929. Although 85 years have passed, his central thesis and his analysis remain remarkably current. The scientific materialism that Whitehead opposed with such vigor continues to dominate in academic circles, and even now those who question that worldview are often accused of being anti-scientific. This is especially true in discussions of the nature of the human mind and its relation to the body (particularly the brain). It is hard to find a contemporary thinker with a better perspective on the nature and role of natural science than Whitehead who, with Bertrand Russell, published the "Principia Mathematica" in 1910; who taught logic and mathematics at Trinity College of Cambridge University; who taught philosophy of science at University College London; and who was professor of philosophy at Harvard University beginning in 1924. Whitehead’s cosmology is far from anti-scientific, but he does explain why scientific method and technological practice alone are not able to provide a comprehensive understanding of the full range of human thought and experience. This work explains what we must do to achieve such a comprehensive understanding.Whitehead, with Bertrand Russell, published the "Principia Mathematica" in 1910; he taught logic and mathematics at Trinity College of Cambridge University; he taught philosophy of science at University College London — with special emphasis on the conceptual impact of contemporary physics; and he was professor of philosophy at Harvard University, beginning in 1924, where he taught metaphysics. Whitehead’s cosmology is far from anti-scientific, but he does explain why scientific method and technological practice alone are not able to provide a comprehensive understanding of the full range of human thought and experience.

Art is the creative manifestation of essences. In order to understand the relation between art and reality, we need a philosophical guide. The best way to comprehend how the creative act of imagining enables the mind to seek reality is to employ the kind of dialectical thinking that Plato used in his dialogues. Beginning with the shadows on the wall of the cave in which each person dwells, that process gradually enables us to grasp the essences that are manifested in individual works of art. Without a philosophical guide, we are likely to encounter only a blur of images in the visual arts, a cacophony of sounds in music, a whirl of activity in the theater, and chaos in the building of cities. It is too much to expect a set of final answers to any serious question about what is true, good, or beautiful. If we abandon the quest for reality, we settle for too little. Plato’s dialectical approach offers a path between Scylla and Charybdis.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He joined Edward Casey in translating from French "The Phenomenology of Aesthetic Experience" by Mikel Dufrenne (Northwestern University Press). He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

Hvad kendetegner kærlighed?Det er det store spørgsmål, som "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn" forsøger at give svar på.Søren Kierkegaards bog "Kjerlighedens Gjerninger" udkom i 1847. Den har siden opnået nærmest ikonisk status; det er en bog, der bliver refereret til og citeret fra i mange forskellige sammenhænge, og det er en af den slags bøger, der kan være livsforandrende for sin læser. Men det er også en bog, der har ry for at være svær at læse.I "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn" udlægger Pia Søltoft Kierkegaards tekst for os, så den bliver letforståelig og vedkommende. Søltofts gennemgang af Kierkegaards mesterværk gør det indlysende klart, at Kierkegaards tekst holder og har mere at sige sin læser i dag end nogensinde før.Pia Søltoft (f. 1963) er ph.d., forfatter og ejer af konsulentfirmaet Coaching-Kierkegaard. Fra 2017 har hun tillige været ansat som sognepræst ved Christians Kirke i København, og fra 2019 også som sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro.Før da var Pia Søltoft fra 2000 til 2016 lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Hun er desuden forfatter og medforfatter til en lang række bøger om Søren Kierkegaard.

Eljas on nuori ylioppilas, joka viettaa tiiviisti aikaa Hellas-nimisessa kapakassa ystaviensa kanssa. Hellaassa parannetaan maailmaa, unelmoidaan ja luodaan merkitsevia katseita somaa kapakkatyttoa kohden. Eljas haaveilee pelastavansa kapakkatyton huonoilta teilta. Vuosien paasta Eljas muistelee tuota kaikkea haikeudella. Mihin vuodet kuluivat ja mita nuoruuden unelmille oikein tapahtui?"e;Hellaassa"e; on Santeri Ivalon esikoisromaani vuodelta 1890. Romaani kuvaa osuvasti nuoren opiskelijan elamaa ja tuntoja 1800-luvun lopun Helsingissa. -

Professor i filosofi Harald Høffding ridser den nyere filosofis historie og store tænkere op. Værket beskæftiger sig blandt andet med René Descartes’ systemdannelser, John Lockes erfaringsfilosofi og Immanuel Kants etik og erkendelsesteori. Høffding introducerer også læseren for oplysningstiden banebrydende syn på mennesket og dets rettigheder, romantikkens filosoffer Fichte, Hegel, Kierkegaard og John Stuart Mill, Darwin positivisme og nyere tids psykologiske problemstillinger, som optog filosofferne i slutningen af det 19. århundrede op mod bogens udgivelse i 1898.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Georg Brandes introducerer her den berømte filosof Friedrich Nietzsches tænkning, der senere har rodfæstet sig som kanon inden for europæisk filosofi og åndsliv. Bogen er skrevet som del af Brandes berygtede forelæsninger på Københavns Universitet i slutningen af det 19. århundrede.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

"Hvad betyder Det Moderne? Det er der skrevet vognlæs af bøger om, og mange har hævdet: Vi er Det Moderne. Jeg bruger ’modernitet’ i samfundsforskernes betydning: den proces der begynder sidst i 1600-tallet og tager fart sidst i 1800-tallet. Moderniseringen sker i samspil mellem økonomisk vækst, handel, ny videnskab og teknologi, nye ideer, og den består i delprocesserne industrialisering, urbanisering, sekularisering, individualisering og gradvis demokratisering. Jeg vil se på disse processers møde med dansk litteratur og kulturliv."Efter over 40 år som underviser og forsker på Københavns Universitet holdt Hans Hertel i 2008 en forelæsning, der i al beskedenhed skulle beskrive Det Moderne som begreb og kulturel periode i Danmark. Den er her udgivet som artikel, og den indkapsler på imponerende vis dette kæmpe emne på ganske få sider.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

"Jeg har følt et kald...Jeg har erkendt som mit inderste og egentligste væsen et begær efter at være altomfattende, at være alene, fuldkommen.Er det ikke ethvert væsens, ethvert jegs dybeste, hedeste begær?"I "Den sejrende type" udforsker Svend Borberg sit eget sind og verden omkring ham for på den måde at finde frem til en dybere sandhed omkring det at være menneske, at være et jeg, at indgå i et fællesskab. Sprog, religion, kunst, identitet, kærlighed og et væld af andre aspekter af et menneske og dets tilværelse sættes under lup i Svend Borbergs humane visioner.Svend Borberg (1888-1947) var en dansk dramatiker, redaktør, kritiker og forfatter. Han blev Ridder af Dannebrog i 1938.

Søren Kierkegaards mange private dagbogsoptegnelser er et interessant supplement til forfatterskabet. Peter P. Rohde har udvalgt og kommenteret det fyldestgørende uddrag af dagbøgerne, som vil være til stor glæde for engagerede læsere af den verdensberømte danske filosof.Fjerde bind indeholder dagbogsoptegnelser fra 1851-55.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.Peter Preisler Rohde (1902-1978) var en dansk forfatter. Han var kendt for i sine værker at være stærkt påvirket af tidens strømninger. Rohde fik sin forfatterdebut med bogen "Verdenskrisen og det britiske rige" i 1928. Han udgav herefter flere værker, særligt med fokus på politik og kultur. Det kom blandt andet til udtryk i "Indien og den indiske frihedskamp" (1932) og "Sicilien" (1975).

"Citadellet" er en vidunderlig samling af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupérys tanker om civilisation, kultur, religion og et væld af andre ting, der gør os til mennesker. Forfatterens store indsigt og filosofiske overvejelser, som så smukt kommer til udtryk i hans mest berømte værk, "Den lille prins", folder sig her ud i essayform og bringer os endnu tættere på Antoine de Saint-Exupéry."Levelære, statslære og religiøst bekendelsesskrift i ét." – Jens Kistrup"Et væld af livsvisdom." –Jørgen AndersenAntoine de Saint-Exupéry blev født i 1900. Han var blandt flyvningens pionerer i Frankrig og gjorde fra 1926 tjeneste som pilot på de franske luftpostlinjer og var senere chef for en nordafrikansk flyveplads.I 1929 udkom hans første bog, "Postflyveren", der fulgtes af "Flyveren i natten", "Blæsten, sandet og stjernerne" samt "Krigsflyveren", "Breve til et gidsel" og det beåndede poetiske eventyr "Den lille prins". Han deltog aktivt som krigsflyver i Anden Verdenskrig, hvorunder han styrtede ned og blev dræbt i 1944. Efter hans død udkom "Brev til en general" og den store, tankevækkende roman "Citadellet".Han er blevet kaldt "Luftens Joseph Conrad" og sammenlignet med Hemingway, T. E. Lawrence og Lin Yutang, men indtager sin helt selvstændige plads i samtidens moderne litteratur.

Den verdensberømte filosof Friedrich Nietzsches angreb på komponisten Richard Wagner, der ifølge Nietzsche havde involveret sig selv for meget i den populistiske bevægelse Völkisch og antisemitismen. Nietzsche mener, at Wagner er udtryk for en større samfundsmæssig "sygdom", nemlig den nihilisme som filosoffen selv har beskrevet udpræget i sine egne værker. Kritikken står i skarp kontrast til Nietzsches tidligere skrifter om Wagner, der hyldede komponisten for at udfylde et betydeligt behov i musikken for at bevæge sig ud over det analytiske og lidenskabløse.Friedrich Nietzsche (1844-1900) var en af de vigtigste filosoffer i moderne filosofi. Han var stærkt kritisk overfor herskende samfundsnormer og skrev kritisk om blandt andet moral, religion og kultur. Nietzsches udtalelse "Gud er død" er blevet ikonisk og betragtes i dag som et udtryk for filosoffens bekymring over Vesteuropas udvikling i hans samtid.

"Et stort folk uden metafysik er som et rigt udsmykket tempel uden helligdom."Med det citat af Hegel indleder Hans-Jørgen Schanz sin bog om modernitet og metafysik og de to begrebers indbyrdes forhold. Hvordan definerer man modernitet og metafysik? Metafysikken betragtes ofte som modernitetens ståsted, men Hans-Jørgen Schanz argumenterer for, at forholdet mellem de to er langt mere kompliceret. Det er blot én af de selvfølgeligheder, han gør op med i denne spændende bog.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Niels Egebaks essays i "Indskrifter" tager en lang række emner inden for fænomenologi og æstetik op til debat. Den filosofiske del af bogen behandler filosoffen Merleau-Ponty, Sartres humanisme, eksistentialisme samt dialektisk materialisme. Den æstetiske del fokuserer på litteratur- og kulturkritikken som fænomen, hvor blandt andre Roland Barthes og Maurice Blanchots ideer udforskes.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.

I ”Marxismen i Frankrig” skriver Peter Kemp om den ’nye filosofis’ forudsætninger i den franske marxismes udvikling og opløsning. Han gennemgår alle de store skikkelser i den franske marxisme-debat fra 1930’erne og frem til slutningen af 1970’erne, hvor marxismen som historisk materialisme kom i miskredit på venstrefløjen. Derefter præsenteres de enkelte ’nye filosoffer’ som vidnesbyrd om marxismens krise, og til sidst drøftes mulighederne for en socialisme uden marxisme. I stedet for troen på den Store Revolution sætter Kemp idéen om ’græsrodsrevolutionen’, fantasiens oprør her og nu i det konkrete liv overalt hvor det er muligt.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Niels Egebaks bog "Psykoanalyse og videnskabsteori" beskæftiger sig med Freud og psykoanalysen set i forhold til Marx‘ teori og kritikken af den politiske økonomi. Bogen egner sig både til studerende og undervisere på universitetet, men kan også med fordel læses på højskoler og aftenkurser, når blot læseren har et vist kendskab til Freud og Marx.Bogen er inddelt i fem kapitler:Det psykiske apparatDet psykiske apparats fantasmatiske strukturNogle videnskabshistoriske og videnskabsteoretiske problemer i "Ulvemanden"Mod et generaliseret realitetsprincip: Læsninger i "Hinsides lystprincippet"Psykoanalyse, tekstteori og tekstanalyseDen danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

Von außen betrachtet wirkt Ludwig Wittgenstein (1889–1951) wie ein Logiker auf Ab- und Umwegen – wie jemand, der das formale Instrumentarium seiner Zunft nach einiger Zeit aus der Hand gelegt hat, um über den Sinn seiner Instrumente, ja generell über den Sinn seines Tuns nachzudenken. Wittgensteins Werk ist fragmentarisch geblieben, es wirkt unübersichtlich, aber in sich doch wohl durchdacht. Es ist voller Sprünge und Brüche, aber nicht ohne einen fein gewebten Zusammenhang. Auch die großen Säulen dieses Werkes – datiert nach Entstehungszeit als Früh- und Spätwerk – werden von einem großen Grundthema zusammengehalten: der Sehnsucht nach Klarheit der Sprache, Reinheit der Argumente, Ungetrübtheit der Verständigung. Das ist die Melodie im Denken Wittgensteins. Gegenstand dieses Denkens ist die Sprache, die mit ihren „Verhexungen" für die Klarheit des Denkens Hindernis und Angriffsfläche zugleich ist. Das vorliegende Hörbuch will in die Biographie, die Themen, aber vor allem in den denkerischen Stil Wittgensteins einführen und dazu ermuntern, diesem Denkstil auch dort nachzugehen, wo Wittgenstein selbst keine Pfade mehr ausgesteckt hat.

"En kedsommelig med nødvendig udredning affattet uden den ringeste tro på nytten af udredninger og tilegnet den forhånede og lidende verden af – Tage Voss."Sådan står der på første side af Tage Voss‘ "Tidens ultimatum", som er en velovervejet og intelligent bog om relativitet, komplementærteori og den lære, vi bør tage med os fra de videnskabelige opdagelser. Bogen rammer rigtigt på alle punkter undtagen ét – den er bestemt ikke kedsommelig!Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

Søren Kierkegaard – lige til at læse og bruge. Udvalgte citater, korte og lidt længere, sjove, overraskende og dybt alvorlige, om emner, som berører enhver i dagligdagen. Lidelse og lyst, kærlighed og politik, natur og digtereksistens, psykologi og kristendom – tænksomme og provokerende formuleringer præsenteret, så nye læsere kan begynde her og forhåbentlig derefter gå videre med Kierkegaards egne bøger, og så erfarne Kierkegaard-læsere også kan have udbytte af bogen. Med en fyldig tidstavle, der rummer de fakta, man kan have brug for at få sat på plads.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

Det moderne menneske bruger løs af naturens ressourcer, fælder regnskovene, forurener naturen, ødelægger planeten, men skønt vi alle sammen ved det, har vi ingen virkelig anelse om, hvad vi skal stille op. Vi er blevet afmægtige over for alt det vældige, som vi i vor almagt har sat i gang. Og for at det ikke skal være løgn, har vi i rablende vanvid opstillet et afsindigt antal atombomber, der alle har den mærkværdige egenskab, at de ikke kan bruges, uden at den proces ville blive menneskehedens absolut definitive festfyrværkeri. De er et grandiost eksempel på vor overvældende magt – men nu kan vi kun stå og se afmægtigt på dem.Vi er endt i en omfattende rådvildhed, og det har gjort os panikslagne. Desperat søger vi efter alt det, der er gået tabt, efter meningen med det hele, efter vor natur og vort væsen, efter betydningen af liv og død, thi vi kan ikke længere fastslå, hvornår det første begynder og det andet ender, og slet ikke hvad det mellemliggende er for noget, eller hvad der eventuelt ligger på den anden side af det, vi kalder liv. I sin fascinerende analyse af renæssancen, som den kom til udtryk i økonomi, politik, kunst, videnskab og filosofi, hævder Johannes Sløk, at det moderne menneskes afmagt, rådvildhed og desperation netop udspringer af den totale magtovertagelse, som mennesket gennemførte i renæssancen.

I femte og sidste del af serien om den danske filosofis historie ser Carl Henrik Koch nærmere på de syv årtier fra 1880 til 1950, der bliver kaldt positivismens tidsalder. I denne periode var positivismen ganske rigtigt den dominerende strømning i dansk såvel som europæisk filosofi, men forfatteren finder også plads til andre grene af filosofien, der skød frem i løbet af de syv årtier. Filosoffer, videnskabsmænd og andre tænkere som Harald Høffding, Niels Bohr, Alf Ross og Frederik Vinding Kruse bliver undersøgt i forhold til hinanden, deres europæiske samtid og deres forgangsmænd.

Johannes Sløk gør i denne bog på en forståelig og pædagogisk veltilrettelagt måde rede for, hvad der var anliggendet og tankeudviklingen bag Kierkegaards livsværk. Bogen er en uundværlig nøgle for alle, der ønsker at stifte bekendtskab med Danmarks mest geniale og berømte tænker. Johannes Sløk, 1916-2001, professor, dr. theol, dansk idehistoriker, forfatter til mere end 60 bøger inden for teologi, filosofi og idehistorie, og medforfatter til standardværket "De europæiske ideers historie"."Den bedste og lettest tilgængelige indføring til Kierkegaards univers, der nogensinde er skrevet på dansk". - Niels Jørgen Cappelørn, direktør, Søren Kierkegaard Forskningscenteret "... et lysende eksempel på formidling, der forener personlig lidenskab med overlegen indsigt i stoffet." - Berlingske