Western philosophy from c 1800

"The Birth of Tragedy" stands alongside Aristotle’s "Poetics" as essential works for all who seek to understand poetry and its relationship to human life. In this, his first book, Nietzsche developed a way of thinking about the arts that unites the Greek gods Apollo and Dionysus as the central symbol of human existence. Although tragedy serves as the focus of this work, music, visual art, dance, and the other arts can also be viewed using Nietzsche’s analysis and integration of the Apollonian and the Dionysian.Nietzsche opened the door to philosophy in the 20th century. He anticipated depth psychology, championed myth, attacked literalism in religion and the arts, placed humanity in an evolutionary perspective, and launched a critique of scientism that remains potent in the 21st century. Although he is often linked to the movement known as existentialism, Nietzsche’s overall work defies being placed in any single category.

The basic principles that Bergson articulates, especially his way of thinking about reality as a dynamic process and his view of human beings as creative and evolving, should be helpful to anyone who seeks to go beyond simply dealing with the practical demands of daily life and consider the nature of things. Of special importance is Bergson’s claim that it is both possible and necessary to know from the inside rather than confining our attention to external perspectives and points of view. Intuition is able to get beyond what is relative and place us inside reality. This essay is, as the title says, an introduction. But if we think there is more to a human being — and even to nature itself — than material structures alone, perhaps the time has come to take a fresh look at Bergson’s essay. In "An Introduction to Metaphysics," Bergson traces the demise of metaphysics to the failure of both scientific materialism and dogmatism and to the immense success of a kind of pragmatism that promised liberation from the fruitless battles among various schools of philosophy. He also rejects relativism and criticizes the vacuum that is created when philosophers refuse to inquire about the nature of reality. To avoid metaphysics easily leads to a worldview shaped by unexamined ideas and hidden presuppositions. Henri Bergson was born in the year that Darwin published the Origin of the Species. He could not have imagined the philosophical impact of evolutionary theory, which is now so great that Bergson’s philosophy, which emphasizes "creative evolution," is experiencing a significant revival. The basic principles that Bergson articulates, especially his way of thinking about reality as a dynamic process and his view of human beings as creative and evolving, should be helpful to anyone who seeks to go beyond simply dealing with the practical demands of daily life and consider the nature of things.

John Stuart Mill’s "On Liberty" was first published in 1859. In the 21st century this text confirms Socrates’ claim that "it is only the life of true philosophy that scorns the life of political ambition" (Plato’s Republic, 521). Mill’s thinking about freedom in civic and social life examines fundamental principles shared among conservative, liberal, and radical politicians. The life of true philosophy stands outside the political battles that are rampant in society and seeks the political wisdom that is necessary for a good life in any age. "On Liberty" should be read alongside the classic documents that declare the basic nature and importance of human freedom and liberty such as the "U.S. Declaration of Independence" (1776), the French "Rights of Man" (1789), "The Declaration of Sentiments at the Seneca Falls Convention" (1848), and the "United Nations Universal Declaration of Human Rights" (1948). When the officials of any government seek to change the laws that regulate individual liberty or when rhetoricians seek to change public opinion about what individuals should or should not be allowed to say or do, Mill’s "On Liberty" serves as an antidote to the poisons of excessive intrusion into the lives of individuals.Mill was born in London, the son of James Mill, a Scotsman who came to England and joined with Jeremy Bentham to develop utilitarianism. Today John Stuart Mill is also known as one of the major proponents of utilitarianism, but the depth of his philosophical thinking goes far beyond the disputes among ethical theorists. In spite of his criticism of some aspects of Immanuel Kant’s philosophy, his ethical position eventually embraces Kant’s most basic concepts: autonomy and universality. Mill contributed to logic, philosophy of science, epistemology, economics, psychology, politics, and ethics. He was also an early proponent of the rights of women.

Whitehead presented these three lectures at Princeton University in 1929. Although 85 years have passed, his central thesis and his analysis remain remarkably current. The scientific materialism that Whitehead opposed with such vigor continues to dominate in academic circles, and even now those who question that worldview are often accused of being anti-scientific. This is especially true in discussions of the nature of the human mind and its relation to the body (particularly the brain). It is hard to find a contemporary thinker with a better perspective on the nature and role of natural science than Whitehead who, with Bertrand Russell, published the "Principia Mathematica" in 1910; who taught logic and mathematics at Trinity College of Cambridge University; who taught philosophy of science at University College London; and who was professor of philosophy at Harvard University beginning in 1924. Whitehead’s cosmology is far from anti-scientific, but he does explain why scientific method and technological practice alone are not able to provide a comprehensive understanding of the full range of human thought and experience. This work explains what we must do to achieve such a comprehensive understanding.Whitehead, with Bertrand Russell, published the "Principia Mathematica" in 1910; he taught logic and mathematics at Trinity College of Cambridge University; he taught philosophy of science at University College London — with special emphasis on the conceptual impact of contemporary physics; and he was professor of philosophy at Harvard University, beginning in 1924, where he taught metaphysics. Whitehead’s cosmology is far from anti-scientific, but he does explain why scientific method and technological practice alone are not able to provide a comprehensive understanding of the full range of human thought and experience.

Art is the creative manifestation of essences. In order to understand the relation between art and reality, we need a philosophical guide. The best way to comprehend how the creative act of imagining enables the mind to seek reality is to employ the kind of dialectical thinking that Plato used in his dialogues. Beginning with the shadows on the wall of the cave in which each person dwells, that process gradually enables us to grasp the essences that are manifested in individual works of art. Without a philosophical guide, we are likely to encounter only a blur of images in the visual arts, a cacophony of sounds in music, a whirl of activity in the theater, and chaos in the building of cities. It is too much to expect a set of final answers to any serious question about what is true, good, or beautiful. If we abandon the quest for reality, we settle for too little. Plato’s dialectical approach offers a path between Scylla and Charybdis.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He joined Edward Casey in translating from French "The Phenomenology of Aesthetic Experience" by Mikel Dufrenne (Northwestern University Press). He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

Hvad kendetegner kærlighed?Det er det store spørgsmål, som "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn" forsøger at give svar på.Søren Kierkegaards bog "Kjerlighedens Gjerninger" udkom i 1847. Den har siden opnået nærmest ikonisk status; det er en bog, der bliver refereret til og citeret fra i mange forskellige sammenhænge, og det er en af den slags bøger, der kan være livsforandrende for sin læser. Men det er også en bog, der har ry for at være svær at læse.I "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn" udlægger Pia Søltoft Kierkegaards tekst for os, så den bliver letforståelig og vedkommende. Søltofts gennemgang af Kierkegaards mesterværk gør det indlysende klart, at Kierkegaards tekst holder og har mere at sige sin læser i dag end nogensinde før.Pia Søltoft (f. 1963) er ph.d., forfatter og ejer af konsulentfirmaet Coaching-Kierkegaard. Fra 2017 har hun tillige været ansat som sognepræst ved Christians Kirke i København, og fra 2019 også som sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro.Før da var Pia Søltoft fra 2000 til 2016 lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Hun er desuden forfatter og medforfatter til en lang række bøger om Søren Kierkegaard.

Eljas on nuori ylioppilas, joka viettaa tiiviisti aikaa Hellas-nimisessa kapakassa ystaviensa kanssa. Hellaassa parannetaan maailmaa, unelmoidaan ja luodaan merkitsevia katseita somaa kapakkatyttoa kohden. Eljas haaveilee pelastavansa kapakkatyton huonoilta teilta. Vuosien paasta Eljas muistelee tuota kaikkea haikeudella. Mihin vuodet kuluivat ja mita nuoruuden unelmille oikein tapahtui?"e;Hellaassa"e; on Santeri Ivalon esikoisromaani vuodelta 1890. Romaani kuvaa osuvasti nuoren opiskelijan elamaa ja tuntoja 1800-luvun lopun Helsingissa. -

Juuso Tuominen on nuori yliopistossa opiskeleva mies, tuleva maisteri. Han on innostunut yliopistossa suomalaisaatteesta ja suomentanut alun perin ruotsinkielisen nimensa. Aatteen innostamana Juuso on viettanyt kesan talonpoikien keskuudessa. Han on tutustunut kansan tapaan elaa ja tehda tyota. Kokemuksen jalkeen han tuntee olonsa valaistuneeksi: nyt han tietaa, mita tavallinen kansa haluaa. Juuso ei kuitenkaan aavista, etta aatteet muuttuvat nopeasti - ja han on jo jaljessa. "e;Aikansa lapsipuoli"e; on Santeri Ivalon vahva romaani idealismista ja idealismin sarkymisen aiheuttamasta surusta. Romaani julkaistiin vuonna 1895. -

Filosofihistoriker Harald Høffding skelnede gennem hele sit videnskabelige virke mellem fire hovedproblemer – bevidsthedsproblemet (det psykologiske problem), tilværelsesproblemet (det metafysiske problem), vurderingsproblemet (det etisk-religiøse problem) og erkendelsesproblemet (det logiske problem). Her tager han fat om det sidstnævnte, nemlig den menneskelige erkendelse og livsopfattelse. Harald Høffding var en højt anerkendt kulturpersonlighed i sin samtid, og hans erkendelsesteori trækker både tråde til filosoffer som Kant og Kierkegaard, men også til den danske fysiker Niels Bohr, som Høffding kendte personligt.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Professor i filosofi Harald Høffding ridser den nyere filosofis historie og store tænkere op. Værket beskæftiger sig blandt andet med René Descartes’ systemdannelser, John Lockes erfaringsfilosofi og Immanuel Kants etik og erkendelsesteori. Høffding introducerer også læseren for oplysningstiden banebrydende syn på mennesket og dets rettigheder, romantikkens filosoffer Fichte, Hegel, Kierkegaard og John Stuart Mill, Darwin positivisme og nyere tids psykologiske problemstillinger, som optog filosofferne i slutningen af det 19. århundrede op mod bogens udgivelse i 1898.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Georg Brandes introducerer her den berømte filosof Friedrich Nietzsches tænkning, der senere har rodfæstet sig som kanon inden for europæisk filosofi og åndsliv. Bogen er skrevet som del af Brandes berygtede forelæsninger på Københavns Universitet i slutningen af det 19. århundrede.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

"Hvad betyder Det Moderne? Det er der skrevet vognlæs af bøger om, og mange har hævdet: Vi er Det Moderne. Jeg bruger ’modernitet’ i samfundsforskernes betydning: den proces der begynder sidst i 1600-tallet og tager fart sidst i 1800-tallet. Moderniseringen sker i samspil mellem økonomisk vækst, handel, ny videnskab og teknologi, nye ideer, og den består i delprocesserne industrialisering, urbanisering, sekularisering, individualisering og gradvis demokratisering. Jeg vil se på disse processers møde med dansk litteratur og kulturliv."Efter over 40 år som underviser og forsker på Københavns Universitet holdt Hans Hertel i 2008 en forelæsning, der i al beskedenhed skulle beskrive Det Moderne som begreb og kulturel periode i Danmark. Den er her udgivet som artikel, og den indkapsler på imponerende vis dette kæmpe emne på ganske få sider.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

"Hensigten med denne bog er at belyse den kunstneriske problematik i H.C. Branners forfatterskab, sådan som den fremtræder i hans produktion fra anden verdenskrig til hans sidste bog 'Ariel' (1963). Dette sker ved analyse af en række tematisk forbundne noveller, der i udgivelsesår spænder fra 1944 til 1963. Det drejer sig om halvt selvbiografiske tekster, i hvilke forfatteren udvikler et fælles rejsemotiv og behandler et menneskes krise i forhold til eksistensen og virkeligheden på baggrund af krigens og efterkrigstidens Europa."H.C. Branner fremstår ofte som en stor humanist i dansk litteraturhistorie. Erik Skyum-Nielsen fokuserer i sin bog på H.C. Branners ideologiske standpunkt efter anden verdenskrigs afslutning, der gled over i en individualistisk idealisme. Bogen anskuer H.C. Branner fra en ny og spændende vinkel og vil være interessant for enhver, der ønsker at beskæftige sig med denne store forfatter.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

"Nu skal filosofien ud til folket. Filosofferne må til at gøre gavn! De må lære sig formidlingens kunst. Ud af elfenbenstårnet! Bare ikke så højtravende, for nu skal det være: åbent universitet, indtægtsdækket virksomhed, etik, etik! Hvad nytte har man vel nogensinde haft af filosofien?"Det er blandt andet det spørgsmål, Søren Gosvig stiller i essaysamlingen "Tid og kritik". Bogen består af en række essays, som er skrevet i midten af 1980’erne. Søren Gosvig vender og drejer filosofien i et forsøg på at se den med samtidens kritiske briller i stedet for ud fra de gammeldags, fastlåste kritikpunkter.Søren Gosvig Olesen (f. 1956) er kandidat i filosofihistorie fra Sorbonne og har sidenhen blandt andet undervist på Københavns Universitet og været forskningsbibliotekar ved Det kongelige Bibliotek. Søren Gosvig Olesen står bag flere bøger om blandt andet filosofi og har desuden oversat værker af Foucault og Heidegger.

Nobelpristagaren Anatole France bjuder på en resa utan dess like!I denna filosofiska resa gör några franska vänner nedslag i olika delar av historien. Josephin Leclerc, M. Goubin, Nicole Langelier, Jean Boilly och Hippolyte Dufresne har under denna vår funnit sin väg till Rom, där de vid Forums ruiner begrundar mänsklighetens historia och öde.Från romartidens förföljande av religiösa grupper till europeiska nationers koloniala slakt av världen, till rasismen och " den gula febern" under tidigt 1900-tal. Resan börjar i romarriket, och slutar år 2207, när vännerna i ett drömlikt tillstånd får se den värld människan kan skapa om hon gör sig av med sin ondska och sina värsta instinkter.France själv betraktade På den vita stenen som ett av sina viktigaste verk. Det är en filosofisk betraktelse om liv och politik, gestaltad på hyllad prosa.Anatole France (1844-1924) är en av de mest lästa och uppskattade bland franska författare. Hans unika författarstil fångade skiftet mellan 18-, och 1900-tal, fin de siècle, på ett mästerligt sätt. Anatole France vann Nobelpriset i litteratur 1921.

"Jeg har følt et kald...Jeg har erkendt som mit inderste og egentligste væsen et begær efter at være altomfattende, at være alene, fuldkommen.Er det ikke ethvert væsens, ethvert jegs dybeste, hedeste begær?"I "Den sejrende type" udforsker Svend Borberg sit eget sind og verden omkring ham for på den måde at finde frem til en dybere sandhed omkring det at være menneske, at være et jeg, at indgå i et fællesskab. Sprog, religion, kunst, identitet, kærlighed og et væld af andre aspekter af et menneske og dets tilværelse sættes under lup i Svend Borbergs humane visioner.Svend Borberg (1888-1947) var en dansk dramatiker, redaktør, kritiker og forfatter. Han blev Ridder af Dannebrog i 1938.

"Hvem var da Simmel? Han levede fra 1858-1918 og var en af de tyske filosoffer og sociologer, der omkring århundredskiftet med stor kreativitet og konsekvens stillede sociologiske grundspørgsmål og arbejdede for en anerkendelse af sociologien som videnskab, han er således en af "fædrene", men han blev aldrig en hovedhjørnesten for den senere sociologi på samme måde som landsmanden Max Weber (bl.a. kendt for sin protestantisme- og bureaukratistudier) og franskmanden Emile Durkheim (bl.a. kendt for studier i selvmord og religion). Simmel blev på den måde oudsiderdisciplinens egen outsider, og derfor er han måske ekstra interessant i dag, når man skal tænke over hvordan det hele egentlig begyndte."Georg Simmel beskæftigede sig med et utal af emner og var omkring århundredskiftet intet mindre end Berlins intellektuelle hovedattraktion. Nils Gunder Hansen fortæller om den tyske sociolog Georg Simmels tanker og ideer om alt fra mode til skam, hemmelige selskaber til eventyr, det menneskelige ansigt og den fremmede.Nils Gunder Hansen (f. 1956) er en dansk forfatter. Han blev uddannet mag.art. i 1984 og blev sidenhen ansat på Københavns Universitets Institut for Litteraturvidenskab. Nils Gunder Hansen har blandt andet udgivet bøgerne "Etik i 90‘erne", "Den høviske kærlighed" og "En afgrund af tillid".

Søren Kierkegaards dagbogsoptegnelser fylder næsten dobbelt så meget som selve de udgivne værker, og de er et uundværligt akkompagnement, hvis man ønsker for alvor at gå i dybden med den store filosof og hans eksistentialistiske tankegang.Peter P. Rohde har udvalgt de dagbogsoptegnelser, der har fået plads i denne bog, og som kan give den interesserede læser et overblik over de vigtigste private tanker og begivenheder i forfatterens liv.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.Peter Preisler Rohde (1902-1978) var en dansk forfatter. Han var kendt for i sine værker at være stærkt påvirket af tidens strømninger. Rohde fik sin forfatterdebut med bogen "Verdenskrisen og det britiske rige" i 1928. Han udgav herefter flere værker, særligt med fokus på politik og kultur. Det kom blandt andet til udtryk i "Indien og den indiske frihedskamp" (1932) og "Sicilien" (1975).

Søren Kierkegaards mange private dagbogsoptegnelser er et interessant supplement til forfatterskabet. Peter P. Rohde har udvalgt og kommenteret det fyldestgørende uddrag af dagbøgerne, som vil være til stor glæde for engagerede læsere af den verdensberømte danske filosof.Andet bind indeholder dagbogsoptegnelser fra 1844-48.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.Peter Preisler Rohde (1902-1978) var en dansk forfatter. Han var kendt for i sine værker at være stærkt påvirket af tidens strømninger. Rohde fik sin forfatterdebut med bogen "Verdenskrisen og det britiske rige" i 1928. Han udgav herefter flere værker, særligt med fokus på politik og kultur. Det kom blandt andet til udtryk i "Indien og den indiske frihedskamp" (1932) og "Sicilien" (1975).

Søren Kierkegaards mange private dagbogsoptegnelser er et interessant supplement til forfatterskabet. Peter P. Rohde har udvalgt og kommenteret det fyldestgørende uddrag af dagbøgerne, som vil være til stor glæde for engagerede læsere af den verdensberømte danske filosof.Tredje bind indeholder dagbogsoptegnelser fra 1848-50.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.Peter Preisler Rohde (1902-1978) var en dansk forfatter. Han var kendt for i sine værker at være stærkt påvirket af tidens strømninger. Rohde fik sin forfatterdebut med bogen "Verdenskrisen og det britiske rige" i 1928. Han udgav herefter flere værker, særligt med fokus på politik og kultur. Det kom blandt andet til udtryk i "Indien og den indiske frihedskamp" (1932) og "Sicilien" (1975).

Søren Kierkegaards mange private dagbogsoptegnelser er et interessant supplement til forfatterskabet. Peter P. Rohde har udvalgt og kommenteret det fyldestgørende uddrag af dagbøgerne, som vil være til stor glæde for engagerede læsere af den verdensberømte danske filosof.Første bind indeholder dagbogsoptegnelser fra 1834-43.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.Peter Preisler Rohde (1902-1978) var en dansk forfatter. Han var kendt for i sine værker at være stærkt påvirket af tidens strømninger. Rohde fik sin forfatterdebut med bogen "Verdenskrisen og det britiske rige" i 1928. Han udgav herefter flere værker, særligt med fokus på politik og kultur. Det kom blandt andet til udtryk i "Indien og den indiske frihedskamp" (1932) og "Sicilien" (1975).

Søren Kierkegaards mange private dagbogsoptegnelser er et interessant supplement til forfatterskabet. Peter P. Rohde har udvalgt og kommenteret det fyldestgørende uddrag af dagbøgerne, som vil være til stor glæde for engagerede læsere af den verdensberømte danske filosof.Fjerde bind indeholder dagbogsoptegnelser fra 1851-55.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.Peter Preisler Rohde (1902-1978) var en dansk forfatter. Han var kendt for i sine værker at være stærkt påvirket af tidens strømninger. Rohde fik sin forfatterdebut med bogen "Verdenskrisen og det britiske rige" i 1928. Han udgav herefter flere værker, særligt med fokus på politik og kultur. Det kom blandt andet til udtryk i "Indien og den indiske frihedskamp" (1932) og "Sicilien" (1975).

"Den danske teolog K.E. Løgstrup, der levede fra 1905 til 1981, var ikke fagteolog i snæver forstand. Hovedparten af sin karriere beklædte han et professorat i "Etik og Religionsfilosofi" ved Aarhus Universitet, og en del af sine arbejder betragtede han som filosofi snarere end teologi. Men generelt blandede han sig i alt og skrev om de mest forskelligartede emner, også som deltager i den almindelige samfundsdebat."K.E. Løgstrup er en af de største danske tænkere i det 20. århundrede. Litteraturhistoriker og forfatter Nils Gunder Hansen giver os en udførlig introduktion til Løgstrups komplicerede og vidtfavnende forfatterskab og ideverden.Nils Gunder Hansen (f. 1956) er en dansk forfatter. Han blev uddannet mag.art. i 1984 og blev sidenhen ansat på Københavns Universitets Institut for Litteraturvidenskab. Nils Gunder Hansen har blandt andet udgivet bøgerne "Etik i 90‘erne", "Den høviske kærlighed" og "En afgrund af tillid".

"Citadellet" er en vidunderlig samling af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupérys tanker om civilisation, kultur, religion og et væld af andre ting, der gør os til mennesker. Forfatterens store indsigt og filosofiske overvejelser, som så smukt kommer til udtryk i hans mest berømte værk, "Den lille prins", folder sig her ud i essayform og bringer os endnu tættere på Antoine de Saint-Exupéry."Levelære, statslære og religiøst bekendelsesskrift i ét." – Jens Kistrup"Et væld af livsvisdom." –Jørgen AndersenAntoine de Saint-Exupéry blev født i 1900. Han var blandt flyvningens pionerer i Frankrig og gjorde fra 1926 tjeneste som pilot på de franske luftpostlinjer og var senere chef for en nordafrikansk flyveplads.I 1929 udkom hans første bog, "Postflyveren", der fulgtes af "Flyveren i natten", "Blæsten, sandet og stjernerne" samt "Krigsflyveren", "Breve til et gidsel" og det beåndede poetiske eventyr "Den lille prins". Han deltog aktivt som krigsflyver i Anden Verdenskrig, hvorunder han styrtede ned og blev dræbt i 1944. Efter hans død udkom "Brev til en general" og den store, tankevækkende roman "Citadellet".Han er blevet kaldt "Luftens Joseph Conrad" og sammenlignet med Hemingway, T. E. Lawrence og Lin Yutang, men indtager sin helt selvstændige plads i samtidens moderne litteratur.

Den verdensberømte filosof Friedrich Nietzsches angreb på komponisten Richard Wagner, der ifølge Nietzsche havde involveret sig selv for meget i den populistiske bevægelse Völkisch og antisemitismen. Nietzsche mener, at Wagner er udtryk for en større samfundsmæssig "sygdom", nemlig den nihilisme som filosoffen selv har beskrevet udpræget i sine egne værker. Kritikken står i skarp kontrast til Nietzsches tidligere skrifter om Wagner, der hyldede komponisten for at udfylde et betydeligt behov i musikken for at bevæge sig ud over det analytiske og lidenskabløse.Friedrich Nietzsche (1844-1900) var en af de vigtigste filosoffer i moderne filosofi. Han var stærkt kritisk overfor herskende samfundsnormer og skrev kritisk om blandt andet moral, religion og kultur. Nietzsches udtalelse "Gud er død" er blevet ikonisk og betragtes i dag som et udtryk for filosoffens bekymring over Vesteuropas udvikling i hans samtid.

Hans-Jørgen Schanz beskriver den forbindelse mellem metafysik og modernitet, der er blevet mere og mere tydelig i løbet af det 20. århundrede. Han slår ned på nogle af det 20. århundredes mest indflydelsesrige filosoffer, der hver på sin måde bidrager til forståelsen af metafysik og modernitet. Læs om Horkheimer, Wittgenstein, Adorno, Heidegger og Løgstrup.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

"Et stort folk uden metafysik er som et rigt udsmykket tempel uden helligdom."Med det citat af Hegel indleder Hans-Jørgen Schanz sin bog om modernitet og metafysik og de to begrebers indbyrdes forhold. Hvordan definerer man modernitet og metafysik? Metafysikken betragtes ofte som modernitetens ståsted, men Hans-Jørgen Schanz argumenterer for, at forholdet mellem de to er langt mere kompliceret. Det er blot én af de selvfølgeligheder, han gør op med i denne spændende bog.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Interview med Pia Søltoft, forfatter til Kierkegaards kabinet.Pia Søltoft har en baggrund som leder af Kierkegaard Forskningscentret og har siden 2008 drevet en konsulentvirksomhed, hvor hun har brugt Kierkegaards tanker til at undervise erhvervsledere i at forbedre deres personlige lederskab."Kierkegaards kabinet" er en bred introduktion til den danske filosofs forfatterskab og begrebsverden, der kan læses af alle videbegærlige sjæle. Søltoft beskriver på en forståelig og medrivende måde, hvordan Kierkegaards tankeunivers kan bruges af folk nutildags, til at finde hvile i en til tider larmende verden.I "Kierkegaards kabinet", viser Søltoft på smukkeste vis og ved hjælp af andre tænkere, hvordan teologi og filosofi ikke er gamle, støvede tanker, men levende discipliner som folk kan bruge til hverdag.

Niels Egebaks essays i "Indskrifter" tager en lang række emner inden for fænomenologi og æstetik op til debat. Den filosofiske del af bogen behandler filosoffen Merleau-Ponty, Sartres humanisme, eksistentialisme samt dialektisk materialisme. Den æstetiske del fokuserer på litteratur- og kulturkritikken som fænomen, hvor blandt andre Roland Barthes og Maurice Blanchots ideer udforskes.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.