Topics in philosophy

Immerse yourself in the existential depths, embrace the wisdom of two philosophical giants who have influenced the way we perceive ourselves, our place in the world, and the meaning we assign to our lives.Whether you're a seeker of truth, a philosopher at heart, or simply looking to find strength in the face of life's uncertainties, this audiobook is your gateway to a deeper understanding of human existence.Søren Kierkegaard (1813-1855) was a pioneering Danish theologian and poet, widely considered to be the first existentialist philosopher.Friedrich Nietzsche (1844–1900) was a German philosopher whose work exerted a profound influence on modern intellectual history.

”Religion og ret er historisk set to sider af samme sag med rødder i sædvane, som på græsk hedder ’etik’ og på latin ’moral’. Man skal gøre som man plejer, og det, man plejer, bliver med tiden til pligt. En af oldtidens romerske jurister sagde, at en gerning kan være umoralsk, selvom den ikke er forbudt i loven; men den kristne kirke tilstræbte, at det umoralske var ensbetydende med det ulovlige, som skulle angres, hvis gengældelse skulle undgås – her eller hisset.”Professor i retshistorie Ole Fenger har samlet en lang række artikler om tro, love og retshistorie. Én artikel handler om synet på retfærdighed i romerretten under det gamle Rom. En anden beskriver Danmarks første lov, Jydske Lov, fra år 750, og en tredje diskuterer, hvad der skal til for, at man kan sige, at et samfund er et retssamfund.Bogen udkom første gang i 1995.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i ”Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie” og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet ”Spørg Århus” i 1970’erne.

Den danske professor i teologi Niels Thulstrup har samlet de vigtigste officielle aktstykker vedrørende Søren Kierkegaard, alle kendte breve fra og til den verdensberømte, danske filosof samt en række dedikationer fra hans hånd. Første bind indeholder aktstykker, breve og dedikationer, mens andet bind indeholder kommentarer til aktstykker, breve og dedikationer samt personregister.”Breve og aktstykker vedrørende Søren Kierkegaard” udkom første gang i 1953.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

Hermes-skrifterne er en samling filosofiske, ikke-kristne gnostiske tekster fra oldtidens Ægypten. Teksterne er af hellenistisk oprindelse og er opkaldt efter den græske gud Hermes, der i oldtidens Ægypten var kendt som Thoth, og er ikke knyttet til nogen kult. De er formentlig forfattet i det 1.-3. århundrede, altså parallelt med kristendommens første århundreder. Mange af dem kendes fra uddrag og citater hos andre forfattere, men der findes også en række selvstændigt overleverede tekster. Hermes-skrifterne, som Søren Giversen her bringer en samlet oversættelse af, har stor betydning for vores forståelse af oldtidens ikke-kristne livsopfattelse.Bogen udkom første gang i 1983.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det ny Testamentes tekster.

Bogen begynder med en redegørelse for Løgstrups teori om sansningen og dens samspil med forståelse, stemthed og følelser. Den fortsætter med spørgsmål om sprogets funktion og betydning i vores tilværelse, om universets orden og Guds eksistens, om etikken og dens begrundelse, om kunsten og dens nære forhold til etik og religion og om forholdet mellem natur og historie. Bogen giver en grundig indføring i Løgstrups filosofi, tager den op til diskussion og skitserer alternativer, hvor Løgstrup synes at komme til kort. Bogen er således også et opgør med Løgstrup.Bogen udkom første gang i 1992.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Bogen er en diskussion med Søren Kierkegaard om tilværelsens mening og præsentation af et alternativ. For Kierkegaard er den ulykkelige tilværelse karakteriseret ved at være uden virkelighed, at være splittet, gået i stå og være et liv i angst og fortvivlelse. Der gøres grundigt rede for Kierkegaards opfattelse af disse begreber og deres modsætninger, og der argumenteres for en alternativ opfattelse. En lang række af livsfilosofiens grundlæggende fænomener såsom identitet, mening, konflikt, sorg, glæde og liv og død behandles, også med inddragelse af andre filosoffer og belyst ved eksempler fra især skønlitteratur. Bogen er et omfattende opgør med Sørens Kierkegaards filosofi.Bogen udkom første gang i 2001.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Meget har ændret sig i den politiske samtale, forståelsen af politik og samfundets sammensætning samt de begreber, der hersker på den politiske scene. Særligt i de sidste år af det tyvende århundrede ændrede diskursen sig i det postmoderne samfund. Med udgangspunkt i den britiske diskursanalyse beskriver Jens-Peter Frølund Thomsen en række centrale begreber, som er nødvendige at forstå, før man for alvor kan dykke ned i en grundig analyse af den moderne politiske scene.Bogen ”Moderne politikbegreber” udkom første gang i 1997.Jens Peter Frølund Thomsen (f. 1963) er lektor MA, cand.scient.pol. og ph.d. ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Hvad er det gode liv, og hvordan opnår vi det? Afhænger lykken af vores relationer til andre mennesker, eller er den snarere betinget af personlig vinding, f.eks. på karrierefronten? Skal man selv aktivt opsøge den, eller skal man hellere forholde sig afventende?I denne bog, som udkom første gang i 1998, giver Mogens Pahuus en introduktion til livsfilosofi og diskuterer en række livsfilosofiske kernetemaer som fornuft vs. følelse og spontanitet vs. selvbeherskelse.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

I bogen ”Livet selv”, som udkom første gang i 1993, forsøger Mogens Pahuus – med inspiration fra teolog K.E. Løgstrup (1905-1981) – at give en livsfilosofisk og ikke-metafysisk tolkning af kristendommen og giver herigennem udtryk for en immanent gudsforståelse.Bogen er inddelt i to. Første del beskæftiger sig med nøglebegreber som livet selv, det ubetingede, grænsesituationer (skyld, tilfældighed, lidelse, døden) og Jesu livsforståelse.Anden del fokuserer på de to store tænkere i den danske livsfilosofiske teologi; Jakob Knudsen og K.E. Løgstrup.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Jean-Paul Sartre er en af det tyvende århundredes vigtigste filosoffer. Med udgangspunkt i hovedværket ”Væren og intet” (1943) beskriver Jacob Dahl Rendtorff Sartres syn på etik og frihed og undersøger desuden Sartres ideer om det autentiske menneskeliv, den eksistentialistiske etik og det komplicerede forhold mellem mennesker.Bogen "Jean-Paul Sartres filosofi" udkom første gang i 1998.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

Vor verden er fuld af moralske problemer. Kloden rundt undertrykker mennesker hinanden, ruster sig mod, piner og myrder hinanden. I denne bog folder Niels Thomassen et bredt billede af en human etik ud. Med udgangspunkt i en undersøgelse af det mellemmenneskelige samvær og de konflikter, som moralen udspringer af, fremsættes og begrundes det moralske grundkrav som et krav om etisk solidaritet, og det vises, hvad dette krav betyder for en række aktuelle etiske problemer som selvmord, dødshjælp, utroskab, fordeling af verdens rigdomme og vores forhold til og udnyttelse af naturen.”Samvær og solidaritet. Et moralsk udspil” udkom første gang i 1985.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Hvad er et menneske? Det spørgsmål søger Niels Thomassen at besvare i sin bog ”Menneskesyn”, der er en introduktion til filosofien om det humane. Bogen er bygget sådan op, at den først behandler det grundlæggende spørgsmål om menneskets væsen, derefter ser på det gode liv og til sidst inddrager kunst og humanistiske fag.Bogen udkom første gang i 1995.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Jan Lindhardt kigger tilbage i europæisk kultur- og samfundshistorie og diskuterer, hvordan splittelsen mellem politik, religion og etik har udviklet sig og påvirket samfundet fra antikken og frem til bogens udgivelse i 1983. Undervejs i bogen ser han nærmere på store tænkere som Platon, Arthur Koestler, Martin Luther, Niccolò Machiavelli og Johannes Sløk og deres måde at se på sammenhængen og modsætningsforholdet mellem de tre begreber, der betyder så meget i vores samfund og for os hver især.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

Lykken er noget, vi stræber efter – men hvad er lykke egentlig? Er det hengivelse til nydelsen? Er det at få noget til at lykkes? Er det en modsætning til vanen og en travl hverdag? Og er det overhovedet altid det rigtige at være lykkelig? I ”Betragtninger over lykke” søger Niels Thomassen med udgangspunkt i hverdagen, kulturdebatten og filosofien at kaste lys over disse spørgsmål.Bogen udkom første gang i 1971.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Niels Thomassens ”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” indeholder ni artikler om livsfilosofi og livskvalitet. Artiklerne ligger i forlængelse af bogen ”Frihed og samfund” fra 1973.”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” udkom første gang i 1985.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

”Fornuften kender allerede evigheden, den var en del deraf, førend den nedsteg til mennesket; den skal blot erindre Gud igen. Dette kan lykkes i den grad, i hvilken mennesket befrier sig for legemets og lidenskabernes lænker. Menneskets vej til Gud bliver derfor en tilbagevenden, dets fremskridt et tilbageskridt.Når mennesket således stiger op til guddommen, udvikles også dets individuelle dyder, og det bliver begunstiget af en klar viden om den evige, smukke og gode væren.”Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse bygger ikke blot på hans store kendskab til Bibelen som teolog. Mange steder i hans værker ser vi Platons indflydelse ganske tydeligt. Marie Mikulová Thulstrups bog undersøger forskellige af Kierkegaards største værker og viser, hvordan han er påvirket af Platon og hans begrebsforståelse. Bogen udkom første gang i 1970.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Skal kroppen defineres som en del af personen, eller er den en ting?Hvad sker der, når samfundet bliver tvunget til at lovgive og sætte normer for sundhedsvidenskabens og medicinens omgang med menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets kropsdele, det ufødte liv og den døde krop?”I ” Bioetik og ret. Kroppen mellem person og ting”, der oprindeligt udkom i 1999, forsøger professor MSO Jacob Dahl Rendtorff at besvare nogle af de spørgsmål, der i takt med at forskningen i menneskekroppen brager derudad bliver mere og mere presserende.Bogen er baseret på flere års forskning i, hvordan man i forskellige dele af verden ser på dette emne og forsøger at løse de mange dilemmaer, der trænger sig på inden for bioetik og -ret.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

When Sophus’s grandfather died, he left behind an old encyclopedia with a mysteriously empty page. In this episode, Sophus talks about happens when we run out of words, as when the mind is made blank by old age or when our loved ones die and we grieve them in silence. Empty pages are a powerfully symbol. They can mark both an ending and a new beginning, they can represent hope as well as grief. Blank pages are everywhere, and surprisingly beautiful.Hosted and written by Sophus HelleSound editing by Simone Nystrup-LarsenEdited by Andreas Lindinger SaxildFind out more at sophushelle.com/monkeymindMonkey MindCombining wit and wisdom, silliness and seriousness, the podcast Monkey Mind by Sophus Helle takes the audience on a weekly jaunt through the jungle of the mind. Each episode throws a new and unusual light on the issues of everyday life—trees, typos, taxes, and much more besides—making the audience look again at a world they thought they knew. It tells stories that are designed to make the listener chuckle, then reflect, drawn from both the host’s own life and from the deep well of history.Sophus Helle is a writer, translator, and cultural historian. He is an expert in the Babylonian epic Gilgamesh and the ancient poet Enheduana.

We all have something we would like to forget, or something we would like others to forget about us. But it can be surprisingly difficult to forget. You can try to make yourself hold on to a memory, but letting go of it can be much trickier. Forgetfulness comes, wanted or otherwise, but always at its own pace. This episode charts various people who have tried, and failed, to bring about forgetfulness, from the German philosopher Immanuel Kant to the American actress Barbra Streisand.Hosted and written by Sophus HelleSound editing by Simone Nystrup-LarsenEdited by Andreas Lindinger SaxildFind out more at sophushelle.com/monkeymindMonkey MindCombining wit and wisdom, silliness and seriousness, the podcast Monkey Mind by Sophus Helle takes the audience on a weekly jaunt through the jungle of the mind. Each episode throws a new and unusual light on the issues of everyday life—trees, typos, taxes, and much more besides—making the audience look again at a world they thought they knew. It tells stories that are designed to make the listener chuckle, then reflect, drawn from both the host’s own life and from the deep well of history.Sophus Helle is a writer, translator, and cultural historian. He is an expert in the Babylonian epic Gilgamesh and the ancient poet Enheduana.

Sophus launches the podcast with a deep-dive into the human mind, this engine of chaos and expanse of possibility we all carry around inside us. The episode begins with a reminder—taken from, of all places, the British tax collection agency—to marvel at the clouds and allow ourselves to be stunned by volcanoes. And it ends with a walk through the woods of southern Italy, in the company of a dog and three Paleolithic teenagers.Hosted and written by Sophus HelleSound editing by Simone Nystrup-LarsenEdited by Andreas Lindinger SaxildFind out more at sophushelle.com/monkeymindMonkey MindCombining wit and wisdom, silliness and seriousness, the podcast Monkey Mind by Sophus Helle takes the audience on a weekly jaunt through the jungle of the mind. Each episode throws a new and unusual light on the issues of everyday life—trees, typos, taxes, and much more besides—making the audience look again at a world they thought they knew. It tells stories that are designed to make the listener chuckle, then reflect, drawn from both the host’s own life and from the deep well of history.Sophus Helle is a writer, translator, and cultural historian. He is an expert in the Babylonian epic Gilgamesh and the ancient poet Enheduana.

Livsfilosofien søger at svare på spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige for mennesker at leve. Hvad er livsglæde, og hvordan får vi livet til at lykkes?I denne bog, som udkom første gang i 1986, undersøger Mogens Pahuus lykkens og lidenskabens mange former ved blandt andet at se nærmere på, hvordan andre filosoffer og skønlitterære forfattere forholder sig til emnet samt ved at forholde sig kritisk til eksistentialismen og store filosoffer som Kierkegaard og Heidegger.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”I 1610 ledsagede Hobbes sin kun to år yngre elev på den store udenlandsrejse, som unge adelsmænd efter den tids skik skulle foretage. Det var på en tid, da hele Europa rystedes af mordet på Henrik d. 4. af Frankrig, et mord, man troede jesuitterne havde på deres samvittighed. Denne begivenhed synes også at have gjort stærkt indtryk på Hobbes, der henviser til den flere steder i sine skrifter.”Thomas Hobbes er en af de største skikkelser inden for europæisk filosofi, og det til trods for at han kom fra beskedne kår. Sven Erik Stybe fortæller om Hobbes’ liv og filosofi. Bogen, som udkom første gang i 1968, giver en interessant indføring i Hobbes’ tanker om den menneskelige natur og statssamfundet, om statsoverhovedets magt og undersåtternes frihed samt om den tid og de filosofiske strømninger, han var rundet af.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

I ”Sandhed og storhed”, som udkom første gang i 1994, analyserer Mogens Pahuus en række eksistentielle dyder og laster med udgangspunkt i individets hverdag og eksempler fra litteraturens verden.I bogens første afsnit analyseres begrebet ”at være sig selv” og efterfølgende behandles det ”at gå fejl af sig selv”. Andre af bogens afsnit behandler begreber som kærlighed, oprigtighed, naturlighed og ægthed samt storsindethed, smålighed, ære og skam, stolthed og hovmod – alle sammen eksistentielle, almengyldige dyder, som vi alle støder på i det daglige.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Hvis man ser nærmere på nyere tids idéhistorie, vil man snart få øje på et bestemt mønster – nemlig en bølgebevægelse mellem en opprioritering af enten følelsen og fornuften.I denne bog, som udkom første gang i 1986, dykker Mogens Pahuus ned i forholdet mellem fornuft og følelse i forskellige historiske perioder fra oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet og frem til sidste halvdel af 1900-tallet gennem analyser af Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” og Martin Andersen Nexøs ”Pelle Erobreren”.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Hvem er jeg? Og hvem er jeg i forhold til de andre?I ”Den enkelte og de andre”, som udkom første gang i 1993, undersøges det komplekse forhold mellem individ og fællesskab, og ved hjælp af en række eksempler fra litteraturen ser forfatteren nærmere på de tre eksisterende former for mellemmenneskelige relationer: magt, kommunikation og kærlighed.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

I Heidegger og teknikkens tidsalder, som udkom første gang i 1990, dykker Kirsten Hyldgaard ned i Martin Heideggers (1889-1976) forfatterskab ud fra den tese, at der er sammenhæng mellem det tidlige værk, Væren og tids transformation af bevidsthedsfilosofi til fundamentalontologi og de senere værkers transformation af historiefilosofi til værenshistorie; Heideggers Nietzschefortolkninger er her den primære anledning.Da bogen fremstiller en sammenhæng i Heideggers værker, kan den samtidigt fungere som en introduktion til et forfatterskab, der uberettiget er blevet beskyldt for at være esoterisk, hermetisk lukket om sig selv.Kirsten Hyldgaard (f. 1960) er ph.d. i filosofi og lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Den teoretiske baggrund for hendes forskning ligger i feltet mellem det tyvende århundredes filosofi og psykoanalyse (Freud og Lacan) - i tilgift med en særlig forkærlighed for fænomenologi (Heidegger og Sartre). Hendes forskning er koncentreret omkring pædagogisk filosofi, videnskabsteori, kønsforskning og seksualundervisning.

I denne bog fremstiller Kirsten Hyldgaard de filosofiske implikationer af Jacques Lacans (1901-1981) psykoanalyse; hvordan tænkes klassisk filosofiske begreber som subjekt, objekt, sandhed, den anden og det reelle i psykoanalysen. Begreber som neurose, perversion og psykose er snarere filosofiske begreber – eksistentialer – end kliniske begreber; de tænkes ikke som afvigelser fra en norm, men som mulige måder, hvorpå subjekter kan være i verden. Fantasien til afmagten er Kirsten Hyldgaards ph.d.-afhandling, men er skrevet således, at den også kan fungere som introduktion til et vanskeligt forfatterskab. Den udkom første gang i 1998.Kirsten Hyldgaard (f. 1960) er ph.d. i filosofi og lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Den teoretiske baggrund for hendes forskning ligger i feltet mellem det tyvende århundredes filosofi og psykoanalyse (Freud og Lacan) - i tilgift med en særlig forkærlighed for fænomenologi (Heidegger og Sartre). Hendes forskning er koncentreret omkring pædagogisk filosofi, videnskabsteori, kønsforskning og seksualundervisning.

”Grundlaget, hvorpå den menneskelige erkendelses bygning hviler, er en historisk dannelse, udgående fra umiddelbare forskelsopfattelser og uvilkårlig oplevelseserindring, der samler sig til et umiddelbart tilværelsesbillede. De forskellige grundtræk af ulighed og forandring, tilværelsesbilledet rummer, kan ikke bevises, f.eks. at lærketriller udviser en toneskiften, og at lydbilledet sondrer sig fra synet af blå himmel eller grønne marker.”Hvordan opfatter vi omverdenen, og hvordan vurderer vi, om det vi ser, hører eller på anden måde sanser, er vurderet og opfattet korrekt? De spørgsmål stiller filosof Christian Lambek i sin bog ”Om vurderingsproblemet” fra 1921. Bogen tager udgangspunkt i de to store idealistiske filosoffer Immanuel Kant og Platon og deres tilgang til disse evigtgyldige filosofiske spørgsmål.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Under indtrykket af det håbløse i, hvad lægmanden kalder ’filosoffernes endeløse og frugtesløse disputeren’, har man vendt sig til logikken og matematikken, i håb om at man i disse de uangribeligste af videnskaberne kunne finde urokkelige grundlag, hvorfra en erkendelsesteori lod sig udforme. I den såkaldte formelle logik og matematikken er tankeknytningerne af en egen selvklar natur.”Det er nemt at blive fristet til at søge efter endegyldige sandheder og klare svar i stedet for at diskutere de komplicerede problemer, der knytter sig til erkendelsens psykologi. Filosof Christian Lambeks bog fra 1925 beskriver de grundliggende problemer inden for dette spændende emne ud fra filosofferne og psykologernes standpunkter i mellemkrigstiden.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”At der i al fald indtil videre må opstilles to erfaringskredse, turde på forhånd være påviseligt. Hvad man sædvanlig kalder årsagsforskning – men måske hellere burde benævne mekanisk årsagsforskning – må efter hele sit anlæg forme sig til en betragtning, der går udenom livsfænomenerne og i det højeste kun opfatter deres ’ydre’ afbillede eller deres efterladte spor, deres ændrende indgreb i mekaniske naturforløb.”Den dansk filosof Christian Lambek reflekterer over nogle af de essentielle spørgsmål og vilkår, som et menneske står over for i løbet af sit liv. Med udgangspunkt i blandt andre Søren Kierkegaards filosofi ser han nærmere på emner som orden, vækst og fremtidsorientering. Bogen udkom første gang i 1914.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.