Topics in philosophy

Art is the creative manifestation of essences. In order to understand the relation between art and reality, we need a philosophical guide. The best way to comprehend how the creative act of imagining enables the mind to seek reality is to employ the kind of dialectical thinking that Plato used in his dialogues. Beginning with the shadows on the wall of the cave in which each person dwells, that process gradually enables us to grasp the essences that are manifested in individual works of art. Without a philosophical guide, we are likely to encounter only a blur of images in the visual arts, a cacophony of sounds in music, a whirl of activity in the theater, and chaos in the building of cities. It is too much to expect a set of final answers to any serious question about what is true, good, or beautiful. If we abandon the quest for reality, we settle for too little. Plato’s dialectical approach offers a path between Scylla and Charybdis.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He joined Edward Casey in translating from French "The Phenomenology of Aesthetic Experience" by Mikel Dufrenne (Northwestern University Press). He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

Hippias of Elis travels throughout the Greek world practicing and teaching the art of making beautiful speeches. On a rare visit to Athens, he meets Socrates who questions him about the nature of his art. Socrates is especially curious about how Hippias would define beauty. They agree that "beauty makes all beautiful things beautiful," but when Socrates presses him to say precisely what he means, Hippias is unable to deliver such a definition. The more Socrates probes, the more absurd the responses from Hippias become. This is one of Plato’s best comedies and one of his finest efforts at posing the philosophical problem of the difference between particular things and universal qualities.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

The dramatic nature of Plato’s dialogues is delightfully evident in the "Symposium." The marriage between character and thought bursts forth as the guests gather at Agathon’s house to celebrate the success of his first tragedy. With wit and insight, they each present their ideas about love — from Erixymachus’s scientific naturalism to Aristophanes’ comic fantasy. The unexpected arrival of Alcibiades breaks the spell cast by Diotima’s ethereal climb up the staircase of love to beauty itself. Ecstasy and intoxication clash as Plato concludes with one of his most skillful displays of dialectic.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

The "Dao De Jing" exists on the border between poetry and philosophy, embracing both mythos and logos. Its poetic form can stand alone, but it is enriched when its timeless ideas are analyzed and explained through careful scholarship. For example: "He who knows others is knowledgeable. He who knows himself is wise." These words resemble Socrates’ account of his own quest in Plato’s "Apology". Ancient philosophy, both in China and in Greece, places self-knowledge at the center of the search for wisdom. Contemporary philosophers are often misled about this way of thinking, because the self has been detached from external things and separated from nature and society. The wisdom of China and of Europe unites human existence and nature.Lao Zi was a scholar responsible for the imperial archives in China. He was a contemporary of Confucius, but most of what is told about his life is considered to be legend rather than documented history. One story says that Lao Zi grew weary of the foolish ways of his fellow human beings and headed to the desert to die. On the way, the gatekeeper recognized him and persuaded him to transcribe his wisdom before leaving. Whatever its source, the "Dao De Jing" continues to shape the consciousness of human beings throughout the globe, turning the mind from the external world to the depths of the soul.

The "Republic" poses questions that endure: What is justice? What form of community fosters the best possible life for human beings? What is the nature and destiny of the soul? What form of education provides the best leaders for a good republic? What are the various forms of poetry and the other arts, which ones should be fostered, and which ones should be discouraged? How does knowing differ from believing? Several characters in the dialogue present a variety of tempting answers to those questions. Cephalus, Polemarchus, Thrasymachus, and Glaucon all offer definitions of justice. Socrates, Glaucon, and Adeimantus explore five different forms of republic and evaluate the merit of each from the standpoint of goodness. Two contrasting models of education are proposed and examined. Three different forms of poetry are identified and analyzed. The difference between knowing and believing is discussed in relation to the objects of each kind of thinking.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

Socrates is in prison, sentenced to die when the sun sets. In this final conversation, he asks what will become of him once he drinks the poison prescribed for his execution. Socrates and his friends examine several arguments designed to prove that the soul is immortal. This quest leads him to the broader topic of the nature of mind and its connection not only to human existence but also to the cosmos itself. What could be a better way to pass the time between now and the sunset?Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

A dialogue between Socrates and Meno probes the subject of ethics. Can goodness be taught? If it can, then we should be able to find teachers capable of instructing others about what is good and bad, right and wrong, or just and unjust. Socrates and Meno are unable to identify teachers of ethics, and we are left wondering how such knowledge could be acquired. To answer that puzzle, Socrates questions one of Meno’s servants in an attempt to show that we know fundamental ideas by recollecting them.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

Plato’s dialogues frequently cover several topics and show their connection to each other. The "Phaedrus" is a model of that skill because of its seamless progression from examples of speeches about the nature of love to mythical visions of human nature and destiny to the essence of beauty and, finally, to a penetrating discussion of speaking and writing. It ends with an examination of the love of wisdom as a dialectical activity in the human mind.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

Aristotle's Poetics is best known for its definition and analysis of tragedy and comedy, but it also applies to truth and beauty as they are manifested in the other arts. In our age, when the natural and social sciences have dominated the quest for truth, it is helpful to consider why Aristotle claimed: "poetry is more philosophical and more significant than history." Like so many other works by Aristotle, the Poetics has dominated the way we have thought about all forms of dramatic performance in Europe and America ever since. The essence of poetry lies in its ability to transcend the particulars of everyday experience and articulate universals, not merely what has happened but what might happen and what ought to happen. Perhaps the greatest tribute to Aristotle comes from St. Thomas Aquinas who, in the 13th century, simply referred to him as "the Philosopher" and called him the master of those who know. Born in northeastern Greece, Aristotle went to Athens as a young man to study in Plato’s Academy where he remained for more than 20 years. When Plato died, he left the Academy, and four years later he returned to Macedonia to tutor the king’s son who quickly became Alexander the Great, the ruler of most of the civilized world. Like Plato, Aristotle’s writings extend far beyond what we currently call philosophy, including the natural sciences, the social sciences, and the humanities.

Laches, a general in the Athenian army, saw Socrates fight bravely in the battle of Delium. When he and Nicias, another general, are asked to explain the idea of courage, they are at a loss and words fail them. How does courage differ from thoughtless and reckless audacity? Can a lion be said to be courageous? What about small children who have little idea of the dangers they face? Should we call people courageous who do not know whether their bravery will produce good or bad consequences? What kind of education and training promotes both courage and goodness in people, whether they are young or old? Plato constantly presents courage as an essential quality for all who seek to live a good life, so what does it mean when even the bravest leaders of Athens cannot tell us what courage really is?Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

Kaksi veljesta, Lauri ja Juha, elelevat rinnakkain samassa suurehkossa talossa puolisoidensa kanssa. Kuitenkin vain Lauri saa lapsia. Laurilla kuluu rahaa perheeseen, kun taas Juhalla jaa rahaa enemman saastoon lapsettomuuden takia. Kun Juha sairastuu, Lauri alkaa pikkuhiljaa himoita Juhan rahoja - ja Laurin katkera asenne myrkyttaa myos hanen vanhimman poikansa mielen."e;Isain pahat teot lasten paalla"e; on Pietari Paivarinnan moraalia kasitteleva romaani vuodelta 1887.-

Hvad kendetegner kærlighed?Det er det store spørgsmål, som "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn" forsøger at give svar på.Søren Kierkegaards bog "Kjerlighedens Gjerninger" udkom i 1847. Den har siden opnået nærmest ikonisk status; det er en bog, der bliver refereret til og citeret fra i mange forskellige sammenhænge, og det er en af den slags bøger, der kan være livsforandrende for sin læser. Men det er også en bog, der har ry for at være svær at læse.I "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn" udlægger Pia Søltoft Kierkegaards tekst for os, så den bliver letforståelig og vedkommende. Søltofts gennemgang af Kierkegaards mesterværk gør det indlysende klart, at Kierkegaards tekst holder og har mere at sige sin læser i dag end nogensinde før.Pia Søltoft (f. 1963) er ph.d., forfatter og ejer af konsulentfirmaet Coaching-Kierkegaard. Fra 2017 har hun tillige været ansat som sognepræst ved Christians Kirke i København, og fra 2019 også som sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro.Før da var Pia Søltoft fra 2000 til 2016 lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Hun er desuden forfatter og medforfatter til en lang række bøger om Søren Kierkegaard.

Este audiolibro está narrado en castellano.No hay grande ni pequeño para el alma que lo hace todo. Donde ella llega, todas las cosas están, y llega a todas partes. Yo soy dueño de la esfera, de las siete estrellas y del año solar. De la mano de César y del cerebro de Platón, del corazón del Señor y del arte de Shakespeare.Ralph Waldo Emerson nació en Boston, en 1803. Estudió en Harvard y en la Cambridge Divinity School. Viajó a Europa donde conoció al escritor británico Thomas Carlyle y a poetas como coleridge o Wordsworth. Volvió a los Estados Unidos en 1833 y se estableció como poeta, escritor y profesor. Es conocido por el transcendentalismo en sus obras.

- Este audiolibro está narrado en Español neutral."¿Le aflige acaso el verse sumergido por mucho tiempo en la oscuridad? Pues de usted depende que esa oscuridad no sea eterna."Aún cuando el criminal crea que el delito es moralmente justificable, y aún cuando es lo suficientemente hábil como para esconder las pruebas, ¿recibirá su castigo igualmente? Esta novela plantea un profundo análisis psicológico del protagonista, el joven estudiante Rodion Raskolnikov, cuya firme creencia en que los fines humanitarios justifican la maldad, le conduce al asesinato de una usurera petersburgués. Desde entonces, el joven experimenta la otra cara del crimen: el castigo de la propia mente, y la culpabilidad se transforma en una pesadilla constante con la que es incapaz de convivir. Raskolnikov, atormentado psicológicamente en términos morales, reflexiona sobre la disputa entre el bien y el mal, el deber y el querer hacer, y explora los grandes cuestionamientos existenciales como la relación entre el sufrimiento y la felicidad.Considerada como la obra maestra de Dostoievski y como clásico universal, esta novela se encuentra entre las más influyentes de la literatura rusa y occidental. Entre las múltiples adaptaciones cinematográficas, se destaca la película de Menahem Golan protagonizada por Crispin Glover y Vanessa Redgrave, así como también fue fuente de inspiración para las películas de Woody Allen, Match Point y Irrational Man.Fiódor Dostoievski (1821 – 1881) es considerado el autor más destacado de la literatura realista de la Rusia zarista y uno de los autores más influyentes de la literatura occidental. Precursor del existencialismo y máximo representante de la «novela de ideas», sus obras exploran la psicología humana. Sus novelas y su vida están fuertemente enlazadas debido a que usó diversas experiencias personales para dar mayor realismo a las historias, lo que a su vez les dio un tono semi-autobiográfico.

Jolsan Matti on entinen merimies, joka on menettanyt merilla toisen katensa. Han elaa niukkaa elamaa luodolla. Konrad Kornman on puolestaan ylaluokkainen mies, joka on paattanyt saada sukunsa kartanon hallintaansa hinnalla milla hyvansa. Pian Konrad ehdottaa Matille kauppaa, josta jokaisen pitaisi kieltaytya. Karl Jacob Gummeruksen romaani "e;Peritaanko vihakin"e; on elava tutkielma ihmismielen synkista puolista. -

Este audiolibro está narrado en castellano.Como es en el corazón, así es en la vida. Lo interior constantemente esta convirtiendose en lo exterior. Todo llega a revelarse. Lo oculto solamente lo esta durante un tiempo, finalmente madura y emerge. La semilla, la planta, la flor y el fruto integran el orden cuadruple del universo. Y a partir de los comportamientos que existen en el corazon del hombre se revelan las circunstancias de su vida. Sus pensamientos florecen en acciones dan el fruto de su caracter y de su destino. La vida siempre esta evolucionando en el interior y luego surge a la luz. Los pensamientos que se han generado en el corazon, finalmente se revelan en palabras, en acciones y en logros. El dolor y la felicidad, el sufrimiento y el doce, el miedo y la esperanza, el odio y el amor, la ignorancia y el conocimiento, no se encuentran en ninguna parte que no sea en el corazón del hombre y todos ellos son únicamente condiciones mentales.James Allen (28 de noviembre, 1864) fue un autor y filósofo británico conocido por sus obras inspiracionales y de poesía. Fue pionero del movimiento literario de la autoayuda. su obra más conocida es "Como piensa un hombre".

La persona que se pueda apartar de las pasiones de la vida y se conceda la oportunidad de entrar y ser consciente de los caminos que se describen en este libro, podrá asentar sus polvorientos pies sobre las incomparables flores de la felicidad. Su mirada se alegrará con emoción al ver la belleza del camino y su mente se refrescará con el dulce perfume de esas flores. Descansado y repuesto, escapará de la fiebre y del delirio de la vida. Fortalecido y feliz, ya no tropezará ni se desmayará sobre el polvo, ni perecerá en el camino, sino que logrará llevar a cabo su viaje con gran éxito.James Allen (28 de noviembre, 1864) fue un autor y filósofo británico conocido por sus obras inspiracionales y de poesía. Fue pionero del movimiento literario de la autoayuda. su obra más conocida es "Como piensa un hombre".

Filosofihistoriker Harald Høffding skelnede gennem hele sit videnskabelige virke mellem fire hovedproblemer – bevidsthedsproblemet (det psykologiske problem), tilværelsesproblemet (det metafysiske problem), vurderingsproblemet (det etisk-religiøse problem) og erkendelsesproblemet (det logiske problem). Her tager han fat om det sidstnævnte, nemlig den menneskelige erkendelse og livsopfattelse. Harald Høffding var en højt anerkendt kulturpersonlighed i sin samtid, og hans erkendelsesteori trækker både tråde til filosoffer som Kant og Kierkegaard, men også til den danske fysiker Niels Bohr, som Høffding kendte personligt.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Elementer" består af en lang række foredrag, artikler og andre tekster fra professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz over en fireårig periode. De belyser på hver sin måde aspekter af og problemer inden for marxismen. Læses de i forlængelse af hinanden, viser de desuden en udvikling i forfatterens egne holdninger til de forskellige problemstillinger inden for marxismen og marxismekritikkens historie i sig selv.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Georg Brandes introducerer her den berømte filosof Friedrich Nietzsches tænkning, der senere har rodfæstet sig som kanon inden for europæisk filosofi og åndsliv. Bogen er skrevet som del af Brandes berygtede forelæsninger på Københavns Universitet i slutningen af det 19. århundrede.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

I 1941 var alle udmærket klar over, at verden var i en af sine sorteste perioder nogensinde. Det så ikke anderledes ud i Europa, og alligevel påtog den danske historiker og forfatter Vilhelm la Cour sig at grave i den tyske kulturarv for at finde frem til en, der måske kunne appellere til tyskernes ædlere følelser. Gennem den tyske filosof Johann Gottlieb Fichte henvender la Cour sig i "Ord til os i dag" til den tyske nation for at tale om det, der er nødvendigt, den hører.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

"Menneskerettighederne er et revolutionært begreb. Det er overbevisningen om, at magt ikke er ret. De bygger på en forestilling om naturret. De siger, at menneskene er født lige og frie. Mennesket har et ansvar, ingen myndighed kan fratage det. Menneskerettighederne er universelle. De gælder alle."Den geneviske filosof Jean-Jaques Rousseau er den største friheds- og menneskerettighedsforkæmper nogensinde, og hans insisteren på menneskets naturlige frihed blev gennemgående i FN’s Menneskerettighedserklæring fra 1949 næsten to århundrede efter hans død.Peter Wivels bog fokuserer på Rousseaus moralfilosofi og perioden 1750-1762, hvor hans to hovedværker "Samfundspagten" og "Emil" udkom. Bogen er forsynet med en ordbog over filosofiske begreber, så man får en så dyb forståelse som muligt af denne banebrydende filosof, som vi endnu i dag skylder så meget.Peter Wivel (f. 1943) er en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han har været chefredaktør på både Information, Weekendavisen og Berlingske Tidende og har desuden arbejdet som korrespondent i Berlin, London og Paris. Peter Wivel har udgivet flere biografier om historiske personer og blev i 1999 Ridder af Dannebrog.

"Det har været min opgave i denne bog at påvise, hvilke de etiske grundtanker er, hvorfra de udspringer, og hvorledes de finder anvendelse i de vigtigste livsforhold. Praktisk erfaring og teoretisk forskning har stedse mere fæstnet den overbevisning hos mig, at de etiske principper – grundlaget og målestokken for alle domme om godt og ondt – har et udspring i selve menneskets natur og vilkår, uafhængigt af alle autoriteter. Denne overbevisning har jeg her søgt at begrunde og gennemføre."Harald Høffdings filosofi udpeger og reflekterer over en håndfuld elementære problemer, hvoraf det ene er vurderingsproblemet eller det såkaldte etisk-religiøse problem. Det etisk-religiøse problem optog Høffding gennem hele livet, og i dette hovedværk knyttes det til samtidens aktuelle forhold.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I essayet "Nogle problemer om forholdet mellem væsenslogik og omfangslogik" spørger professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz blandt andet, hvad der egentlig er Karl Marx’ hovedværk, "Das Kapitals", objekt, og på hvilken måde økonomikritikken forholder sig til dette specielle objekt. Bogen dykker ned i "Das Kapital" for at finde frem til Marx’ tanker om logik.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

"De følgende fire bidrag behandler på forskellig vis temaer i relation til en socialismeforestilling. Nærmere bestemt drejer det sig om en række overvejelser, der har det til fælles – og til formål – teoretisk at demonstrere, at uden at socialismeideen bevidst tænkes civilisationskritisk, da vil den næppe være på højde med de faktiske frigørelsesmuligheder, som findes i dag. Dette ikke alene, hvad angår radikaliteten, men også hvad angår bredden."I de fire essays i "Civilisationskritik og socialisme" kaster professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz et kritisk blik på civilisationen generelt. Han mener, at man for at kunne udvikle socialismen i den rigtige retning er nødt til at se kritisk på den civilisation, man forsøger at ændre. Bogen giver et spændende indblik i den socialistiske sag i Danmark i starten af 1980’erne.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Journalist Kjeld Koplev var fra 1994 og tolv år frem vært på P1-radioprogrammet "Koplevs krydsfelt", hvor han inviterede kendte gæster, der havde en historie at fortælle, i studiet. Bogen af samme navn indeholder radiointerviews fra programmets fem første år, og du kan således dykke ned i Koplevs spændende samtaler med blandt andet Merethe Stagetorn, Bettina Heltberg, Anders Bodelsen og mange andre.Kjeld Koplev (f. 1939) er en dansk forfatter og journalist. Han har skrevet fire voksenromaner samt et hav af børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er skrevet sammen med hans kone, Marianne Koester. Han har i mange år arbejdet som journalist på Danmarks Radio, hvor han blandt andet har lavet programmer om film, teater, musik og bøger.

"Det är ett välkänt faktum, att våra drömmar ofta flyta fram i ett tempo olika det vakna medvetandets. De femtio minuterna på vårt drömlands solur kunna representeras av fem minuter på vårt ur."Vad är konstant och vad är flytande? Kan vi egentligen vara säkra på någonting utan att ha sett bilden både i sin helhet och alldeles nära inpå? I "Personlighetens värld" ställer Rabindranath Tagore vetenskapens statiska tid och rum mot personliga perspektiv och uppfattningar. Vår värld är inte bara motsatser i svart mot vitt - här finns nyanser och variationer i oändlighet. Från jorden ser stjärnorna på himlen statiska ut, men hur skulle den uppfattningen ändras om vi fick komma närmre? Boken inspirerar till ett djupare tänkande kring oss själva och vår personliga roll i hur världen ser ut.Rabindranath Tagore (1861-1941) var en indisk-bengalisk poet, författare, filosof och frihetskämpe. Han fick som förste icke-europé motta Nobelpriset i litteratur år 1913.

"Nu skal filosofien ud til folket. Filosofferne må til at gøre gavn! De må lære sig formidlingens kunst. Ud af elfenbenstårnet! Bare ikke så højtravende, for nu skal det være: åbent universitet, indtægtsdækket virksomhed, etik, etik! Hvad nytte har man vel nogensinde haft af filosofien?"Det er blandt andet det spørgsmål, Søren Gosvig stiller i essaysamlingen "Tid og kritik". Bogen består af en række essays, som er skrevet i midten af 1980’erne. Søren Gosvig vender og drejer filosofien i et forsøg på at se den med samtidens kritiske briller i stedet for ud fra de gammeldags, fastlåste kritikpunkter.Søren Gosvig Olesen (f. 1956) er kandidat i filosofihistorie fra Sorbonne og har sidenhen blandt andet undervist på Københavns Universitet og været forskningsbibliotekar ved Det kongelige Bibliotek. Søren Gosvig Olesen står bag flere bøger om blandt andet filosofi og har desuden oversat værker af Foucault og Heidegger.

Professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz’ forsøger i denne bog at bevise sin tese om, at postmarxismen generelt fremviser en katastrofal mangel på og interesse i at reflektere det specifikke videnskabsbegreb, som Marx tydeligt fremstiller i sin kritik af den politiske økonomi. Bogen er et vigtigt værktøj for enhver, der er interesseret i at forstå Marx’ tanker og undgå de typiske misforståelser, der er opstået i den postmarxistiske debat.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

I "Synspunktet for min forfattervirksomhed" gør Søren Kierkegaard rede for de tanker og meninger, der ligger til grund for forfatterskabet som helhed, og særligt forholdet mellem det religiøse og det æstetiske sættes under lup. Kierkegaard skrev bogen i 1848 med intention om selv at udgive den, men han endte med at finde skriftet for personligt, og det blev derfor først udgivet i 1859 af broderen Peter Christian Kierkegaard.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.