Topics in philosophy

Was bedeutet Gelassenheit? Ist sie eine Charaktereigenschaft? Ein Persönlichkeitsmerkmal? Ist Gelassenheit wirklich erlernbar und überhaupt erstrebenswert? Zahlreiche Ratgeber versprechen schnelle und einfache Wege zu diesem Phänomen, das sie im Wesentlichen als Gemütsruhe deuten. Doch der Gegenstand ist komplexer. Die Betrachtung des Themas in diesem Hörbuch unter Einbeziehung von philosophischen, theologischen, kulturhistorischen, psychologischen und soziologischen Aspekten ist einzigartig. Die Quellen werden von den antiken Philosophen bis zur neuzeitlichen Dichtung und Literatur mit wissenschaftlicher Genauigkeit analysiert und leicht verständlich vorgestellt.

Von außen betrachtet wirkt Ludwig Wittgenstein (1889–1951) wie ein Logiker auf Ab- und Umwegen – wie jemand, der das formale Instrumentarium seiner Zunft nach einiger Zeit aus der Hand gelegt hat, um über den Sinn seiner Instrumente, ja generell über den Sinn seines Tuns nachzudenken. Wittgensteins Werk ist fragmentarisch geblieben, es wirkt unübersichtlich, aber in sich doch wohl durchdacht. Es ist voller Sprünge und Brüche, aber nicht ohne einen fein gewebten Zusammenhang. Auch die großen Säulen dieses Werkes – datiert nach Entstehungszeit als Früh- und Spätwerk – werden von einem großen Grundthema zusammengehalten: der Sehnsucht nach Klarheit der Sprache, Reinheit der Argumente, Ungetrübtheit der Verständigung. Das ist die Melodie im Denken Wittgensteins. Gegenstand dieses Denkens ist die Sprache, die mit ihren „Verhexungen" für die Klarheit des Denkens Hindernis und Angriffsfläche zugleich ist. Das vorliegende Hörbuch will in die Biographie, die Themen, aber vor allem in den denkerischen Stil Wittgensteins einführen und dazu ermuntern, diesem Denkstil auch dort nachzugehen, wo Wittgenstein selbst keine Pfade mehr ausgesteckt hat.

Der kategorische Imperativ ist nahezu sprichwörtlich geworden. Doch was genau bedeutet dieses Diktum, wie ist es entstanden, und was sind die geistigen Kontexte, in denen es steht und seinen Sinn entfaltet? Und welche anderen Facetten hat das ethische, das moralphilosophische Denken Immanuel Kants? Solchen zentralen und bis heute hochaktuellen, ja: zeitlosen Fragen geht Matthias Katzer in seinem Hörbuch nach. Er zeichnet die geistige Entwicklung des großen Philosophen und Aufklärers aus Königsberg nach, folgt den Entwicklungslinien seines Denkens anhand der wichtigsten Begriffe. Von der Theorie des moralischen Gefühls über den menschlichen Willen als Form praktischer Vernunft bis hin zur Willensfreiheit und dem Verhältnis von Neigung und Pflicht erläutert das Hörbuch die Konzepte Kants. Dabei ist es verständlich und lebendig erzählt, ohne je die Komplexität von Kants philosophischem Universum zu leugnen.

Die ungeheure Anziehungskraft, die von Friedrich Nietzsches Texten bis heute ausgeht, hat ihre Ursache nicht zuletzt in dem Bild des Philosophen als einem ›gefährlichen‹ Denker. Er hat alle bürgerlichen Werte und alle herkömmlichen Moralvorstellungen grundsätzlich hinterfragt, wenn nicht abgelehnt und in ihr Gegenteil verkehrt. Das Wort von der ›Umwertung der Werte‹ ist in aller Munde. Doch was genau bedeutet es? Was waren es für Werte, gegen die Nietzsche sich auflehnte, und wo kamen sie her? Wie genau ist sein Diktum "Gott ist tot" zu verstehen, und welche Kritik übte er am christlichen Glauben? Was hat es mit dem Konzept des Übermenschen auf sich, und wie ist es möglich, den Begriff des Bösen positiv zu konnotieren? All diesen provokativen Fragen geht Christian Liederer in seinem Hörbuch nach. Anschaulich und gut verständlich zeichnet er die wichtigsten Gedanken Nietzsches nach und führt so in das Werk eines freien Geistes ein, dessen Schriften bis heute auf- und anregend sind.

Fünfzehn Jahre nach dem Tod des Sokrates wurde Aristoteles geboren; im Alter von siebzehn Jahren ging der Makedonier nach Athen und trat in die Akademie des Platon ein, dessen Schüler und Mitarbeiter er zwanzig Jahre lang blieb. Mit Fug und Recht kann man behaupten, dass es in der Geschichte kein zweites Mal gab, dass in einer einzigen Institution so viel geistige Kraft konzentriert war. Von dieser Sternstunde geht das Hörbuch aus, um so verständlich wie tiefgehend von den großen Schulen des Denkens im Altertum zu berichten. Neben der Akademie geht es auch um das Lykeion und seinen Lehrplan, um Epikur und die Stoiker, um Lukrez und Cicero, die frühe christliche Philosophie, das Wiedererwachen von Platonismus und Aristotelismus. Und schließlich gelangt die Darstellung zu Augustinus, dessen "Bekenntnisse" bis heute zu den aufregendsten Lektüren nicht nur der spätantiken Geistesgeschichte gehören.

Dieses Werk kann man als kurzgefasste Summe eines langen Gelehrtenlebens bezeichnen: der bekannte Philosoph und Theologe Karl Albert zeichnet die Tradition der Aufnahme platonischen Gedankenguts in der abendländischen Geistesgeschichte nach. Dabei wird deutlich, wie sehr das Denken Platons alle nachfolgenden Philosophien beeinflusst hat. In klarer und verständlicher Weise, vor dem Hintergrund eines großen Wissensschatzes, schreitet er die Stationen der Aufnahme platonischer Gedanken ab: in der Antike, dem Mittelalter und der Neuzeit, bei Denkern wie Apuleius, Plotin, Augustinus, Meister Eckart, Ficino, Hegel, und Heidegger. Entstanden ist so nicht nur eine großartige Wirkungsgeschichte und eine Erzählung über einen Grundstrang unserer Philosophiegeschichte, sondern auch ein Bild des abendländischen Menschen.

Die Anziehungskraft, die von Friedrich Nietzsches Denken ausgeht, ist bis heute ungebrochen. Zahlreiche Schlagwörter aus seiner Philosophie sind in aller Munde – dass er auch Musik komponiert hat, mag viele überraschen. Das Hörbuch des Nietzsche-Experten Michael Steinmann stellt sowohl den Denker als auch den Komponisten vor. So wird dem ohnehin schon schillernden Bild Friedrich Nietzsches eine weitere und besonders faszinierende Facette hinzugefügt. Klavierstücke und Gedichtvertonungen stehen hier neben gut verständlichen Einführungstexten in das komplexe und doch so vitale Gedankengebäude des berühmten Freigeistes. Etliche der Musikstücke – etwa der Choral "Jesus meine Zuversicht" oder der "Zigeunertanz" für Klavier sind Ersteinspielungen. So bietet das Hörbuch eine Reise durch das Leben, Denken und Schaffen Nietzsches von der Kindheit im Pfarrhaus bis zum Ende in geistiger Umnachtung.

Aristoteles, der im 4. Jahrhundert v. Chr. lebte, war jahrhundertelang die dominierende Figur der abendländischen Philosophie und fordert mit seinen Einsichten bis heute zum Nachdenken heraus. Dieses Hörbuch geht zentralen Fragen der aristotelischen Philosophie nach: Welches menschliche Leben kann als rundherum gelungen angesehen werden? Was ist das letzte Ziel unseres Handelns – ist es unsere eigene Glückseligkeit? Was ist die Natur des Menschen? Ist er ein Vernunftwesen? Was ist eine Charaktertugend, welches sind die Verstandestugenden? All diese Gedanken zeichnet Matthias Katzer lebendig und gut verständlich nach. Dabei gibt er auch einen kurzen Abriss des Lebens Aristoteles‘ und stellt den großen Denker in den geistesgeschichtlichen und politischen Kontext der Zeit der griechischen Polis. So erhält der Hörer eine eindrucksvolle Konzeption davon, was das menschliche Leben lebenswert macht.

"Den danske samfundsmodel er ikke blot en historisk kendsgerning, der skrives bøger om, den anses tillige af nogle af verdens førende samfundsforskere for den hidtil bedste. Vi lever i den bedst mulige af alle verdener, sagde allerede filosoffen Leibniz for et par hundrede år siden. Så lad os begynde med at udtømme, hvad der kan ligge i denne forestilling."Niels V. Kofoeds bog diskuterer de mål, samfundet stiller op for dets udvikling som helhed, og ser ikke kun på nationalstatens grundlæggende værdier, men også de europæiske fællesskaber og de retningslinjer, som gør sig gældende for hele verdenssamfundet.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

I "Før Golgata og efter" byder Poul Sørensen, også kendt som Poeten, på tolv fiktive monologer af bibelske personligheder som blandt andre Lazarus, Pilatus, Thomas, Judas og mange flere. Digtene kredser om menneskenes tendens til at glemme og om forholdet til liv og død. Arbejdet med monologerne blev oprindeligt påbegyndt under besættelsen, men da Danmark atter blev frit, blev arbejdet afbrudt. Efterkrigstiden bød dog på nye, truende katastrofer, og det kunne se ud, som om krigens lidelser og ofre havde været forgæves. Arbejdet blev genoptaget, et par digte skiftet ud, og det blev til "Før Golgata og efter", som udkom første gang i 1950.Poul Sørensen (1906-1973) var en dansk forfatter, også kendt under navnet "Poeten". Han debuterede i 1940 med digtsamlingen "Poul Sørensen. En Bog på Vers", men han havde allerede siden 1928 fungeret som satiriker og viseforfatter i blandt andet "Svikmøllen". Ud over sin egen store produktion oversatte Poul Sørensen også moderne amerikansk lyrik og Heinrich Heines kærlighedsdigte til dansk.

Johannes Sløk stiller i denne bog skarpt på Shakespeare og Kierkegaards plads i den europæiske idehistorie og deres grundlæggende syn på menneskelivet. Herudfra ser han på, hvordan de to store skikkelser forholder sig til hinanden.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

In a time when poor Irish families struggled to feed their children, Jonathan Swift wrote an essay, which he published anonymously, making a few suggestions. He called it `A Modest Proposal‘ (1729) or `A Modest Proposal for Preventing the Children of Poor People from Being a Burthen to their Parents, or the Country, and for Making them Beneficial to the Publick.‘The solution was simple: Fatten up the undernourished children and sell them as food for the rich. Everybody wins! Though written in a serious tone, the humour in this essay is undeniable, and so is its mocking of the heartless attitudes towards poor people.Jonathan Swift (1667-1745) was an Anglo-Irish satirist, essayist, poet, and political pamphleteer, best known for his satirical work like `A Modest Proposal‘ (1729) and‘ Gulliver‘s Travels‘ (1726).

Forfatter og tidligere folketingspolitiker for De Konservative Hans Jørgen Lembourns "For menneskets skyld" er en debatbog om kunst, kultur og politik."Det er svært at tro, at et menneske kan leve uden mening med sit liv, uden vished om en etik og uden en anelse om en enhed, et slægtskab mellem alle ting. Det er endnu vanskeligere at forestille sig, at kunst kan skabes uden, og for en politiker er det umuligt. Dette skrift er et forsøg på at redegøre for enheden og menneskesynet bag en politisk holdning, den liberale konservatisme, og de idé- og kulturpolitiske tanker den står for."Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

Da Lord Byrons udgave af den romantiske heltetype nåede Danmark efter hans død i 1824 blev begrebet "det interessante" afgørende for den danske romantismes forståelse af Byrons melankolske, rebelske outsider, der spillede en essentiel rolle i den engelske romantiske litteratur. Kierkegaard var den af de danske forfattere, der kredsede mest om begrebet "det interessante", og ved at sammenligne den byroniske helt med hovedpersonen i Kierkegaards mesterværk Forførerens dagbog åbner Carl Henrik Koch op for en helt ny tolkning af bogen.Carl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie.

Søren Kierkegaard – lige til at læse og bruge. Udvalgte citater, korte og lidt længere, sjove, overraskende og dybt alvorlige, om emner, som berører enhver i dagligdagen. Lidelse og lyst, kærlighed og politik, natur og digtereksistens, psykologi og kristendom – tænksomme og provokerende formuleringer præsenteret, så nye læsere kan begynde her og forhåbentlig derefter gå videre med Kierkegaards egne bøger, og så erfarne Kierkegaard-læsere også kan have udbytte af bogen. Med en fyldig tidstavle, der rummer de fakta, man kan have brug for at få sat på plads.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

Den stoiske skole herskede i både Rom og Grækenland fra ca. 300 f. Kr. til 200 e. Kr. Ulykkeligvis er alle de stoiske hovedtekster gået tabt, men stoicismen har haft så stor påvirkning på europæisk filosofis senere udvikling, at det hører sig til at inkludere et bind om den stoiske skole i serien "De store tænkere". Stoicismen beskæftigede sig blandt andet med logik, etik og fysik og havde et livssyn, vi i dag kan lære meget af.Bindet om stoikerne rummer uddrag fra både de græske og romerske kilder, blandt andre Diogenes Laertios, Sextus Impiricus, Cicero; Seneca og Epictetos.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

"Tale er guld" fortsætter, hvor "Hvad er meningen?" slap, og Anders Westenholz beviser, at han bestemt ikke er færdig med at dissekere og analysere sproget, og hvordan vi bruger det i vores hverdag. Hvad skal formålet med en samtale være, og hvordan finder man det moralistiske fællesfelt? Det og meget andet overvejer Anders Westenholz i "Tale er guld".Anders Westenholz (1936-2010) var en dansk psykolog og forfatter, der skrev en lang række bøger inden for så forskellige genrer som børnebøger, fantasy for voksne, faglitteratur, litteraturkritik og biografier. Anders Westenholz er bredt anerkendt som en stor forfatter og er blevet tildelt Gyldendals Boglegat, Johannes Ewalds Legat og støtte fra Statens Kunstfond.

Op mod 1950 indledte F.J. Billeskov Jansen et ikke-litteraturvidenskabeligt forfatterskab, idet han i essays og kronikker ikke blot drøftede sit fag, men også emner af psykologisk og almen livsfilosofisk art. Det er bogen her et eksempel herpå.Indhold: Den rene Sorg; Dyden; Presence of mind; Tidehverv; Hørespil og Skuespil; Hvorfor lever et Digterværk videre?; Om Taknemmeligehed; Inderlighed og Klarhed.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, stærkt inspireret af strukturalismen. Hans litteraturformidling, var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer på det danske 1700-tals litteratur. Billeskov Jansen stiftede tidsskriftet Orbis litterarum, og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi.

Søren Kierkegaard er berømt verden over som den vigtigste danske filosof til dato og forfader til eksistentialismen. Hans tekster er elegante og evigtgyldige, men kan indimellem være svære at forstå selv for folk, der er velbevandrede i filosofiens verden. Med denne lille og overskuelige bog viser professor Johannes Sløk, hvad Kierkegaards anliggende var, og gør således Kierkegaard tilgængelig for alle, der interesserer sig for ham og hans filosofi.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Datoerne den 9. april 1940 og den 4. maj 1945 mejslet i danskernes bevidsthed som rammen om besættelsestiden. Tage Voss tager udgangspunkt i disse datoer men også i skæbnedage som den 6. august, hvor Hiroshima blev offer for det første angreb med en atombombe, når han gør sig tanker om 2. verdenskrigs begivenheder, og hvordan de har slået rod i befolkningens erindring.Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

Mand og kat er historien om, hvordan den svenske psykiater Nils Uddenberg mod sin vilje blev katteejer. Med humor og selvironi fortæller han, hvordan en herreløs hunkat stille og roligt erobrerede hans hjerte og tilførte hans liv noget, han ikke anede manglede. Han filosoferer over kattens - og menneskets - væsen og gør sig kloge tanker om livet, litteraturen og videnskaben. Mand og kat er en varm og humoristisk kærlighedshistorie.

"Moralen der blev væk" er en antropologisk, historisk og teologisk-filosofisk diskussion af begrebet ‘moral‘ set i forhold til begrebet ‘etik‘. Johannes Sløk fastslår, at man ikke længere i streng forstand kan tale om ‘moral‘. I realiteten burde ordet opgives og erstattes af et andet, der med større præcision angav, hvad vi i dag kan tale om. Som Johannes Sløk udtrykker det: Moralen er nu blevet væk.Johannes Sløks nye bog ligner mange af hans tidligere: Den er ironisk og provokerende.

Johannes Sløks gennemgang af argumenterne i Platons dialog "Gorgias" er blevet en dybdegående analyse af modsætningen mellem magt og ret, sand og korrupt politik, retfærdighed og vilkårlighed retsudøvelsen, etisk selvkontrol og hæmningsløs tilfredsstillelse af alle begæringer, kort sagt mellem stik modsatte former for livsudfoldelse i etik, politik og jura.Men den dybeste hensigt er at modstille to helt forskellige mennesketyper, det filosofiske og det retoriske menneske, og derunder afsløre, at hvad Platon skrev for mere end 2000 år siden, er påtrængende aktuelt i dag. Og sin vane tro har Sløk en anden opfattelse end den, man umiddelbart skulle vente!

Johannes Sløk sætter fokus på menneskers opfattelse af hinanden og begynder med at fastslå, at det varede længe, før mennesket opfattede sig selv som et selvstændigt individ, der var til – og ikke blot som et medlem af slægten eller klanen. Først i renæssancen slog det for alvor igennem, at hvert menneske er et enestående individ, og siden – med oplysningstiden – at individet er ukrænkeligt og udstyret med en række rettigheder.I en kritisk analyse af de mange menneskerettighedserklæringer – fra den amerikanske uafhængighedserklæring i 1776 til pavens rundskrivelse i 1963 – påpeger Johannes Sløk, at ideen om menneskerettigheder nok accepteres rent teoretisk, men at man i praksis ikke drager konsekvensen.Konklusionen bliver, at mennesket stadig ikke i ordets dybeste forstand har opdaget mennesket.

I denne yderst provokerende bog slår Johannes Sløk til lyd for, at vejen frem for Europa er at oprette et føderativt statssamfund i lighed med USA, altså med en forbundsregering, et parlament med to kamre og en række forbundslande med udstrakt selvstyre. Disse forbundslande skal ikke nødvendigvis være identiske med de nuværende nationalstater. Johannes Sløks argumentation er kulturel. Derfor er bogens hovedindhold en redegørelse for, hvorledes Europas kulturelle egenart, dets ‘sjæl‘, har udviklet sig, og hvilke ingredienser den består af. Vigtigt er det grundlag, der blev lagt i antikken, men endnu vigtigere er den mangeartede videreudvikling, der er sket gennem de sidste ca. 600 år. Den fører op til situationen i dag og de problemer, vi nå står over for.

Det moderne menneske bruger løs af naturens ressourcer, fælder regnskovene, forurener naturen, ødelægger planeten, men skønt vi alle sammen ved det, har vi ingen virkelig anelse om, hvad vi skal stille op. Vi er blevet afmægtige over for alt det vældige, som vi i vor almagt har sat i gang. Og for at det ikke skal være løgn, har vi i rablende vanvid opstillet et afsindigt antal atombomber, der alle har den mærkværdige egenskab, at de ikke kan bruges, uden at den proces ville blive menneskehedens absolut definitive festfyrværkeri. De er et grandiost eksempel på vor overvældende magt – men nu kan vi kun stå og se afmægtigt på dem.Vi er endt i en omfattende rådvildhed, og det har gjort os panikslagne. Desperat søger vi efter alt det, der er gået tabt, efter meningen med det hele, efter vor natur og vort væsen, efter betydningen af liv og død, thi vi kan ikke længere fastslå, hvornår det første begynder og det andet ender, og slet ikke hvad det mellemliggende er for noget, eller hvad der eventuelt ligger på den anden side af det, vi kalder liv. I sin fascinerende analyse af renæssancen, som den kom til udtryk i økonomi, politik, kunst, videnskab og filosofi, hævder Johannes Sløk, at det moderne menneskes afmagt, rådvildhed og desperation netop udspringer af den totale magtovertagelse, som mennesket gennemførte i renæssancen.

I "Det her samfund!" tager Johannes Sløk selve den demokratiske styreform op til kritisk analyse. Han støtter sig i dette forehavende til sine gamle læremestre, Kierkegaard og Platon, og forsøger både at leve op til deres radikale forkastelse af det demokratiske velfærdssamfund og til den ironi, som de gjorde det med.Demokratiet bygger filosofisk set på et katastrofalt meningstab, for så vidt som ingen længere kan forbinde nogen "mening" med livet overhovedet. Derfor kan demokratiet kun lægge an på, at "folket" skal have det så rart som muligt. Men just af den grund kan en demokratisk regering overhovedet ikke regere. Den må bestandigt lefle for vælgerne, for pressionsgrupper, for administrationen, for organisationerne. Det medfører et lighedsmageri, en fremmelse af middelmådighed, af formynderi og umyndiggørelse, af en offentlighed gennem presse og elektroniske medier, så resultatet bliver, at skønt demokratiet skulle være den store frigørelse, er det i virkeligheden blevet en gennemført undertrykkelse.Måske var det bedre at genindføre den oplyste enevælde og altså placere al magt hos én bestemt person. Man kunne også lade demokratiet bryde sammen, ikke ved hjælp af brosten og bomber men ved at sige nej og nægte at deltage – som et anarkistisk menneske ville gøre det.

Allerede i sin tidligste ungdom læste Johannes Sløk både Kierkegaard, Platon og Schopenhauer, og han var nærmest besat af dem alle tre. I sit efterfølgende forfatterskab har han gentagne gange skrevet om både Kierkegaard og Platon, men først i sin høje alderdom er han nået til Schopenhauer. Og i stedet for simpelthen at skrive en bog om Schopenhauer, besluttede han at konfrontere Kierkegaard og Schopenhauer med hinanden.I "Livets elendighed" skaber Johannes Sløk en dialog mellem de to store filosoffer, der levede samtidigt – Schopenhauer fra 1788 til 1860 og Kierkegaard fra 1813 til 1854. På den måde søger han på egen hånd at finde ud af, hvad de er enige eller uenige om, uden i grunden at ane, om de selv ville sige det, han lader dem sige – en dialog altså, som man kunne forestille sig, at de ville have ført med hinanden, hvis de havde kendt hinanden og dermed havde haft lejlighed til det."Livets elendighed" er Johannes Sløks forsøg på – med udgangspunkt i deres personligheder og livsudfoldelse – at finde ligheder og forskelle mellem de to store tænkere. Hvad han ønsker, er at trænge ned til den vision, de hver for sig havde af menneskelivets grundlag og vilkår.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Zero K er Don DeLillos første roman i ti år og er en mesterlig skildring af livet og kampen mod døden. Jeffrey Lockharts far, Ross, er mangemilliardær og gift med den yngre kvinde, Artis, som er uhelbredeligt syg. Ross er hovedinvestor i et afsides liggende og hemmeligt kompleks, hvor alvorligt syge mennesker fryses ned i håbet om, at de kan vende tilbage til livet den dag, hvor medicinske fremskridt ville kunne kurere dem. Jeffrey slutter sig til Ross på komplekset for at sige farvel til sin stedmor, inden hun fryses ned, da Ross fortæller, at han har i sinde at følge med hende og lade sig fryse ned. „Et af DeLillos bedste værker … DeLillo lister en hjerteskærende historie om en søn, der forsøger at genskabe forholdet til sin far, ind i en tankevækkende roman." – PUBLISHERS WEEKLY

JOHN DEWEY er USA’s måske mest kendte filosof og en af de fremmeste repræsentanter for den særlige amerikanske form for filosofi, som går under betegnelsen ’pragmatisme’. I sin samtid var han en af de mest toneangivende intellektuelle på den amerikanske venstrefløj, hvor han hørte til de ikke-kommunistiske ’liberale. Efter Deweys død har hans tanker især levet videre inden for pædagogikken.Amerikansk kultur og politik fylder meget i vores bevidsthed og i det danske mediebillede. Vi ved meget om det (populær)kulturelle Amerika, men det er de færreste af os, der ved særligt meget om de tænkere og tanker, der har formet den stormagt, der har så stor indflydelse på vores liv.Amerikanske tænkere er en velformidlet introduktion til de tænkere og bevægelser, der har haft størst indflydelse på det amerikanske samfund og den konkrete politiske udvikling i landet de seneste 150 år. Nogle som f.eks. Martin Luther King, Richard Rorty og Ayn Rand er mere kendte i Danmark end andre, som f.eks. teologen Reinhold Niebuhr eller den afroamerikanske borgerrettighedsaktivist W.E.B. Du Bois, men tilsammen giver udvalget et unikt indblik i USA’s idémæssige traditioner, historie og kultur. Den vil give danskerne en langt mere dybdegående introduktion til og forståelse for f.eks. USA’s udenrigspolitik, for race- og slavespørgsmålet, for USA’s særlige ideologiske historie, hvor ’liberalisme’ og ’socialisme’ f.eks. betyder noget ganske andet end herhjemme og for den store betydning, som religion – ikke mindst kristendom – har i USA.Udvalget af de 14 amerikanske tænkere (samt tea party- og occupy wallstreet-bevægelserne) er foretaget i kyndigt samråd med amerikanske idehistorikere og er skrevet af de absolut førende danske USA-eksperter som f.eks. Niels Bjerre-Poulsen, Carl Pedersen, Vibeke Schou-Tjalve og Casper Sylvest.Redaktørerne Astrid Nonbo Andersen og Christian O. Christiansen, der begge er idéhistorikere, har forsynet bogen med en fyldig indledning, der introducerer til værket og centrale begreber som liberalisme, socialisme, republikanisme og andre væsentlige politiske tankestrømme i USA.