Topics in philosophy

”Gennem ydre iagttagelser, sanseopfattelser, lader viljesfænomenerne sig ikke afgørende bestemme og afgrænse. Overalt må vi have indre erfaringer, selviagttagelse, til hjælp for at afgøre, hvad der stammer af subjektiv bestemmelsestagen og hvad ikke. Vi må derfor rette betragtningen med det fundamentale ophav til hele vor erfaring: den fortløbende psykiske forandringsoplevelse, omskiftelserne i vort sjæleliv fra nu til nu.”Hvor frie er vi mennesker egentlig, når det kommer til stykket? Har vi fri vilje, eller er det en illusion? Kan vi stole på de sanser, vi opfatter verden med? Det og meget mere diskuterer filosof Christian Lambek i sin bog fra 1927. Bogen giver en interessant introduktion til nogle af filosofiens store emner som erkendelsesteori, fri vilje, objektivitet og etik.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

I ”Det politiske menneske” ser teolog Jan Lindhardt på udviklingen i menneskets syn på politik og samfund fra det 13. århundrede og frem til det 16. århundrede. Bogen fokuserer i særdeleshed på tankerne hos Thomas Aquinas, Dante, Marsiglio af Padova, Niccolò Machiavelli og Martin Luther, og deres rolle i bruddet med den middelalderlige tankegang.”Gennem kristendommens historie finder man to forskellige opfattelser af statens oprindelse – en dobbelthed, der allerede afspejler sig i Det nye Testamente. Begge går ud fra, at staten skylder ondskaben og arvesynden sin eksistens. Menneskene er efter Adams syndefald blevet egoistiske, hovmodige og onde, hvorfor Gud har sat en øvrighed iblandt dem for at hindre, at de begår overgreb med hinanden.””Det politiske menneske” udkom første gang i 1970.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

I sin doktordisputats ”Den eksakte videnskabs indlæg i problemet om sjælens eksistens” undersøger Kristian Kroman, hvor langt videnskaben er nået i forhold til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt der findes en sjælesubstans.Bogen udkom første gang i 1877.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket ”Vor naturerkendelse”, hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

”Ingensinde er et samfund blevet bygget op overensstemmende med retfærdighedens, dvs. moralens fordringer. Nu og da har moralske hensyn spillet en større eller mindre rolle ved enkelte sociale ændringer, men aldrig var det nogetsteds således, at samfundsindretningerne stod og faldt med deres moralske berettigelse.”Filosof Christian Lambek spørger, hvordan et socialt retfærdigt samfund kan skrues sammen, hvis man samtidig fastholder den private ejendomsret som en grundlæggende del af samfundet. Bogen diskuterer, hvordan man ville kunne bygge et samfund op, som først og fremmest byggede på moralske principper, og om det overhovedet er muligt.”Om social retfærdighed på grundlag af ejendomsret” udkom første gang i 1908.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”En sag skal gennemtænkes, uvilkårligt eller med forsæt arbejder man sig henimod et meningsopgør, en helhedsopfattelse eller en beslutning. Fra spredte hold dukker tanker op, sagen vedrørende; nogle af dem bliver man hurtigt færdig med, de antager en sluttet karakter og stiller sig hen på bestemte pladser, hvor de forbliver i stille urokkelighed. Dermed har de foreløbig tabt al interesse.”Christian Lambek beskriver hvordan tankeprocesser fungerer hos mennesker, fra en idé opstår, til man beslutter sig for at føre den ud i livet. Bogen beskriver også følelsesstemninger og -betoninger, hvor forfatterens blandt andet drager sine egen erfaringer ind i beskrivelsen. Bogen udkom første gang i 1904.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Inden kulturproblemer kan formuleres, må begrebet kultur bestemmes nøjere. Allerede denne opgave smager af filosofi. Den kræver indsigt i forskellen mellem bedre og ringere begrebsformationer. Og den kræver et tankefang, der i størrelse kan måle sig med de filosofisk synsvinklers. Opgaven et ikke løst – og synes ikke at kunne løses – ad historisk vej, gennem historiske sammenligninger.”Rummer kulturstudiet en filosofisk opgave? Hvis den gør, kan den så overhovedet løses? Det spørger filosof og forfatter Christian Lambek om i sin bog fra 1908. Bogen er en spændende introduktion til kulturen som et filosofisk problem og er interessant læsning for alle, der interesserer sig for filosofi, kultur og de humanistiske videnskaber generelt.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Den politiske bevægelse, hvis mål er retsstaten, har sit udspring i retsmoralen. Denne er også efter sit væsen en udpræget politisk indsats; den tager sigte på at udfinde, hvad mennesker, som lever i samfund indbyrdes, med rette kan forlange af hinanden netop som følge af samlivsforholdet.”Hvor meget skal man ofre for samfundet, og hvor meget skal man forvente, at samfundet ofrer for en? Vil der altid opstå problemer, når flere mennesker forsøger at leve sammen i et samfund? Hvad kan retsstaten tilbyde os? Er der plads til socialisme i en retsstat? Disse og mange andre interessante spørgsmål diskuterer filosof Christian Lambek i sin bog ”Retsstat eller socialisme” fra 1927.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”I et samfund, hvor ingen regulerende kræfter virkede, ville den tilstand komme til at herske, som man har kaldt alles krig mod alle. Mennesket er jo, i lighed med planter og dyr, et væsen hvis hele tragten går ud på at gribe, fastholde og udnytte livsmidler.”Ejendomsprincippet er et af de grundlæggende principper i vores moderne samfund, og det har ført mange både positive og negative ting med sig. Filosof Christian Lambek diskuterer blandt andet ejendomsretten og dens moralske berettigelse i sin bog ”Retsmoralske grundrids" fra 1918. Bogen kommer også ind på emner som lighed mellem mennesker og retsstatens betydning for samfundet.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Det betydningsfuldeste systemskifte i menneskeslægtens historie fandt sted, da tyngdepunktet i vor tilværelse rykkede over fra at ligge i herredømmet over de ydre kår til at ligge i den fremadskridende organisering af menneskets indre. Der sattes hermed et nyt skel i de levende væseners række, langt bemærkelsesværdigere end forskellen mellem mennesket og dyrene eller mellem dyr og plante.”Filosof Christian Lambek tager os med tilbage i idéhistorien og beskriver, hvornår menneskeheden begyndte at interessere sig mere for det åndelige og det indre liv end for de fysiske kår, vi lever under. Langt fra alle folkeslag var ifølge Christian Lambek nået lige langt i denne udvikling, og mange var nået til forskellige konklusioner. Bogen udkom første gang i 1931.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Fremskridtet eller kulturen er menneskehedens største foretagende, og der er den ejendommelighed ved det, at det mere end vore andre arbejder er stykkevist og splittet i sin udførelse. Sammenlign det for eksempel med en havedyrkers arbejde. Også dette består af en mængde gøremål, som kommer fra vidt adskilte udgangspunkter og ofte synes at have lidet med hinanden at gøre.”Den danske filosof Christian Lambek diskuterer forskellige synspunkter og overvejelser under den brede titel fremskridt. Han vurderer blandt andet den materielle rigdoms sammenhæng med åndelig fattigdom, den uendelig stræben efter vækst, samt hvordan erkendelsen af lykke kan opnås. Bogen udkom første gang i 1915 og giver et interessant indblik i kulturen og åndslivet i Danmark i tiden under første verdenskrig.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Franziska Setare Koohestani bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Und zwar nicht nur, weil sie seit jeher mit starkem Haarwuchs zu kämpfen hat, sondern weil sie erhobenen Hauptes aus diesem Kampf hervortritt. Schon in der Grundschule schickten ihre iranischen Tanten ihr Bleichcreme nach Deutschland, um den Oberlippenbart zu beseitigen. Seitdem folgten etliche Versuche sowohl der Haarentfernung als auch der Haarwuchs-Akzeptanz. Heute weiß Franziska Setare Koohestani: Unser Umgang mit Körperbehaarung hat wenig mit Hygiene und Körperpflege zu tun, sondern vielmehr mit den patriarchalen, rassistischen und kapitalistischen Normen, die unsere Gesellschaft verinnerlicht hat. Ausgehend von historischen, kulturellen und medizinischen Quellen sowie persönlichen Erfahrungen erklärt sie, warum Körperbehaarung politisch ist, und weist den Weg in eine Welt, in der Hairy Queens das Sagen haben und wir mit unserem Körperhaar endlich so umgehen können wie mit Kleidung: selbstbewusst, spielerisch und kreativ. Cause Baby, we were born this way.Franziska Setare Koohestani wurde 1996 in Köln geboren und bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Sie studierte Allgemeine und Vergleichende Literaturwissenschaft und ist als freie Journalistin tätig. In ihrer Arbeit beschäftigt sie sich vor allem mit Diskriminierung, Migration, Aktivismus, Pop- wie Subkultur – und mit Schönheitsnormen.

Darf ich ein Kunstwerk bewundern, obwohl der Künstler ein schlechter Mensch war? Wie viel Geld sollte ich an Wohltätigkeitsorganisationen spenden? Warum sollte ich meinem Gegenüber nicht grundlos ins Gesicht schlagen? Die Welt wird immer komplexer, die moralisch richtigen Entscheidungen zu treffen immer schwieriger. Wie kann es im 21. Jahrhundert dennoch gelingen, ein guter Mensch zu sein? Mit viel Humor und Tiefgang liefert Sitcom-Genie Michael Schur Antworten: Er zieht das gesammelte Wissen kluger Philosophen der letzten 2.400 Jahre heran, um existenzielle Fragen zu erörtern und moralische Dilemmata aufzulösen. Eine Einführung in die Ethik voller Esprit und Witz, die uns ganz nebenbei zu besseren Menschen macht.Michael Schur, geboren 1975, ist ein US-amerikanischer Drehbuchautor und Fernsehproduzent. Er wirkte federführend an zahlreichen international erfolgreichen Comedyserien mit, u.a. The Office, The Good Place, Parks and Recreations oder Master of None. Für seine Arbeit wurde er mehrfach mit dem renommierten Fernsehpreis Emmy ausgezeichnet. Zusammen mit seiner Frau und den beiden gemeinsamen Kindern lebt er in Los Angeles.

I slutningen af 1918 udkom den danske filosof Herbert Iversens værk ”To essays om vor erkendelse”, og i foråret 1919 holdt Edgar Rubin en række forelæsninger om Iversens værk, hvor han søger at klargøre hovedtankerne i det. ”En ung dansk filosof og hans værk” indeholder grundlaget for disse forelæsninger. Bogen, der oprindeligt blev udgivet i 1920, indeholder desuden dialogen ”Erindring og erkendelse”, der behandler nogle af de emner, som Herbert Iversen også kom ind på.Edgar Rubin (1886-1951) var psykolog og professor i eksperimentalpsykologi ved Københavns Universitet. Han opnåede international berømmelse med sin disputats ”Synsoplevede figurer” og for sin introduktion af den kendte Rubin-vase. Rubin udgav en lang række videnskabelige afhandlinger samt flere mere populærvidenskabelige bøger for den alment interesserede læser.

”Sverige i skottlinjen” av Jan Linder är en bok om hemlighetsmakeriet kring neutralitetspolitikens sista dagar.Under kalla krigets spänningar låg Sverige direkt i skottlinjen mellan de krigande stormakterna. Dels på grund av vår geografiska position, dels till grund av de påtryckningar USA ställde på alliansfria Sverige genom att neka vårt försvar tillgång till amerikansk teknologi. Redan 1948 insåg regeringen att vår påstådda alliansfrihet var utspelad. Samarbete med NATO var oundvikligt."Sverige i skottlinjen" publicerades första gången 1998. Boken belyser Sveriges tidiga samarbete med NATO, en historieskrivning som gör den aktuell i dagens politiska klimat.Jan Linder föddes 1931 i Karlskrona och har skrivit flera böcker om andra världskriget och nordisk nutidshistoria.

Varför uppstod det hotfulla kalla kriget mellan västblocket och östblocket omedelbart efter andra världskriget? Och hur kom det sig att Sverige, ett västland, valde att ställa sig neutralt?Det är två frågor som Jan Linder sätter ut för att besvara. För att framstå som neutralt och ändå behålla sin trovärdighet tvingades Sverige att spela under täcket med NATO. Något som ledde till ett hemlighetsfullt dubbelspel – ett dubbelspel med komplikationer.”Natospel under täcket” skildrar Sveriges komplicerade politiska läge under kalla kriget och ifrågasätter den utåt sedda neutraliteten. Boken publicerades första gången 2005 och ger ett perspektiv på Sveriges relation med NATO genom historien som är aktuellt än idag.Jan Linder föddes 1931 i Karlskrona och har skrivit flera böcker om andra världskriget och nordisk nutidshistoria.

En forførelse er en total hengivelse til et andet menneske udenfor samfundets småborgerlige regler og normer. Sådan skriver Kierkegaards Johannes, der er "forfatteren" til 'Forførerens dagbog'. Men hvad vil det sige at forføre og blive forført, hvad skal der til for at indgå i en kærlighedsrelation til et andet menneske? Det er temaerne, når værterne Pia Søltoft og Ghita Nørby i dette afsnit af 'Pia og Ghita læser Kierkegaard' kommer helt ind i forførelsens kunst.Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPia og Ghita læser Kierkegaard"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele."Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. ”Kunsten at blive et ordentligt menneske”, ”Kierkegaard og kærlighedens kendetegn”, ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og ”Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion”Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

Hvem er de kedeligste mennesker? Og keder de sig mon selv?I dette afsnit af 'Pia og Ghita læser Kierkegaard' handler det om kedsommelighed og om at bryde med gængse normer og regler. Kierkegaards æstetiker har forfattet et humoristisk skrift, hvori han opfordrer til en art borgerløn, og argumenterer for at venskaber, ægteskaber og i særdeleshed børn er noget af det kedeligste man kan tænke sig. Men hvad er konsekvensen af sådan en tankegang?Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPia og Ghita læser Kierkegaard"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele."Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. ”Kunsten at blive et ordentligt menneske”, ”Kierkegaard og kærlighedens kendetegn”, ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og ”Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion”Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

Hvis vi står i den heldige situation at blive gift for tredje gang, så siger vi, at denne kærlighed er den sande kærlighed, og derfor den første kærlighed.I dette afsnit af 'Pia og Ghita læser Kierkegaard' skal det handle om den første kærlighed, og måden hvormed vi bærer den første kærlighed med os gennem livet. Afsnittet handler også om tilfældighed, og om måden vi mennesker tilskriver nødvendighed til tilfældigheder.Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPia og Ghita læser Kierkegaard"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele."Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. ”Kunsten at blive et ordentligt menneske”, ”Kierkegaard og kærlighedens kendetegn”, ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og ”Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion”Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

Den ulykkelige er den der lever i fortiden og fremtiden, den der er sig selv fraværende mener Kierkegaards æstetiker. Men hvad er konsekvensen af hele tiden at leve i "nu'et"? Hvordan ville ens liv opleves, hvis man levede efter det latinske udtryk "carpe diem", grib dagen, og lod den ene nydelse og påskud overtage den anden.Det er temaet for dette afsnit af 'Pia og Ghita læser Kierkegaard', når værterne Pia Søltoft og Ghita Nørby sørger hvad der gør en ulykkelig og fortvivlet.Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPia og Ghita læser Kierkegaard"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele."Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. ”Kunsten at blive et ordentligt menneske”, ”Kierkegaard og kærlighedens kendetegn”, ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og ”Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion”Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

Den vestlige civilisations idéhistorie er så mangfoldig og lang, at man end ikke i et helt menneskeliv ville kunne sætte sig grundigt ind i alt, hvad den har at byde på. For de, der først lige er begyndt at interessere sig for idéhistorie, kan emnet altså virke helt uoverskueligt.Professor i filosofi Svend Erik Stybes bog er en overskuelig og bredtfavnende oversigt over den vestlige civilisations vigtigste strømninger fra antikken og op i det tyvende århundrede. Bogen er på ingen måde en udtømmende beskrivelse, men kan bruges til at danne sig et overblik og inspirere til videre læsning inden for de forskellige emner.Bogen fra 1961 tager os kronologisk igennem de store skoler inden for idéhistorie: antikken, hellenismen, den tidlige middelalder, højmiddelalderen, renæssancen, reformationstiden, oplysningstiden, romantikken, industrialismen og det tyvende århundredes forskellige filosofiske skoler.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Den sorg man oplever ved et bedrag er en reflekteret sorg skriver Kierkegaards æstetiker i 'Enten eller'. Bedraget avler en sorg som er konstant genstand for vores refleksion og rejser spørgsmål som "er jeg god nok?" eller "hvad er der galt med mig?". Det er netop denne sorg, der er temaet i dette afsnit af 'Pia og Ghita læser Kierkegaard', når Ghita Nørby blandt andet fortæller om den kærlighed hun har oplevet og taget med sig gennem sit liv, og om hvordan hendes synlighed nogen gange skaber vanskeligheder i hendes relationer.Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger Saxild\"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele.\"Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. "Kunsten at blive et ordentligt menneske", "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn", "10 ting ledere kan lære af Kierkegaard" og "Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion"Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

Hvad er frihedens pris? Hvad vil det sige at tage ansvar for egne handlinger, at bestemme over sig selv og sit liv? Det er store emner som værterne Pia Søltoft og Ghita Nørby tager op i dette afsnit af 'Pia og Ghita' læser Kierkegaard', når de to læser tredje afhandling i 'Enten Eller' om det moderne menneskes ønsker om frihed, og den pris det må betale for at få den.Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPia og Ghita læser Kierkegaard"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele."Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. ”Kunsten at blive et ordentligt menneske”, ”Kierkegaard og kærlighedens kendetegn”, ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og ”Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion”Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

Er du nogensinde blevet forført, elsket eller overgivet til et andet menneske? Har du følt dig forrådt, smidt væk eller kasseret på grund af en forførers luner?I dette tredje afsnit af podcasten 'Pia og Ghita læser Kierkegaard' læser værterne Pia Søltoft og Ghita Nørby den anden æstetiske afhandling af 'Enten Eller', som handler om det æstetiske som kunstkritik. I den anledning inddrager æstetikeren tre af Mozarts værker, der kan hjælpe med at fortælle hvad musik kan, som sprog ikke kan.Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPia og Ghita læser Kierkegaard"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele."Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. ”Kunsten at blive et ordentligt menneske”, ”Kierkegaard og kærlighedens kendetegn”, ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og ”Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion”Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

"Er skuespilkunsten en kunst? – Er skuespilleren kunstner?En og anden vil straks indvende: foreligger det spørgsmål overhovedet? Man ved da nok, hvad skuespilkunst er, og om man kalder den kunst eller ikke, det kan jo være ligegyldigt.Jeg tror imidlertid, at spørgsmålet foreligger, og jeg er bange for, at ’man’ meget sjældent gør sig klart, hvad skuespilkunst er, hvad der er dens område og hvor dens grænser ligger, heller ikke finder jeg det helt ligegyldigt, om den regnes med til de frie kunster eller ikke."Skuespiller Karl Mantzius har skrevet tre essays om nogle af de centrale problematikker inden for teatret og skuespilkunsten. Bogen diskuterer blandt andet, om man overhovedet kan kalde skuespilkunsten for kunst, eller om den i virkeligheden er noget helt andet, hvad der adskiller et nationalteater fra andre teatre, og om en skuespiller i virkeligheden er beslægtet med digteren.Bogen udkom første gang i 1903.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius (1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

"Diapsalmata" er et græsk ord der stammer fra den græske oversættelse af det gamle testamente. Det stammer fra den del af det gamle testamente der hedder 'Davids salmer', som er en række poetiske tekster, der formentlig er blevet sunget. Diapsalmata er pausen mellem disse sange, et slags refleksionsrum.Diapsalmata er også titlen på første lille afhandling i Kierkegaards 'Enten Eller', hvor "Æstetikeren" reflekterer over sit liv i de korte pauser han har mellem kvinder, opera og andre nydelser. Og det er netop fra Diapsalmata, at der bliver læst op fra i dette afsnit af 'Pia og Ghita læser Kierkegaard', når værterne Pia og Ghita studerer pausen og konsekvenserne af den æstetiske livsførelse.Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPia og Ghita læser Kierkegaard"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele."Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. ”Kunsten at blive et ordentligt menneske”, ”Kierkegaard og kærlighedens kendetegn”, ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og ”Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion”Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

D. 20. februar 1843 skete der et slags jordskælv i den litterære verden, da Søren Kierkegaards filosofiske værk 'Enten Eller' ramte boghandlerne i København. Man skulle dog lede længe efter Kierkegaards navn på omslaget. I stedet var forfatteren en vis "Victor Eremita", og selve teksten var dertil skrevet af ukendte forfattere, der hver repræsenterede henholdsvis den æstetiske livsanskuelse og den etiske livsanskuelse.I dette første afsnit af podcasten 'Pia og Ghita læser Kierkegaard', skal du høre historien om hvordan 'Enten Eller' er blevet til gennem bogens forord, og om hvordan du let forstår og går til Kierkegaards til tider snørklede begreber.Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPia og Ghita læser Kierkegaard"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele."Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. ”Kunsten at blive et ordentligt menneske”, ”Kierkegaard og kærlighedens kendetegn”, ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og ”Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion”Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

"Hvad er det, der er til?Hvad er det værende?Hvad består tilværelsen i sin sidste grund af?"Filosof Kort K. Kortsen diskuterer nogle af de spørgsmål, der har optaget mennesket i århundreder. Han undersøger forholdet mellem sjæl og legeme, spørger om vi er dem, vi er, i kraft af vores indre sjæleliv eller vores fysiske krop, og han gør op med tanken om, at disse spørgsmål ikke er vigtige. Bogen udkom første gang i 1930.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

"Navnet ’logik’ har sin sproglige oprindelse i det græske ord ’logos’, der kan betyde både ’tænkning’ og ’fornuft’. Vi har her kort kaldt logikken en tænkelære; men også i betydningen fornuft træffer man ordet logos som udtryk for en vis sammenhæng såvel i den materielle og psykiske som i den rene tankes verden."Den danske filosof Kort K. Kortsen beskriver begrebet logik i dets reneste form, men kommer også ind på, hvilken plads logikken har i filosofihistorien. Bogen diskuterer blandt andet, hvordan vi kan få vished om noget, og hvordan man kan bevise en påstand gennem logik, og fastslår endvidere de logiske grundsætninger."En kortfattet lærebog i logik" udkom første gang i 1934.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

Kigger man tilbage på den nordiske mytologi, der herskede i Danmark omkring det første årtusindskift, ser vi et livssyn, der fundamentalt adskiller sig fra senere tiders. I den nordiske mytologi gik man ikke op i rigtigt og forkert, moral eller etik. Ideologier, idealer og fælles livssyn var ikke noget, der manglede, for det havde aldrig været.Med udgangspunkt i "Den ældre Edda" og "Den yngre Edda" fortæller John Carlsen, hvad vi kan lære af den nordiske mytologis livssyn, og hvordan det ville kunne gøre livet nemmere og mere overskueligt, hvis vi turde holde op med at dele verden op i rigtigt og forkert."Odin og harddisken" udkom første gang i 1996.John Carlsen (f. 1941) er en dansk forfatter og journalist, som blandt andet har skrevet bøger, lavet tv-programmer på Danmarks Radio og skrevet kronikker for Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Aarhus Universitet og har udgivet skønlitteratur, debatbøger og skuespil.

Opera prima de Juan Meléndez Valdés en una oda poética al amor, el ambiente campesino y la vida. En los versos de este primer poemario, un joven llamado Batilo recita sus experiencias amorosas en versos jocosos y vitales. La belleza de la lírica de Meléndez brilla gracias a la claridad de sus pensamientos y reflexiones, que se transmiten en los versos de una poesía con aires renacentistas.Juan Meléndez Valdés (España, 1754 - Francia, 1817) fue poeta y jurista. Dedicó su energía a ambas profesiones por igual desde el principio: mientras estudiaba leyes en la Universidad de Salamanca, escribía sus primeros versos. Es autor de varias obras poéticas y teatrales. Sus pocas obras narrativas fueron ensayos como el Discursos forenses.