Philosophy: epistemology and theory of knowledge

I Heidegger og teknikkens tidsalder, som udkom første gang i 1990, dykker Kirsten Hyldgaard ned i Martin Heideggers (1889-1976) forfatterskab ud fra den tese, at der er sammenhæng mellem det tidlige værk, Væren og tids transformation af bevidsthedsfilosofi til fundamentalontologi og de senere værkers transformation af historiefilosofi til værenshistorie; Heideggers Nietzschefortolkninger er her den primære anledning.Da bogen fremstiller en sammenhæng i Heideggers værker, kan den samtidigt fungere som en introduktion til et forfatterskab, der uberettiget er blevet beskyldt for at være esoterisk, hermetisk lukket om sig selv.Kirsten Hyldgaard (f. 1960) er ph.d. i filosofi og lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Den teoretiske baggrund for hendes forskning ligger i feltet mellem det tyvende århundredes filosofi og psykoanalyse (Freud og Lacan) - i tilgift med en særlig forkærlighed for fænomenologi (Heidegger og Sartre). Hendes forskning er koncentreret omkring pædagogisk filosofi, videnskabsteori, kønsforskning og seksualundervisning.

Den vestlige civilisations idéhistorie er så mangfoldig og lang, at man end ikke i et helt menneskeliv ville kunne sætte sig grundigt ind i alt, hvad den har at byde på. For de, der først lige er begyndt at interessere sig for idéhistorie, kan emnet altså virke helt uoverskueligt.Professor i filosofi Svend Erik Stybes bog er en overskuelig og bredtfavnende oversigt over den vestlige civilisations vigtigste strømninger fra antikken og op i det tyvende århundrede. Bogen er på ingen måde en udtømmende beskrivelse, men kan bruges til at danne sig et overblik og inspirere til videre læsning inden for de forskellige emner.Bogen fra 1961 tager os kronologisk igennem de store skoler inden for idéhistorie: antikken, hellenismen, den tidlige middelalder, højmiddelalderen, renæssancen, reformationstiden, oplysningstiden, romantikken, industrialismen og det tyvende århundredes forskellige filosofiske skoler.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Denne bog omhandler risikosamfundet og konstruktivismen. Gennem en undersøgelse af kultur, æstetik, konstruktion og samfund diskuterer Hans Hauge videnskab og religion i et moderne perspektiv. Bogens første del tager udgangspunkt i Den tyske sociolog Ulrik Becks diagnose af vores samfund som et risikosamfund og af vores tid som "det andet moderne". Hauge diskuterer hermed livet i forhold til litteraturen, og han argumenterer for, at vi igen har fået øje på forbindelsen mellem litteratur og samfund. I bogens anden del diskuteres tidens mest dominerende filosofi, konstruktivismen, og denne kritiseres samtidigt med at, at forfatteren giver et bud på, hvordan man overskrider denne.Hans Hauge (f. 1947) er uddannet dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet. Han er opvokset i Hirtshals og gik på gymnasiet i Hjørring. Han har desuden arbejdet som medredaktør på det grundtvigianske tidsskrift Dansk Kirketidende. Hauge har skrevet en lang række bøger om teologi, filosofi, litteratur og samfund.

Et meget omdiskuteret spørgsmål i sidste århundrede var, om litteratur kan ses som videnskab. I denne bog hævdes det , at videnskab er en form for litteratur, og at videnskaben har vendt sig mod litteraturen og litteraturvidenskaben. Bogen viser, hvordan der er sket en litterær vending inden for filosofien, historien, antropologien og sociologien. Den omhandler desuden retorikken, semantikken, lingvistikken og litteraturvidenskaben. Forfatteren kommer vidt omkring i denne afsøgning om forholdet mellem litteratur og videnskaberne, lige fra Sofies verden til hermeneutikken. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1995.Hans Hauge (f. 1947) er uddannet dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet. Han er opvokset i Hirtshals og gik på gymnasiet i Hjørring. Han har desuden arbejdet som medredaktør på det grundtvigianske tidsskrift Dansk Kirketidende. Hauge har skrevet en lang række bøger om teologi, filosofi, litteratur og samfund.

‘100 Quotes by Gaston Bachelard’ is a collection of thoughts from the French philosopher whose work influenced many other philosophers including; Michel Foucault, Louis Althusser, Dominique Lecourt and Jacques Derrida.The quotes featured open a door into his monumental work with a selection of his most significant thoughts and ideas from witticisms to deeper reflections.‘100 Quotes by Gaston Bachelard’ will delight those interested in Western philosophy.Gaston Bachelard (1884-1962) was a French philosopher who made contributions to the fields of poetics – a theory of literary discourse – and also to the philosophy of science, introducing the concepts of epistemological obstacle and epistemological break.

Friedrich Nietzsche (1844-1900) er en af verdenshistoriens mest indflydelsesrige filosoffer. Hans filosofi dækker mange forskellige emner såsom moral, kultur, religion, pædagogik og videnskab, og han har fået en helt unik betydning for den eksistentielle filosofi og postmodernismen.Den tyske forfatter Heinrich Mann kaster lys over Nietzsches udødelige tanker, og hvad de har betydet for filosofihistorien og verdenssamfundet gennem tiden.Den danske forfatter og musik- og kunstkritiker Kai Flor har oversat værket til dansk i 1940.Heinrich Mann (1871-1950) var tysk forfatter og bror til den store tyske forfatter Thomas Mann, som han var så uenig med i politiske anliggender, at de længe ikke havde kontakt. I mellemkrigstidens Weimarrepublik skrev Heinrich Mann en række politiske tekster og bøger som modsvar til den voksende tilslutning til nationalsocialismen. Da Adolf Hitler blev kansler i 1933, emigrerede Heinrich Mann til Frankrig og siden hen til USA. Han blev senere forsonet med sin bror, der måtte give ham ret i hans forudanelser om nationalsocialismens rædsler.

"Et kongerige for en livsanskuelse" er en analyse af Immanuel Kants begreb "det kategoriske imperativ". Det kategoriske imperativ tilsigter en almengyldig moralitet i menneskets måde at handle på. Med andre ord betyder det, at vi altid skal gøre det, vi også mener, at andre burde gøre i samme situation. Severin Christensen opstiller en analyse af forholdet mellem "at skulle" og "at ville", som han mener, skaber en spaltning af vores personlighed, når det man "skal" ikke stemmer overens med det man "vil". Analysen fører til mange interessante iagttagelser over etik og moral, lystbetoning og krav, dogmatiske religioner og moralsystemer samt forholdet mellem individ og fællesskab.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

Den menneskelige erkendelse opnås blandt andet via kategorisering af tanker, mente filosof Harald Høffding. Her kan du læse noget om totalitet som kategori. Teksten blev oprindeligt udgivet i et videnskabeligt tidskrift. Høffdings totalitetsbegreb fik både betydning i filosofisk og psykologisk forskning, men også indenfor jura. Det spillede blandt andet en vigtig rolle for den danske jurist Alf Ross' udvikling af retsbegreber.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I dette filosofihistoriske værk behandler Harald Høffding tankegodset fra en række af 1800-tallets største tænkere, heriblandt Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche.Høffdings værk handler om moderne filosofi, men rummer også filosofihistoriske tilbageblik, der uddyber og eksemplificerer hans egne og andre samtidige filosofiske tænkeres standpunkter. Ved at forene og sammenligne tendenser fra forskellige perioder og videnskabelige strømninger, bliver han i stand til at skabe helhedsanskuelser.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

The basic principles that Bergson articulates, especially his way of thinking about reality as a dynamic process and his view of human beings as creative and evolving, should be helpful to anyone who seeks to go beyond simply dealing with the practical demands of daily life and consider the nature of things. Of special importance is Bergson’s claim that it is both possible and necessary to know from the inside rather than confining our attention to external perspectives and points of view. Intuition is able to get beyond what is relative and place us inside reality. This essay is, as the title says, an introduction. But if we think there is more to a human being — and even to nature itself — than material structures alone, perhaps the time has come to take a fresh look at Bergson’s essay. In "An Introduction to Metaphysics," Bergson traces the demise of metaphysics to the failure of both scientific materialism and dogmatism and to the immense success of a kind of pragmatism that promised liberation from the fruitless battles among various schools of philosophy. He also rejects relativism and criticizes the vacuum that is created when philosophers refuse to inquire about the nature of reality. To avoid metaphysics easily leads to a worldview shaped by unexamined ideas and hidden presuppositions. Henri Bergson was born in the year that Darwin published the Origin of the Species. He could not have imagined the philosophical impact of evolutionary theory, which is now so great that Bergson’s philosophy, which emphasizes "creative evolution," is experiencing a significant revival. The basic principles that Bergson articulates, especially his way of thinking about reality as a dynamic process and his view of human beings as creative and evolving, should be helpful to anyone who seeks to go beyond simply dealing with the practical demands of daily life and consider the nature of things.

Berkeley uses the Socratic mode of inquiry in "Three Dialogues between Hylas and Philonous" to question fundamental beliefs about knowledge and reality. These dialogues are between Hylas (whose name is derived from the ancient Greek word for matter) and Philonous, whose name means "lover of mind." The new physical sciences developed in the seventeenth century supported the materialism proposed by Thomas Hobbes and several other philosophers. This worldview proclaimed that all of reality consists of nothing but matter in motion, thus promoting atheism and ethical skepticism. The implications for politics, ethics, and religion caused concern among leading intellectuals in the eighteenth century. Whatever the value of the positive claims presented in this work, Berkeley foreshadows the philosophical impact of twentieth century physics, which challenges the foundations of such materialism and calls for a better understanding of both the physical and the mental aspects of reality.Berkeley was born in Ireland where he served as Bishop of Cloyne (Dublin). He published works in philosophy, mathematics, science, and religion. His other works include the "Treatise Concerning the Principles of Human Knowledge" and "An Essay Towards a New Theory of Vision". He is one of the central figures in the tradition known as Empiricism.

René Descartes is often described as the first modern philosopher, but much of the content of his "Meditations on First Philosophy" can be found in the medieval period that had already existed for more than a thousand years. Does God exist? If so, what is his nature? Is the human soul immortal? How does it differ from the body? What role do sense experience and pure reason play in knowing? Descartes stands out from his predecessors because of the method he developed to treat these and other fundamental questions. Drawing on his study of mathematics, he searches for a way to establish absolutely certain conclusions based on indubitable premises. His importance in modern philosophy lies in the challenge he offers to every subsequent thinker in philosophy and science.The French philosopher Descartes is often called the "Father" of modern philosophy in the West. His Discourse on Method presents the reason why: his method of inquiry. He was the quintessential "rationalist," subjecting all sense experience as doubtful and untrustworthy. Rather than relying on external authority (whether from other people or from God), Descartes demands nothing less than absolute certainty that begins with the self and proceeds step by step with the rigor of logical and mathematical precision. Even though he claims that he has proved the existence of God and explained God’s nature, even that core tenet must be established through rigorous logical argument. No subsequent philosopher is able to ignore this bold and challenging foundation for all thinking. Those who become his disciples as well as those who reject his way of thinking are all under his spell. Many think they have broken that spell only to find that he has shaped them in ways that are not easy to escape.

Socrates is on trial for his life. He is charged with impiety and corrupting young people. He presents his own defense, explaining why he has devoted his life to challenging the most powerful and important people in the Greek world. The reason is that rich and famous politicians, priests, poets, and a host of others pretend to know what is good, true, holy, and beautiful, but when Socrates questions them they are shown to be foolish rather than wise.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

Von außen betrachtet wirkt Ludwig Wittgenstein (1889–1951) wie ein Logiker auf Ab- und Umwegen – wie jemand, der das formale Instrumentarium seiner Zunft nach einiger Zeit aus der Hand gelegt hat, um über den Sinn seiner Instrumente, ja generell über den Sinn seines Tuns nachzudenken. Wittgensteins Werk ist fragmentarisch geblieben, es wirkt unübersichtlich, aber in sich doch wohl durchdacht. Es ist voller Sprünge und Brüche, aber nicht ohne einen fein gewebten Zusammenhang. Auch die großen Säulen dieses Werkes – datiert nach Entstehungszeit als Früh- und Spätwerk – werden von einem großen Grundthema zusammengehalten: der Sehnsucht nach Klarheit der Sprache, Reinheit der Argumente, Ungetrübtheit der Verständigung. Das ist die Melodie im Denken Wittgensteins. Gegenstand dieses Denkens ist die Sprache, die mit ihren „Verhexungen" für die Klarheit des Denkens Hindernis und Angriffsfläche zugleich ist. Das vorliegende Hörbuch will in die Biographie, die Themen, aber vor allem in den denkerischen Stil Wittgensteins einführen und dazu ermuntern, diesem Denkstil auch dort nachzugehen, wo Wittgenstein selbst keine Pfade mehr ausgesteckt hat.

Fünfzehn Jahre nach dem Tod des Sokrates wurde Aristoteles geboren; im Alter von siebzehn Jahren ging der Makedonier nach Athen und trat in die Akademie des Platon ein, dessen Schüler und Mitarbeiter er zwanzig Jahre lang blieb. Mit Fug und Recht kann man behaupten, dass es in der Geschichte kein zweites Mal gab, dass in einer einzigen Institution so viel geistige Kraft konzentriert war. Von dieser Sternstunde geht das Hörbuch aus, um so verständlich wie tiefgehend von den großen Schulen des Denkens im Altertum zu berichten. Neben der Akademie geht es auch um das Lykeion und seinen Lehrplan, um Epikur und die Stoiker, um Lukrez und Cicero, die frühe christliche Philosophie, das Wiedererwachen von Platonismus und Aristotelismus. Und schließlich gelangt die Darstellung zu Augustinus, dessen "Bekenntnisse" bis heute zu den aufregendsten Lektüren nicht nur der spätantiken Geistesgeschichte gehören.

Dieses Werk kann man als kurzgefasste Summe eines langen Gelehrtenlebens bezeichnen: der bekannte Philosoph und Theologe Karl Albert zeichnet die Tradition der Aufnahme platonischen Gedankenguts in der abendländischen Geistesgeschichte nach. Dabei wird deutlich, wie sehr das Denken Platons alle nachfolgenden Philosophien beeinflusst hat. In klarer und verständlicher Weise, vor dem Hintergrund eines großen Wissensschatzes, schreitet er die Stationen der Aufnahme platonischer Gedanken ab: in der Antike, dem Mittelalter und der Neuzeit, bei Denkern wie Apuleius, Plotin, Augustinus, Meister Eckart, Ficino, Hegel, und Heidegger. Entstanden ist so nicht nur eine großartige Wirkungsgeschichte und eine Erzählung über einen Grundstrang unserer Philosophiegeschichte, sondern auch ein Bild des abendländischen Menschen.