Philosophy: logic

”Under indtrykket af det håbløse i, hvad lægmanden kalder ’filosoffernes endeløse og frugtesløse disputeren’, har man vendt sig til logikken og matematikken, i håb om at man i disse de uangribeligste af videnskaberne kunne finde urokkelige grundlag, hvorfra en erkendelsesteori lod sig udforme. I den såkaldte formelle logik og matematikken er tankeknytningerne af en egen selvklar natur.”Det er nemt at blive fristet til at søge efter endegyldige sandheder og klare svar i stedet for at diskutere de komplicerede problemer, der knytter sig til erkendelsens psykologi. Filosof Christian Lambeks bog fra 1925 beskriver de grundliggende problemer inden for dette spændende emne ud fra filosofferne og psykologernes standpunkter i mellemkrigstiden.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Hvad er videnskab? Hvordan ser en videnskabelig påstand ud? Og hvordan kan realvidenskabelige påstande bruges i dagligdagen? I det videnskabsteoretiske værk "Kortfattet tænke- og sjælelære" går den danske filosof Kristian Kroman i dybden med de logiske videnskabers forhold til sjælelivets grundformer.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket "Vor naturerkendelse", hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

When a tortoise challenges a great Greek hero to use his logic in order to decipher a simple philosophical argument, slight chaos ensues. ‘What the Tortoise Said to Achilles’ is an endless cycle of suppositions and deductions. A refined piece of philosophical writing, Caroll’s discussion was one of the first steps towards paradoxically explaining logical truth. His clever prose makes this novel an essential read for budding philosophers and logic aficionados.Lewis Caroll (1832-1898) was a British author. He was famed for his novel ‘Alice in Wonderland' and its sequel ‘Through the Looking-Glass’. Both of which have been successfully adapted to film and stage. Aside from this, he was also a mathematician, professional photographer, and clergyman. His colorful plotlines, powerful imagery, and endless imagination earned him the title of one of the most notable authors of the nineteenth century. Among his other notable works are the poetic collection "Phantasmagoria and Other Poems", the poem "The Hunting of the Snark", and the fairy novel "Sylvie and Bruno".

"Indad. Det sjælelige Værdigrundlag" er en undersøgelse af værdi i økonomisk og livsfilosofisk betydning. Det er en analyse af det Severin Christensen kalder for vurderingsfilosofi, som tager udgangspunkt i filosofiens og den objektive videnskabs "værdiproblem". Christensen argumenterer for, at objektive og almengyldige forklaringer ikke altid er tilstrækkelige, fordi årsagsforskning og logisk ræsonnement ikke giver svar på sjælelige spørgmål og værdigrundlag hos individet og dennes personlige livsførelse. Christensen bygger sine filosofiske betragtninger på den danske eksistentialisme, som den blev formuleret af Søren Kierkegaard og Ludvig Feilberg.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.