Ethics and moral philosophy

Immerse yourself in the existential depths, embrace the wisdom of two philosophical giants who have influenced the way we perceive ourselves, our place in the world, and the meaning we assign to our lives.Whether you're a seeker of truth, a philosopher at heart, or simply looking to find strength in the face of life's uncertainties, this audiobook is your gateway to a deeper understanding of human existence.Søren Kierkegaard (1813-1855) was a pioneering Danish theologian and poet, widely considered to be the first existentialist philosopher.Friedrich Nietzsche (1844–1900) was a German philosopher whose work exerted a profound influence on modern intellectual history.

”Religion og ret er historisk set to sider af samme sag med rødder i sædvane, som på græsk hedder ’etik’ og på latin ’moral’. Man skal gøre som man plejer, og det, man plejer, bliver med tiden til pligt. En af oldtidens romerske jurister sagde, at en gerning kan være umoralsk, selvom den ikke er forbudt i loven; men den kristne kirke tilstræbte, at det umoralske var ensbetydende med det ulovlige, som skulle angres, hvis gengældelse skulle undgås – her eller hisset.”Professor i retshistorie Ole Fenger har samlet en lang række artikler om tro, love og retshistorie. Én artikel handler om synet på retfærdighed i romerretten under det gamle Rom. En anden beskriver Danmarks første lov, Jydske Lov, fra år 750, og en tredje diskuterer, hvad der skal til for, at man kan sige, at et samfund er et retssamfund.Bogen udkom første gang i 1995.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i ”Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie” og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet ”Spørg Århus” i 1970’erne.

Hvad er det gode liv, og hvordan opnår vi det? Afhænger lykken af vores relationer til andre mennesker, eller er den snarere betinget af personlig vinding, f.eks. på karrierefronten? Skal man selv aktivt opsøge den, eller skal man hellere forholde sig afventende?I denne bog, som udkom første gang i 1998, giver Mogens Pahuus en introduktion til livsfilosofi og diskuterer en række livsfilosofiske kernetemaer som fornuft vs. følelse og spontanitet vs. selvbeherskelse.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

I bogen ”Livet selv”, som udkom første gang i 1993, forsøger Mogens Pahuus – med inspiration fra teolog K.E. Løgstrup (1905-1981) – at give en livsfilosofisk og ikke-metafysisk tolkning af kristendommen og giver herigennem udtryk for en immanent gudsforståelse.Bogen er inddelt i to. Første del beskæftiger sig med nøglebegreber som livet selv, det ubetingede, grænsesituationer (skyld, tilfældighed, lidelse, døden) og Jesu livsforståelse.Anden del fokuserer på de to store tænkere i den danske livsfilosofiske teologi; Jakob Knudsen og K.E. Løgstrup.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Jean-Paul Sartre er en af det tyvende århundredes vigtigste filosoffer. Med udgangspunkt i hovedværket ”Væren og intet” (1943) beskriver Jacob Dahl Rendtorff Sartres syn på etik og frihed og undersøger desuden Sartres ideer om det autentiske menneskeliv, den eksistentialistiske etik og det komplicerede forhold mellem mennesker.Bogen "Jean-Paul Sartres filosofi" udkom første gang i 1998.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

Vor verden er fuld af moralske problemer. Kloden rundt undertrykker mennesker hinanden, ruster sig mod, piner og myrder hinanden. I denne bog folder Niels Thomassen et bredt billede af en human etik ud. Med udgangspunkt i en undersøgelse af det mellemmenneskelige samvær og de konflikter, som moralen udspringer af, fremsættes og begrundes det moralske grundkrav som et krav om etisk solidaritet, og det vises, hvad dette krav betyder for en række aktuelle etiske problemer som selvmord, dødshjælp, utroskab, fordeling af verdens rigdomme og vores forhold til og udnyttelse af naturen.”Samvær og solidaritet. Et moralsk udspil” udkom første gang i 1985.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Jan Lindhardt kigger tilbage i europæisk kultur- og samfundshistorie og diskuterer, hvordan splittelsen mellem politik, religion og etik har udviklet sig og påvirket samfundet fra antikken og frem til bogens udgivelse i 1983. Undervejs i bogen ser han nærmere på store tænkere som Platon, Arthur Koestler, Martin Luther, Niccolò Machiavelli og Johannes Sløk og deres måde at se på sammenhængen og modsætningsforholdet mellem de tre begreber, der betyder så meget i vores samfund og for os hver især.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

Niels Thomassens ”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” indeholder ni artikler om livsfilosofi og livskvalitet. Artiklerne ligger i forlængelse af bogen ”Frihed og samfund” fra 1973.”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” udkom første gang i 1985.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

”Skal kroppen defineres som en del af personen, eller er den en ting?Hvad sker der, når samfundet bliver tvunget til at lovgive og sætte normer for sundhedsvidenskabens og medicinens omgang med menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets kropsdele, det ufødte liv og den døde krop?”I ” Bioetik og ret. Kroppen mellem person og ting”, der oprindeligt udkom i 1999, forsøger professor MSO Jacob Dahl Rendtorff at besvare nogle af de spørgsmål, der i takt med at forskningen i menneskekroppen brager derudad bliver mere og mere presserende.Bogen er baseret på flere års forskning i, hvordan man i forskellige dele af verden ser på dette emne og forsøger at løse de mange dilemmaer, der trænger sig på inden for bioetik og -ret.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

Livsfilosofien søger at svare på spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige for mennesker at leve. Hvad er livsglæde, og hvordan får vi livet til at lykkes?I denne bog, som udkom første gang i 1986, undersøger Mogens Pahuus lykkens og lidenskabens mange former ved blandt andet at se nærmere på, hvordan andre filosoffer og skønlitterære forfattere forholder sig til emnet samt ved at forholde sig kritisk til eksistentialismen og store filosoffer som Kierkegaard og Heidegger.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”I 1610 ledsagede Hobbes sin kun to år yngre elev på den store udenlandsrejse, som unge adelsmænd efter den tids skik skulle foretage. Det var på en tid, da hele Europa rystedes af mordet på Henrik d. 4. af Frankrig, et mord, man troede jesuitterne havde på deres samvittighed. Denne begivenhed synes også at have gjort stærkt indtryk på Hobbes, der henviser til den flere steder i sine skrifter.”Thomas Hobbes er en af de største skikkelser inden for europæisk filosofi, og det til trods for at han kom fra beskedne kår. Sven Erik Stybe fortæller om Hobbes’ liv og filosofi. Bogen, som udkom første gang i 1968, giver en interessant indføring i Hobbes’ tanker om den menneskelige natur og statssamfundet, om statsoverhovedets magt og undersåtternes frihed samt om den tid og de filosofiske strømninger, han var rundet af.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

I ”Sandhed og storhed”, som udkom første gang i 1994, analyserer Mogens Pahuus en række eksistentielle dyder og laster med udgangspunkt i individets hverdag og eksempler fra litteraturens verden.I bogens første afsnit analyseres begrebet ”at være sig selv” og efterfølgende behandles det ”at gå fejl af sig selv”. Andre af bogens afsnit behandler begreber som kærlighed, oprigtighed, naturlighed og ægthed samt storsindethed, smålighed, ære og skam, stolthed og hovmod – alle sammen eksistentielle, almengyldige dyder, som vi alle støder på i det daglige.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Hvis man ser nærmere på nyere tids idéhistorie, vil man snart få øje på et bestemt mønster – nemlig en bølgebevægelse mellem en opprioritering af enten følelsen og fornuften.I denne bog, som udkom første gang i 1986, dykker Mogens Pahuus ned i forholdet mellem fornuft og følelse i forskellige historiske perioder fra oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet og frem til sidste halvdel af 1900-tallet gennem analyser af Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” og Martin Andersen Nexøs ”Pelle Erobreren”.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Hvem er jeg? Og hvem er jeg i forhold til de andre?I ”Den enkelte og de andre”, som udkom første gang i 1993, undersøges det komplekse forhold mellem individ og fællesskab, og ved hjælp af en række eksempler fra litteraturen ser forfatteren nærmere på de tre eksisterende former for mellemmenneskelige relationer: magt, kommunikation og kærlighed.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Gennem ydre iagttagelser, sanseopfattelser, lader viljesfænomenerne sig ikke afgørende bestemme og afgrænse. Overalt må vi have indre erfaringer, selviagttagelse, til hjælp for at afgøre, hvad der stammer af subjektiv bestemmelsestagen og hvad ikke. Vi må derfor rette betragtningen med det fundamentale ophav til hele vor erfaring: den fortløbende psykiske forandringsoplevelse, omskiftelserne i vort sjæleliv fra nu til nu.”Hvor frie er vi mennesker egentlig, når det kommer til stykket? Har vi fri vilje, eller er det en illusion? Kan vi stole på de sanser, vi opfatter verden med? Det og meget mere diskuterer filosof Christian Lambek i sin bog fra 1927. Bogen giver en interessant introduktion til nogle af filosofiens store emner som erkendelsesteori, fri vilje, objektivitet og etik.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

I ”Det politiske menneske” ser teolog Jan Lindhardt på udviklingen i menneskets syn på politik og samfund fra det 13. århundrede og frem til det 16. århundrede. Bogen fokuserer i særdeleshed på tankerne hos Thomas Aquinas, Dante, Marsiglio af Padova, Niccolò Machiavelli og Martin Luther, og deres rolle i bruddet med den middelalderlige tankegang.”Gennem kristendommens historie finder man to forskellige opfattelser af statens oprindelse – en dobbelthed, der allerede afspejler sig i Det nye Testamente. Begge går ud fra, at staten skylder ondskaben og arvesynden sin eksistens. Menneskene er efter Adams syndefald blevet egoistiske, hovmodige og onde, hvorfor Gud har sat en øvrighed iblandt dem for at hindre, at de begår overgreb med hinanden.””Det politiske menneske” udkom første gang i 1970.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

”Den politiske bevægelse, hvis mål er retsstaten, har sit udspring i retsmoralen. Denne er også efter sit væsen en udpræget politisk indsats; den tager sigte på at udfinde, hvad mennesker, som lever i samfund indbyrdes, med rette kan forlange af hinanden netop som følge af samlivsforholdet.”Hvor meget skal man ofre for samfundet, og hvor meget skal man forvente, at samfundet ofrer for en? Vil der altid opstå problemer, når flere mennesker forsøger at leve sammen i et samfund? Hvad kan retsstaten tilbyde os? Er der plads til socialisme i en retsstat? Disse og mange andre interessante spørgsmål diskuterer filosof Christian Lambek i sin bog ”Retsstat eller socialisme” fra 1927.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Darf ich ein Kunstwerk bewundern, obwohl der Künstler ein schlechter Mensch war? Wie viel Geld sollte ich an Wohltätigkeitsorganisationen spenden? Warum sollte ich meinem Gegenüber nicht grundlos ins Gesicht schlagen? Die Welt wird immer komplexer, die moralisch richtigen Entscheidungen zu treffen immer schwieriger. Wie kann es im 21. Jahrhundert dennoch gelingen, ein guter Mensch zu sein? Mit viel Humor und Tiefgang liefert Sitcom-Genie Michael Schur Antworten: Er zieht das gesammelte Wissen kluger Philosophen der letzten 2.400 Jahre heran, um existenzielle Fragen zu erörtern und moralische Dilemmata aufzulösen. Eine Einführung in die Ethik voller Esprit und Witz, die uns ganz nebenbei zu besseren Menschen macht.Michael Schur, geboren 1975, ist ein US-amerikanischer Drehbuchautor und Fernsehproduzent. Er wirkte federführend an zahlreichen international erfolgreichen Comedyserien mit, u.a. The Office, The Good Place, Parks and Recreations oder Master of None. Für seine Arbeit wurde er mehrfach mit dem renommierten Fernsehpreis Emmy ausgezeichnet. Zusammen mit seiner Frau und den beiden gemeinsamen Kindern lebt er in Los Angeles.

En forførelse er en total hengivelse til et andet menneske udenfor samfundets småborgerlige regler og normer. Sådan skriver Kierkegaards Johannes, der er "forfatteren" til 'Forførerens dagbog'. Men hvad vil det sige at forføre og blive forført, hvad skal der til for at indgå i en kærlighedsrelation til et andet menneske? Det er temaerne, når værterne Pia Søltoft og Ghita Nørby i dette afsnit af 'Pia og Ghita læser Kierkegaard' kommer helt ind i forførelsens kunst.Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPia og Ghita læser Kierkegaard"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele."Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. ”Kunsten at blive et ordentligt menneske”, ”Kierkegaard og kærlighedens kendetegn”, ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og ”Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion”Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

Hvem er de kedeligste mennesker? Og keder de sig mon selv?I dette afsnit af 'Pia og Ghita læser Kierkegaard' handler det om kedsommelighed og om at bryde med gængse normer og regler. Kierkegaards æstetiker har forfattet et humoristisk skrift, hvori han opfordrer til en art borgerløn, og argumenterer for at venskaber, ægteskaber og i særdeleshed børn er noget af det kedeligste man kan tænke sig. Men hvad er konsekvensen af sådan en tankegang?Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPia og Ghita læser Kierkegaard"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele."Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. ”Kunsten at blive et ordentligt menneske”, ”Kierkegaard og kærlighedens kendetegn”, ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og ”Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion”Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

Hvis vi står i den heldige situation at blive gift for tredje gang, så siger vi, at denne kærlighed er den sande kærlighed, og derfor den første kærlighed.I dette afsnit af 'Pia og Ghita læser Kierkegaard' skal det handle om den første kærlighed, og måden hvormed vi bærer den første kærlighed med os gennem livet. Afsnittet handler også om tilfældighed, og om måden vi mennesker tilskriver nødvendighed til tilfældigheder.Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPia og Ghita læser Kierkegaard"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele."Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. ”Kunsten at blive et ordentligt menneske”, ”Kierkegaard og kærlighedens kendetegn”, ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og ”Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion”Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

Den ulykkelige er den der lever i fortiden og fremtiden, den der er sig selv fraværende mener Kierkegaards æstetiker. Men hvad er konsekvensen af hele tiden at leve i "nu'et"? Hvordan ville ens liv opleves, hvis man levede efter det latinske udtryk "carpe diem", grib dagen, og lod den ene nydelse og påskud overtage den anden.Det er temaet for dette afsnit af 'Pia og Ghita læser Kierkegaard', når værterne Pia Søltoft og Ghita Nørby sørger hvad der gør en ulykkelig og fortvivlet.Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPia og Ghita læser Kierkegaard"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele."Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. ”Kunsten at blive et ordentligt menneske”, ”Kierkegaard og kærlighedens kendetegn”, ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og ”Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion”Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

Den vestlige civilisations idéhistorie er så mangfoldig og lang, at man end ikke i et helt menneskeliv ville kunne sætte sig grundigt ind i alt, hvad den har at byde på. For de, der først lige er begyndt at interessere sig for idéhistorie, kan emnet altså virke helt uoverskueligt.Professor i filosofi Svend Erik Stybes bog er en overskuelig og bredtfavnende oversigt over den vestlige civilisations vigtigste strømninger fra antikken og op i det tyvende århundrede. Bogen er på ingen måde en udtømmende beskrivelse, men kan bruges til at danne sig et overblik og inspirere til videre læsning inden for de forskellige emner.Bogen fra 1961 tager os kronologisk igennem de store skoler inden for idéhistorie: antikken, hellenismen, den tidlige middelalder, højmiddelalderen, renæssancen, reformationstiden, oplysningstiden, romantikken, industrialismen og det tyvende århundredes forskellige filosofiske skoler.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Den sorg man oplever ved et bedrag er en reflekteret sorg skriver Kierkegaards æstetiker i 'Enten eller'. Bedraget avler en sorg som er konstant genstand for vores refleksion og rejser spørgsmål som "er jeg god nok?" eller "hvad er der galt med mig?". Det er netop denne sorg, der er temaet i dette afsnit af 'Pia og Ghita læser Kierkegaard', når Ghita Nørby blandt andet fortæller om den kærlighed hun har oplevet og taget med sig gennem sit liv, og om hvordan hendes synlighed nogen gange skaber vanskeligheder i hendes relationer.Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger Saxild\"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele.\"Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. "Kunsten at blive et ordentligt menneske", "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn", "10 ting ledere kan lære af Kierkegaard" og "Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion"Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

Hvad er frihedens pris? Hvad vil det sige at tage ansvar for egne handlinger, at bestemme over sig selv og sit liv? Det er store emner som værterne Pia Søltoft og Ghita Nørby tager op i dette afsnit af 'Pia og Ghita' læser Kierkegaard', når de to læser tredje afhandling i 'Enten Eller' om det moderne menneskes ønsker om frihed, og den pris det må betale for at få den.Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPia og Ghita læser Kierkegaard"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele."Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. ”Kunsten at blive et ordentligt menneske”, ”Kierkegaard og kærlighedens kendetegn”, ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og ”Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion”Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

Er du nogensinde blevet forført, elsket eller overgivet til et andet menneske? Har du følt dig forrådt, smidt væk eller kasseret på grund af en forførers luner?I dette tredje afsnit af podcasten 'Pia og Ghita læser Kierkegaard' læser værterne Pia Søltoft og Ghita Nørby den anden æstetiske afhandling af 'Enten Eller', som handler om det æstetiske som kunstkritik. I den anledning inddrager æstetikeren tre af Mozarts værker, der kan hjælpe med at fortælle hvad musik kan, som sprog ikke kan.Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPia og Ghita læser Kierkegaard"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele."Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. ”Kunsten at blive et ordentligt menneske”, ”Kierkegaard og kærlighedens kendetegn”, ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og ”Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion”Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

"Diapsalmata" er et græsk ord der stammer fra den græske oversættelse af det gamle testamente. Det stammer fra den del af det gamle testamente der hedder 'Davids salmer', som er en række poetiske tekster, der formentlig er blevet sunget. Diapsalmata er pausen mellem disse sange, et slags refleksionsrum.Diapsalmata er også titlen på første lille afhandling i Kierkegaards 'Enten Eller', hvor "Æstetikeren" reflekterer over sit liv i de korte pauser han har mellem kvinder, opera og andre nydelser. Og det er netop fra Diapsalmata, at der bliver læst op fra i dette afsnit af 'Pia og Ghita læser Kierkegaard', når værterne Pia og Ghita studerer pausen og konsekvenserne af den æstetiske livsførelse.Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPia og Ghita læser Kierkegaard"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele."Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. ”Kunsten at blive et ordentligt menneske”, ”Kierkegaard og kærlighedens kendetegn”, ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og ”Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion”Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

D. 20. februar 1843 skete der et slags jordskælv i den litterære verden, da Søren Kierkegaards filosofiske værk 'Enten Eller' ramte boghandlerne i København. Man skulle dog lede længe efter Kierkegaards navn på omslaget. I stedet var forfatteren en vis "Victor Eremita", og selve teksten var dertil skrevet af ukendte forfattere, der hver repræsenterede henholdsvis den æstetiske livsanskuelse og den etiske livsanskuelse.I dette første afsnit af podcasten 'Pia og Ghita læser Kierkegaard', skal du høre historien om hvordan 'Enten Eller' er blevet til gennem bogens forord, og om hvordan du let forstår og går til Kierkegaards til tider snørklede begreber.Værter: Pia Søltoft og Ghita NørbyIndlæsning: Ghita NørbyKlip: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPia og Ghita læser Kierkegaard"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele."Lyt med når sognepræst Pia Søltoft og skuespiller Ghita Nørby læser teolog Søren Kierkegaards filosofiske mesterværk ’Enten eller’. I samtale med hinanden prøver de at forstå hvad pokker Kierkegaard egentlig mener med sine snørklede formuleringer, og hvad vi kan bruge dem til i et moderne liv. Det er samtaler der tager dig rundt om tilværelsens mange sorger og glæder, om ungdommens kvaler, æstetiske nydelser og datingappen Tinders fordele og ulemper i moderne kærlighed.Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. ”Kunsten at blive et ordentligt menneske”, ”Kierkegaard og kærlighedens kendetegn”, ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og ”Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion”Ghita Nørby (f. 1935) er en anerkendt og folkekær dansk skuespillerinde og historiefortæller, der har en lang og imponerende række film- og teaterroller på sit CV.

Kigger man tilbage på den nordiske mytologi, der herskede i Danmark omkring det første årtusindskift, ser vi et livssyn, der fundamentalt adskiller sig fra senere tiders. I den nordiske mytologi gik man ikke op i rigtigt og forkert, moral eller etik. Ideologier, idealer og fælles livssyn var ikke noget, der manglede, for det havde aldrig været.Med udgangspunkt i "Den ældre Edda" og "Den yngre Edda" fortæller John Carlsen, hvad vi kan lære af den nordiske mytologis livssyn, og hvordan det ville kunne gøre livet nemmere og mere overskueligt, hvis vi turde holde op med at dele verden op i rigtigt og forkert."Odin og harddisken" udkom første gang i 1996.John Carlsen (f. 1941) er en dansk forfatter og journalist, som blandt andet har skrevet bøger, lavet tv-programmer på Danmarks Radio og skrevet kronikker for Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Aarhus Universitet og har udgivet skønlitteratur, debatbøger og skuespil.

Opera prima de Juan Meléndez Valdés en una oda poética al amor, el ambiente campesino y la vida. En los versos de este primer poemario, un joven llamado Batilo recita sus experiencias amorosas en versos jocosos y vitales. La belleza de la lírica de Meléndez brilla gracias a la claridad de sus pensamientos y reflexiones, que se transmiten en los versos de una poesía con aires renacentistas.Juan Meléndez Valdés (España, 1754 - Francia, 1817) fue poeta y jurista. Dedicó su energía a ambas profesiones por igual desde el principio: mientras estudiaba leyes en la Universidad de Salamanca, escribía sus primeros versos. Es autor de varias obras poéticas y teatrales. Sus pocas obras narrativas fueron ensayos como el Discursos forenses.