Ethics and moral philosophy

"e;Il fine giustifica i mezzi"e;. E sicuramente la citazione machiavellica piu famosa, quella piu ripetuta. Eppure, sfogliando le pagine del 'Principe', quella citazione non si trova. Il motivo e che quella celebre frase Machiavelli non l'ha mai detta, figuriamoci scritta. Non e altro che un sunto un po' pressapochista del suo pensiero. Invece, quello che troverete sfogliando 'Il principe' e un'elaborata e pionieristica visione della scienza politica che ha guidato le decisioni di decine di sovrani e politici occidentali degli ultimi 500 anni.-

El segundo tomo de la colección completa de poesía de Juan Melendez Valdés, recogida en 1820. Se puede contemplar la propia biografía del autor leyendo sus poemas. En este tomo, es posible ver la producción poética del autor en todo su esplendor. La poesía romántica y rococó se mantiene en este tomo, aunque también se añaden algunas elegías morales más profundas.Juan Meléndez Valdés (España, 1754 - Francia, 1817) fue poeta y jurista. Dedicó su energía a ambas profesiones por igual desde el principio: mientras estudiaba leyes en la Universidad de Salamanca, escribía sus primeros versos. Es autor de varias obras poéticas y teatrales. Sus pocas obras narrativas fueron ensayos como el Discursos forenses.

Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards forfatterskab viser Pia Søltoft, at teologi og filosofi ikke er fortænkte og forældede discipliner, men levende overvejelser, der har at gøre med måden, hvorpå du og jeg tænker og agerer i verden af i dag.I "Kierkegaards kabinet" kan du blandt andet blive klogere på, hvad Kierkegaard tænkte om mennesket og om angst, Gud, samvittighed, fortvivlelse, tro, håb og kærlighed – og samtidig blive klogere på dig selv.Pia Søltoft (f. 1963) er ph.d., forfatter og ejer af konsulentfirmaet Coaching-Kierkegaard. Fra 2017 har hun tillige været ansat som sognepræst ved Christians Kirke i København, og fra 2019 også som sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro.Før da var Pia Søltoft fra 2000 til 2016 lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Hun er desuden forfatter og medforfatter til en lang række bøger om Søren Kierkegaard.

«La voz de las horas» (1910) es una recopilación de textos filosóficos y máximas de José María Vargas Vila, donde el autor expresas sus ideas sobre el arte, la originalidad, la naturaleza del artista o cuestiones filosóficas trascendentales como la muerte o la existencia de un ser todopoderoso.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

Den danske filosofiprofessor Harald Høffding giver en kort udlægning af begrebet human etik. Han diskuterer, hvilke egenskaber der skal være til stede i et menneske for, at man rent psykologisk har evnen til at forstå etik og handle etisk. Bogen tager stilling til human etik som generelt begreb og beskriver endvidere de vigtigste modsætninger, der omkring århundredskiftet, hvor bogen udkom, gjorde sig gældende på det etiske område.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Filosofiprofessor Harald Høffdings afhandling fra 1923 undersøger begrebet analogi. Han udforsker blandt andet begrebet analogiers betydning for den menneskelige erkendelse. Bogen er en fortsættelse af de undersøgelser, som Harald Høffding tog hul på i "Den menneskelige tanke" i 1910 og uddybede i "Totalitet som kategori" i 1917 og "Relation som kategori" i 1920. "Begrebet analogi" kan imidlertid sagtens læses uafhængigt af de tidligere værker.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Desobediencia civil es un ensayo de Henry David Thoreau sobre la relación entre ciudadanos y gobierno. Thoreau argumenta que los ciudadanos tienen la obligación moral y democrática de oponerse a los gobiernos que actúan en contra de su conciencia. Thoreau escribió este ensayo en el contexto de su desprecio y oposición a la esclavitud.Henry David Thoreau (1817-1862) fue un escritor, poeta y filósofo estadounidense, de tendencia trascendentalista y origen puritano. Fue agrimensor, naturalista y fabricante de lápices. Es considerado uno de los padres fundadores de la literatura estadounidense y reconocido por sus obras Walden y La desobediencia civil.

Den danske filosof Rasmus Nielsen (1809-1884) var tilhænger af den tyske filosof Hegel og kontinentalfilosofien, men blev i stigende grad i løbet af sit liv præget af Søren Kierkegaards eksistentialisme. I denne biografi beskriver P.A. Rosenberg kronologisk Nielsens barndom og ungdom samt Hegels indflydelse, ligesom han beskriver dialektikkens metode, den propædeutiske logik og den kierkegaardske periode i Nielsens liv. I bogens sidste kapitler sammenstilles Rasmus Nielsens filosofi med hovedstrømninger i nyere europæisk filosofi.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

«El ritmo de la vida: motivos para pensar» (1930) es un ensayo filosófico de José María Vargas Vila. Inspirado por autores como Schopenhauer y Nietzsche, Vargas Vila aborda temas esenciales para el ser humano como son el dolor, la soledad o el sentido de la vida.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

«Verbo de admonición y de combate» (1905) es un ensayo político y filosófico de José María Vargas Vila. En esta serie de artículos o reflexiones el autor, invocando la libertad y el saber, expone sus ideales más profundos, se revuelve contra las injusticias, el genocidio de los pueblos y exige responsabilidades.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

"Opdragelsens stormænd" er en bog om de store skikkelser i historien inden for dannelse, opdragelse og retsstat. Forfatter og filosof Axel Dam skildrer forskellige filosofiske skoler, herunder Sokrates, Rousseau og filantropisterne. Dam var en af de første i Danmark til at fokusere på og interessere sig for pædagogikken i indlæring og dannelse og han skrev udover "Opdragelsens stormænd" en lang række bøger og artikler på området.Axel Dam (1868-1936) var en dansk filosof, underviser og politiker. Han studerede sprog, filosofi og pædagogik ved Københavns Universitet underviste efterfølgende på lærerseminariet i København. Sammen med læge og filosof Severin Christensen og filosof C.N. Starcke stiftede han det politiske parti Danmarks retsforbund og blev i 1926 valgt ind i folktinget. Som redaktør og forfatter stod Dam bag en række tidsskrifter og bøger om retsstaten, psykologi og pædagogik.

"Livsfilosofiske omrids" er en fremstilling af af den danske læge og moralfilosof Severin Christensens opfattelse af filosofi som "læren om livsværdier". Det er en livsfilosofi, der først og fremmest sigter efter det karakterdannende aspekt. Bogen er opdelt i to dele, heraf første del behandler livsfilosofi ud fra individet som udgangspunkt, mens anden del behandler samme emne med universet som udgangspunkt. På trods af sit liberale livssyn rummer Christensens filosofiske opfattelse en tro på guddommelig eksistens, hvilket spiller en afgørende rolle for livsværdierne.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

I anledning af hundredeåret for den danske filosof Søren Kierkegaards fødsel skrev og udgav den danske professor i kirkehistorie Valdemar Ammundsen dette festskrift, der – med udgangspunkt i Kierkegaards egne tekster – viser, hvordan den store filosof, der ikke definerede sig selv som kristen, stadig kan bruges som religiøs vejleder.Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) var en dansk biskop og professor i kirkehistorie. I 1923 blev han som den første udnævnt som biskop over Haderslev Stift, som blev oprettet efter genforeningen i 1920. Valdemar Ammundsen skrev en lang række bøger om teologi og kirkehistorie samt biografier om blandt andre Søren Kierkegaard og Martin Luther.

Millainen on taydellinen ja oikeudenmukainen ihannevaltio? Tahan kysymykseen Platon pyrki vastaamaan perinpohjaisessa dialogissaan Valtio, joka yhdistelee poliittista filosofiaa, etiikkaa ja ideaoppia. Platonin tunnetuin teos kuvaa oikeudenmukaista valtiorakennetta hyvan elaman ja onnellisuuden perustana seka sisaltaa kuuluisan luolavertauksen. Valtiota on pidetty yhtena merkittavimpana teoksena lansimaiden filosofisessa kirjallisuudessa.-

"Kirkestormeren" er sjette og sidste del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards kamp mod kirken og kaster et nærmere blik på tiden omkring filosoffens død.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Indledning til vurderingsfilosofi" er en samling af universitetsforelæsninger om forskellige filosofiske discipliner, herunder logik- og erkendelsesteori, etik og moral. Axel Dam var i høj grad præget af georgismen, som gennemsyrede en stor del af hans arbejde. Georgismens hovedprincip er, at alle bør eje det, de selv skaber, mens naturressourcer, herunder jord, bør være allemandseje. Bogen udkom første gang i 1916.Axel Dam (1868-1936) var en dansk filosof, lærer, og politiker. Han studerede sprog, filosofi og pædagogik ved Københavns Universitet underviste efterfølgende på lærerseminariet i København. Sammen med læge og filosof Severin Christensen og filosof C.N. Starcke stiftede han det politiske parti Danmarks retsforbund og blev i 1926 valgt ind i folktinget. Som redaktør og forfatter stod Dam bag en række tidsskrifter og bøger om retsstaten, psykologi og pædagogik.

Den lutherske etik har siden Reformationen sat sit præg på den kristne livsførelse herhjemme. I "Luthersk etik i grundrids" dykker teolog og professor Eduard Geismar ned i denne kristne etiks forudsætninger og grundproblemer, i gudsforholdet og det menneskelige sjæleliv og i samfundslivets grundbetingelser.Teolog og professor Eduard Geismars trebindsværk om kristendommens etik og kristen livsførelse består af "Luthersk etik i grundrids", "Det seksuelle livs etik" og "Samfundslivets etik".Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Friedrich Nietzsche (1844-1900) er en af verdenshistoriens mest indflydelsesrige filosoffer. Hans filosofi dækker mange forskellige emner såsom moral, kultur, religion, pædagogik og videnskab, og han har fået en helt unik betydning for den eksistentielle filosofi og postmodernismen.Den tyske forfatter Heinrich Mann kaster lys over Nietzsches udødelige tanker, og hvad de har betydet for filosofihistorien og verdenssamfundet gennem tiden.Den danske forfatter og musik- og kunstkritiker Kai Flor har oversat værket til dansk i 1940.Heinrich Mann (1871-1950) var tysk forfatter og bror til den store tyske forfatter Thomas Mann, som han var så uenig med i politiske anliggender, at de længe ikke havde kontakt. I mellemkrigstidens Weimarrepublik skrev Heinrich Mann en række politiske tekster og bøger som modsvar til den voksende tilslutning til nationalsocialismen. Da Adolf Hitler blev kansler i 1933, emigrerede Heinrich Mann til Frankrig og siden hen til USA. Han blev senere forsonet med sin bror, der måtte give ham ret i hans forudanelser om nationalsocialismens rædsler.

Zbiór wywiadów przeprowadzonych z wybitnymi Polakami, m.in. z Józefem Tischnerem, Ewą Lipską czy Jerzym Kukuczką, osobami, których dokonania znane były nie tylko w Polsce, ale i poza granicami kraju. Agnieszka Metelska prowadzi wywiady z zaangażowaniem oraz z pasją, dzięki czemu jej rozmówcy konfrontują się z innym niż własne spojrzenie, co czyni lekturę tych rozmów wyjątkowo zajmującą. Tytuł zbioru przywodzi na myśl zwłaszcza postać Jerzego Kukuczki – wywiad, którego udzielił himalaista, był ostatnim wywiadem w jego życiu.Agnieszka Metelska – dziennikarka, poetka, prawniczka. Pisała dla „Fundamentów", „Przeglądu Tygodniowego", „Kobiety i życia", „Twojego Stylu", współpracowniczka „Życia Literackiego" i „Kontrastów". Wielokrotnie nagradzana za reportaże – „Tragarze codzienności", tekst zamieszczony w „100/XX. Antologii polskiego reportażu XX wieku" (red. Mariusz Szczygieł) został określony jako jeden z najważniejszych reportaży ubiegłego stulecia.W latach 90. XX wieku podjęła współpracę z pismem „Palestra", poruszającym tematykę związaną z problemami środowiska adwokackiego. Pełniła rolę rzeczniczki prasowej Naczelnej Rady Adwokackiej, prowadzi własną kancelarię adwokacką.

"Opdragelsen til kaldet" er første del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her kaster han et nærmere blik på Kierkegaards opvækst, forholdet til faderen, tidens åndelige strømninger og forlovelsen med Regine Olsen.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Kun den sandhed, der ydmyger, opbygger" er femte del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her analyserer han Kierkegaards "Kærlighedens gerninger" og "Opbyggelige taler" og går i dybden med hans begreber om nåde og strenghed.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Livsfilosofi" er tredje del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards forhold til og kritik af Hegel og kaster et nærmere blik på hans opfattelse af kristendommen, der står i modsætning til den tyske filosofs.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Stadiernes digter" er anden del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her analyserer han Kierkegaards berømte værk "Enten – Eller" og kaster et nærmere blik på filosoffens begreber om stadierne og uendelighedens bevægelse.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Findes der en grænse for flertallets magt og for statens formynderi? Kan der formuleres et socialt princip, som sikrer fredeligt samarbejde? Hvordan sikres den enkeltes ret, så den ikke tilsidesættes for flertallets interesser? Er der mulighed for en almengyldig morallære? Gennem disse spørgsmål analyserer Severin Christensen retsstatens formål og historie. Argumentet er, at retsstaten bør adskilles fra politiske, religiøse og kulturelle interesser for at beskytte individets ret til personlige frihed og frigøre det fra både religiøse dogmer og statslig indblanding.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

"Martyr eller digter?" er fjerde del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her kaster han et nærmere blik på Kierkegaards fejde med satirebladet Corsaren og dens følger og går i dybden med filosoffens syn på tidens religiøsitet.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Med "Samlivet og dets love" ønsker forfatter Severin Christensen at gøre filosofiens etiske og moralske lære tilgængelig for den brede befolkning, herunder især for det unge publikum. Frem for at forklare samlivet gennem gammeldags dogmatiske trossætninger har Christensen i stedet skrevet en yderst velformuleret lærebog, som rummer almengyldige og konkrete betragtninger over samlivet, både det intime og det offentlige. Han kommer rundt om emner som livet i hjemmet, uddannelse og indstilling, kvindens særlige vilkår, erotiske forhold, det ægteskabelige samliv samt, hvordan man moralsk begår sig og bliver en del af det omgivende samfund.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

Et etisk fænomen har en funktion, også selvom det ikke føles sådan eller ser sådan ud og alle følelser - vrede, glæde, begær, sorg, kærlighed - kan kobles på moralske idealer om medlidenhed, integritet, sandfærdighed, retfærdighed eller mod. Det er på baggrund af denne præmis, at Nietzsche undersøger, hvordan vores højeste idealer stammer fra de laveste drifter.Det er Nietzsches grundholdning, at menneskelige fænomener allesammen lader sig forklare gennem naturen. Med andre ord er Nietzsches projekt at afvise den traditionelle og tidløse (ofte guddommelige) autoritet som forklaringsmodel for i stedet at pege på, at mennesket uigenkaldeligt er en del af naturen - også når det gælder etik og moral.Bogen består, som titlen antyder, af aforismer - korte og præcise formuleringer af en tanke eller et fænomen fremsat uden argumentation. Nogle aforismer består af blot et par enkelte linjer, mens andre fylder to-tre sider. Denne fragmentariske form reflekterer i sig selv fremkomsten af det moderne gennembrud, hvor autoriteter afvises og de store fortællinger er i opbrud."Aforismer" indeholder uddrag fra værkerne "Menneskeligt, altformenneskeligt", "Morgenrøde" og "Den muntre videnskab".Friedrich Nietzsche (1844-1900) var en af de vigtigste filosoffer i moderne filosofi. Han var stærkt kritisk overfor herskende samfundsnormer og skrev kritisk om blandt andet moral, religion og kultur. Nietzsches udtalelse "Gud er død" er blevet ikonisk og betragtes i dag som et udtryk for filosoffens bekymring over Vesteuropas udvikling i hans samtid.

Sokrates maarattiin kuolemaan oikeudenkaynnissa, jonka lopputulosta kaikki eivat hyvaksyneet. "e;Sokrateen puolustuspuhe"e; koostuu kolmesta kuuluisasta puheesta, jotka tehtiin Sokrateen puolustukseksi.Puheissa kasitellaan Sokratekseen kohdistettuja syytoksia ja kaydaan lapi erilaisia rangaistusvaihtoehtoja seka pohditaan pian koittavaa kuolemaa. Antiikin ajalta on sailynyt muutamia Sokrateelle kirjoitettuja puolustuspuheita, joista Platonin kirjoittama on tunnetuin. Kyseessa on Platonin varhaisin teos.-

"Den, der skal modvirke en tendens, må helst selv have erfaret dens indflydelse. Søren Kierkegaard betegner ganske vist en reaktion imod romantikken, men han står selv på romantikkens grund, og det tragiske i hans stilling ved slutningen af hans store livskamp bestemmes for en væsentlig del derved. En stor digterisk evne, et hang til at vugge sig i stemninger og til at lade erindring og fantasi brede sig som modsætning til virkelighedens prosa gjorde ham dybt modtagelig for den romantiske poesis værker, og hans utrættelige refleksion tumlede med tankerne og arbejdede i problemernes tjeneste med en lidenskab, der ingen grænser kendte."Søren Kierkegaard er en af de største skikkelser inden for dansk kulturhistorie, og hans filosofi og værker er kendt over hele verden. Professor i filosofi Harald Høffding tegner et kort og præcist portræt af denne store dansker og sætter hans filosofi og værker ind i en kultur- og filosofihistorisk sammenhæng.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Tiden er kritisk for den mand, vi møder i Jakob Hansens roman. Kritisk, fordi han har gjort sin elskerinde gravid, og fordi hun på grund af sin spidsborgerlige familie ikke tør få barnet. Selvmord synes efterhånden den eneste udvej, og i stedet for at forsøge at tale hende fra det, prøver hendes elsker at overtale hende til det.Jakob Hansen skriver sig ind i den samme tradition, som blomstrede hos Nietzsche og Kierkegaard, når han præsenterer os for sin forførende, overlegne, intellektuelle hovedperson, der diskuterer begrebet moral med sig selv, skønt han i virkeligheden ikke forstår, hvad det går ud på.Jakob Hansen (1868-1909) er en dansk forfatter fra omkring århundredeskiftet, der ofte er blevet overset i dansk litteraturhistorie. Ligesom barndomsvennen og forfatterkollegaen Martin Andersen Nexø, var Jakob Hansen med til at bringe fortællinger fra det folkelige Danmark ind på den litterære scene, og han bidrog herved til at ruske op i et åndsliv, der i mange år havde været formet indenfor de københavnske volde.