Ethics and moral philosophy

Teoksessaan Phaidros Platon kuvaa Sokrateen ja Phaidroksen dialogia sielun filosofiasta. Vaikka kirjoitus keskittyykin rakkauden tematiikkaan, se nostaa ennen kaikkea esiin Platonin kasityksen hyvasta puhetaidosta. Phaidroksessa Platon kuvaa erityisesti retoriikan oppeja seka taiteen esittamisen sielukkuutta filosofisen keskustelun kautta. -

Søren Kierkegaards forfatterskab fødtes i kritik. Hans bøger er fyldt med pseudonymer, der kritiserer hinanden, og selv kritiserede han i sit omfattende forfatterskab sin samtid midtvejs i det nittende århundrede.Hele Kierkegaards forfatteskab er kulturkritik, og det ikoniske forfatterskab har trukket en hale af Danmarks- og verdensberømte kritikere efter sig. På den baggrund har Torben From tilføjet noget nyt til den omfattende Kierkegaard-litteratur, hvad vist nok ingen tidligere har gjort: Han har skabt en kierkegaardkritikkens idehistorie." ... i en tid præget af skræmmende og svært forståelig religiøs ekstremisme er det af vigtighed at besinde sig på vor egen religiøse arv og herigennem vinde indsigt i, hvad religion kan betyde for et menneske, hvor den er værdifuld, og hvor den bliver farlig. Hvor den splitter, og hvor den samler ..."From refererer og behandler 12 Kierkegaard-kritikere: Georg Brandes, Harald Høffding, Vilhelm Grønbech, Theodor Adorno,, Emmanuel Levinas, Knud Hansen, K.E. Løgstrup, Thorkild Bjørnvig, Villy Sørensen, Joakim Garff, Peter Tudvad og Flemming Harrits.Torben From (f. 1940) er en dansk forfatter.

"Et kongerige for en livsanskuelse" er en analyse af Immanuel Kants begreb "det kategoriske imperativ". Det kategoriske imperativ tilsigter en almengyldig moralitet i menneskets måde at handle på. Med andre ord betyder det, at vi altid skal gøre det, vi også mener, at andre burde gøre i samme situation. Severin Christensen opstiller en analyse af forholdet mellem "at skulle" og "at ville", som han mener, skaber en spaltning af vores personlighed, når det man "skal" ikke stemmer overens med det man "vil". Analysen fører til mange interessante iagttagelser over etik og moral, lystbetoning og krav, dogmatiske religioner og moralsystemer samt forholdet mellem individ og fællesskab.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

"Indad. Det sjælelige Værdigrundlag" er en undersøgelse af værdi i økonomisk og livsfilosofisk betydning. Det er en analyse af det Severin Christensen kalder for vurderingsfilosofi, som tager udgangspunkt i filosofiens og den objektive videnskabs "værdiproblem". Christensen argumenterer for, at objektive og almengyldige forklaringer ikke altid er tilstrækkelige, fordi årsagsforskning og logisk ræsonnement ikke giver svar på sjælelige spørgmål og værdigrundlag hos individet og dennes personlige livsførelse. Christensen bygger sine filosofiske betragtninger på den danske eksistentialisme, som den blev formuleret af Søren Kierkegaard og Ludvig Feilberg.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

Ateenan kulttuurieliitti jarjestaa monipaivaiset pidot, joihin osallistuu taiteilijoita, poliitikkoja ja ajattelijoita - mukaan lukien antiikin Kreikan tunnetuin filosofi Sokrates. Platon kuvaa dialogimuodossa Sokrateen ja muun juhlavaen puheita Erokselle, rakkauden jumalalle. Puheet yltyvat syvalliseen pohdintaan rakastamisen merkityksesta seka rakkauden ja filosofian ikiaikaisesta erottamattomuudesta. -

Der erste Roman Musils und ein Meisterwerk der literarischen Moderne: Der Internatsschüler einer Militäranstalt, Törleß, entlarvt zusammen mit zwei anderen Kadetten einen jüngeren Schüler als Dieb. Sie bestrafen und quälen ihn daraufhin auf grausame Weise und üben schonungslos ihre Macht aus, anstatt sein Vergehen zu melden. Obwohl Törleß der qualvolle Umgang mit ihrem „Versuchsobjekt" zunehmend anwidert, schafft er es nicht, sich ganz davon zu befreien...Robert Musil (1880-1942) war ein österreichischer Schriftsteller und Theaterkritiker, der neben einer militärischen und technischen Ausbildung auch in Philosophie promovierte. Er kämpfte im Ersten Weltkrieg an der Front und ging während des Zweiten Weltkriegs mit seiner jüdischen Frau ins Exil in die Schweiz. Sein Hauptwerk ist der Roman „Der Mann ohne Eigenschaften".

"Skønt den nyere tids store kampe imellem de forskellige religiøse, sociale og politiske retninger også angår etiske spørgsmål, tør man dog påstå, at der hvad etikkens indhold, selve pligtloven angår, hersker langt større ensartethed og overensstemmelse, end modstanderne i stridens hede er sig bevidste. På samme kulturtrin ville ifølge tingenes gang de almindelige grundsætninger og regler for den menneskelige handlen være de samme for alle. En fælles grund af humanitet udgør den arena, hvor kampen føres."Harald Høffding gennemgår filosofihistorien for at undersøge, hvad grundlaget for den humane etik og diskussionen om denne er. Bogen belyser både de psykologiske, sociale og filosofiske aspekter for at komme helt i dybden med det i enhver tid relevante emne.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Hvad er et primitivt genis betydning? Det er ikke så meget at bringe noget absolut nyt frem; thi der er egentlig ikke noget nyt under solen; men det er at revidere det almenmenneskelige, de fundamentale spørgsmål."Søren Kierkegaard er nok Danmarks mest berømte filosof, og hans tanker har inspireret mennesker i hele verden. Harald Høffding gennemgår de forskellige aspekter af Søren Kierkegaards filosofi og fortæller endvidere, hvordan hans filosofiske anskuelser kan relateres til hans egen komplicerede personlighed. Alt i alt giver bogen et spændende og helstøbt billede af legenden.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Filosofiske ideer kunne, som filosofiens historie viser, have en dobbelt betydning. De kunne være forsøg på opstilling, behandling eller løsning af visse problemer, og de kunne stå som symptomer på visse tendenser i det menneskelige åndsliv. Der vil være en stadig vekselvirkning mellem disse to sider ved filosofien, idet det kan stå som symptom på en ejendommelig åndelig bevægelse, at et problem opstilles og behandles på en bestemt måde, og idet på den anden side problemernes brod kan udløse åndelige bevægelser, der ellers ikke ville blive til."Professor i filosofi Harald Høffding undersøger nogle af filosofiens mest omdiskuterede problemer. Høffding forholder sig blandt andet til den menneskelige bevidsthed, erkendelsesproblemet samt det religiøse problem.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

- Este audiolibro está narrado en Español neutral.Zaratustra se presenta como el profeta supremo fuente de sabiduría, un ermitaño que vive recluido en la montaña, donde a lo largo de su retiro reflexiona sobre la vida y la naturaleza del hombre. Cuando siente que es el momento adecuado, decide regresar al mundo para comunicar el fruto de su conocimiento. Así, esta obra narra los discursos que Zaratustra pronuncia entre los hombres para anunciar su nueva doctrina.Escrita en forma de fábula, y haciendo referencia a la Biblia y a la tradición cristiana, Zaratustra es un mesías que lleva al hombre la noticia de su salvación, proclamando el advenimiento del Übermensch o Superhombre.Toda la obra posee un carácter poético y se encuentra llena de símbolos y metáforas, expresadas en un brillante estilo, mezclando elementos narrativos, conceptuales y líricos. Es una obra peculiar que fusiona filosofía, literatura y poesía, y tuvo una profunda influencia en el ámbito cultural europeo del siglo XX. Así, la visión imaginaria del profeta, inspirado en Zoroastro, sirve como portavoz y como símbolo de las principales ideas de Nietzsche, como la muerte de Dios, la voluntad del poder y el eterno retorno de la vida. Friedrich Wilhelm Nietzsche (1844-1900) fue un filósofo, poeta, músico y filólogo alemán. Es considerado uno de los pensadores más relevantes del siglo XIX debido a la profunda influencia que su obra ha ejercido en la historia y la cultura occidental. Escribió sobre diversos temas como el arte, la historia, la religión, la ciencia y la filología, criticando a la cultura, la religión y la filosofía occidental mediante el análisis de conceptos y actitudes morales. Su célebre frase "Dios ha muerto" ha influenciado la agenda de muchos intelectuales, tales como Michel Foucault, Gilles Deleuze o Martin Heidegger. Al introducir una nueva cosmovisión que ha reorganizado el pensamiento del siglo XX, Nietzsche recibió un amplio reconocimiento como una figura significativa en la filosofía contemporánea. . Su influencia fue particularmente notoria en los filósofos existencialistas, críticos, fenomenológicos, postestructuralistas y posmodernos, y en la sociología contemporánea. Además, es considerado uno de los tres «maestros de la sospecha» (según la expresión de Paul Ricoeur), junto a Karl Marx y Sigmund Freud.

Gli aforismi su "La saggezza della vita" di Arthur Schopenhauer costituiscono un classico della letteratura di uno dei maggiori moralisti di tutti i tempi. L’opera indica una via che dovrebbe consentirci di vivere più serenamente o il meno infelicemente possibile. "Bastare a se stesso, esser per se stesso tutto in tutto, e poter dire: «Omnia mea mecum porto» (porto con me tutte le cose mie), ecco certamente la condizione più favorevole per la nostra felicità"Arthur Schopenhauer è stato un filosofo tedesco, cittadino espatriato del regno di Prussia, e uno dei maggiori pensatori del XIX secolo e dell'epoca moderna. Il suo pensiero recupera alcuni elementi dell'illuminismo, della filosofia di Platone, del romanticismo e del kantismo, fondendoli con la suggestione esercitata dalle dottrine orientali, specialmente quella buddhista e induista. Schopenhauer crea una sua originale concezione filosofica caratterizzata da un forte pessimismo, la quale ebbe una straordinaria influenza, seppur a volte completamente rielaborata, sui filosofi successivi, come ad esempio Friedrich Nietzsche, e, in generale, sulla cultura europea coeva e successiva, inserendosi nella corrente delle filosofie della vita.

These works articulate the most fundamental principles of Kant’s ethical and political world-view. "What is Enlightenment?" (1784) and "Fundamental Principles of the Metaphysics of Morals" (1785) challenge all free people to think about the requirements for self-determination both in our individual lives and in our public and private institutions. Kant’s "Fundamental Principles of the Metaphysics of Morals" is dedicated to the proposition that all people can know what they need to know to be honest, good, wise, and virtuous. The purpose of Kant’s moral philosophy is to help us become aware of the principles that are already contained within us. Innocence and dependence must be replaced with wisdom and good will if we are to avoid being vulnerable and misguided. According to Kant, freedom of thought leads naturally to freedom of action. When that happens, governments begin to treat human beings, not as machines, but as persons with dignity. Immanuel Kant begins "Toward Lasting Peace" by contrasting the realism of practical politicians with the high-minded theories of philosophers who "dream their sweet dreams." His opening line provides a grim reminder that the only alternative to finding a way to avoid the war of each against all is the lasting peace of the graveyard. The advent of total war and the development of nuclear weapons in the twentieth century give Kant’s reflections an urgency he could not have anticipated. Kant published this work in 1795, during the aftermath of the American Revolution and the French Revolution. The high hopes of the European Enlightenment had been dampened by the Reign of Terror in which tens of thousands of people died, and the perpetual cycle of war and temporary armistice seemed to be inescapable. Kant’s essay is best known as an early articulation of the idea of a league of nations that could bring "an end to all hostilities." Today The United Nations continues to pursue that dream, but lasting peace still seems to be wishful thinking.No modern philosopher is more important than Immanuel Kant. His works extend from epistemology and metaphysics to aesthetics, ethics, and political philosophy. His "Critical Philosophy" is developed in three major works: "The Critique of Pure Reason," "The Critique of Practical Reason," and "The Critique of Judgment." A German speaker, he was born in Prussia, an area that is now part of Poland. He never travelled more than 50 miles from his home in Königsberg, but his influence has since pervaded every aspect of Western culture.

I dette filosofihistoriske værk behandler Harald Høffding tankegodset fra en række af 1800-tallets største tænkere, heriblandt Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche.Høffdings værk handler om moderne filosofi, men rummer også filosofihistoriske tilbageblik, der uddyber og eksemplificerer hans egne og andre samtidige filosofiske tænkeres standpunkter. Ved at forene og sammenligne tendenser fra forskellige perioder og videnskabelige strømninger, bliver han i stand til at skabe helhedsanskuelser.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Gorgias of Leontini, a famous teacher of rhetoric, has come to Athens to recruit students, promising to teach them how to become leaders in politics and business. A group has gathered at Callicles' house to hear Gorgias demonstrate the power of his art. This dialogue blends comic and serious discussion of the best life, providing a penetrating examination of ethics. Is it better to suffer evil or to do evil? Is it better to do something wrong and avoid being caught or to be caught and punished? Is pleasure the same as goodness? As the characters in the dialogue pursue these questions, the foundations of ethics and the nature of the good life come to light.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

John Stuart Mill’s "On Liberty" was first published in 1859. In the 21st century this text confirms Socrates’ claim that "it is only the life of true philosophy that scorns the life of political ambition" (Plato’s Republic, 521). Mill’s thinking about freedom in civic and social life examines fundamental principles shared among conservative, liberal, and radical politicians. The life of true philosophy stands outside the political battles that are rampant in society and seeks the political wisdom that is necessary for a good life in any age. "On Liberty" should be read alongside the classic documents that declare the basic nature and importance of human freedom and liberty such as the "U.S. Declaration of Independence" (1776), the French "Rights of Man" (1789), "The Declaration of Sentiments at the Seneca Falls Convention" (1848), and the "United Nations Universal Declaration of Human Rights" (1948). When the officials of any government seek to change the laws that regulate individual liberty or when rhetoricians seek to change public opinion about what individuals should or should not be allowed to say or do, Mill’s "On Liberty" serves as an antidote to the poisons of excessive intrusion into the lives of individuals.Mill was born in London, the son of James Mill, a Scotsman who came to England and joined with Jeremy Bentham to develop utilitarianism. Today John Stuart Mill is also known as one of the major proponents of utilitarianism, but the depth of his philosophical thinking goes far beyond the disputes among ethical theorists. In spite of his criticism of some aspects of Immanuel Kant’s philosophy, his ethical position eventually embraces Kant’s most basic concepts: autonomy and universality. Mill contributed to logic, philosophy of science, epistemology, economics, psychology, politics, and ethics. He was also an early proponent of the rights of women.

Socrates is on trial for his life. He is charged with impiety and corrupting young people. He presents his own defense, explaining why he has devoted his life to challenging the most powerful and important people in the Greek world. The reason is that rich and famous politicians, priests, poets, and a host of others pretend to know what is good, true, holy, and beautiful, but when Socrates questions them they are shown to be foolish rather than wise.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

The "Republic" poses questions that endure: What is justice? What form of community fosters the best possible life for human beings? What is the nature and destiny of the soul? What form of education provides the best leaders for a good republic? What are the various forms of poetry and the other arts, which ones should be fostered, and which ones should be discouraged? How does knowing differ from believing? Several characters in the dialogue present a variety of tempting answers to those questions. Cephalus, Polemarchus, Thrasymachus, and Glaucon all offer definitions of justice. Socrates, Glaucon, and Adeimantus explore five different forms of republic and evaluate the merit of each from the standpoint of goodness. Two contrasting models of education are proposed and examined. Three different forms of poetry are identified and analyzed. The difference between knowing and believing is discussed in relation to the objects of each kind of thinking.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

A dialogue between Socrates and Meno probes the subject of ethics. Can goodness be taught? If it can, then we should be able to find teachers capable of instructing others about what is good and bad, right and wrong, or just and unjust. Socrates and Meno are unable to identify teachers of ethics, and we are left wondering how such knowledge could be acquired. To answer that puzzle, Socrates questions one of Meno’s servants in an attempt to show that we know fundamental ideas by recollecting them.Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

Laches, a general in the Athenian army, saw Socrates fight bravely in the battle of Delium. When he and Nicias, another general, are asked to explain the idea of courage, they are at a loss and words fail them. How does courage differ from thoughtless and reckless audacity? Can a lion be said to be courageous? What about small children who have little idea of the dangers they face? Should we call people courageous who do not know whether their bravery will produce good or bad consequences? What kind of education and training promotes both courage and goodness in people, whether they are young or old? Plato constantly presents courage as an essential quality for all who seek to live a good life, so what does it mean when even the bravest leaders of Athens cannot tell us what courage really is?Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.

Kaksi veljesta, Lauri ja Juha, elelevat rinnakkain samassa suurehkossa talossa puolisoidensa kanssa. Kuitenkin vain Lauri saa lapsia. Laurilla kuluu rahaa perheeseen, kun taas Juhalla jaa rahaa enemman saastoon lapsettomuuden takia. Kun Juha sairastuu, Lauri alkaa pikkuhiljaa himoita Juhan rahoja - ja Laurin katkera asenne myrkyttaa myos hanen vanhimman poikansa mielen."e;Isain pahat teot lasten paalla"e; on Pietari Paivarinnan moraalia kasitteleva romaani vuodelta 1887.-

Hvad kendetegner kærlighed?Det er det store spørgsmål, som "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn" forsøger at give svar på.Søren Kierkegaards bog "Kjerlighedens Gjerninger" udkom i 1847. Den har siden opnået nærmest ikonisk status; det er en bog, der bliver refereret til og citeret fra i mange forskellige sammenhænge, og det er en af den slags bøger, der kan være livsforandrende for sin læser. Men det er også en bog, der har ry for at være svær at læse.I "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn" udlægger Pia Søltoft Kierkegaards tekst for os, så den bliver letforståelig og vedkommende. Søltofts gennemgang af Kierkegaards mesterværk gør det indlysende klart, at Kierkegaards tekst holder og har mere at sige sin læser i dag end nogensinde før.Pia Søltoft (f. 1963) er ph.d., forfatter og ejer af konsulentfirmaet Coaching-Kierkegaard. Fra 2017 har hun tillige været ansat som sognepræst ved Christians Kirke i København, og fra 2019 også som sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro.Før da var Pia Søltoft fra 2000 til 2016 lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Hun er desuden forfatter og medforfatter til en lang række bøger om Søren Kierkegaard.

Jolsan Matti on entinen merimies, joka on menettanyt merilla toisen katensa. Han elaa niukkaa elamaa luodolla. Konrad Kornman on puolestaan ylaluokkainen mies, joka on paattanyt saada sukunsa kartanon hallintaansa hinnalla milla hyvansa. Pian Konrad ehdottaa Matille kauppaa, josta jokaisen pitaisi kieltaytya. Karl Jacob Gummeruksen romaani "e;Peritaanko vihakin"e; on elava tutkielma ihmismielen synkista puolista. -

I 1941 var alle udmærket klar over, at verden var i en af sine sorteste perioder nogensinde. Det så ikke anderledes ud i Europa, og alligevel påtog den danske historiker og forfatter Vilhelm la Cour sig at grave i den tyske kulturarv for at finde frem til en, der måske kunne appellere til tyskernes ædlere følelser. Gennem den tyske filosof Johann Gottlieb Fichte henvender la Cour sig i "Ord til os i dag" til den tyske nation for at tale om det, der er nødvendigt, den hører.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

"Menneskerettighederne er et revolutionært begreb. Det er overbevisningen om, at magt ikke er ret. De bygger på en forestilling om naturret. De siger, at menneskene er født lige og frie. Mennesket har et ansvar, ingen myndighed kan fratage det. Menneskerettighederne er universelle. De gælder alle."Den geneviske filosof Jean-Jaques Rousseau er den største friheds- og menneskerettighedsforkæmper nogensinde, og hans insisteren på menneskets naturlige frihed blev gennemgående i FN’s Menneskerettighedserklæring fra 1949 næsten to århundrede efter hans død.Peter Wivels bog fokuserer på Rousseaus moralfilosofi og perioden 1750-1762, hvor hans to hovedværker "Samfundspagten" og "Emil" udkom. Bogen er forsynet med en ordbog over filosofiske begreber, så man får en så dyb forståelse som muligt af denne banebrydende filosof, som vi endnu i dag skylder så meget.Peter Wivel (f. 1943) er en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han har været chefredaktør på både Information, Weekendavisen og Berlingske Tidende og har desuden arbejdet som korrespondent i Berlin, London og Paris. Peter Wivel har udgivet flere biografier om historiske personer og blev i 1999 Ridder af Dannebrog.

"Det har været min opgave i denne bog at påvise, hvilke de etiske grundtanker er, hvorfra de udspringer, og hvorledes de finder anvendelse i de vigtigste livsforhold. Praktisk erfaring og teoretisk forskning har stedse mere fæstnet den overbevisning hos mig, at de etiske principper – grundlaget og målestokken for alle domme om godt og ondt – har et udspring i selve menneskets natur og vilkår, uafhængigt af alle autoriteter. Denne overbevisning har jeg her søgt at begrunde og gennemføre."Harald Høffdings filosofi udpeger og reflekterer over en håndfuld elementære problemer, hvoraf det ene er vurderingsproblemet eller det såkaldte etisk-religiøse problem. Det etisk-religiøse problem optog Høffding gennem hele livet, og i dette hovedværk knyttes det til samtidens aktuelle forhold.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Journalist Kjeld Koplev var fra 1994 og tolv år frem vært på P1-radioprogrammet "Koplevs krydsfelt", hvor han inviterede kendte gæster, der havde en historie at fortælle, i studiet. Bogen af samme navn indeholder radiointerviews fra programmets fem første år, og du kan således dykke ned i Koplevs spændende samtaler med blandt andet Merethe Stagetorn, Bettina Heltberg, Anders Bodelsen og mange andre.Kjeld Koplev (f. 1939) er en dansk forfatter og journalist. Han har skrevet fire voksenromaner samt et hav af børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er skrevet sammen med hans kone, Marianne Koester. Han har i mange år arbejdet som journalist på Danmarks Radio, hvor han blandt andet har lavet programmer om film, teater, musik og bøger.

I "Synspunktet for min forfattervirksomhed" gør Søren Kierkegaard rede for de tanker og meninger, der ligger til grund for forfatterskabet som helhed, og særligt forholdet mellem det religiøse og det æstetiske sættes under lup. Kierkegaard skrev bogen i 1848 med intention om selv at udgive den, men han endte med at finde skriftet for personligt, og det blev derfor først udgivet i 1859 af broderen Peter Christian Kierkegaard.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

In diesem spannenden Buch setzt sich Thilo Koch mit der schwierigen Fragen der Verquickung von Opfer- und Taterschaft, dem gespaltenen Verhaltnis mancher Leute zur NS-Ideologie, dem Krieg und dem sich daraus ergebenden Konflikt auseinander. Ein solches Werk war zu der Zeit seiner Erscheinung in 1947 noch sehr gewagt, da die damalige politische Situation noch sehr unsicher war. Trotz allem behandelt dieser Nachkriegsroman die ausgewahlten Themen meisterhaft und ist auch fur heutige Leser interessant geschrieben.-

Emma Gad var i sin samtid en kendt dramatiker og journalist. Men i dag er hendes navn uløseligt forbundet med "Takt og Tone", som er udkommet i utallige oplag siden 1918. I anledning af 100-året for bogens udgivelse har en række kendte danskere forholdt sig til Emma Gads gamle tekst og vurderet den ud fra en nutidig kontekst.Bogen er redigeret af historiker Pia Fris Laneth og tidl. kulturminister Jytte Hilden. Bidragyderne er: Pia Fris Laneth, Anna von Sperling, Anne Sophia Mygind Hermansen, Per Schultz Jørgensen, Olav Hesseldahl, Rushy Rashid Højbjerg, Juliane Schmeltzer Dybkjær, Mads Roke Clausen, Morten Münster, Jeppe Bundsgaard, Søs Marie Serup, Rune Lykkeberg, Ole Hartling og Karen Vallgårda.Anna von Sperling (1973) er journalist ved dagbladet Information. Kandidat i internationale udviklingsstudier og geografi. Bosiddende i et familiekollektiv på Amager med sin søn, Erik, på fem år.Anne Sophia Mygind Hermansen (1972) er debat- og kulturredaktør vedBerlingske Tidende. Uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og idéhistorie.Tidligere blandt andet ansat som kommunikationskonsulent hos ATP og PenSam og fra 2007 til 2014 pressechef i Alm. Brand.Per Schultz Jørgensen (1933) er cand.psych. og dr.phil. Tidligere forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og professor i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Medlem af Børnerådet siden 1994, formand 1998-2001. Forfatter til bøger og artikler om børn, barndom og familieliv, senest Robuste børn i 2017.Olav Hesseldahl (1985) er cand.mag. i filosofi, medstifter af Ungdomsbureauet og Ungdommens Folkemøde, hvor han er ansvarlig for indholdet. Tidligere vært ved Radio24syv.Rushy Rashid Højbjerg (1968) er journalist og vært på Rushys Roulettepå Radio24syv. Har skrevet selvbiografiske bøger om sin pakistanskeindvandrerfamilie og kultursammenstødet i sit ægteskab med en dansk mand. Hun varetager flere tillidshverv, blandt andet som bestyrelsesformand for Ideer for Livet Fonden, Skandia.Juliane Schmeltzer Dybkjær (1989) arbejder med digital kommunikation iAarstiderne A/S og er uddannet retoriker og cand.it.Mads Roke Clausen (1968) er uddannet cand.scient.adm. og forsker i organisationskultur som ph.d.-fellow ved Roskilde Universitet. Formand forFrivilligrådet. Tidligere har han haft ministerielle ansættelser og været direktør i Mødrehjælpen.Morten Münster (1980) rådgiver organisationer om, hvordan de kan implementere adfærdsdesign i ledelse, salg marketing og kommunikation. Forfatter til to bøger om adfærd, Personlig Indflydelse og Jytte fra marketing er desværre gået for i dag. Desuden fast skribent på dagbladet Børsen.Jeppe Bundsgaard (1970) er professor i fagdidaktik og it ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet. Uddannet cand.mag. i dansk, filosofi og datalogi. Forfatter til flere bøger, senest Digital dannelse i 2017.Søs Marie Serup Laybourn (1974) er rådgiver inden for strategi, kommunikation og public affairs og virker som politisk kommentator for blandt andet TV2 NEWS. Uddannet cand.mag. i engelsk og medievidenskab. Har haft ansættelse på Christiansborg for Venstre, i Finansministeriet samt Statsministeriet.Rune Lykkeberg (1974) er chefredaktør på Information. Har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og været skribent på månedsbladet Press og Information. Fra 2012 til 2016 kulturredaktør på Politiken. Modtog i 2009 Georg Brandes-prisen for bogen Kampen om sandhederne.Ole Hartling (1946) er dr.med. og overlæge i nuklearmedicin på Vejle Sygehus. Tidligere bestyrelsesformand for Institut for menneskerettigheder og formand for Det Etiske Råd. Modtog Rosenkjærprisen i 2007 for sin klare formidling af etiske problemstillinger.Karen Vallgårda (1980) er ph.d. og lektor i historie på Saxo-Instituttet vedKøbenhavns Universitet. Hun har udgivet flere bøger og videnskabelige artikler om moderne politisk kulturhistorie og modtaget priser for sin forskning, herunder Einar Hansens Forskningspris i 2016.

"At alle mennesker er skabt lige er ikke selvindlysende, og det kan heller ikke bevises... Det er et spørgsmål om holdning, ikke sandhed." – Hannah ArendtUd fra et idehistorisk perspektiv diskuterer Hans-Jørgen Schanz ikke blot, hvad menneskerettigheder er, men også hvad den generelle opfattelse er af det, de fleste – i hvert fald i den vestlige verden – mener, bør være grundstenen i ethvert civiliseret samfund. Men der er intet enkelt ved spørgsmålet om menneskerettigheder. De skal diskuteres, fortolkes, respekteres og aldrig nogensinde tages for givet.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.