Religion and beliefs

"Da Buddha var død, regerede i byen Pátalíputra en konge ved navn Mahásena, og han var en from og retvis konge.Idet han nu betragtede al den mængde rigdom, som hans forfædre havde efterladt sig, tænkte han: "De har efterladt sig al denne rigdom, nu er de opslugte af døden. Ak, de stakkels fredløse sjæles vankundighed! De opdynger rigdom, men kender intet til deres egen eller deres rigdoms undergang."Den buddhistiske tro er et overflødighedshorn af legender, myter og fortællinger, som alle på den ene eller den anden måde rummer et stykke af Buddhas lære og visdom. Den danske orientalist Dines Andersens bog "Buddhistiske legender" fra 1891, er den første danske oversættelse af disse fortællinger, hvis budskaber taler lige så meget til os i dag, som da de første gang blev fortalt i Indien for så mange århundreder siden.Dines Andersen var en dansk forfatter og orientalist, der opnåede bred anerkendelse for sit bidrag til dansk forskning i orientalisme, buddhisme og indisk historie. Han opnåede doktorgrad hos Københavns Universitet og udgav blandt andet en lærebog i sanskrit, som blev brugt af studerende over hele verden.

"Græsk religion er med sin polyteisme præget af mangfoldighed, og der er ingen kanoniske skrifter eller professionel præstestand til at fastlægge en lære som den rette. Alligevel kan man tale om en enhed, der udgør en fælles baggrund for alle antikkens skribenter, og som man må kende, hvis man vil forstå deres udsagn om religiøse forhold."Græsk religion bestod af en mangfoldighed af lokale kulturer og myter, men ved siden af de lokale varianter fandtes der alment accepterede forestillinger om verdens tilblivelse, om guderne og om menneskelivets vilkår. "Hellas i klassisk tid" fortæller om den kulturelle og religiøse periode i det gamle Grækenland fra Homer i ca. 8. årh. f.Kr. til Alexander den Stores død i 323 f.Kr.Bogen udkom første gang i 1997 og er en del af serien "Verdensreligionernes hovedværker".Vagn Duekilde er en dansk forfatter og oversætter. Han står blandt andet bag bogen "Hellas i klassisk tid" om det gamle Grækenlands religion og kultur samt oversættelsen af Georges Dumézils "De nordiske guder".

Buddhismen spredtes fra Indien til Kina via Silkevejen i vor tidsregnings begyndelse, og i de følgende århundreder bredte den sig videre til Korea og Japan. I dag findes der mange forskellige skoler inden for den buddhistiske religion, og denne bog byder på et udvalg af oversættelser af koreanske og japanske buddhistiske tekster. "Korea og Japan. Buddhistiske tekster" udkom første gang i 1999.Henrik Hjort Sørensen er ph.d. i østasiatisk sprog og kultur og forsker i østasiatisk religionshistorie. Han har skrevet flere bøger og en lang række forskningsartikler om buddhisme og buddhistisk kunst og kultur.

"12 prædikener" indeholder 12 af den danske teolog og professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts prædikener holdt i perioden fra 1981-1984. Bogen udkom første gang i 1984.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

"15 prædikener" indeholder 15 af den danske teolog og professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts prædikener holdt i perioden fra 1954-1956. Bogen udkom første gang i 1956.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Konur í Víngarðinum inniheldur tvö verk Guðrúnar Lárusdóttur (1880-1908). Systurminningar (1929) og Andleg starfsemi kvenna (1928). Fjalla verkin tvö um hlutverk og líf kvenna. Fyrra verkið ber titilinn Systurminning og segir frá Valgerði Lárusdóttur, söngkonu, prestsdóttur og systur Guðrúnar Lárusdóttur. Hún lærði söng í Kaupmannahöfn en veiktist ung af berklum. Hér segir Guðrún frá Valgerði og lífshlaupi hennar í nokkurs konar minningargrein. Andleg starfsemi kvenna er erindi sem Guðrún Lárusdóttir hélt á safnaðar- og rannsóknarnefndarfundi árið 1928. Þar stiklar hún á stóru um hlutverk kvenna í trúmálum þess tíma. Staða og hlutverk konunnar var eitt af ástríðumálum Guðrúnar Lársudóttur og ber þetta rit þess merki að henni þótti samferðakonur sínar sinna mikilvægu samfélagslegu hlutverki. Hér veitir hún lesendum innsýn í líf samtímakvenna sinna og þeim þrautum sem tilveran bauð þeim upp á. Guðrún Lárusdóttir fæddist árið 1880 í Fljótsdal og lést í bílslysi árið 1938. Hún var einn afkastamesti kvenrithöfundur landsins um skeið og þótti andlát hennar mikill missir fyrir íslenska menningu. Fólk beið eftirvæntingarfullt eftir verkum hennar sem voru mikið lesin. Guðrún var önnur konan til að sitja á Alþingi, á ferli sínum lagði hún mikla áherslu á velferðarmál með því að beita sér fyrir styrkjum til kvennasamtaka. Einnig starfaði Guðrún sem fátækrafulltrúi Reykjavíkur um skeið. Frammistaða hennar í stjórnmálum var einstök, þegar hún sat á lista gaf hún út sína eigin stefnuskrá til að leggja áherslu á þau gildi og þær hugsjónir sem hún hafði umfram stefnu flokksins. Hún átti viðburðaríka ævi og lagði sig fram við að gefa til samfélagsins. Hún starfaði sem rithöfundur og skrifaði sextán verk yfir ævina, einnig þýddi hún verk úr dönsku, þýsku og ensku. Verk hennar bera þess merki að vera eftir konu með samfélagslegt innsæi.

Da Margrete Auken kom i Folketinget, måtte hun skrue drastisk ned for præstearbejdet. Men uden kirkelige handlinger, den jævnlige kontakt med mennesker i krise og sorg og med kun én månedlig prædiken, gled troen ud af hendes daglige liv. Værre blev det da hun senere også måtte slippe konfirmanderne. Selv salmerne som hun tit sang for sig selv når hun cyklede eller kørte bil, forsvandt. Det gik op for hende hvor meget troen havde levet af at skulle formidles, levet af at skulle bruges til noget.Troen er ikke desto mindre med. Hvordan? Det får man et indblik i når man bringes gennem et righoldigt liv med fortællinger om troen både indenfor og udenfor embedet. Hvad er ånd? Hvad betyder kvindeligheden i det kristne gudsbillede? Hvordan kan man leve og dø på vores rige salmer? Hvordan kan man være politisk rød og dog den mest konservative præst? Hvordan spiller tro og politik alligevel sammen?"Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Margrete Auken (f. 1945) er præst, politiker og otte børns bedstemor. Cand.theol. 1971. Præst ved Frederiksberg Kirke 1972-2015. Medlem af Folketinget for SF 1979-2004 (undtagen 1990-94). Medlem af Europa-Parlamentet siden 2004. Politikområder: miljø og natur, trafik, forsvar, ret, kultur, kirke, bioetik og ulandsbistand. Flittig debattør med foredrag, kronikker og artikler. Har tidligere udgivet "Lys & salt" (2005), "På cykel gennem seks årtier" (2008) og "N.F.S. Grundtvig: Tag det sorte kors fra graven" (2012).

I "Bibelen og det danske folk", der udkom første gang i 1942, giver professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt et indblik i bibelens historie i Danmark og på dansk og tegner nogle rids af forskellige perioders bibelsyn og af den brug skiftende generationer har gjort af bibelen.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

"Et menneske, et dyr, en plante, er som en linedanser. Tovet er spændt ud mellem fødsel og død. Vandringen fremad er drevet af kræfter dybt rodfæstede i kroppen, i celler og væv. Linedanserens udfordring er instinktivt at holde balancen, ikke at falde ud i ekstremet, for der at starte en dramatisk rejse mod afgrunden."Jens-Erik Risom fortæller i "Selvudviklingens Tao og de fem elementers psykologi" fra 1991 om selvudvikling med udgangspunkt i både det traditionelle kinesiske syn på selvet og den vestlige dybdepsykologi. I bogen lægges der vægt på, at balancen i menneskets indre såvel som den fysiske krop skal opretholdes, for at man kan leve et godt og harmonisk liv.Bogen er interessant læsning for alle, der interesserer sig for selvudvikling og det traditionelle kinesiske syn på krop og sjæl.Jens-Erik Risom (f. 1951) er akupunktør og underviser i meditation. Han er uddannet i akupunktur fra International College of Oriental Medicine i London og certificeret i traditionel kinesisk medicin fra Academy of Traditional Chinese Medicine i Beijing. Risom har i 35 år trænet meditation i bl.a. Indien, Japan, England og Danmark og er især optaget af nytolkninger af zen og tibetansk buddhisme i lyset af moderne dybdepsykologi og eksistentiel filosofi. Siden 2008 har han været leder af Skolen for Anvendt Meditation og har skrevet en række bøger om meditation, sundhedsfremme og personlig udvikling.

"Ånden flyver over sletten" indeholder en række artikler og forelæsninger om filosofi og filosofiens væsen af den danske kirkehistoriker Helge Haystrup. Forelæsningerne blev holdt på Syddansk Universitet i Odense fra 1991 og frem og koncentrerer sig især om nogle af de filosofiske forfattere, for hvem livsfilosofi og teologi havde talrige berøringsflader.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

La pandemia ha spinto tutti noi a cercare dentro qualcosa che non potevamo trovare al di fuori. La propria soggettività è stata teatro di indagini e ricerche, rivelazioni morali ed esistenziali. In questo libro, l’autrice ricorderà un aneddoto, tra realtà e sogno, in cui si è trovata faccia a faccia con un’entità custode della spiritualità—-Tatanka Iyotake nella lingua Sioux, Toro Seduto in italiano. Tatanka servirà da specchio, una guida che condurrà l’autrice, e i lettori, nelle profondità di un esame interiore. Il libro non si pone come fonte di verità, ma come superficie riflettente volta a favorire il ritrovamento di un equilibrio personale.Barbara Amadori è una scrittrice, giornalista e astrologa italiana. Appassionata di spiritualità, Amadori ha pubblicato diversi libri di indagine interiore.

Den klassiske filolog Anders Bjørn Drachmann tager os med tilbage til den allertidligste kristendom og fortæller om dens udvikling og forgreninger. Bogen, der oprindeligt udkom i 1919, beskriver jødedommen, der ligger til grund for kristendommen, og fortæller om den måde, den nye religion voksede ud af den gamle og ændrede sig igennem århundrederne.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

De islandske sagaer er fortalt af mænd og handler primært om mænd. I "Kvinden i Sagatiden" fortæller Johannes V. Jensen kvindernes historier fra fordums tid. Med udgangspunkt i sagalitteraturen skildres kvindernes vilkår og hvordan deres tilværelse formede sig mellem krigere og lykkeriddere på grænsen mellem forhistorisk og historisk tid i Norden.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket “Kongens fald” til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

"Den mand, der skabte islam, var en araber. Araberne tilhører den semitiske folkeæt; alle de tre store religioner, der har læren om Guds enhed (monoteismen) som grundsætning, jødedommen, kristendommen og islam, er fremstået blandt folkeslag af denne æt."I takt med at den islamiske verden blev mere og mere forbundet med den vestlige, begyndte folk i Danmark i starten af 1900-tallet at interessere sig for islam og religionens følgere. Filolog og forfatter Johannes Østrups bog er en spændende og lettilgængelig præsentation af islamisk religion, kultur og historie. Bogen handler blandt andet om arabernes religion før islam, om Muhammeds liv og tanker, om de islamiske dogmer samt synet på familie, videnskab, skilsmisse og kunst.Bogen udkom første gang i 1914 og giver både et spændende indblik i islams historie og et billede af synet på andre religioner og andre kulturer generelt på denne tid.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

"Vi må forsøge at forstå tallene snarere end at dømme dem." Sådan lyder opfordringen fra forfatteren i bogens forord.Numerologien er grundlæggende en analyse af brugen af tal i beskrivelsen af og tolkningen af menneskelig adfærd.I denne grundbog får du en grundig indføring i tallene fra 1-9, fødselsdatoer (herunder Det Psykiske Tal og Skæbnetallet), navnetal, forbindelsen mellem tal og farver, forbindelsen mellem numerologi og tarot og til sidst en indføring i Kosmiske analogier.Denne bog er et tillæg til bogen "Numerologi for begyndere", som blev meget populær i okkultisme-interesserede kredse, da bøgerne udkom i 1994.Norman M. Shine er numerolog og kendt verden over for sit indflydelsesrige talsystem. Foruden sit virke som numerolog er han også astrolog. Han er en populær taler og har flere gange optrådt i tv og aviser. Blandt hans udgivelser kan nævnes "Numerologi. Tallenes guddommelige magt" (1998) "Numerologi for begyndere" (1994) og "Numerologi og astrologi" (1997)

I tiden mellem de to verdenskrige, da Israel endnu var kendt som Palæstina og var et britisk mandatområde, besøgte den danske forfatter Ingeborg Maria Sick landet, hvor den kristne religion har sit udspring. I denne bog fortæller hun om sit møde med en lang række af de steder, vi kender fra Bibelens fortællinger – blandt andet Galilæa, Genesaret sø, Betlehem og Jerusalem.Bogen udkom første gang i 1930.Ingeborg Maria Sick (1858-1951) var en dansk forfatter. Hun var økonomisk uafhængig og arbejdede i flere perioder af sit liv frivilligt som sygeplejerske i fattigkvartererne i København, London og Paris. Hun var desuden stærkt religiøs, hvilket hendes mange bøger også bærer præg af. Sick skrev både romaner, noveller, digte, biografier og et enkelt skuespil. Hendes bøger er oversat til flere sprog.

"Strejflys over vanskeligheder", der udkom første gang i 1928, indeholder to foredrag og en prædiken, hvori Eduard Geismar med udgangspunkt i kristendommen forholder sig til nogle af 1920’ernes samfundsudfordringer.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Professor og teolog P.G. Lindhardt formåede gennem sine utallige foredrag og prædikener på mange måder at vække en ellers hensygnende religiøs debat i Danmark. Snarere end at samle sig en større skare tilhængere ønskede han at stille det enkelte menneske over for væsentlige spørgsmål inden for så forskellige områder som det evige liv og diskussionen om et europæisk fællesmarked."Påskud og prædikener" indeholder seks af Lindhardts foredrag og seksten af hans prædikener. Bogen udkom første gang i 1963.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Den danske komponist og organist Thomas Laub argumenterede gennem en lang karriere for, at kirkesangen burde føres tilbage til sine rødder i tiden lige efter reformationen, hvor den stadig bar mere præg af folkesang end af kunstprojekt. Blandt andet i bogen "Om kirkesangen", der udkom første gang i 1887.Thomas Linnemann Laub (1852-1927) var en dansk komponist og organist, som fik stor betydning for og indflydelse på dansk kirkemusik. Han var organist i København fra 1977, først ved Trinitatis Kirke og siden ved Helligåndskirken og Holmens Kirke. Hans argumenter for at kirkemusikken burde føres tilbage til sin oprindelige form fra tiden før år 1600 skabte voldsom debat i hans samtid.

Eduard Geismars "Guds nådes dyb" indeholder en lang række prædikener og foredrag om kristendommens betydning for individet og samfundet. Bogen udkom første gang i 1915.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Den kristne kirkes forestilling om helvede har rødder helt tilbage i oldtiden, og i middelalderen udvikledes den til det, vi kender i dag. I "Helvedesstrategi" ser professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt nærmere på kirkens begreber om helvede gennem tiden og især på, hvad man har brugt dem til. Bogen udkom første gang i 1964.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Hvalfjödur, en kold vinteraften. En bekymret nabo banker på hos familien ved siden af, som ingen har set eller hørt fra i en uge, men får intet svar. Da han endelig får tvunget sig adgang gennem en bagdør, møder der ham et grumt syn. Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn kaldes til gerningsstedet for at undersøge en forbrydelse, som har udslettet en hel familie. Som opklaringen skrider frem, kommer isnende hemmeligheder om familien frem i lyset.Sort is er første bind af fire i serien af samme navn. Titlen henviser til det dødsensfarlige vejrfænomen, der opstår, når smeltet is eller sne igen fryser til og lægger sig som et usynligt, spejlglat lag på asfalten. I Sort is lurer farerne lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.

MIT LIVS OMVEJ er en klassisk omvendelseshistorie og en hyldest til sandheden og livet. Bogen følger Martin Herbst gennem hans 20 år som højtplaceret medlem af Moon-bevægelsen og hans vej ud af sekten, da sektens udnyttelse af mennesker og misbrug af penge går op for ham. Han vender tilbage til livet som et helt menneske, der vedkender sig det liv, han har levet. Læseren bringes ud i tilværelsens yderste afkroge - åndeligt som geografisk – og oplever Herbsts gigantiske nedture og enorme øjeblikke af lykke undervejs.Bogen vil gøre op med de herskende fordomme om sektmedlemmer som uskyldige stakler, om ondsindede ledere, om fysisk tilbageholdelse og om hjernevask. Martin Herbst har gennem sine næsten 20 år i Moon-bevægelsen oplevet alt andet end det, fordommene dikterer. Bogen vil fremstille sekternes ødelæggende væsen med udgangspunkt i et begavet og indsigtsfuldt menneskes egne erfaringer og oplevelser i Moon-bevægelsen.Martin Herbst er i dag sognepræst ved Korsvejskirken på Amager og holder foredrag om bl.a. Moon-bevægelsen og sekterisme. Han optrådte første gang i medierne, da han efter sit exit fra Moon-bevægelsen fuldførte sit teologistudium på mindre end tre år og med 13 i gennemsnit.Jacob Egevang er redaktør, forfatter og tekstforfatter. Han har som redaktør og forfatter 15 års erfaring med fakta, familie, rejse og sport. Derudover har han mere end 20 års erfaring med corporate kommunikation, tekstforfatning, tv, web, podcast og digitalt iværksætteri.

"Den kinesiske lægekunst har sine rødder i den oldkinesiske livsopfattelse. Aspekter af denne livsopfattelse blev bl.a. formuleret af Laotse i bogen 'Tao Te King', der menes at stamme fra ca. 5. årh. f.Kr. I denne bog beskrives en virkelighed, som ligger bag den manifeste verden, en værensdimension, som alt i tilværelsen udspringer af."Akupunktur er en af de ældste behandlingsformer i verden, og den bruges i dag over hele verden til behandling af mange forskellige lidelser og problemer. Akupunktør Jens-Erik Risom fortæller i "Akupunkturens metode" fra 2004 om akupunkturens vigtigste elementer lige fra diagnosticering af problemer til behandlingsteknikkerne. I bogen beskrives også det menneskesyn og den filosofi, der ligger bag akupunkturens metoder og tilgang til behandling.Jens-Erik Risom (f. 1951) er akupunktør og underviser i meditation. Han er uddannet i akupunktur fra International College of Oriental Medicine i London og certificeret i traditionel kinesisk medicin fra Academy of Traditional Chinese Medicine i Beijing. Risom har i 35 år trænet meditation i bl.a. Indien, Japan, England og Danmark og er især optaget af nytolkninger af zen og tibetansk buddhisme i lyset af moderne dybdepsykologi og eksistentiel filosofi. Siden 2008 har han været leder af Skolen for Anvendt Meditation og har skrevet en række bøger om meditation, sundhedsfremme og personlig udvikling.

Frederik 7. er gået over i danmarkshistorien som den konge, der gav os Grundloven, men han var også en kontroversiel konge og en kompliceret person. Både som kronprins og som konge fulgte skandaler og ballade i hans kølvand. En af dem var vedvarende beskyldninger om, at han i virkeligheden var katolik – og dét var en grum anklage i det luthersk-evangeliske og stærkt antikatolske Danmark i 1800-tallet. Vi har historiker Jes Fabricius-Møller i studiet og sammen med ham diskuterer vi anklagerne om katolicisme; hvad betød de i den historiske samtid, var kongen selv medvirkende til at sende dem i omløb og hvorfor er det så vigtigt, at den danske monark ikke er katolik?Værter: Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Jes Fabricius-MøllerKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Kristendommens under – Jesu Kristi død og opstandelse – kan tolkes på mange måder, alt efter hvilket teologisk syn man lægger på det. I tredje del af "Stråler fra Kristi kors", der udkom første gang i 1907, går teolog Eduard Geismar i rette med den moderne teologi og unitarismens syn på det kristne under.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Kan vi mennesker opnå salighed alene ved at stræbe efter at gøre Guds vilje? Eller har vi brug for Jesus Kristus for at blive salige? Det spørgsmål stiller Eduard Geismar i første del af "Stråler fra Kristi kors", der udkom første gang i 1907. Her går han i dybden med udviklingen i retning af unitarismen og vigtigheden af korsets ord og gåde.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Foredraget "Krig og kristendom" blev holdt af den danske pastor Eduard Geismar i november 1917 ved et stort offentligt diskussionsmøde om netop dette tema. Geismar taler om den store krig, vi senere har givet navnet Første Verdenskrig, sat op over for kristendommen og om fredsbevægelsen og militærvæsenet. Foredraget udkom første gang på skrift i 1917.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

I "Det seksuelle livs etik", der udkom første gang i 1933, går Eduard Geismar i dybden med seksuallivet og den dertilhørende etik set ud fra et kristent perspektiv.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Som medlem af et menighedsråd under den danske folkekirke har man en række ansvarsområder, som det er vigtigt at være sig bevidst. Henning Asp-Poulsens bog "Medlem af menighedsrådet" indeholder en lang række praktisk information og forklaring af forskellige opgaver, man møder som medlem af et menighedsråd. Bogen ser både på økonomi, menighedsrådsmøder, kirkegårdsprotokol, klokkeringning samt præstens rolle i menighedsrådet."Medlem af menighedsrådet" udkom første gang i 1988. Der kan være sket ændringer i vedtægter og praksis siden da.Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.