Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Aldous Huxley
    69.00 kr.

    Aldous Huxleys bog "Den evige filosofi" består af små uddrag fra mindre kendte og svært tilgængelige tekster, der tilsammen og tilsat forfatterens egne kommentarer beviser, at de spørgsmål og begreber, der har optaget menneskene gennem årtusinder, har været bemærkelsesværdigt ens verden over. Tanken om en gud, budskabet om næstekærlighed, overvejelserne om menneskets bestemmelse går igen på tværs af kulturer og århundreder."Den evige filosofi" indeholder tekster af bl.a. William Law, Augustine Baker og Jean Pierre Camus og er en uundværlig håndbog for det moderne tænkende menneske, der interesserer sig for livets store spørgsmål.Aldous Huxley (1894-1963) var en engelsk forfatter og filosof, der er bedst kendt for sin dystopiske roman "Fagre nye verden" og essayet "Erkendelsens døre", som fortæller om hans personlige oplevelser med psykedeliske stoffer. Aldous Huxley interesserede sig for forskellige emner som etik, politik og mysticisme og skrev både romaner, noveller, digte, rejseskildringer, essays, prosa og filmmanuskripter.

  • by Johannes Sløk
    79.00 kr.

    Teologiens elendighed består i, at den bliver presset på to fronter; dels af moderne a-religiøse eller direkte anti-religiøse tænkere, som ønsker at gøre helt op med den, men også af de nyreligiøse, obskurante bevægelser, der vinder frem ved hjælp af propaganda i stedet for grundige overvejelser. I "Teologiens elendighed" forsøger Johannes Sløk at afklare, hvad elendigheden består i, og kritiserer forsøg på at bortforklare eller negligere truslerne mod teologien.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

  • by Johannes Jørgensen
    69.00 kr.

    "Helvedfjender" er Johannes Jørgensens 14 essays til forsvar for indre mission, i hvis kredse han havde fundet et ståsted. I disse polemiske essays går Jørgensen i krig mod de danske dagblades meningsdannelse og direkte i rette med den danske anmelderstab i efterskriftet. Det var blandt andet essaysamlinger som "Helvedfjender", der gav den unge Jørgensen sin outsiderposition i de danske journalist- og kulturkredse mod slutningen af det 19. århundrede.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

  • by Bente Hansen
    69.00 kr.

    I dette værk starter forfatteren med at opstille forholdet mellem at være socialist og kristen, hvilket leder frem til debatten om forskellige konstellationer og gråzoner mellem religion og politik.Bente Hansen (f. 1940) er mag.art. i litteraturvidenskab. Hun var blandt frontfigurerne i 1960‘ernes ungdomsoprør og bidrog som chefredaktør for Politisk revy og chefredaktør for Information til at fastholde denne bevægelses socialistiske og feministiske idealer. Hun har senere tilrettelagt kulturudsendelser i radio og tv samt udgivet flere bøger og digtsamlinger.

  • by Johannes Sløk
    129.00 kr.

    Ved at fortæller sin historie i Biblen og den kirkelige forkyndelse fortæller Gud også menneskenes historie og bringer dermed mening ind i en verden, hvor absurditeten råder.Synspunktet danner grundlag for den teologiske tænkning, som Johannes Sløk oprindeligt lagde frem element for element i "Teologiens elendighed" (1979), "Det religiøse sprog" (1981), "Den kristne forkyndelse" (1983) og "Da Gud fortalte en historie" (1985).I "Guds fortælling – Menneskenes historie" samles elementerne for første gang i ét bind.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie."Et hovedværk i det tyvende århundredes tænkning." – Biskop Kjeld Holm

  • by Lisbet Foss
    69.00 kr.

    I "Ud af mørket" har tidligere præst Lisbet Foss høstet frugten af års praksis og samlet en række af sine prædikener; enkle, afsluttede og sprogligt velklingende. Trods enkelheden er prædikenerne på et teologisk højt niveau baseret på Lisbet Foss’ gedigne erfaring. Det er original evangelieformidling, der tilbyder mange nye vinkler på et overordnet teologisk budskab.Lisbet Foss, født 1938, er cand.theol. og ph.d. I mere end 25 år virkede hun som sognepræst ved Dyssegårdskirken i Gentofte nord for København. Forfatter til en række bøger med teologiske og selvbiografiske emner. Gift med cand.theol. Poul Foss, med hvem hun har tre børn og tre børnebørn.

  • by Isaac Bashevis Singer
    98.99 kr.

    "Markernes konge" er den amerikansk-jiddische forfatter Isaac Bashevis Singers historiske roman om den tidlige middelalder i en hedensk landsby i Polen. Her opstår blodige brydninger, da en jødisk skomager ankommer - medbringende alfabetet og troen på Gud.Isaac Bashevis Singer, 1904-1991, amerikansk-jiddisch forfatter. Han blev født i Polen, men udvandrede i 1935 til USA, og hans værker er nok bedst kendt på engelsk, selvom de blev skrevet på jiddisch først. I centrum for forfatterskabet står livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før holocaust, fremskrevet i en realistisk stil med et islæt af mystik – en stil, der af flere bliver anset for både grotesk og obskøn. Persongalleriet udspringer af jødisk folklore og byder på alt fra synske personer, troldmænd, tåber, vise, ludere, bodfærdige og fanatikere til djævle, dæmoner og intellektuelle. I tråd hermed afspejles indholdsmæssigt kampe mellem tradition og modernitet, godt og ondt og moral og liderlighed. De mandlige hovedpersoner er Don Juan-typer, der pines af samvittighedsnag, mens de drives frem af deres lidenskaber. Kvindeskikkelserne lider under Singers tvetydige eller ligefrem fjendtlige holdning. Forfatterskabet, der tæller romaner, noveller, børnefortællinger og erindringer, indbragte i 1978 Singer nobelprisen.

  • by Johannes Sløk
    69.00 kr.

    I "Det religiøse instinkt" undersøger Johannes Sløk de vigtigste betingelser i menneskenes kår og vilkår, som kan føre til, at religiøse forestillinger opstår. Johannes Sløk enorme viden om teologi og filosofi giver bogen en enestående dybde og alsidighed, der er passende i behandlingen af en så fundamental del af det at være menneske.

  • by Johannes Sløk
    69.00 kr.

    Kristendommen opfattes som en historie, en overraskende, umulig historie, en historie, Gud selv fortalte gennem et faktisk menneskeliv – Jesu liv på Jorden – og som er blevet til den fortalte historie, man møder i de fire evangelier. Men for at forstå, hvorledes kristendommen kan være en af Gud fortalt historie, kræves en bedre forståelse af, hvorledes sproget behersker ethvert menneskes levnedsløb. Mennesket må forstå sig selv som menneske, og det er samtidig forudsætningen for, at mennesket kan forstå og blive ét med den historie, Gud fortalte.Professor Johannes Sløks bog "Da Gud fortalte en historie" slutter sig nøje til hans tidligere udgivelser "Det religiøse sprog" og "Den kristne forkyndelse". Det er dog ikke en fortsættelse af disse to bøger, men et forsøg på at vende tilbage til spørgsmålet om den religiøse sandhed og kristendommens særpræg.

  • by Johannes Sløk
    69.00 kr.

    På Johannes Sløks 80-årsfødselsdag kan man se tilbage på et forfatterskab, der i sin spændvidde og dybde fremdeles er et vægtigt indlæg i en aktuel filosofisk og teologisk debat.De foreliggende afhandlinger og essays har indtil nu kun været tilgængelige i snævre sammenhænge. De dækker ikke alene en årrække, men også de vigtigste sider af Johannes Sløks filosofiske, teologiske og idehistoriske forskning: et miniportræt af et vældigt forfatterskab."80 år med Gud" henvender sig til enhver, der gider tænke over, hvad det egentlig vil sige at være menneske, når nu udgangspunktet er, at mennesket ikke uden videre passer ind i verden, ligesom det ikke uden videre er, hvad det er.

  • by Johannes Sløk
    69.00 kr.

    I de sidste par århundreder er religiøse forestillinger blevet stærkt anfægtet. Ud fra videnskabelige og filosofiske begreber om rationalitet er det blevet en udbredt opfattelse, at det religiøse sprog, som det ytrer sig i myter, ritualer, salmer o.l., ikke bare er falsk, men ikke har nogen mening overhovedet.I denne bog søger professor, dr.theol. Johannes Sløk at påvise, at det forholder sig ganske anderledes. Det religiøse sprog besidder en sandhed af en helt grundlæggende karakter og er den uopgivelige forudsætning for, at vi i det hele taget kan tale rationelt med hinanden. At vi alligevel i vid udstrækning har opgivet denne forudsætning, er grunden til, at vi er endt i en dybt desorienteret kultur og ustandseligt må spørge om, hvad der i grunden er "meningen" med det hele.

  • by Johannes Sløk
    69.00 kr.

    Johannes Sløk påviser, at den kristne forkyndelse knytter myte og historisk begivenhed sammen til en paradoksal enhed, og han demonstrerer, hvad det derfor vil sige at leve som kristen i verden. Hemmeligheden er, at det enkelte menneskes historie bliver ét med en utrolig historie, Guds historie som menneske. Den hemmelighed har radikalt ændret vilkårene for menneskeliv.

  • by Johannes Sløk
    69.00 kr.

    "En af dette århundredes største teologiske personligheder lukker os ind i det, der er al teologis forudsætning og følge: At der skal prædikes! Og det bliver der – med denne bog!"Sådan skrev biskop Kjeld Holm i forordet til hans nære ven Johannes Sløks bog "Prædikener", som kredser om det evigtgyldige spørgsmål: Hvad er et menneske og hvordan leve som menneske?

  • by Elo Schiøtt
    69.00 kr.

    "Det store spørgsmål" er en debatbog om tro, religion og kristendom. I bogen stiller Elo Schiøtt spørgsmålstegn ved gudsbegrebet, beviset for Guds eksistens, bibelens ord og menneskers tro.Har Gud sagt noget – eller er Gud tavs?

  • by Søren Fonsbøl
    69.00 kr.

    "Demokratismen - vores nye religion" er en kritisk debatbog af Søren Fonsbøl. I bogen stiller forfatteren skarpt på nogle af de problemstillinger og paradokser, der udspringer af vor tids demokratiopfattelse. En opfattelse, der nærmer sig det religiøse, imens vi som samfund bevæger os længere og længere væk fra den dannelsesånd, der ligger til grund for selve styreformen.

  • by Johannes Sløk
    69.00 kr.

    "Forholdet til Gud kan aldrig træde i stedet for eller erstatte forholdet til ‘verden‘, thi det er slet ikke i den forstand af ordet noget forhold, men et forholds forudsætning og dermed gylddiggørelse."I "Da Kierkegaard tav" undersøger Johannes Sløk Søren Kierkegaards eksistentialisme i forhold til Gud og verden og de grundlæggende problemer, der opstår mellem det kristne livssyn og det at være menneske.

  • by Preben Kok
    99.95 kr.

    Preben Kok er sygehuspræst og opererer i grænselandet mellem liv og død. I Skæld ud på Gud fortæller han om sit arbejde og sin tro. Med troen som udgangspunkt går Preben Kok i clinch med parforhold, skyld, magtesløshed, stress og illusionen om det perfekte menneske. Han giver mennesker i krise mulighed for at dele ansvaret og sorgen med Gud, når livet gør ondt og meningen hører op.Preben Kok superviserer også præster, læger og sygeplejersker – ikke for at gøre dem bedre til deres arbejde, men for at give dem kræfter til at leve med de ofte vanskelige udfordringer og uundgåelige nederlag, de møder i deres arbejdsliv. Her er en lektie, der er værd at lære.»Overbevisende lille bog om at komme gennem den ultimative krise.«- Marie Tetzlaff, Politiken»Jeg har sjældent læst noget så originalt, tankeprovokerende og indsigtsfuldt.«- 6 stjerner, Sissel Jo-Gazan i Femina»Hvis nogen tror, at det med Gud og kristendommen kun er noget for tøsedrenge, så bør man læse ´Skæld ud på Gud´«- Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad»en tankevækkende bog, som med afsæt i Kierkegaards eksistentialisme reflekterer over essentielle forhold i livet (og døden) på en sådan måde, at jeg både blev begejstret og provokeret. Det er godt klaret, Preben Kok - den gør indtryk!«- Josua Christensen, Udfordringen»Det er en bog om sjælesorg på et kristent grundlag, hvis etiske overvejelser kan give stof til eftertanke hos mennesker, der kommer i nær kontakt med medmennesker i dyb krise.«- Lektørudtalelse

  • by Carl Henrik Koch
    69.00 kr.

    Isaac Newton er bedst kendt for sit naturvidenskabelige hovedværk Philosophia naturalis principia mathematica (Fysikkens matematiske principper) fra 1687, som revolutionerede videnskaben og verdenssynet i det 17. århundrede og har bevaret en uforlignelig indflydelse helt op til i dag. Mindre kendt er Newtons store virke inden for historien og teologiens virke, hvor han forsøgte at forene historie og kosmologi under et religiøst verdensbillede. Først i det 20. århundrede begyndte man for alvor at forske i denne anderledes side af den banebrydende videnskabsmands karriere, og det har fået verden til at se ham i et helt nyt lys. Carl Henrik Kochs skildring af denne nye disciplin inden for Newton-forskning er den første danske redegørelse af disse nye opdagelser.

  • - Magi, mystik og alkymi i videnskabeligt perspektiv
    by Illobrand von Ludwiger
    99.00 kr.

    HVOR BOR VORES BEVIDSTHED?HVAD ER ÅNDELIGHED?HVAD ER MAGI ?Universet i seks dimensioner er en populærvidenskabelig bog om det paranormale. Bogen er skrevet af tyske Illobrand von Ludwiger og fremsætter en teori for to ekstra dimensioner, ud fra hvilke åndelige, bevidsthedsmæssige og paranormale fænomener kan forklares.Ludwiger skriver bredt om det paranormale, idet han mener at have fundet en teori, som fremtidig forskning bør arbejde videre på.Universet i seks dimensioner argumenterer for, at videnskaben ikke bør fornægte fænomener som f.eks. astralrejser, magi og tankeoverførsel, blot fordi man ikke kan bevise sådanne fænomener ud fra videnskabens egne regler. Ludwiger mener, at det ganske enkelt ikke er en videnskabelig tilgang. I stedet bør videnskaben have en mere åben tilgang og søge at undersøge fænomener, som mange mennesker unægteligt oplever.Universet i seks dimensioner udkom i Tyskland i et førsteoplag på 45.000 eksemplarer.Usædvanlige fænomener, som videnskaben synes at stå magtesløs over for, giver anledning til mange dokumentations- og forklaringsproblemer. Fysikeren Illobrand von Ludwiger har i flere årtier forsket i anomalier, tilvejebragt dokumentation og i denne bog stillet sig opgaven via den fremtrædende naturvidenskabsmand BurkhardHeims teorikompleks at levere de ønskede forklaringer. Resultatet fortjener opmærksomhed.llobrand von Ludwiger (født 1937) har studeret fysik, kemi, matematik og astronomi på universiteterne i Hamborg, Erlangen samt Göttingen og er uddannet astrofysiker siden 1964. Han har som fysiker og systemanalytiker arbejdet i luft- og rumfartsindustrien i 30 år (bl.a. forEuropas største luft- og rumfartskoncern: EADS) samt for militæret i USA, Frankrig og England. Han har skrevet en del populærvidenskabelige værker og en lang række videnskabelige bidrag til konferencerapporter, tidsskrifter samt antologier (bl.a. om Heim’sk kvantefeltteori). Hans bøger er indtil videre blevet oversat til bulgarsk,engelsk, japansk, tjekkisk og nu for første gang dansk. Universet i seks dimensioner er ikke alene den seneste, men også en af hans absolutvigtigste bøger.Om oversætterenLoránd-Levente Pálfi har en sprogvidenskabelig baggrund (lingvistik) med speciale i leksikografi. Han har publiceret i mange nationale og internationale tidsskrifter (både videnskabelige og populærvidenskabelige) og i fagbøger—bl.a. gennem Oxford UniversityPress, De Gruyter, Det Kongelige Bibliotek (i Danmark) og Det UngarskeVidenskabernes Selskab. Hans hovedværk er Leksikon over ordbøger ogleksika (2011). Den yderst kompetente oversætter har gjort bogen mere læsevenlig og forståelig og forsynet den med mange forklarende noter.

  • - Livsfilosofi og etik i udskolingen
    by Eiler Jensen
    149.00 kr.

    Filosofi, der er til at forstå. Målrettet undervisningen i livsfilosofi og etik i faget kristendomskundskab. Materialet består af en elevbog og en omfattende vejledning og teoretisk indføring. Vejledningen indeholder baggrundsstof til hvert enkelt afsnit i elevbogen samt forslag til arbejdet og samtalen i klassen. Desuden gives en grundig indføring i livsfilosofi/eksistentialisme, de historiske og filosofiske forudsætninger samt eksempler på, hvordan filosofien har udmøntet sig i ungdomslitteratur, digte og sangtekster. Materialet kan også anvendes i danskundervisningen.

  • by Kathrine Lilleør
    99.95 kr.

    Er det en lettelse for forældrene, når det multihandicappede barn dør? Og har Jørgen Leth ret til at begære kokkens datter?Kathrine Lilleør afhandler døden, liderligheden, H.C. Andersen og Paradise Hotel med den søgende sikkerhed, som er hendes pens særkende. De hellige - hvad enten de er troende eller ej - må alle se deres selvfølgelige sandheder og rigtige meninger modsagt af Lilleør, når hun skriver sine kommentarer og klummer i Berlingske.  I år fylder Katrine Lilleør 50, og det fejres i denne bog med et halvt hundrede af hendes bedste nedslag i tiden."Klar, fyndig, myndig. (...) Vi har brug for stemmer som Lilleørs, der tør tænke klart, satse personligt og provokere bredt."- 5 stjerner, Berlingske

  • by Simon Sebag Montefiore
    149.00 kr.

    Simon Sebag Montefiore har skrevet verdens bedste bog om den mest omstridte, elskede, ombejlede, kontroversielle by - og har gjort det med så stor indlevelse, grundighed og overbevisning, at det er en af de mest roste biografier over en hel by nogensinde.Det gør bogen til et must for alle, der bare er det mindste interesseret i, hvor vores holdninger, overbevisninger, tro (eller mangel på samme) kommer fra, og hvorfor der er så store spændinger mellem kristne, jøder og muslimer i verden i dag."Simon Sebag Montefiore har skrevet en stakåndet og vidunderlig bog om verdens mest omstridte by." *****- Berlingske Tidende"En bog man bliver klogere af." *****- Jyllands-Posten"Et brag af en bog om de seneste tre tusind år i den hellige by." *****- Politiken"En levende og velresearchet bog fra bibelske David og frem til i dag." *****- Ekstra Bladet"Vellykket kæmpeværk med bud til alle, der har interesse i kulturhistorie."- Kristeligt Dagblad

  • by Robert Crawley
    99.00 kr.

    Det var det Herrens år 1453Verdensbyen Konstantinopel markerede grænsen mellem Asien og Europa, mellem islam og kristendom. Striden mellem de to trosretninger havde allerede bølget frem og tilbage i århundreder. Nu skulle det endelige slag stå! Foran byens mure stod tyrkerne. Så langt øjet rakte, var der ikke andet at se end telte, vajende krigsfaner, kanoner og våbenføre mænd. Byens indbyggere og forsvarere så rædselsslagne til fra bymurene. Det var april måned."Midt på eftermiddagen så forsvarerne, hvordan tyrkerne nu samledes foran murene. Det var en smuk dag. Solen gik langsomt ned i vest. Ude på sletten begyndte de osmanniske styrker at stille op i regimenter, soldaterne var i bevægelse, de løftede krigsbannerne op og fyldte hori­sonten fra kyst til kyst. Fortroppen fortsatte med at fylde voldgravene, kanonerne blev flyttet så tæt på murene som muligt, og uden ophør blev der stablet enorme mængder af stormstiger og andet krigsmateriel op.Sværd klirrede højt, når de ramte skjoldene, men var mere lydløse, når de skar luftrør over; pile borede sig ind i brystkasser, blykugler flåede ribben op, sten smadrede hjerneskaller – og midt i denne larm hørte man det langt værre virvar af menneskestemmer: bønner og kampråb, eder, opildnende råb, gråd og de såredes lave støn under dødskampen. Røg og støv drev i bølger over frontlinjen."Fra Konstantinopels fald – Slaget mellem islam og Vesten"Lad mig fortælle beretningen om Konstantinopels enorme lidel­ser og tab, som jeg har bevidnet på tæt hold med mine egne øjne."Leonhard af ChiosOm Konstantinopels fald – slaget mellem islam og Vesten:"En af de mest spændende, cliff-hanger­-­historier i verdenshistorien, og i Roger Crowleys bog fortælles den virkelig godt."– Sunday Telegraph"Det lykkes Crowley at tilføje sin for­tæl­ling næsten neglebidende drama."– The San Francisco Chronicle"En levende og læseværdig redegør­else for belejringen … (Og) en fantastisk guide til, hvordan og hvorfor Istanbul blev en muslimsk by."– GuardianRoger Crowley(1951-) er uddannet historiker fra Cambridge University. Han voksede op på Malta i en familie, hvor faderen var i flåden, og fik herved en tidlig interesse for middelhavsregionens kultur og historie. Crowley bor på landet i Gloucestershire, England, sammen med sin familie.

  • by Torben Poulsen
    From 79.00 kr.

    Josie ser en brandbombe blive kastet ind gennem et vindue til sit klasselokale, og det lykkes hende at redde en somalisk rengøringsassistent ud af flammerne. Hun genkender den ene af gerningsmændene. Det er hendes egen kæreste Siwan. Hun opfordrer ham til at melde sig til politiet, men da han nægter at stikke sine venner, slår hun op med ham. I sin fortvivlelse søger Siwan tilflugt i religionen og kommer i kontakt med rabiate islamister, som stiller ham over for en opgave, der får brandattentatet på skolen til at blegne i sammenligning. Han skal sprænge Danmarks første terrorbombe.Siwan og Josie er en højaktuel ungdomsroman om frustrerede unge muslimer, der føler sig kasseret og udstødt af samfundet. Men det er i lige så høj grad en historie om den svære kærlighed mellem to unge fra forskellige kulturer. En dansk pige og en kurdisk dreng, begge med en kriminel fortid og en usikker fremtid.Torben Poulsen (f. 1946) er en dansk forfatter og journalist. Han står bag en lang række ungdomsbøger, heriblandt Smilja-trilogien, der følger den unge pige Smilja under krigen på Balkan i 1990’erne.

  • by Merete Engel
    99.00 kr.

    BIBELEN OG KORANEN er en genvej til mere viden om verdens to største religioner, men også om den religion, de begge udspringer af: jødedommen. De tre religioner har således fælles rødder, og mange myter fortælles på næsten samme måde i de hellige skrifter, men der er også afgørende forskelle. Bogens små citater fra Bibelen og Koranen giver en enestående mulighed for at danne sig et overblik over forskelle og ligheder i religionernes centrale begreber og myter: gudsbegrebet, skabelsen, de første mennesker, synd, rent og urent, næstekærligheden, kønsroller, seksualitet, tørklæder, ægteskab, døden, forestillinger om paradis m.m. Sidst i bogen findes desuden gennemgang af de tre religioners vigtigste trosretninger."Mange præster kunne lære noget af Engels klare gengivelse af kristendommens budskab ... bidrager med et religiøst overblik i en forvirret tid og kan blive nyttig i undervisningen, både i klasseværelser og præstegårde. Og til menigmand uden særlige forudsætninger kan den anbefales som klar indføring i de tre store religioner."– Kristeligt Dagblad"Intentionen er at punktere myter og forestillinger, som skiller mennesker af forskellig religion ved at give redelig information. Det lykkes rigtig godt."– Lektørudtalelse, DBC

  • by Lars Muhl
    From 79.00 kr.

    En bog for den, der ønsker at trænge dybere ned i mysteriet om Maria Magdalene. I to sideløbende spor indvies læseren i hemmeligheden om den glemte feminine kraft.Via det ene spor følger vi forfatterens fortsatte arbejde som elev hos Seeren på Montségurbjerget i Pyrenæerne samt deres fælles bestræbelser på at løse gåden om Den hellige Gral.Via det andet spor følger vi Maria Magdalenes livsbane, fra hun som tolvårig bliver forlovet med Jesus, til hun mange år senere forlader Det Hellige Land med kurs mod Sydfrankrig som højt indviet præstinde.De to spor bliver til ét: den spændende fortælling om den store feminine arketypes betydning og de muligheder, den har at tilbyde vor tid.Maria Magdalene er andet selvstændige bind i Lars Muhls Gralstrilogi, der også indeholder Seeren fra Andalusien og Gral."En af de mest usædvanlige bøger jeg har læst i mine 35 år som forlægger"Michael Mann - Watkins Publishing"Jeg anbefaler denne forunderlige bog til alle, der søger en vej til oplysning"Al Jardine – The Beach Boys"Sådan blinker Gud med øjet"John Cleese – komiker"En ekstraordinær bog, skrevet af et ekstraordinært menneske"Henry Lincoln – forfatter til "Helligt Blod, Hellig Gral""En af de vigtigste bøger du nogensinde vil komme til at læse"Lyndall Demere – PhD Msc.D. International Association of Metaphysicians"En af vor tids oplevelses-religiøse klassikere"Anders Laugesen – Kristeligt Dagblad"Der udløses en transmission af energi af denne bog, skrevet med ydmyghed og oprigtighed."Danni Antman – Rabbiner"Et mirakel"Girts Ancevska – Mysterija"Velsigner læseren med et lys, der varer ved"Gail Swanson – forfatter til "Mary Magdalene Speaks""Milevidt over Casteneda"Scott Hutton – Amazon.com

  • by Daniel Zimakoff
    49.00 kr.