Religion: general

”Koranens ’grundlov’ består af de såkaldte fem søjler: bekendelse, bøn, almisse, faste og valfart til Mekka. Den første søjle anses i almindelighed for den vigtigste.Men Koranen giver ingen konkrete anvisninger på, hvordan folk skal leve deres liv, især ikke fordi den hellige skrift kom til verden under helt andre samfundsforhold end dem, vi kender i dag.”Islam har dybe rødder i de arabiske lande, og op igennem det tyvende århundrede har religionen spredt sig til hele verden. ”Islam i vækst” fortæller blandt andet om islams historie og religiøse traditioner. Bogen tager os desuden med til en tyrkisk familie, der er flyttet til Danmark i slutningen af 1960’erne, og viser os, hvilken rolle islam fylder i familiens liv i Danmark.”Islam i vækst” udkom første gang i 1991.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Eduard Geismars ”Religion og videnskab” er et svar på professor Harald Høffdings skrift af samme navn, hvor forholdet mellem religion og videnskab diskuteres. Geismar tager religionen og teologien i forsvar og ser nærmere på underet som grundlag for kristendommen. Bogen udkom første gang i 1911.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

”Tænker man sig en uhyre trekant med hjørnerne i Hawaii, Påskeøen og New Zealand, så har man omtrent det område, der kaldes Polynesien, spredte øgrupper som næsten forsvinder i Stillehavets vandmasser. Øerne beboedes, da de blev opdaget – som vi siger – af folk, der umiddelbart var nær beslægtede. Man fandt dem af samme legemstype, smukke og kraftigt byggede. Deres sprog var nær beslægtede, næsten dialekter af ét og samme sprog. Også i ydre kultur sprang mange ligheder straks i øjnene. De kaldes derfor under ét Polynesien.”Religionshistoriker J. Prytz-Johansen fortæller om de religiøse og kulturelle skikke hos maorierne på New Zealand og zunierne i det sydlige USA. Selvom de to folkeslag lever langt fra hinanden, er der mange spændende overlap i deres religioner og traditioner.Bogen udkom første gang i 1962 og er udgivet med datidens sprogbrug.Jørgen Prytz-Johansen (1911-1989) var en dansk religionshistoriker og forfatter, der er særligt kendt for sin forskning inden for naturreligioner hos polynesiske folkeslag. Inden sine studier i religionshistorie tog J. Prytz-Johansen en kandidat i teoretisk fysik, hvilket gjorde hans vidensfelt usædvanligt alsidigt. Han var professor i religionshistorie ved Københavns Universitet fra 1966-1981 og udgav en lang række bøger og artikler i løbet af sin karriere.

Teolog Lone Fatum fortæller om Filipperbrevet og Brevet til Filemon, som vi kan læse om hos apostlen Paulus i Det Nye Testamente. I bogen fortolker hun det bibelske skrift ud fra dets samtid og det samfund, det er skrevet i, men beskriver også, hvilken relevans denne del af Bibelen har for mennesker i vore dage.“Filipperbrevet og Brevet til Filemon fortolket” udkom første gang i 1998.Lone Fatum (f. 1941) er teolog og har været lektor i Det Nye Testamentes Eksegese på Københavns Universitet i perioden 1981-2008. Hun har i mange år været en stor stemme i debatten om kristendommens og folkekirkens rolle i det moderne samfund og er blandt de mest toneangivende danske teologer i spørgsmål om køn og feminisme.

Kønsdiskrimination ses overalt i både Det Gamle og Det Nye Testamente. I ”Kvindeteologi og arven fra Eva” gennemgår teolog og debattør Lone Fatum Det Nye Testamente ud fra et kvindeteologisk synspunkt og beskriver, hvordan kønsdiskrimination og kristustro historisk set har hængt sammen – og hvor meget strukturel kønsdiskrimination der endnu hænger ved i teologien og kirken ved bogens oprindelige udgivelse i 1992.”Kønsdiskrimination i dag ligner måske ikke uden videre den, vi møder i Det Nye Testamente; men det afgørende er, at det stadigvæk er en betydningsfuld forudsætning, at det at være kvinde er defineret af en mangel, fordi det er manden, der er den menneskelige norm.”Lone Fatum (f. 1941) er teolog og har været lektor i Det Nye Testamentes Eksegese på Københavns Universitet i perioden 1981-2008. Hun har i mange år været en stor stemme i debatten om kristendommens og folkekirkens rolle i det moderne samfund og er blandt de mest toneangivende danske teologer i spørgsmål om køn og feminisme.

I femte del af ”Stråler fra Kristi kors”, der udkom første gang i 1913, bevæger den danske teolog Eduard Geismar sig ind i en af det tidlige 1900-tals diskussioner om et af kristendommens kernepunkter og ser nærmere på begreberne anger og soning.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Der findes en spænding mellem to religiøse grundkræfter, som kan iagttages i alle højere religioner – nemlig mellem menneskets trang til at finde et fast punkt, hvor der kan findes kraft, hvile og frelse, og det lige så menneskelige behov for løsrivelse, bevægelse, frie baner, åndelig stræben og personlig udvikling.Præsten og profeten – kamp og forsoning og atter kamp mellem tempelkult og personlig fromhed, statskultus og filosofi, kirke og reformator.I denne bog giver den danske religionshistoriker Edvard Lehmann et indblik i modsætningen mellem stedbundetheden i gudsdyrkelsen og profetens uafhængighed.”Stedet og vejen” udkom første gang i 1918.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

Når livet rigtigt folder sig ud, udfolder det onde sig ofte med – og derfor opstår kampen mellem livsglæde og selvtugt. I fjerde del af ”Stråler fra Kristi kors”, der udkom første gang i 1907, ser teolog Eduard Geismar nærmere på de to begreber og på drømmen om frihed og uskyld, som end ikke kristendommen kan gøre til virkelighed.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Hvad kom først? Monoteismen eller polyteismen? Fra romantikken og op gennem 1800-tallet argumenterede flere historikere og filosoffer for en urmonoteisme, der senere udviklede sig til flergudsdyrkelse for så igen at snævre ind til tilbedelsen af én gud. I dette lille skrift søger religionshistoriker Edvard Lehmann at tilbagevise idéen om en urmonoteisme, da al forskning viser, at en sådan ikke kan have eksisteret.”Hedensk monoteisme – Bidrag til gudsbegrebets historie” udkom første gang i 1897.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

Det ottende århundrede f.Kr. var i jødernes historie en særlig interessant og betydningsfuld tidsperiode, idet det prægedes af fire profetskikkelser: Amos og Hoseas, Esaias og Mika. I denne bog dykker den danske teolog Axel Malmstrøm ned i historien om profeten Amos og hans budskab. ”Under Guds dom” udkom første gang i 1934.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

Johannes Døberen er en spændende skikkelse i verdenshistorien og den kristne fortælling. I denne bog giver den danske teolog Axel Malmstrøm et indblik i Johannes Døberens liv og budskab. ”Johannesrøsten” udkom første gang i 1931.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

Hvordan levede man som kristen i oldkirkens tid? Hvordan omgikkes man sine hedenske naboer? Hvad var kvindens stilling i samfundet? Disse spændende spørgsmål og flere til forsøger Helge Haystrup at besvare i den kirkehistoriske bog ”Oldkirken”, der udkom første gang i 1974.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 værker. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I ”Det politiske menneske” ser teolog Jan Lindhardt på udviklingen i menneskets syn på politik og samfund fra det 13. århundrede og frem til det 16. århundrede. Bogen fokuserer i særdeleshed på tankerne hos Thomas Aquinas, Dante, Marsiglio af Padova, Niccolò Machiavelli og Martin Luther, og deres rolle i bruddet med den middelalderlige tankegang.”Gennem kristendommens historie finder man to forskellige opfattelser af statens oprindelse – en dobbelthed, der allerede afspejler sig i Det nye Testamente. Begge går ud fra, at staten skylder ondskaben og arvesynden sin eksistens. Menneskene er efter Adams syndefald blevet egoistiske, hovmodige og onde, hvorfor Gud har sat en øvrighed iblandt dem for at hindre, at de begår overgreb med hinanden.””Det politiske menneske” udkom første gang i 1970.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

I sin doktordisputats ”Den eksakte videnskabs indlæg i problemet om sjælens eksistens” undersøger Kristian Kroman, hvor langt videnskaben er nået i forhold til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt der findes en sjælesubstans.Bogen udkom første gang i 1877.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket ”Vor naturerkendelse”, hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

”En profet, hvis forkyndelse kun består af banaliteter, overlever ikke. Sker det alligevel, er det blot, fordi han ved sin ynkelighed og usselhed kan bruges til at fremhæve den sande store profets herlighed – som Devadatta Buddhas og Musajlima Muhammeds. Men heller ikke den store profets budskab i dets revolutionerende egenart og nyhed vokser ud af intet. Det har en baggrund, og det er en af religionshistoriens fornemste opgaver at finde den og forstå den. Det gælder også og ikke mindst arabernes store profet og gudsmand Muhammed.”Islam er den nyeste af de store verdensreligioner, men den er vokset ud af flere årtusinder gamle skikke og kulturer i Mellemøsten og det vestlige Asien. Filolog Jes Peter Asmussen har i årtier beskæftiget sig med islam og udgiver her en lang række interessante tekster om den spændende religion, der i dag er en stor del af det multikulturelle danske samfund. Bogen udkom første gang i 1972.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

”’Når vi nu er af Guds slægt…’ illustrerer gnosticismen som den senantikke hellenistiske kulturs farligste udfordring til den unge, svagt organiserede kristne kirke, men linjerne trækkes hele tiden længere op igennem historien, for – med bogens afsluttende citat: ’Gnostisk’ vil til enhver tid en kristendomsforståelse være, der søger at løsrive kristendommen fra historien og at gøre den til en almen livsfilosofi’.”Da kristendommen begyndte at spire i det første århundrede e.Kr. var gnosticismen den største trussel mod det, der senere udviklede sig til den kristendom, vi kender i dag. Gnosticismen havde mange ligheder med den traditionelle kristendom, og dog er den i sit fokus på mystisk erkendelse og indsigt, dens forestilling om kampen mellem lys og mørke, sjæl og legeme meget anderledes end vor tids kristendom.Filolog Jes Peter Asmussen beskriver gnosticismen og dens forhold til kristendommen. Bogen gengiver gnostiske legender, fortæller om trosretningens historie og placerer den i forhold til de andre verdensreligioner.Bogen udkom første gang i 1978.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

Det betydningsfulde fund af gnostiske skrifter, der i 1945 blev gjort ved byen Nag Hammadi i Nildalen i Egypten, vakte med rette stor opmærksomhed, da det rige skriftfund gav nye kilder til studiet af gnosticismen og oldkirkens historie.Søren Giversens ”Sandhedens evangelium” handler om dette fund og byder i øvrigt på en oversættelse til dansk af den første af de koptiske tekster. Bogen udkom første gang i 1957.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

Martin Luther var ikke bare hovedkraften bag reformationen og opbygningen af den protestantiske tradition. Han har også haft enorm betydning for hele det menneskesyn, der kom til at dominere renæssancen i Europa. I ”Martin Luther. Erkendelse og formidling” spørger teolog Jan Lindhardt, hvilket menneskesyn der var fremherskende inden renæssancen, og hvordan Luther gjorde oprør mod det. Bogen udkom første gang i 1983.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

I tobindsværket ”Akcept og protest” har Niels Thulstrup samlet en række af de artikler om teologi og filosofi, han i årenes løb udgav i diverse aviser og tidsskrifter. Artiklerne bærer præg af Thulstrups store belæsthed og af hans ofte polemiske udtryksform.”Akcept og protest” udkom første gang i 1981.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

"Det er som et haardt prøvet Barn af den store Søskendeflok, hvortil vi alle i Europa hører, at denne Bog fører Armenien frem for den danske Læseverden."Bogen, der oprindeligt kom i 1925, er en ånds- og kulturhistorisk udlægning af det armenske folks historie. Den er fortalt med medfølelse og et dybfølt håb om at skabe opmærksomhed samt forståelse for det folk, der for mange kom til at få en martyrrolle efter de voldsomme forfølgelser i begyndelsen af 1900-tallet.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927) var en dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Han var kendt i sin samtid for sine mange værker og forelæsninger om fremmede folkeslag. Han udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895) og "Russisk jord og russiske bønder" (1903).

I tobindsværket ”Akcept og protest” har Niels Thulstrup samlet en række af de artikler om teologi og filosofi, han i årenes løb udgav i diverse aviser og tidsskrifter. Artiklerne bærer præg af Thulstrups store belæsthed og af hans ofte polemiske udtryksform.”Akcept og protest” udkom første gang i 1981.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

Hvad er mystik? Og hvad er en mystiker, ikke mindst? Både små og store trosretninger vrimler med dem, og i ”Mystik i hedenskab og kristendom” giver den danske religionshistoriker Edvard Lehmann et indblik i emnet – fra kinesisk, indisk og persisk mystik og frem til mystikken hos blandt andet Luther.Bogen udkom første gang i 1921.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

”Jøder og arabere hører sammen. De er semitter med Arabien som fælles oprindelsesland. Og de har begge hver deres store nyskabende profet, Muhammed og Moses. Begge skabte religiøs nytænkning ved de store åndelige rystelser, de blev udsat for. Men det nye havde naturligvis en ’gammel’ baggrund, den gammelsemitiske religion.”Jødedommen, kristendommen og islam er alle kendt som de abrahamitiske religioner. De sporer alle deres tradition tilbage til patriarken Abraham, og alle tilbeder de kun én gud. Filolog Jes Peter Asmussen beskriver forholdet mellem de tre abrahamitiske religioner med særligt fokus på, hvilken plads kristendommen og jødedommen har i Koranen.Bogen udkom første gang i 1982.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

Den danske distriktsdyrlæge Hans Jensen retter i ”Fordømmelseslæren” en skarp kritik mod den kirkelige bevægelse Indre Mission, som han mente var fordømmende, mørk og hård og uden plads til håb for fremtiden. Bogen udkom første gang i 1897.Hans Jensen (1848-1923) var en dansk dyrlæge, tegner og forfatter. Han udgav i 1897 anonymt det lille skrift ”Fordømmelseslæren”, der var et angreb på Indre Mission. I 1899 udkom ”Spøgeri”, en samling fortællinger, der ligeledes blev udgivet anonymt. I 1940 kom ”Himmerlandske dialektfortællinger”, der blev udgivet posthumt. Hans Jensen var far til blandt andre Thit Jensen og Johannes V. Jensen.

Omkring århundredskiftet var europæere såvel som amerikanere dybt optaget af spiritisme og tanken om at kunne kontakte afdøde mennesker gennem et medium. Der var imidlertid også mange kritiske røster, der forsøgte at mane til besindighed og gennem rationel argumentation at overbevise folk om, at spiritisme var rent selvbedrag eller svindel fra de såkaldte mediers side. I sin lille bog fra 1895 giver Alfred Bramsen os et interessant indblik i netop denne trend og debat omkring spiritisme i Danmark.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

I årtusinder har kulturer verden over kæmpet mod kræfter, som står det gode imod. Bogen om djævle og dæmoner tager os med på en færd i Den Ondes imperium med den hensigt at kigge ham – og os selv – i kortene. Modstanderen, Bagvaskeren, Fristeren, Løgnens Fader, Fanden, Djævelen: Kært barn har mange navne og ansigter. Hans hær af hjælpere, dæmonerne, ligeså. Vi har lært dem at kende i deres utallige forklædninger. Vi møder dem ikke kun i religionernes verden, men også i myter og folketro, i moderne kunst og litteratur – og i vor hverdag.Det fortælles, at Fanden er på færde overalt, men at han hader lyset. Bogen ”Djævle og dæmoner”, der udkom første gang i 1995, bringer ham for dagen og stiller ham til skue for enhver.Elisabeth Uldall Pelch (f. 1942) er forfatter og cand.theol. Hun har blandt meget andet været sognepræst i Skovshoved og Holte, arbejdet med kulturstof på radio og TV, været teaterkonsulent og holdt kurser og foredrag. Siden 1992 har hun levet af sin forfattervirksomhed.

Naturen og årstidernes skiften er temaet i første del af Alberta Eltzholtz’ digtsamling ”Reseda”, der udkom første gang i 1916. Digtene i anden del kredser om religion, mens tredje del består af en række hyldestdigte og digte om livet i almindelighed.Alberta Eltzholtz (1846-1934) var en dansk digter og sygeplejerske. Hun debuterede med digtsamlingen “Skovmærker” i 1882 og udgav efterfølgende to digtsamlinger. Eltzholtz’ digte og kunstneriske virke gik i midten af det 20. århundrede stort set i den kulturelle glemmebog, men fik fornyet opmærksomhed i 1978, da forfatteren Emil Larsen skrev bogen “Der bor en længsel” om forfatteren og hendes sange.

Pil Dahlerup beskriver i to bind dansk litteratur fra middelalderen. Første bind handler om de mange forskellige religiøse genrer, der hver især gav udtryk for tidens religiøse kultur. Maria-viser og Maria-bønner blev sunget og bedt af enhver; Per Ræv Lille var en kendt Maria-digter. Munke og nonner sang oversatte Davids Salmer i deres daglige tidesang, i legender fortaltes om helgeners mirakelfyldte liv, i visioner og fiktive drømme gav digtere indsigt i Paradis, i religiøse folkeviser blev der sunget om mirakler i hverdagen, i kirkerne opførtes helgenspil, og præsterne prædikede om Bibelens budskaber til en befolkning, som ikke kunne læse. Samtidig kunne man se bibelske situationer og hverdagsliv på kalkmalerierne. Odense-præsten Hr. Michael skrev vers-fortællinger om skabelsen, om menneskelivet og om Jomfru Maries rosenkrans.Bogen udkom første gang i 1998 med mange farveillustrationer og efterfulgtes af et bind om verdslig litteratur i middelalderen. Denne udgave er uden illustrationer.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

I ellevte bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins hermeneutik ved blandt andet at indvie læseren i de hovedsageligt franske arbejder om Augustins skriftudlægning og ved at belyse kirkefaderens egen hermeneutik i værket ”Om oplæring i kristendom”.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 værker. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

El mundo musulmán reverencia su nombre, se trata de uno de los profetas fundamentales en el surgimiento de las religiones monoteístas, su biografía despierta la curiosidad de los historiadores y su figura se ha convertido lamentablemente en una fuente de conflictos.Mahoma es considerado por la religión musulmana como el último de los profetas. Según se cuenta, nació en La Meca alrededor del 570 en la tribu Quraysh. Se dice que su primer encuentro con el arcángel Gabriel cuando era niño lo limpió de toda influencia maligna, lo que le permitió recibir más tarde la revelación de la palabra de Dios, el Corán.Este audiolibro está narrado en español neutro.