Religion: general

I 1484 udstedte pave Innocens den ottende en bulle, der blev kendt som ’Heksehammeren’, og fra da af tog hekseforfølgelserne i Europa for alvor fart. I ”Heksevæsen og hekseforfølgelser især i Danmark” undersøger den danske kulturhistoriker Vilhelm Bang hekseforfølgelserne i Europa generelt, Norden og Danmark og ser nærmere på forhold som rettergang, tortur og straf.Bogen udkom første gang i 1896.Vilhelm Bang (1843-1910) var en dansk præst og kulturhistoriker. Han skrev en lang række artikler, afhandlinger og selvstændige skrifter, der især omhandler Danmarks kirke- og kulturhistorie.

I starten af 1970’erne besluttede det danske baptistsamfunds fremtidsudvalg at få lavet en sociologisk og statistisk undersøgelse af, hvordan det tydede på, at baptistsamfundet ville udvikle sig de kommende 15 års tid.Kultursociolog Jacques Blum fik opgaven, og under titlen ”Frivillighed og hemmelighed” udarbejdede han en rapport om baptistsamfundet, der både i sprog og vinkling henvender sig til både de menige medlemmer, udenforstående og fremtidsudvalget. Rapporten giver et spændende indblik i det danske baptistsamfund, uanset om man selv er en del af det eller blot vil vide mere om det.Bogen udkom første gang i 1976.Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet været ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Jacques Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.

Det danske samfunds udvikling igennem de sidste cirka 1000 år har været påvirket af filosofiske og teoretiske strømninger fra hele Europa.Frem til kristendommens indførelse havde man levet i de samme små bondesamfund i århundreder, men med den nye religion kom også nye ideer, som i de efterfølgende århundreder igen og igen blev udfordret og forandret af både udefrakommende tanker og teorier og af store danske tænkere. Tobindsværket "Dansk idéhistorie" er en overskuelig grundbog, der beskæftiger sig med dette spændende emne på en sådan måde, at alle kan være med. Værket kan både bruges til at danne sig et overblik over dansk idéhistorie og som inspiration til videre læsning.Første bind omhandler perioden omkring kristendommens indførsel i Danmark omkring år 1000 og frem til 1830, da de kristne tanker og samfundsordenen generelt begyndte at blive udfordret af revolutionære tanker fra resten af Europa. Bogen udkom første gang i 1978 og efterfølges af andet bind, der omhandler dansk idéhistorie op til 1920.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Nogle af de mest spændende legender, der er overleveret fra middelalderen, fortæller om helgener i både Jerusalem, Rom og helt oppe i Norden. Tue Gads bog fungerer som et opslagsværk over de vigtigste nordiske helgener og legendariske figurer, samt hvilke datoer der knytter sig til dem i Norden. Samtidig giver bogen en grundig indføring i vigtige aspekter af helgeners liv inden for kirken såvel som i gudstjenesten såsom relikvier, mirakler, kanonisering og legendeoverleveringen.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historie og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historier og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historier og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Thomasevangeliet er en del af de 13 papyrusskrifter med 52 religiøse og filosofiske tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten. Den danske professor Søren Giversen oversatte som den første teksten i slutningen af 1950’erne. Siden har teksten, der menes at stamme fra omkring år 100, været genstand for intens interesse blandt historikere og teologer. Teksten i denne bog er en revideret udgave af Søren Giversens oprindelige oversættelse fra 1959.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

"Om religionsstifteren Zarathustras historiske personlighed og om skuepladsen for hans virksomhed har vi ikke andre pålidelige vidnesbyrd end dem, vi ved møjsommeligt studium kan uddrage af selve de avestiske tekster. Vender vi os først til Zarathustras egne digte i Gāthāsamlingen, som er en kerne, omkring hvilken de senere Avestatekster er vokset frem, så får vi i dem et særdeles anskueligt billede af de vilkår, under hvilke profeten virkede."Klassisk filolog Jes Peter Asmussen fortæller om Irans tidligste religion og de hellige skrifter, der gør, at vi i dag kan få glæde af zarathustrismens ældgamle visdom. Bogen beskriver de hellige ritualer, guder og gudinder, Zarathustra som historisk person og den menighed, der samledes om ham.Bogen udkom første gang i 1997.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

”At menneskeheden fatter denne nye forståelse af virkeligheden, som vi kan kalde det holistiske verdensbillede, fører direkte til en anden livsstil. At arbejde med den levende Jord kan ikke forenes med at forurene og overudnytte den. Det vil medføre intet mindre end en helt ny slags mennesker, der er fyldt af kærlighed og villighed til at arbejde for helheden, og som kender til omsorg og medfølelse for medmennesker såvel som for dyr, planter og såkaldt døde ting.””En større virkelighed”, der udkom første gang i 1990, er et opgør med det materialistiske verdensbillede, der længe har hersket i den vestlige verden. I bogen beskrives en mere holistisk måde at anskue verden på, og den handler blandt andet om Rudolph Steiners revolutionerende tanker, Gaia-teorien, fraktaler, universets udvikling og den nye fysik.Birgit Truust (1943-2023) var lektor i matematik og fysik, med logik som speciale, og bl.a. uddannet på MIT i USA. Set i det lys er Birgit Truust i sandhed en unik bidragsyder, hvad angår personlig selvudvikling og åndelig forståelse. Man skulle tro, at en sådan uddannelsesbaggrund ville resultere i en verdensanskuelse meget langt fra en dyb spirituel og terapeutisk indsigt i det menneskelige sind. Men netop hendes evne til at se sammenhænge mellem disse forståelsesbegreber er, hvad der gør hendes værker så interessante og fascinerende. En holistisk verdensanskuelse der for hver dag blot bliver styrket yderligere, i kraft med at de to begrebsverdner hele tiden nærmer sig hinanden.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøder fortæller i sin bog om Martin Luthers liv, efter han blev ekskommunikeret af den katolske kirke i 1521 og gjort fredløs for sin kritik og forsøg på at reformere kirken. Allerede samme år begyndte han at oversætte Bibelen til tysk for at gøre det muligt for de ikke-latinkyndige troende at forstå Guds ord. Hans kamp for at reformere kristendommen i Europa var imidlertid først lige begyndt, og han måtte gå op imod nogle af tidens mest magtfulde skikkelser og de mest rodfæstede traditioner for at få protestantismen indført.Bogen udkom første gang i 1904 og er en efterfølger til "Martin Luthers liv og gerning til 1521", som udkom året før.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Filipsevangeliet er navnet på et apokryft skrift, der sammen med en række andre tekster blev fundet nær byen Nag Hammadi i Egypten i 1945.Den danske teolog Søren Giversen giver her en introduktion, før han præsenterer læseren for en dansk oversættelse af den koptiske tekst. Bogen udkom første gang i 1966.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøders bog fortæller om Martin Luthers liv fra hans fødsel i Eisleben i Tyskland i 1483 og op til han i 1521 blev ekskommunikeret af den katolske kirke og erklæret fredløs. Bogen beskriver Luthers oplevelser, da han som helt ung kom til Rom og så, hvor syndigt og dekadent kirkens spidser levede. Den beskriver hans kamp mod aflad og korruption i kirken og hans forgæves forsøg på at reformere den katolske kirke, der til sidst endte med, at han blev ekskommunikeret og valgte at bruge sin nye position til at grundlægge protestantismen.Bogen udkom første gang i 1903.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Den teologiske debat i Danmark var i midten af 1970’erne præget af diskussionen omkring professor Ole Jensens 1976-disputats, som af nogle opponenter berømmedes højt, mens andre, bl.a. dr. theol. Peter Kemp, kritiserede den skarpt.I "Teologi og videnskab" fremlægger Peter Kemp sine synspunkter. Bogen bringer i udvidet form selve oppositionsindlægget og diskuterer desuden Wilhelm Herrmanns teologi, som den fremlægges i "Religionen", der også er hovedtemaet for Ole Jensens afhandling. Peter Kemp benytter lejligheden til en overvejelse over teologiens videnskabelighed i nutidig sammenhæng og slutter med en kritisk vurdering af Ole Jensens naturteologi.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Året er 1180, og Absalon er blevet indsat som ærkebisp – det højeste kirkelige embede i Norden – med sæde i Lund, Skånelandets vigtigste by.Gennem mere end to årtier har fosterbrødrene Absalon og Valdemar den Store – som henholdsvis bisp i Roskilde og konge over Danmark – gjort sig store bestræbelser på at knytte hidtil usete bånd mellem kirke og rige. Målet er at befæste både kirke og kongemagt som urørlige bastioner i en fælles og særdeles effektiv magtudøvelse.Opgaven synes at lykkes over al forventning, og med Absalon placeret som ærkebisp, er det nu endelig også muligt at udrulle magten over Danmarks mest genstridige landsdel.Men først skal en munk flygte fra et lille kloster på Eskildsø allerede 14 år tidligere …”Munken” er en fortsættelse af ”Herrens vilje” fra 2011. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig.Søren Mogensen er en dansk forfatter. Han står blandt andet bag de historiske romaner ”Herrens vilje” og ”Munken”, der begge er inspirerede af virkelige historier fra danmarkshistorien.

"Græsk religion er med sin polyteisme præget af mangfoldighed, og der er ingen kanoniske skrifter eller professionel præstestand til at fastlægge en lære som den rette. Alligevel kan man tale om en enhed, der udgør en fælles baggrund for alle antikkens skribenter, og som man må kende, hvis man vil forstå deres udsagn om religiøse forhold."Græsk religion bestod af en mangfoldighed af lokale kulturer og myter, men ved siden af de lokale varianter fandtes der alment accepterede forestillinger om verdens tilblivelse, om guderne og om menneskelivets vilkår. "Hellas i klassisk tid" fortæller om den kulturelle og religiøse periode i det gamle Grækenland fra Homer i ca. 8. årh. f.Kr. til Alexander den Stores død i 323 f.Kr.Bogen udkom første gang i 1997 og er en del af serien "Verdensreligionernes hovedværker".Vagn Duekilde er en dansk forfatter og oversætter. Han står blandt andet bag bogen "Hellas i klassisk tid" om det gamle Grækenlands religion og kultur samt oversættelsen af Georges Dumézils "De nordiske guder".

Buddhismen spredtes fra Indien til Kina via Silkevejen i vor tidsregnings begyndelse, og i de følgende århundreder bredte den sig videre til Korea og Japan. I dag findes der mange forskellige skoler inden for den buddhistiske religion, og denne bog byder på et udvalg af oversættelser af koreanske og japanske buddhistiske tekster. "Korea og Japan. Buddhistiske tekster" udkom første gang i 1999.Henrik Hjort Sørensen er ph.d. i østasiatisk sprog og kultur og forsker i østasiatisk religionshistorie. Han har skrevet flere bøger og en lang række forskningsartikler om buddhisme og buddhistisk kunst og kultur.

Konur í Víngarðinum inniheldur tvö verk Guðrúnar Lárusdóttur (1880-1908). Systurminningar (1929) og Andleg starfsemi kvenna (1928). Fjalla verkin tvö um hlutverk og líf kvenna. Fyrra verkið ber titilinn Systurminning og segir frá Valgerði Lárusdóttur, söngkonu, prestsdóttur og systur Guðrúnar Lárusdóttur. Hún lærði söng í Kaupmannahöfn en veiktist ung af berklum. Hér segir Guðrún frá Valgerði og lífshlaupi hennar í nokkurs konar minningargrein. Andleg starfsemi kvenna er erindi sem Guðrún Lárusdóttir hélt á safnaðar- og rannsóknarnefndarfundi árið 1928. Þar stiklar hún á stóru um hlutverk kvenna í trúmálum þess tíma. Staða og hlutverk konunnar var eitt af ástríðumálum Guðrúnar Lársudóttur og ber þetta rit þess merki að henni þótti samferðakonur sínar sinna mikilvægu samfélagslegu hlutverki. Hér veitir hún lesendum innsýn í líf samtímakvenna sinna og þeim þrautum sem tilveran bauð þeim upp á. Guðrún Lárusdóttir fæddist árið 1880 í Fljótsdal og lést í bílslysi árið 1938. Hún var einn afkastamesti kvenrithöfundur landsins um skeið og þótti andlát hennar mikill missir fyrir íslenska menningu. Fólk beið eftirvæntingarfullt eftir verkum hennar sem voru mikið lesin. Guðrún var önnur konan til að sitja á Alþingi, á ferli sínum lagði hún mikla áherslu á velferðarmál með því að beita sér fyrir styrkjum til kvennasamtaka. Einnig starfaði Guðrún sem fátækrafulltrúi Reykjavíkur um skeið. Frammistaða hennar í stjórnmálum var einstök, þegar hún sat á lista gaf hún út sína eigin stefnuskrá til að leggja áherslu á þau gildi og þær hugsjónir sem hún hafði umfram stefnu flokksins. Hún átti viðburðaríka ævi og lagði sig fram við að gefa til samfélagsins. Hún starfaði sem rithöfundur og skrifaði sextán verk yfir ævina, einnig þýddi hún verk úr dönsku, þýsku og ensku. Verk hennar bera þess merki að vera eftir konu með samfélagslegt innsæi.

Da Margrete Auken kom i Folketinget, måtte hun skrue drastisk ned for præstearbejdet. Men uden kirkelige handlinger, den jævnlige kontakt med mennesker i krise og sorg og med kun én månedlig prædiken, gled troen ud af hendes daglige liv. Værre blev det da hun senere også måtte slippe konfirmanderne. Selv salmerne som hun tit sang for sig selv når hun cyklede eller kørte bil, forsvandt. Det gik op for hende hvor meget troen havde levet af at skulle formidles, levet af at skulle bruges til noget.Troen er ikke desto mindre med. Hvordan? Det får man et indblik i når man bringes gennem et righoldigt liv med fortællinger om troen både indenfor og udenfor embedet. Hvad er ånd? Hvad betyder kvindeligheden i det kristne gudsbillede? Hvordan kan man leve og dø på vores rige salmer? Hvordan kan man være politisk rød og dog den mest konservative præst? Hvordan spiller tro og politik alligevel sammen?"Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Margrete Auken (f. 1945) er præst, politiker og otte børns bedstemor. Cand.theol. 1971. Præst ved Frederiksberg Kirke 1972-2015. Medlem af Folketinget for SF 1979-2004 (undtagen 1990-94). Medlem af Europa-Parlamentet siden 2004. Politikområder: miljø og natur, trafik, forsvar, ret, kultur, kirke, bioetik og ulandsbistand. Flittig debattør med foredrag, kronikker og artikler. Har tidligere udgivet "Lys & salt" (2005), "På cykel gennem seks årtier" (2008) og "N.F.S. Grundtvig: Tag det sorte kors fra graven" (2012).

Den klassiske filolog Anders Bjørn Drachmann tager os med tilbage til den allertidligste kristendom og fortæller om dens udvikling og forgreninger. Bogen, der oprindeligt udkom i 1919, beskriver jødedommen, der ligger til grund for kristendommen, og fortæller om den måde, den nye religion voksede ud af den gamle og ændrede sig igennem århundrederne.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

"Den mand, der skabte islam, var en araber. Araberne tilhører den semitiske folkeæt; alle de tre store religioner, der har læren om Guds enhed (monoteismen) som grundsætning, jødedommen, kristendommen og islam, er fremstået blandt folkeslag af denne æt."I takt med at den islamiske verden blev mere og mere forbundet med den vestlige, begyndte folk i Danmark i starten af 1900-tallet at interessere sig for islam og religionens følgere. Filolog og forfatter Johannes Østrups bog er en spændende og lettilgængelig præsentation af islamisk religion, kultur og historie. Bogen handler blandt andet om arabernes religion før islam, om Muhammeds liv og tanker, om de islamiske dogmer samt synet på familie, videnskab, skilsmisse og kunst.Bogen udkom første gang i 1914 og giver både et spændende indblik i islams historie og et billede af synet på andre religioner og andre kulturer generelt på denne tid.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

Professor og teolog P.G. Lindhardt formåede gennem sine utallige foredrag og prædikener på mange måder at vække en ellers hensygnende religiøs debat i Danmark. Snarere end at samle sig en større skare tilhængere ønskede han at stille det enkelte menneske over for væsentlige spørgsmål inden for så forskellige områder som det evige liv og diskussionen om et europæisk fællesmarked."Påskud og prædikener" indeholder seks af Lindhardts foredrag og seksten af hans prædikener. Bogen udkom første gang i 1963.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Den kristne kirkes forestilling om helvede har rødder helt tilbage i oldtiden, og i middelalderen udvikledes den til det, vi kender i dag. I "Helvedesstrategi" ser professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt nærmere på kirkens begreber om helvede gennem tiden og især på, hvad man har brugt dem til. Bogen udkom første gang i 1964.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I "Oldkirkens gudsbillede", der udkom første gang i 1988, viderefører den danske kirkehistoriker Helge Haystrup sit arbejde fra "Kristusbekendelsen i oldkirken". Haystrup ser nærmere på nogle af oldkirkens vigtigste teologer og på kampen for klarhed i det kristne gudsbegreb.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Præst og forfatter Carl Koch fortæller i digte og essays om den situation, verden befandt sig i i 1918, hvor Første Verdenskrig endnu raserede verden, og den spanske syge greb fat om befolkninger verden over. Hans smukke budskab om nødvendigheden af næstekærlighed og forståelse i livets sværeste situationer giver genklang over et århundrede efter bogens udgivelse i 1918.Carl Koch (1860-1925) var dansk præst og forfatter. Han blev uddannet cand.theol. i 1884 og arbejdede som lærer ved Birkerød Latinskole, før han blev kapellan og senere valgmenighedspræst. Carl Koch har skrevet en lang række bøger om blandt andet Goethe, Brorson, Kierkegaard og Jesu lignelser.

Norditalien er fuld af spændende gamle kirkeanlæg, og i "Oldkristne kirker og koncilier", der udkom første gang i 1989, præsenterer kirkehistoriker Helge Haystrup os for nogle af dem. Han tager blandt andet læseren med til Aquileia, Brescia og Concordia, når han søger at påvise sammenhænge mellem de ældste kristne kirkeanlæg og de forskellige former for gudstjeneste, der fandt sted i dem. Bogen byder også på en grundig indføring i den gamle kirkes organisation og de for kirkehistorien så betydningsfulde økumeniske koncilier.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Et godt stykke inde i voksenlivet og efter at have fået sit barn vælger Razan El-Nakieb at begynde at gå med tørklæde. Hun har aldrig fortrudt, selvom hun er blevet råbt efter på gaden. Den kompromisløse tro på Islam er dominerende i Razans liv, hvilket er et bevidst valg, som hun mener, gør hende både lykkeligere og til et bedre menneske.Medvirkende: Razan El-NakiebProducer/klipper/journalist: Laura Dybdahl AndersenCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontDanmark anno 2020 må siges at være præget af individualisme og jagten på hver vores lykke og selvrealisering. Der er dog nogle, der lader deres liv styre af noget større end dem selv. I podcastserien "De som tror" taler journalist Laura Dybdahl Andersen med en håndfuld kvinder, der tilknytter sig hver sin religion og trosfællesskab. Her fortæller kvinderne om deres tro og om, hvordan den fylder i hverdagen på godt og på ondt.Medvirkende: SkiftendeVært og tilrettelægger: Laura Dybdahl AndersenCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontLaura Dybdahl Andersen er uddannet journalist og kommunikatør fra Roskilde Universitet og arbejder som projektleder.

Lærke Lysemose Christensen er praktisernede kristen og vil Gud mere end noget andet. Lærke åbner op og fortæller om en svær episode, hvor Gud hjalp hende ved at tale til hende, så hun forstod og fandt mening.Medvirkende: Lærke Lysemose ChristensenProducer/klipper/journalist: Laura Dybdahl AndersenCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontDanmark anno 2020 må siges at være præget af individualisme og jagten på hver vores lykke og selvrealisering. Der er dog nogle, der lader deres liv styre af noget større end dem selv. I podcastserien "De som tror" taler journalist Laura Dybdahl Andersen med en håndfuld kvinder, der tilknytter sig hver sin religion og trosfællesskab. Her fortæller kvinderne om deres tro og om, hvordan den fylder i hverdagen på godt og på ondt.Medvirkende: SkiftendeVært og tilrettelægger: Laura Dybdahl AndersenCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontLaura Dybdahl Andersen er uddannet journalist og kommunikatør fra Roskilde Universitet og arbejder som projektleder.

I denne episode fortæller Stella Vainer Wegloop, hendes mor, Mette Vainer Wegloop, og hendes mormor Silja Vainer om deres liv som jøder fra hver deres perspektiv i tre generationer. Selvom kvinderne ser forskelligt på det, så tegner der sig et billede af, at jøderne stadig lever med en vis frygt i Danmark, hvor antisemitismen stadig kan mærkes.Medvirkende: Stella Vainer Wegloop, Mette Vainer Wegloop og Silja VainerProducer/klipper/journalist: Laura Dybdahl AndersenCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontDanmark anno 2020 må siges at være præget af individualisme og jagten på hver vores lykke og selvrealisering. Der er dog nogle, der lader deres liv styre af noget større end dem selv. I podcastserien "De som tror" taler journalist Laura Dybdahl Andersen med en håndfuld kvinder, der tilknytter sig hver sin religion og trosfællesskab. Her fortæller kvinderne om deres tro og om, hvordan den fylder i hverdagen på godt og på ondt.Medvirkende: SkiftendeVært og tilrettelægger: Laura Dybdahl AndersenCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontLaura Dybdahl Andersen er uddannet journalist og kommunikatør fra Roskilde Universitet og arbejder som projektleder.

Da Søren Kierkegaard i december 1854 indledte sit angreb på den danske folkekirke og den "officielle" kristendom, tog Grundtvig straks til genmæle. Det fremgår tydeligt at hans prædikener fra kirkeåret 1854-55, præsenteret i bogen "Konfrontation", også af P.G. Lindhardt. Men Grundtvigs prædikener fra 1855-56 giver derimod indtryk af, at han i dette kirkeår efterhånden ryster Kierkegaard af sig, bliver "sig selv" igen og holder en lang række markante og højst originale prædikener, hvori samtidens teologiske og kirkepolitiske problemer genspejles. I "Regeneration" præsenterer professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt Grundtvigs prædikener fra kirkeåret 1855-56. Bogen udkom første gang i 1976.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.