Philosophy of religion

In den homerischen Epen sind sie zentrale Charaktere, die interagieren, zürnen, toben, sich den Menschen zeigen und die Geschicke der Helden lenken und umlenken: die Götter. Sie sind unsterbliche Versionen menschlicher Gefühle, Lüste, Laster. Sind diese epischen Gestalten aber die einzige antike Version von ›Gott‹? Anthony Kenny schildert in diesem Hörbuch, was sich hinter dem Gottesbegriff in den Gedankenwelten der großen Philosophen des Altertums verbarg. Er schildert Xenophanes' Theologie, die sich mit satirischer Bissigkeit gegen Homers Götterbilder wendet, legt dar, was Sokrates und Platon die Frömmigkeit bedeutete, bringt dem Hörer Aristotels' Konzept des ›unbewegten Bewegers‹ nahe, entwirft die Götterwelten Epikurs und der Stoiker, macht einen Abstecher zur Astrologie im alten Rom und gelangt schließlich zum Höhepunkt der philosophischen Theologie der Antike - zu Plotin und seinem Gedanken der Trinität. Ein Hörbuch, in dem es buchstäblich ums Ganze geht.

Beginnend mit einem Brief an Papst Leo X., datiert auf das Jahr 1519, in dem die 38jährige Lucrezia Borgia in der Gewissheit des herannahenden Todes um die "heilige Benediktion" für ihre "arme Seele" bittet, endet die Sammlung mit einem Text des Japaners Kawaguchi, der 1985 bei einem Flugzeugabsturz ums Leben kam. Den Brief an seine Kinder, auf einen Zettel geschrieben, fand man in den Händen des Toten. Zwischen diesen Polen liegt die Spannweite einer facettenreichen Auswahl, deren Aufmerksamkeit sich auch auf Abschiedsbriefe von Menschen richtet, die im Widerstand gegen den Nationalsozialismus ihr Leben ließen. Ein faszinierendes und anrührendes Hörerlebnis.

Martin Buber (1878-1965) war wie kaum ein anderer Religionsphilosoph von dem Gedanken eines „humanistischen Judentums" beseelt – eines Judentums, das sich nicht mit dem nationalen Gedanken begnügt, sondern von menschlich-religiöser Erneuerung geprägt ist. Dieses Hörbuch nimmt die HörerInnen auf eine Reise durch das wechselhafte Leben Bubers mit und lässt nachempfinden, wie es zu dem Konzept des „humanistischen Judentums" gekommen ist und wie Bubers weiteres Leben von ihm geprägt wurde. Dabei widmet es sich im zweiten Teil ausführlich dem „dialogischen Prinzip", einem zentralen Aspekt der menschlich-religiösen Erneuerung. Anhand des Hauptwerks „Ich und Du" von 1923 wird der Frage nachgegangen, was eine wirkliche Beziehung ausmacht – eine wirkliche Beziehung nicht nur zum Mitmenschen, sondern auch zu anderen Lebewesen und zu Gott. Gerade in der heutigen schnelllebigen und oftmals auch oberflächlichen Welt ist diese Frage von hoher Aktualität.

I Det Gamle Testamente betegner ordet sabbat en bestemt dag, hvor israelitterne skal overholde visse regler, som er givet af Jahve, og som indskærpes med den største alvor.Men hvad er den historie og oprindelse? Det giver teolog og professor i Det Gamle Testamente et indblik i.Aage Bentzen (1894-1953) var dansk teolog og professor i Gamle Testamente ved Københavns Universitet fra 1929. Bentzen opbyggede et omfattende forfatterskab, forfattede kommentarer til en række gammeltestamentlige skrifter som monografier og lærebøger, deriblandt tobindsværket "Indledning til Det gamle Testamente" (1941). Efter 2. Verdenskrig var han en af initiativtagerne til oprettelsen af The International Organization of Old Testament Studies, som udgiver tidsskriftet Vetus Testamentum. Bentzen var organisationens første præsident.

Aldous Huxleys bog "Den evige filosofi" består af små uddrag fra mindre kendte og svært tilgængelige tekster, der tilsammen og tilsat forfatterens egne kommentarer beviser, at de spørgsmål og begreber, der har optaget menneskene gennem årtusinder, har været bemærkelsesværdigt ens verden over. Tanken om en gud, budskabet om næstekærlighed, overvejelserne om menneskets bestemmelse går igen på tværs af kulturer og århundreder."Den evige filosofi" indeholder tekster af bl.a. William Law, Augustine Baker og Jean Pierre Camus og er en uundværlig håndbog for det moderne tænkende menneske, der interesserer sig for livets store spørgsmål.Aldous Huxley (1894-1963) var en engelsk forfatter og filosof, der er bedst kendt for sin dystopiske roman "Fagre nye verden" og essayet "Erkendelsens døre", som fortæller om hans personlige oplevelser med psykedeliske stoffer. Aldous Huxley interesserede sig for forskellige emner som etik, politik og mysticisme og skrev både romaner, noveller, digte, rejseskildringer, essays, prosa og filmmanuskripter.

Ved at fortæller sin historie i Biblen og den kirkelige forkyndelse fortæller Gud også menneskenes historie og bringer dermed mening ind i en verden, hvor absurditeten råder.Synspunktet danner grundlag for den teologiske tænkning, som Johannes Sløk oprindeligt lagde frem element for element i "Teologiens elendighed" (1979), "Det religiøse sprog" (1981), "Den kristne forkyndelse" (1983) og "Da Gud fortalte en historie" (1985).I "Guds fortælling – Menneskenes historie" samles elementerne for første gang i ét bind.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie."Et hovedværk i det tyvende århundredes tænkning." – Biskop Kjeld Holm

Kristendommen opfattes som en historie, en overraskende, umulig historie, en historie, Gud selv fortalte gennem et faktisk menneskeliv – Jesu liv på Jorden – og som er blevet til den fortalte historie, man møder i de fire evangelier. Men for at forstå, hvorledes kristendommen kan være en af Gud fortalt historie, kræves en bedre forståelse af, hvorledes sproget behersker ethvert menneskes levnedsløb. Mennesket må forstå sig selv som menneske, og det er samtidig forudsætningen for, at mennesket kan forstå og blive ét med den historie, Gud fortalte.Professor Johannes Sløks bog "Da Gud fortalte en historie" slutter sig nøje til hans tidligere udgivelser "Det religiøse sprog" og "Den kristne forkyndelse". Det er dog ikke en fortsættelse af disse to bøger, men et forsøg på at vende tilbage til spørgsmålet om den religiøse sandhed og kristendommens særpræg.

På Johannes Sløks 80-årsfødselsdag kan man se tilbage på et forfatterskab, der i sin spændvidde og dybde fremdeles er et vægtigt indlæg i en aktuel filosofisk og teologisk debat.De foreliggende afhandlinger og essays har indtil nu kun været tilgængelige i snævre sammenhænge. De dækker ikke alene en årrække, men også de vigtigste sider af Johannes Sløks filosofiske, teologiske og idehistoriske forskning: et miniportræt af et vældigt forfatterskab."80 år med Gud" henvender sig til enhver, der gider tænke over, hvad det egentlig vil sige at være menneske, når nu udgangspunktet er, at mennesket ikke uden videre passer ind i verden, ligesom det ikke uden videre er, hvad det er.

Johannes Sløk påviser, at den kristne forkyndelse knytter myte og historisk begivenhed sammen til en paradoksal enhed, og han demonstrerer, hvad det derfor vil sige at leve som kristen i verden. Hemmeligheden er, at det enkelte menneskes historie bliver ét med en utrolig historie, Guds historie som menneske. Den hemmelighed har radikalt ændret vilkårene for menneskeliv.

"Forholdet til Gud kan aldrig træde i stedet for eller erstatte forholdet til ‘verden‘, thi det er slet ikke i den forstand af ordet noget forhold, men et forholds forudsætning og dermed gylddiggørelse."I "Da Kierkegaard tav" undersøger Johannes Sløk Søren Kierkegaards eksistentialisme i forhold til Gud og verden og de grundlæggende problemer, der opstår mellem det kristne livssyn og det at være menneske.

Isaac Newton er bedst kendt for sit naturvidenskabelige hovedværk Philosophia naturalis principia mathematica (Fysikkens matematiske principper) fra 1687, som revolutionerede videnskaben og verdenssynet i det 17. århundrede og har bevaret en uforlignelig indflydelse helt op til i dag. Mindre kendt er Newtons store virke inden for historien og teologiens virke, hvor han forsøgte at forene historie og kosmologi under et religiøst verdensbillede. Først i det 20. århundrede begyndte man for alvor at forske i denne anderledes side af den banebrydende videnskabsmands karriere, og det har fået verden til at se ham i et helt nyt lys. Carl Henrik Kochs skildring af denne nye disciplin inden for Newton-forskning er den første danske redegørelse af disse nye opdagelser.

Filosofi, der er til at forstå. Målrettet undervisningen i livsfilosofi og etik i faget kristendomskundskab. Materialet består af en elevbog og en omfattende vejledning og teoretisk indføring. Vejledningen indeholder baggrundsstof til hvert enkelt afsnit i elevbogen samt forslag til arbejdet og samtalen i klassen. Desuden gives en grundig indføring i livsfilosofi/eksistentialisme, de historiske og filosofiske forudsætninger samt eksempler på, hvordan filosofien har udmøntet sig i ungdomslitteratur, digte og sangtekster. Materialet kan også anvendes i danskundervisningen.