History of religion

”I den protestantiske verden har der i nyere tid ofte hersket strid om forståelsen af det gamle testamente. I forrige århundrede var det først og fremmest resultaterne af de historisk-kritiske undersøgelser, man diskuterede; og det kom ofte til skarpe meningsudvekslinger mellem dem, der gik ind for de nye videnskabelige standpunkter, og dem, der ville forsvare de traditionelle anskuelser.”Kristendommen har til enhver tid været til debat, og det nye såvel som det gamle testamente er blevet fortolket og diskuteret på utallige forskellige måder. Professor i teologi Holger Mosbech har samlet en række af sine taler, artikler og debatindlæg om nogle af de vigtigste emner inden for teologien i første halvdel af det tyvende århundrede.Bogen beskæftiger sig med alt fra de nyere bibelske papyrusfund til synet på kristendommens rolle eller mangel på samme i krigstid. Den udkom første gang i 1941.Niels Holger Søren Larsen Mosbech (1886-1953) var en dansk teolog og professor i nytestamentlig eksegese. Han stod bag en lang række bøger om kristendom og blev i 1934 Ridder af Dannebrog. Holger Mosbech modtog i 1911 Københavns Universitets guldmedalje og i 1947 Dannebrogsordenens Hæderstegn.

Mange mennesker i den vestlige verden føler et stadig stigende behov for meditation og stilhed. Det er ikke bare resultatet af en modestrømning, men en bevidst reaktion på samfundsudviklingen, hvor mennesket tager afstand fra larm og jag og søger tilbage til de tabte værdier.Men man behøver ikke at søge mod Østens mystik og religioner for at lære at meditere. Meditation har været en del af kristendommen i godt to tusind år – i det protestantiske Nordeuropa har vi bare glemt det. I ”Kristen meditation i 2000 år”, der udkom første gang i 1982, giver Rolf Slot-Henriksen et omfattende indblik i den kristne meditations historie, udvikling og metoder.Rolf Slot-Henriksen (1951-2012) var sognepræst og grundlægger af Grundlovsforeningen Dansk Kultur, som han var formand for frem til sin død. Som forfatter har han skrevet adskillige bøger og artikler om blandt andet døden, nærdødsoplevelser, kristendom og dansk kultur.

I århundreder har Santiago de Compostela, der ligger i det allervestligste Spanien ud til Atlanten, været valfartssted for pilgrimme fra hele Europa, der ønsker at besøge den hellige St. Jakobs grav. Men hvordan endte apostlen Jakob, der blev halshugget i Jerusalem, med at blive begravet i Spanien? Og hvorfor var lige netop hans grav, der lå et så ufremkommeligt og afsides et sted, et så yndet mål for en pilgrimsrejse?Tue og Bodil Gad fortæller om pilgrimmenes lange og besværlige rejse til Jakobsland, om apostlens egen historie og om hans betydning for de mange, der valfartede til hans grav.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Historians have extensively studied the Old and New Testaments and used the scriptures to trace the rise of one of the world's earliest civilisations.Although it's difficult to confirm the stories in the Bible from a historical perspective, it's possible that myths originated from real events. This is why geologists are investigating the truth about the Flood and Noah's Ark, meteorologists and biologists are trying to understand the ten plagues that affected Egypt, and biblical scholars are searching for evidence of catastrophes that might have destroyed the cities of Sodom and Gomorrah.A book discussing the mysteries of the Bible is speculative but thought-provoking. And it suggests that science and faith may be more closely related than one might think.World History invites you on a fascinating journey to bygone eras, allowing you to explore the greatest events in history. Take a trip back in time - to the frontlines of World War 2, to the Viking raids, and to the religious rituals of ancient Egypt. World History is for everyone who would like to know more about the exciting and dramatic events of the past.

”Den kristnes forhold til Gud og Kristus forbliver ikke uden følger. Kierkegaard kaldte dem afdøen fra verden og fra sig selv, de tidligere kristnes askese.De personlige følger af den kristnes liv viser sig ved glæde og lidelse. For denne konstatering har Kierkegaard fundet en lang række i kristenlivets historie.””Kierkegaard i kristenlivets historie” undersøger Kierkegaards opfattelse af Kristi efterfølgelse, som består af de livsholdninger, man kan læse om i Det nye testamente. Marie Mikulová Thulstrup beskriver Kierkegaards forståelse af begrebet ’den enkelte’ og begrebet ’verden’, som man som individ må forsøge at manøvrere i. Bogen udkom første gang i 1991.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Tænker man sig en uhyre trekant med hjørnerne i Hawaii, Påskeøen og New Zealand, så har man omtrent det område, der kaldes Polynesien, spredte øgrupper som næsten forsvinder i Stillehavets vandmasser. Øerne beboedes, da de blev opdaget – som vi siger – af folk, der umiddelbart var nær beslægtede. Man fandt dem af samme legemstype, smukke og kraftigt byggede. Deres sprog var nær beslægtede, næsten dialekter af ét og samme sprog. Også i ydre kultur sprang mange ligheder straks i øjnene. De kaldes derfor under ét Polynesien.”Religionshistoriker J. Prytz-Johansen fortæller om de religiøse og kulturelle skikke hos maorierne på New Zealand og zunierne i det sydlige USA. Selvom de to folkeslag lever langt fra hinanden, er der mange spændende overlap i deres religioner og traditioner.Bogen udkom første gang i 1962 og er udgivet med datidens sprogbrug.Jørgen Prytz-Johansen (1911-1989) var en dansk religionshistoriker og forfatter, der er særligt kendt for sin forskning inden for naturreligioner hos polynesiske folkeslag. Inden sine studier i religionshistorie tog J. Prytz-Johansen en kandidat i teoretisk fysik, hvilket gjorde hans vidensfelt usædvanligt alsidigt. Han var professor i religionshistorie ved Københavns Universitet fra 1966-1981 og udgav en lang række bøger og artikler i løbet af sin karriere.

Teolog Lone Fatum fortæller om Filipperbrevet og Brevet til Filemon, som vi kan læse om hos apostlen Paulus i Det Nye Testamente. I bogen fortolker hun det bibelske skrift ud fra dets samtid og det samfund, det er skrevet i, men beskriver også, hvilken relevans denne del af Bibelen har for mennesker i vore dage.“Filipperbrevet og Brevet til Filemon fortolket” udkom første gang i 1998.Lone Fatum (f. 1941) er teolog og har været lektor i Det Nye Testamentes Eksegese på Københavns Universitet i perioden 1981-2008. Hun har i mange år været en stor stemme i debatten om kristendommens og folkekirkens rolle i det moderne samfund og er blandt de mest toneangivende danske teologer i spørgsmål om køn og feminisme.

Kønsdiskrimination ses overalt i både Det Gamle og Det Nye Testamente. I ”Kvindeteologi og arven fra Eva” gennemgår teolog og debattør Lone Fatum Det Nye Testamente ud fra et kvindeteologisk synspunkt og beskriver, hvordan kønsdiskrimination og kristustro historisk set har hængt sammen – og hvor meget strukturel kønsdiskrimination der endnu hænger ved i teologien og kirken ved bogens oprindelige udgivelse i 1992.”Kønsdiskrimination i dag ligner måske ikke uden videre den, vi møder i Det Nye Testamente; men det afgørende er, at det stadigvæk er en betydningsfuld forudsætning, at det at være kvinde er defineret af en mangel, fordi det er manden, der er den menneskelige norm.”Lone Fatum (f. 1941) er teolog og har været lektor i Det Nye Testamentes Eksegese på Københavns Universitet i perioden 1981-2008. Hun har i mange år været en stor stemme i debatten om kristendommens og folkekirkens rolle i det moderne samfund og er blandt de mest toneangivende danske teologer i spørgsmål om køn og feminisme.

Der findes en spænding mellem to religiøse grundkræfter, som kan iagttages i alle højere religioner – nemlig mellem menneskets trang til at finde et fast punkt, hvor der kan findes kraft, hvile og frelse, og det lige så menneskelige behov for løsrivelse, bevægelse, frie baner, åndelig stræben og personlig udvikling.Præsten og profeten – kamp og forsoning og atter kamp mellem tempelkult og personlig fromhed, statskultus og filosofi, kirke og reformator.I denne bog giver den danske religionshistoriker Edvard Lehmann et indblik i modsætningen mellem stedbundetheden i gudsdyrkelsen og profetens uafhængighed.”Stedet og vejen” udkom første gang i 1918.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

Hvad kom først? Monoteismen eller polyteismen? Fra romantikken og op gennem 1800-tallet argumenterede flere historikere og filosoffer for en urmonoteisme, der senere udviklede sig til flergudsdyrkelse for så igen at snævre ind til tilbedelsen af én gud. I dette lille skrift søger religionshistoriker Edvard Lehmann at tilbagevise idéen om en urmonoteisme, da al forskning viser, at en sådan ikke kan have eksisteret.”Hedensk monoteisme – Bidrag til gudsbegrebets historie” udkom første gang i 1897.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

Det ottende århundrede f.Kr. var i jødernes historie en særlig interessant og betydningsfuld tidsperiode, idet det prægedes af fire profetskikkelser: Amos og Hoseas, Esaias og Mika. I denne bog dykker den danske teolog Axel Malmstrøm ned i historien om profeten Amos og hans budskab. ”Under Guds dom” udkom første gang i 1934.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

Johannes Døberen er en spændende skikkelse i verdenshistorien og den kristne fortælling. I denne bog giver den danske teolog Axel Malmstrøm et indblik i Johannes Døberens liv og budskab. ”Johannesrøsten” udkom første gang i 1931.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

”En profet, hvis forkyndelse kun består af banaliteter, overlever ikke. Sker det alligevel, er det blot, fordi han ved sin ynkelighed og usselhed kan bruges til at fremhæve den sande store profets herlighed – som Devadatta Buddhas og Musajlima Muhammeds. Men heller ikke den store profets budskab i dets revolutionerende egenart og nyhed vokser ud af intet. Det har en baggrund, og det er en af religionshistoriens fornemste opgaver at finde den og forstå den. Det gælder også og ikke mindst arabernes store profet og gudsmand Muhammed.”Islam er den nyeste af de store verdensreligioner, men den er vokset ud af flere årtusinder gamle skikke og kulturer i Mellemøsten og det vestlige Asien. Filolog Jes Peter Asmussen har i årtier beskæftiget sig med islam og udgiver her en lang række interessante tekster om den spændende religion, der i dag er en stor del af det multikulturelle danske samfund. Bogen udkom første gang i 1972.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

”’Når vi nu er af Guds slægt…’ illustrerer gnosticismen som den senantikke hellenistiske kulturs farligste udfordring til den unge, svagt organiserede kristne kirke, men linjerne trækkes hele tiden længere op igennem historien, for – med bogens afsluttende citat: ’Gnostisk’ vil til enhver tid en kristendomsforståelse være, der søger at løsrive kristendommen fra historien og at gøre den til en almen livsfilosofi’.”Da kristendommen begyndte at spire i det første århundrede e.Kr. var gnosticismen den største trussel mod det, der senere udviklede sig til den kristendom, vi kender i dag. Gnosticismen havde mange ligheder med den traditionelle kristendom, og dog er den i sit fokus på mystisk erkendelse og indsigt, dens forestilling om kampen mellem lys og mørke, sjæl og legeme meget anderledes end vor tids kristendom.Filolog Jes Peter Asmussen beskriver gnosticismen og dens forhold til kristendommen. Bogen gengiver gnostiske legender, fortæller om trosretningens historie og placerer den i forhold til de andre verdensreligioner.Bogen udkom første gang i 1978.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

Det betydningsfulde fund af gnostiske skrifter, der i 1945 blev gjort ved byen Nag Hammadi i Nildalen i Egypten, vakte med rette stor opmærksomhed, da det rige skriftfund gav nye kilder til studiet af gnosticismen og oldkirkens historie.Søren Giversens ”Sandhedens evangelium” handler om dette fund og byder i øvrigt på en oversættelse til dansk af den første af de koptiske tekster. Bogen udkom første gang i 1957.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

Martin Luther var ikke bare hovedkraften bag reformationen og opbygningen af den protestantiske tradition. Han har også haft enorm betydning for hele det menneskesyn, der kom til at dominere renæssancen i Europa. I ”Martin Luther. Erkendelse og formidling” spørger teolog Jan Lindhardt, hvilket menneskesyn der var fremherskende inden renæssancen, og hvordan Luther gjorde oprør mod det. Bogen udkom første gang i 1983.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

Hvad er mystik? Og hvad er en mystiker, ikke mindst? Både små og store trosretninger vrimler med dem, og i ”Mystik i hedenskab og kristendom” giver den danske religionshistoriker Edvard Lehmann et indblik i emnet – fra kinesisk, indisk og persisk mystik og frem til mystikken hos blandt andet Luther.Bogen udkom første gang i 1921.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

I årtusinder har kulturer verden over kæmpet mod kræfter, som står det gode imod. Bogen om djævle og dæmoner tager os med på en færd i Den Ondes imperium med den hensigt at kigge ham – og os selv – i kortene. Modstanderen, Bagvaskeren, Fristeren, Løgnens Fader, Fanden, Djævelen: Kært barn har mange navne og ansigter. Hans hær af hjælpere, dæmonerne, ligeså. Vi har lært dem at kende i deres utallige forklædninger. Vi møder dem ikke kun i religionernes verden, men også i myter og folketro, i moderne kunst og litteratur – og i vor hverdag.Det fortælles, at Fanden er på færde overalt, men at han hader lyset. Bogen ”Djævle og dæmoner”, der udkom første gang i 1995, bringer ham for dagen og stiller ham til skue for enhver.Elisabeth Uldall Pelch (f. 1942) er forfatter og cand.theol. Hun har blandt meget andet været sognepræst i Skovshoved og Holte, arbejdet med kulturstof på radio og TV, været teaterkonsulent og holdt kurser og foredrag. Siden 1992 har hun levet af sin forfattervirksomhed.

I ellevte bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins hermeneutik ved blandt andet at indvie læseren i de hovedsageligt franske arbejder om Augustins skriftudlægning og ved at belyse kirkefaderens egen hermeneutik i værket ”Om oplæring i kristendom”.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 værker. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historie og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historier og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Thomasevangeliet er en del af de 13 papyrusskrifter med 52 religiøse og filosofiske tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten. Den danske professor Søren Giversen oversatte som den første teksten i slutningen af 1950’erne. Siden har teksten, der menes at stamme fra omkring år 100, været genstand for intens interesse blandt historikere og teologer. Teksten i denne bog er en revideret udgave af Søren Giversens oprindelige oversættelse fra 1959.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøder fortæller i sin bog om Martin Luthers liv, efter han blev ekskommunikeret af den katolske kirke i 1521 og gjort fredløs for sin kritik og forsøg på at reformere kirken. Allerede samme år begyndte han at oversætte Bibelen til tysk for at gøre det muligt for de ikke-latinkyndige troende at forstå Guds ord. Hans kamp for at reformere kristendommen i Europa var imidlertid først lige begyndt, og han måtte gå op imod nogle af tidens mest magtfulde skikkelser og de mest rodfæstede traditioner for at få protestantismen indført.Bogen udkom første gang i 1904 og er en efterfølger til "Martin Luthers liv og gerning til 1521", som udkom året før.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Filipsevangeliet er navnet på et apokryft skrift, der sammen med en række andre tekster blev fundet nær byen Nag Hammadi i Egypten i 1945.Den danske teolog Søren Giversen giver her en introduktion, før han præsenterer læseren for en dansk oversættelse af den koptiske tekst. Bogen udkom første gang i 1966.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøders bog fortæller om Martin Luthers liv fra hans fødsel i Eisleben i Tyskland i 1483 og op til han i 1521 blev ekskommunikeret af den katolske kirke og erklæret fredløs. Bogen beskriver Luthers oplevelser, da han som helt ung kom til Rom og så, hvor syndigt og dekadent kirkens spidser levede. Den beskriver hans kamp mod aflad og korruption i kirken og hans forgæves forsøg på at reformere den katolske kirke, der til sidst endte med, at han blev ekskommunikeret og valgte at bruge sin nye position til at grundlægge protestantismen.Bogen udkom første gang i 1903.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Året er 1180, og Absalon er blevet indsat som ærkebisp – det højeste kirkelige embede i Norden – med sæde i Lund, Skånelandets vigtigste by.Gennem mere end to årtier har fosterbrødrene Absalon og Valdemar den Store – som henholdsvis bisp i Roskilde og konge over Danmark – gjort sig store bestræbelser på at knytte hidtil usete bånd mellem kirke og rige. Målet er at befæste både kirke og kongemagt som urørlige bastioner i en fælles og særdeles effektiv magtudøvelse.Opgaven synes at lykkes over al forventning, og med Absalon placeret som ærkebisp, er det nu endelig også muligt at udrulle magten over Danmarks mest genstridige landsdel.Men først skal en munk flygte fra et lille kloster på Eskildsø allerede 14 år tidligere …”Munken” er en fortsættelse af ”Herrens vilje” fra 2011. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig.Søren Mogensen er en dansk forfatter. Han står blandt andet bag de historiske romaner ”Herrens vilje” og ”Munken”, der begge er inspirerede af virkelige historier fra danmarkshistorien.

"Græsk religion er med sin polyteisme præget af mangfoldighed, og der er ingen kanoniske skrifter eller professionel præstestand til at fastlægge en lære som den rette. Alligevel kan man tale om en enhed, der udgør en fælles baggrund for alle antikkens skribenter, og som man må kende, hvis man vil forstå deres udsagn om religiøse forhold."Græsk religion bestod af en mangfoldighed af lokale kulturer og myter, men ved siden af de lokale varianter fandtes der alment accepterede forestillinger om verdens tilblivelse, om guderne og om menneskelivets vilkår. "Hellas i klassisk tid" fortæller om den kulturelle og religiøse periode i det gamle Grækenland fra Homer i ca. 8. årh. f.Kr. til Alexander den Stores død i 323 f.Kr.Bogen udkom første gang i 1997 og er en del af serien "Verdensreligionernes hovedværker".Vagn Duekilde er en dansk forfatter og oversætter. Han står blandt andet bag bogen "Hellas i klassisk tid" om det gamle Grækenlands religion og kultur samt oversættelsen af Georges Dumézils "De nordiske guder".

Buddhismen spredtes fra Indien til Kina via Silkevejen i vor tidsregnings begyndelse, og i de følgende århundreder bredte den sig videre til Korea og Japan. I dag findes der mange forskellige skoler inden for den buddhistiske religion, og denne bog byder på et udvalg af oversættelser af koreanske og japanske buddhistiske tekster. "Korea og Japan. Buddhistiske tekster" udkom første gang i 1999.Henrik Hjort Sørensen er ph.d. i østasiatisk sprog og kultur og forsker i østasiatisk religionshistorie. Han har skrevet flere bøger og en lang række forskningsartikler om buddhisme og buddhistisk kunst og kultur.

Konur í Víngarðinum inniheldur tvö verk Guðrúnar Lárusdóttur (1880-1908). Systurminningar (1929) og Andleg starfsemi kvenna (1928). Fjalla verkin tvö um hlutverk og líf kvenna. Fyrra verkið ber titilinn Systurminning og segir frá Valgerði Lárusdóttur, söngkonu, prestsdóttur og systur Guðrúnar Lárusdóttur. Hún lærði söng í Kaupmannahöfn en veiktist ung af berklum. Hér segir Guðrún frá Valgerði og lífshlaupi hennar í nokkurs konar minningargrein. Andleg starfsemi kvenna er erindi sem Guðrún Lárusdóttir hélt á safnaðar- og rannsóknarnefndarfundi árið 1928. Þar stiklar hún á stóru um hlutverk kvenna í trúmálum þess tíma. Staða og hlutverk konunnar var eitt af ástríðumálum Guðrúnar Lársudóttur og ber þetta rit þess merki að henni þótti samferðakonur sínar sinna mikilvægu samfélagslegu hlutverki. Hér veitir hún lesendum innsýn í líf samtímakvenna sinna og þeim þrautum sem tilveran bauð þeim upp á. Guðrún Lárusdóttir fæddist árið 1880 í Fljótsdal og lést í bílslysi árið 1938. Hún var einn afkastamesti kvenrithöfundur landsins um skeið og þótti andlát hennar mikill missir fyrir íslenska menningu. Fólk beið eftirvæntingarfullt eftir verkum hennar sem voru mikið lesin. Guðrún var önnur konan til að sitja á Alþingi, á ferli sínum lagði hún mikla áherslu á velferðarmál með því að beita sér fyrir styrkjum til kvennasamtaka. Einnig starfaði Guðrún sem fátækrafulltrúi Reykjavíkur um skeið. Frammistaða hennar í stjórnmálum var einstök, þegar hún sat á lista gaf hún út sína eigin stefnuskrá til að leggja áherslu á þau gildi og þær hugsjónir sem hún hafði umfram stefnu flokksins. Hún átti viðburðaríka ævi og lagði sig fram við að gefa til samfélagsins. Hún starfaði sem rithöfundur og skrifaði sextán verk yfir ævina, einnig þýddi hún verk úr dönsku, þýsku og ensku. Verk hennar bera þess merki að vera eftir konu með samfélagslegt innsæi.

Den klassiske filolog Anders Bjørn Drachmann tager os med tilbage til den allertidligste kristendom og fortæller om dens udvikling og forgreninger. Bogen, der oprindeligt udkom i 1919, beskriver jødedommen, der ligger til grund for kristendommen, og fortæller om den måde, den nye religion voksede ud af den gamle og ændrede sig igennem århundrederne.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.