Christianity

Den kristne kirkes forestilling om helvede har rødder helt tilbage i oldtiden, og i middelalderen udvikledes den til det, vi kender i dag. I "Helvedesstrategi" ser professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt nærmere på kirkens begreber om helvede gennem tiden og især på, hvad man har brugt dem til. Bogen udkom første gang i 1964.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Hvalfjödur, en kold vinteraften. En bekymret nabo banker på hos familien ved siden af, som ingen har set eller hørt fra i en uge, men får intet svar. Da han endelig får tvunget sig adgang gennem en bagdør, møder der ham et grumt syn. Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn kaldes til gerningsstedet for at undersøge en forbrydelse, som har udslettet en hel familie. Som opklaringen skrider frem, kommer isnende hemmeligheder om familien frem i lyset.Sort is er første bind af fire i serien af samme navn. Titlen henviser til det dødsensfarlige vejrfænomen, der opstår, når smeltet is eller sne igen fryser til og lægger sig som et usynligt, spejlglat lag på asfalten. I Sort is lurer farerne lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.

Frederik 7. er gået over i danmarkshistorien som den konge, der gav os Grundloven, men han var også en kontroversiel konge og en kompliceret person. Både som kronprins og som konge fulgte skandaler og ballade i hans kølvand. En af dem var vedvarende beskyldninger om, at han i virkeligheden var katolik – og dét var en grum anklage i det luthersk-evangeliske og stærkt antikatolske Danmark i 1800-tallet. Vi har historiker Jes Fabricius-Møller i studiet og sammen med ham diskuterer vi anklagerne om katolicisme; hvad betød de i den historiske samtid, var kongen selv medvirkende til at sende dem i omløb og hvorfor er det så vigtigt, at den danske monark ikke er katolik?Værter: Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Jes Fabricius-MøllerKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Det Nye Testamente, der beretter om Jesu undervisning, liv og død, er på mange måder det, der definerer den kristne tro. Men Det Gamle Testamente har også betydning for kristendommen, og den danske teolog Eduard Geismar redegør for hvilken i denne bog, der udkom første gang i 1934.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Kristendommens under – Jesu Kristi død og opstandelse – kan tolkes på mange måder, alt efter hvilket teologisk syn man lægger på det. I tredje del af "Stråler fra Kristi kors", der udkom første gang i 1907, går teolog Eduard Geismar i rette med den moderne teologi og unitarismens syn på det kristne under.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Kan vi mennesker opnå salighed alene ved at stræbe efter at gøre Guds vilje? Eller har vi brug for Jesus Kristus for at blive salige? Det spørgsmål stiller Eduard Geismar i første del af "Stråler fra Kristi kors", der udkom første gang i 1907. Her går han i dybden med udviklingen i retning af unitarismen og vigtigheden af korsets ord og gåde.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Foredraget "Krig og kristendom" blev holdt af den danske pastor Eduard Geismar i november 1917 ved et stort offentligt diskussionsmøde om netop dette tema. Geismar taler om den store krig, vi senere har givet navnet Første Verdenskrig, sat op over for kristendommen og om fredsbevægelsen og militærvæsenet. Foredraget udkom første gang på skrift i 1917.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

I "Det seksuelle livs etik", der udkom første gang i 1933, går Eduard Geismar i dybden med seksuallivet og den dertilhørende etik set ud fra et kristent perspektiv.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Som medlem af et menighedsråd under den danske folkekirke har man en række ansvarsområder, som det er vigtigt at være sig bevidst. Henning Asp-Poulsens bog "Medlem af menighedsrådet" indeholder en lang række praktisk information og forklaring af forskellige opgaver, man møder som medlem af et menighedsråd. Bogen ser både på økonomi, menighedsrådsmøder, kirkegårdsprotokol, klokkeringning samt præstens rolle i menighedsrådet."Medlem af menighedsrådet" udkom første gang i 1988. Der kan være sket ændringer i vedtægter og praksis siden da.Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.

I "Oldkirkens gudsbillede", der udkom første gang i 1988, viderefører den danske kirkehistoriker Helge Haystrup sit arbejde fra "Kristusbekendelsen i oldkirken". Haystrup ser nærmere på nogle af oldkirkens vigtigste teologer og på kampen for klarhed i det kristne gudsbegreb.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Præst og forfatter Carl Koch fortæller i digte og essays om den situation, verden befandt sig i i 1918, hvor Første Verdenskrig endnu raserede verden, og den spanske syge greb fat om befolkninger verden over. Hans smukke budskab om nødvendigheden af næstekærlighed og forståelse i livets sværeste situationer giver genklang over et århundrede efter bogens udgivelse i 1918.Carl Koch (1860-1925) var dansk præst og forfatter. Han blev uddannet cand.theol. i 1884 og arbejdede som lærer ved Birkerød Latinskole, før han blev kapellan og senere valgmenighedspræst. Carl Koch har skrevet en lang række bøger om blandt andet Goethe, Brorson, Kierkegaard og Jesu lignelser.

Norditalien er fuld af spændende gamle kirkeanlæg, og i "Oldkristne kirker og koncilier", der udkom første gang i 1989, præsenterer kirkehistoriker Helge Haystrup os for nogle af dem. Han tager blandt andet læseren med til Aquileia, Brescia og Concordia, når han søger at påvise sammenhænge mellem de ældste kristne kirkeanlæg og de forskellige former for gudstjeneste, der fandt sted i dem. Bogen byder også på en grundig indføring i den gamle kirkes organisation og de for kirkehistorien så betydningsfulde økumeniske koncilier.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

"Jeg er født, hvor Kirkeklokkeklangenover Præstegaardspavlunet lød,toned over Byen, over Vangen,og sin dybe Fred i Sjælen gød.Jeg er bragt i Morgengry til Daaben,jeg har faaet Aanden i mit Bryst,og nu seer jeg Himlen for mig aaben,mærker Vingeslag mod Lysets Kyst."Nicolai Bøgh har skrevet en perlerække af digte, der alle kredser om religion, kærligheden til Gud og den enorme betydning, kirken har haft i hans eget liv og i samfundet omkring ham. Digtene er oprindeligt udgivet i 1907 af Indre Mission og tegner et interessant billede af den religiøse vækkelse, der fandt sted her i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.Nicolai Bøgh (1843-1905) var dansk digter, lærer og personalhistorisk forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om store danske kulturpersonligheder heriblandt Elisabeth Jerichau-Baumann, Kamma Rahbek og Christian Winther. Bøgh blev udnævnt til både titulær professor og Ridder af Dannebrog som anerkendelse for sit litterære arbejde.

Et godt stykke inde i voksenlivet og efter at have fået sit barn vælger Razan El-Nakieb at begynde at gå med tørklæde. Hun har aldrig fortrudt, selvom hun er blevet råbt efter på gaden. Den kompromisløse tro på Islam er dominerende i Razans liv, hvilket er et bevidst valg, som hun mener, gør hende både lykkeligere og til et bedre menneske.Medvirkende: Razan El-NakiebProducer/klipper/journalist: Laura Dybdahl AndersenCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontDanmark anno 2020 må siges at være præget af individualisme og jagten på hver vores lykke og selvrealisering. Der er dog nogle, der lader deres liv styre af noget større end dem selv. I podcastserien "De som tror" taler journalist Laura Dybdahl Andersen med en håndfuld kvinder, der tilknytter sig hver sin religion og trosfællesskab. Her fortæller kvinderne om deres tro og om, hvordan den fylder i hverdagen på godt og på ondt.Medvirkende: SkiftendeVært og tilrettelægger: Laura Dybdahl AndersenCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontLaura Dybdahl Andersen er uddannet journalist og kommunikatør fra Roskilde Universitet og arbejder som projektleder.

Lærke Lysemose Christensen er praktisernede kristen og vil Gud mere end noget andet. Lærke åbner op og fortæller om en svær episode, hvor Gud hjalp hende ved at tale til hende, så hun forstod og fandt mening.Medvirkende: Lærke Lysemose ChristensenProducer/klipper/journalist: Laura Dybdahl AndersenCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontDanmark anno 2020 må siges at være præget af individualisme og jagten på hver vores lykke og selvrealisering. Der er dog nogle, der lader deres liv styre af noget større end dem selv. I podcastserien "De som tror" taler journalist Laura Dybdahl Andersen med en håndfuld kvinder, der tilknytter sig hver sin religion og trosfællesskab. Her fortæller kvinderne om deres tro og om, hvordan den fylder i hverdagen på godt og på ondt.Medvirkende: SkiftendeVært og tilrettelægger: Laura Dybdahl AndersenCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontLaura Dybdahl Andersen er uddannet journalist og kommunikatør fra Roskilde Universitet og arbejder som projektleder.

I denne episode fortæller Stella Vainer Wegloop, hendes mor, Mette Vainer Wegloop, og hendes mormor Silja Vainer om deres liv som jøder fra hver deres perspektiv i tre generationer. Selvom kvinderne ser forskelligt på det, så tegner der sig et billede af, at jøderne stadig lever med en vis frygt i Danmark, hvor antisemitismen stadig kan mærkes.Medvirkende: Stella Vainer Wegloop, Mette Vainer Wegloop og Silja VainerProducer/klipper/journalist: Laura Dybdahl AndersenCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontDanmark anno 2020 må siges at være præget af individualisme og jagten på hver vores lykke og selvrealisering. Der er dog nogle, der lader deres liv styre af noget større end dem selv. I podcastserien "De som tror" taler journalist Laura Dybdahl Andersen med en håndfuld kvinder, der tilknytter sig hver sin religion og trosfællesskab. Her fortæller kvinderne om deres tro og om, hvordan den fylder i hverdagen på godt og på ondt.Medvirkende: SkiftendeVært og tilrettelægger: Laura Dybdahl AndersenCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontLaura Dybdahl Andersen er uddannet journalist og kommunikatør fra Roskilde Universitet og arbejder som projektleder.

Da Søren Kierkegaard i december 1854 indledte sit angreb på den danske folkekirke og den "officielle" kristendom, tog Grundtvig straks til genmæle. Det fremgår tydeligt at hans prædikener fra kirkeåret 1854-55, præsenteret i bogen "Konfrontation", også af P.G. Lindhardt. Men Grundtvigs prædikener fra 1855-56 giver derimod indtryk af, at han i dette kirkeår efterhånden ryster Kierkegaard af sig, bliver "sig selv" igen og holder en lang række markante og højst originale prædikener, hvori samtidens teologiske og kirkepolitiske problemer genspejles. I "Regeneration" præsenterer professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt Grundtvigs prædikener fra kirkeåret 1855-56. Bogen udkom første gang i 1976.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Livets udspændthed mellem fødsel og død har sat sit præg på Doris Ottesens liv og trosliv. Kristendommen fortaltes og levedes ind i den unge Doris, der selv blev præget af troen som fortælling og som handling. Den grundtvig-koldske friskole stod for bibelfortællingen og senere sørgede Salmebogen og Højskolesangbogen for at kristendommen også blev sunget ind. Allerede ved konfirmationsalderen besluttede hun sig for at blive præst – og i samme åndedrag for ikke at ville konfirmeres. Dåbens livslange velsignelse behøvede ingen bekræftelse. Og præst det blev hun. Men en dag lagde hun kjolen fra sig igen, og blev den fortæller, hun også er. Vi følger, hvordan tro og liv danner parløb i Doris Ottesens tilværelse, og hvor hun henter glæde og styrke."Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Doris Ottesen (f. 1946) er forfatter, cand.theol. og tidligere præst. Hun er opvokset i et grundtvigsk frimenighedsmiljø. Hun har været præst i to sjællandske landsogne og siden på Frederiksberg i København. I 1988 tog hun sin afsked fra folkekirken for at beskæftige sig med litteratur. Fra 1995 til 2000 var hun lærer på Løgumkloster Højskole. Siden anmelder af teologisk litteratur og skønlitteratur, folkeoplyser, formidler og fortæller med speciale i genfortælling af store nordiske romanværker af Kerstin Ekman, Herbjørg Wassmo, Sigrid Undset, Selma Lagerlöf, Göran Tunström og Tage Skou-Hansen. Doris Ottesen har bl.a. udgivet "Barmhjertighed" (2009), "Hjemlængsel" (2016) og "Vestindiske spor" (2020).

Gennem ti artikler om kristendommens grundlag og om det kristne livs herlighed og glæde, ansvar og kampe, gør den danske teolog og kirkehistoriker Helge Haystrup op med tidens tendens til, at præster og menighedsråd engagerer sig i sager, der ikke umiddelbart har noget med det kristelige at gøre."Det gamle budskab. Indsigelse til opbyggelse" udkom første gang i 1985.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I "Kristusbekendelsen i oldkirken", der udkom første gang i 1979, går den danske kirkehistoriker Helge Haystrup i dybden med et af de mest centrale emner inden for den kristne dogmehistorie – bekendelsen til Kristus som enheden af Gud og menneske – og ser nærmere på, hvordan Kristusdogmet fik sin endelige udformning på en række dramatiske kirkemøder i løbet af 400-tallet.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Europæisk middelalder var præget af store folkevandringer og opbrud, og det satte også sit præg på kirken og kristendommen. I denne bog, der udkom første gang i 1976, giver kirkehistoriker Helge Haystrup et indblik i middelalderens kirke, Karl den Stores frankiske kejserrige, kampene mellem pavedømmet og de tyske kejsere og Anselm af Canterburys udformning af den kristne frelselære.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

De syv dødssynder var i middelalderens kristendom en samlet betegnelse for hovedsynderne; hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. I denne bog føjer Ole Hartling en 8. dødssynd fra vores egen tid til rækken: tingsliggørelse. Igennem bogens 10 kapitler belyser han områder, hvor mennesket ikke betragtes som en jævnbyrdig skabning, men som en ting, som et middel, som noget der kan/skal håndteres. Det kommer der et brutalt, magtgennemsyret og alt for rationelt menneske- og livssyn ud af. Men mennesker er ikke ting, og vi må fjerne os fra tingsliggørelsen for at give medmenneskeligheden plads."Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Ole Hartling (f. 1946) er specialist og dr.med. i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, overlæge ved Vejle Sygehus og adjungeret professor ved Roskilde Universitet. Han har haft mange tillidsposter og blandt andet fra 2000-2007 været medlem af Det Etiske Råd (formand 2003-2007). Han har gennem årene været forfatter og medforfatter af artikler og bøger inden for lægevidenskab, sundhedspolitik, filosofi og etik og været flittig deltager i den offentlige debat. Han modtog Rosenkjær-prisen i 2008.

Missionsarbejde har helt fra begyndelsen været et vigtigt element i den kristne tro. Under besættelsen 1940-45 tog den danske teolog og biskop Axel Malmstrøm fat på udarbejdelsen af det omfattende missionshistoriske samleværk "Evangeliet til alverden" om den nyere missions baggrund og historie, der udkom i tre bind.I andet bind går han i dybden med den kristne mission i Østasien, Indonesien, Australien, Sydhavets øverden og Afrika. Bind 2 udkom første gang i 1949.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

"Kære brødre og søstre i Herren! Våger og beder, så I ikke blive ledt ud i fristelse. Fristelsen er forfærdelig. Fristelsen er rædsel. Som et rovdyr slår den ned på det menneske, der sover, borer kløerne i hans kød, drikker hans hjerteblod, - han værger for sig, - han kan ikke, - Satan er der. Dyrebare medforløste, hører I – Satanas!""I en lysengels skikkelse" fortæller om et dramatisk kapitel af Norges historie, da pietismen for alvor fik fat i byen Kristiania og vendte borgerne imod alle, der ikke var kristne på præcis den måde, de prædikede. Vi følger de enkelte bysbørns forsøg på at leve op til de strenge krav, som også indebar at straffe dem, der kom til at træde forkert. Bogen giver et uhyggeligt indblik i 1850’erne og 1860’erne i Kristiania og er samtidig en skildring af den fanatisme, der kan skabes grobund for i ethvert samfund og til enhver tid, hvis man lader den."I en lysengels skikkelse" udkom første gang i 1892.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Nær St. Hans i 1796 skinnede midsommersolen ind i et tømret kammer på gården Hauge i Tune Sogn i Smålenenes Amt.Krøniken beretter, at ’en ung mand med brede skuldre, bredt bryst, lysebrunt hår og et mildt åsyn vandrede op og ned ad gulvet.’Hans Nilsen Hauge dikterede, mens hans ældre broder, lensmanden, sad ved fyrrebordet og skrev.Pennen fløj hen over papiret. Der var så stille, man hørte kun gåsefjerens kradsen, Hans Nilsen Hauges tunge skridt, kobjælderne udenfor og jæternes kavken."Lægmandsprædikanten Hans Nilsen Hauge (1771-1824) var en revolutionerende kraft i den norske religiøse vækkelse i slutningen af 1700-tallet og de første årtier af 1800-tallet. Laura Kieler beretter om hans kamp for at udbrede kristendommen til den norske almue i et sprog, de forstod, og med budskaber, de kunne relatere til. Vi lærer om den store mands egen religiøse vækkelse og det kald, der fulgte i dens kølvand, og om hans usædvanlige evne til at inspirere andre til at følge i hans fodspor og udbrede det kristne budskab videre og videre i det norske land."En oppositionsmand" er en spændende biografisk roman, der udkom første gang i 1886.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

Et lykkeligt nu. Findes der noget mere enkelt og vidunderligt?"Nuet og evigheden" er en alsidig og livsklog samling essays om livet. De spænder vidt i emner, og dækker mange ting – fra troskab og utroskab i essayet "Det umulige åbne ægteskab", til Hitler og Stalins ikke-angrebspagt i begyndelsen af Den anden verdenskrig i essayet "Summen af Verdens dårskab".I titel-essayet "Nuet og Evigheden" mediterer forfatteren over nærværets kraft og begrebet om det lykkelige nu.Bogen henvender sig til læsere der interesserer sig for livsfilosofi.Ejgil Tryel har skrevet i forskellige genrer, bl.a. historisk fiktion, erindringer og fagbøger om svampe. Ud over det har han udgivet en række bøger inden for kategorierne filosofi og livsbetragtninger. Blandt hans udgivelser kan nævnes "Søren Kierkegaards himmelfart" (1986) og "Elsk din fjende" (1983). Som forfatter var han mest aktiv i 70'erne og 80’erne.

Spørgsmålet om livet efter døden har i årtusinder optaget alverdens religioner.Historiker Anna Hude, der voksede op i den kristne tro, lod sig midt i livet opsluge af spiritismen, som hun i slutningen af sit liv lagde fra sig til fordel for panteismen. I sin bog "Gennem døden" undersøger hun, hvordan man i forskellige kulturer har set på et muligt liv efter døden. Bogen har både historikerens saglige blik og det personlige aspekt fra en kvinde, der selv har søgt svarene i flere forskellige trosretninger."Gennem døden" udkom første gang i 1926.Anna Hude (1858-1934) var en dansk historiker. I 1888 modtog hun som den første kvinde Københavns Universitets guldmedalje for sin afhandling om lensvæsenets oprindelse, og i 1893 blev hun tillige den første kvindelig cand.phil. med en disputats om danehoffet. Anna Hude var dog allerede kendt i offentligheden fra 1880, da hun på åben gade skød og sårede lægen C.J. Leerbeck, der havde voldtaget hende. Drabsforsøget kostede hende et års fængsel. I begyndelsen af 1900-tallet var Anna Hude en aktiv del af kvindebevægelsen.

Leo Tolstoy was never a man to choose the easy path.When he wasn't turning his satirical guns on the Russian aristocracy in works including 'War and Peace' and the play 'Fruits of Culture', he was targeting the established church and organised religion.In 'My Religion', he explains how a recent epiphany led him to reject the over-complicated teachings of the Church.Instead, he adopts Jesus' Sermon on the Mount as his guide for life.It forces him to place pacifism at the heart of his faith.The work that grew out of this conversion went on to inspire the non-violent movements of Mohandas Gandhi and Martin Luther King Jr.This book provides a fascinating insight into how he became such an inspiration.Leo Tolstoy (1828-1910) was a Russian author, a master of realistic fiction and one of the world’s greatest novelists. Tolstoy’s major works include 'War and Peace' (1865–69) and 'Anna Karenina' (1875–77), two of the greatest novels of all time and pinnacles of realist fiction. Beyond novels, he wrote many short stories and later in life also essays and plays.In the years following the publication of 'War and Peace' Tolstoy - who was born to a Russian aristocratic family - had a spiritual awakening that made him a committed Christian anarchist and pacifist. His philosophy inspired Mahatma Gandhi and Martin Luther King Jr.

Det Byzantinske Riges historie, kultur og ikke mindst kirkeliv kan virke både fremmed og fjernt fra det, vi kender herhjemme. Men der kan drages mange paralleller mellem den ortodokse kirke og vor, og det gør kirkehistoriker Helge Haystrup i denne bog, der udkom første gang i 1975. Bogen henvender sig til alle kirke-, kultur- og kunstinteresserede.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Erasmus fra Rotterdam (1466-1536) var en af den nordeuropæiske renæssances vigtigste skikkelser. Hans forsøg på at reformere den katolske kirke indefra gjorde ham upopulær hos både katolikker og protestanter, og i takt med at protestantismen vandt frem i Nordeuropa blev hans synspunkter mere og mere farlige, ikke mindst i forhold til de fanatiske og intolerante calvinister og Martin Luther, hvis indflydelse bare voksede og voksede.Stefan Zweig tegner et spændende portræt af Erasmus fra Rotterdam, der i sin samtid blev kaldt humanisternes prins af andre humanister og frisindede mennesker. Bogen udkom første gang i 1934.Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920’erne og 30’erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.