Protestantism and Protestant Churches

"Eftertryk" indeholder 19 af den danske teolog og professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts prædikener, holdt i perioden fra efteråret 1975 til foråret 1980. Bogen udkom første gang i 1980.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Det 19. og det 20. århundrede bød i Danmark på en række religiøse vækkelser, der førte nye kirkelige retninger med sig. Professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt ser i denne bog nærmere på de historiske, sociale og samfundsmæssige forhold, der lå til grund for de nyreligiøse strømninger."Vækkelse og kirkelige retninger" udkom oprindeligt i 1959.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Den danske professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts "Repliker" indeholder 17 artikler og prædikener om så forskellige emner som blandt andet taknemmelighed, gæld, kirkeligt fællesmarked, hjertesprog og gudsfrygt. Bogen udkom første gang i 1958.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

"Så er du nu konfirmeret, har bekræftet din dåbspagt og står som bevidst medlem af den kristne menighed indenfor den protestantiske kirke. Det er et stort vendepunkt i dit liv, du ophører nu at være barn og træder ud i samfundet, som voksent kristent menneske. Mon det nu også står klart for dig, hvilket ansvar herved lægges på dine skuldre? Mon du har opfattet, hvad der vil blive fordret af dig, og hvad du bør fordre af dig selv?"Fanny Tuxens bog fra 1883 henvender sig til de unge mennesker, der efter konfirmationen træder ind i de voksnes rækker. Bogen giver et spændende indblik i, hvad man i slutningen af 1800-tallet tillagde konfirmationen af betydning, og hvad man forventede af unge mennesker, når de officielt var blevet voksne og selvstændige medlemmer af den protestantiske kirke.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

I sit sidste leveår, 1855, rettede Søren Kierkegaard en skarp kritik mod den danske folkekirke. En kritik, der fik stor betydning for både det kirkelige liv, for folkekirkens selvforståelse og for åndslivet i bred forstand.I anledning af 100-året for kritikken og for Kierkegaards død talte professor P.G. Lindhardt i marts 1955 om emnet i Aarhus Kunst- og Litteraturforening. Foredraget "Søren Kierkegaards angreb på folkekirken" udkom første gang på skrift samme år.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

"Optryk" indeholder 29 af den danske teolog og professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts prædikener og foredrag holdt i perioden fra 1950 til 1981. Bogen udkom første gang i 1981.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

De fem foredrag, der i denne bog er samlet under den fælles titel "Religion og evangelium" handler alle om det samme. Det første angiver temaet og forsøger at belyse forskellen mellem den religiøse og den evangeliske forkyndelse, mens de følgende fire varierer og belyser temaet ud fra forskellige synsvinkler. Bogen udkom første gang i 1954.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Den danske folkekirke har været en realitet, siden Grundloven blev indført i 1849 – og den har i tidens løb gennemgået en stor udvikling. I "Kirken i går og i dag" giver professor P.G. Lindhardt et indblik i Danmarks kirkehistorie i første halvdel af 1900-tallet. I bogens første del ser han nærmere på det kirkelige demokratis frembrud i årene fra 1900 til 1920, og i anden del dykker han ned i det kirkelig demokratis sejr og tiden fra omkring 1920 og frem til bogens udgivelse.Bogen udkom første gang i 1955.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Da Søren Kierkegaard i december 1854 indledte sit angreb på den danske folkekirke og den "officielle" kristendom, tog Grundtvig straks til genmæle. Det fremgår tydeligt af hans prædikener fra kirkeåret 1854-55, som professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt i denne bog præsenterer med indledning, kommentarer og efterskrift. Bogen udkom første gang i 1974.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Hvem var egentlig N.F.S. Grundtvig? Lige efter hans død udbrød en livlig og velbegrundet strid. Befandt han sig politisk til højre eller til venstre? Og kunne han tages til indtægt for kirkelig ortodoksi og hævdvunden moral eller bedre for en humant og evolutionistisk tolket, religiøs kulturidealisme? Forsøgene på at finde frem til den "rigtige" Grundtvig har været mange. De forsøg gør professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt op med i denne biografi, hvor han i stedet søger at tegne et billede af "hele" Grundtvig.Bogen udkom første gang i 1964.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

At lære taknemmelighed er en stille revolution, som frigør indre kræfter og åbner os for verden omkring os. Men det kræver opmærksomhed og øvelse, hvis vi skal undgå at taknemmeligheden bliver overfladisk og falsk.Med afsæt i et traditionelt takkeritual udfolder sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen sin forståelse af taknemmelighed som ”bevidsthed om tilværelsens gavekarakter”. Undervejs inddrager han ny taknemmelighedsforskning, skønlitterære eksempler samt egne erfaringer som præst.

"Gentagelse", der udkom første gang i 1975, indeholder en række af P.G. Lindhardts prædikener. Lindhardts prædikener blev ofte betegnet som eksistensteologiske, og hans særlige sproglige form giver dem et meget personligt præg.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Med "Dansk kirkekundskab", der udkom første gang i 1979, giver teolog og professor P.G. Lindhardt et indblik i de komplicerede processer, der har gjort kristendommen – i mange skikkelser og gennem mere end et årtusind – til en dybt integreret del af det danske folk.Bogen er delt op i tre afsnit. Første afsnit handler om den kirkelige institution – blandt andet om den danske folkekirke og om forholdet mellem stat og kirke. Andet afsnit handler om teologien. Tredje afsnit handler om de kirkelige bevægelser, der gennem tiden er opstået både indenfor folkekirken og i frikirkerne udenfor.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I "Nye Prædikener" præsenterer frimenighedspræst Niels Dael 21 prædikener om de menneskelige forhold ved kristenlivet. Prædikenerne repræsenterer hele kirkeåret og er gengivet efter stenografisk nedskrift.Niels Dael (1857-1951) var en dansk frimenighedspræst. Han havde ingen formel uddannelse, men var stærkt præget af det grundtvigianske højskolemiljø og bedrev frie studier ved Københavns Universitet. Han virkede i godt ti år som præst i Argentina, blev siden præst for frimenighederne i Høve, Havrebjerg og Frederiksborg og købte i 1908 landstedet Liselund ved Slagelse, hvor han oprettede en grundtvigiansk frimenighedsskole. Niels Dael udgav flere prædikensamlinger.

Kirke og unge rimer ikke altid på hinanden. Men skal det være sådan?Nej, svarer Thomas Nedergaard og Malte Ystrøm Madsen. Sammen skabte de uKirke, som skulle få mange unge engageret i kirke, tro og kristendom.Nu deler de alle deres erfaringer fra ti års hæsblæsende rejse. Tingene gav ikke altid sig selv, og gode råd var indimellem dyre. Men de formåede at skabe rammer, som indeholdt alt fra rockkoncerter over boksekampe til tusindvis af stærke samtaler med unge om liv, død, tro og mening.Samtidig blev det en rejse, hvor centrale begreber som kirke, præst, menighed, tro, frelse og forkyndelse måtte genovervejes.For hvad definerer egentlig en kirke, når alt kommer til alt? Hvordan forkynder man det kristne budskab til nogen, som kun lige har hørt om "ham der Jesus"? Og hvad skal der til for, at folkekirken bevarer sin relevans i skiftende tider?Thomas Nedergaard (f. 1975) er præst og tog sammen med Vesterbro bykirke de første skridt til at skabe uKirke – Ungdomskirken på Vesterbro – i 2011. Thomas er en erfaren foredragsholder og har fortalt om uKirke i ind- og udland gennem flere år.Malte Ystrøm Madsen (f. 1984) er cand.mag. i Musikvidenskab og Historie og var i perioden 2013-2020 med til at udvikle og skabe uKirke. Ud over at have været kommunikationsansvarlig med særligt fokus på billeder, video og grafisk design har Malte erfaring med at afvikle lyd og lys på både store og små scener.

‘The Lay-Man's Sermon Upon the Late Storm’ is a thought-provoking political pamphlet written by Daniel Defoe. In this essay, Defoe discusses the Church of England’s reaction to the great storm of 1703 that killed over a thousand people in England. The Church claimed that those who died deserved it for their sins and Defoe smartly and satirically disputes this line of thought. In an original and witty manner, Defoe claims that 18th Century England would put moderates to death as extreme views were the norm. Defoe’s writings on religion and politics were controversial at the time and led to him being imprisoned but they also influenced many other politicians. This book remains relevant as it preaches centrism and peace in a fractured society. ‘The Lay-Man’s Sermon Upon the Late Storm’ should be read by anyone interested in politics and religion as it provides great insight into an interesting time in history.Daniel Defoe (1660 – 1731) is one of the most important authors in the English language. Defoe was one of the original English novelists and greatly helped to popularise the form. Defoe was highly prolific and is believed to have written over 300 works ranging from novels to political pamphlets. He was highly celebrated but also controversial as his writings influenced politicians but also led to Defoe being imprisoned. Defoe’s novels have been translated into many languages and are still read across the globe to this day. Some of his most famous books include ‘Moll Flanders’ and ‘Robinson Crusoe’ which was adapted into a movie starring Pierce Brosnan and Damian Lewis in 1997. Defoe’s influence on English novels cannot be understated and his legacy lives on to this day.

Den danske præst og historiker Richard Petersen fortæller i bogen her fra 1890 om et af sine største forbilleder inden for den gejstlige verden. Den tyske forfatter Johann Heinrich Jung (1740-1817), som skrev under pseudonymet Heinrich Stilling, var en nær ven af Johann Wolfgang von Goethe, og hans bøger giver på smuk og ligefrem vis udtryk for den pietisme, som han blev kendt for i både sit hjemland og i resten af Europa. Richard Petersens beretning om Jung-Stillings liv og syn på kristendommen er en varm og hjertelig skildring af den store mand og dennes tanker om menneskets forhold til Gud og religion.Richard Petersen (1838-1905) var en dansk præst, forfatter og historiker, der udgav en lang række bøger om store skikkelser inden for litteraturens verden, kristendommen og historien. Richard Petersen var grundtvigianer, hvilket tydeligt kommer til udtryk i hans forfatterskab. Han er særligt kendt for sine biografier om Henrik Steffens, Frederik Barfoed, B.S. Ingemann og Jung-Stilling.

I denne debatbog om folkekirken skriver lektor, forfatter og samfundsdebattør Hans Hauge om forholdet mellem stat, kirke og nationalitet og om kirkens plads i en tid, hvor det nationale adskilles fra det kirkelige. I et billedrigt sprog kommer vi tættere op Hauges udlægning af Grundtvig og de traditioner, som risikerer at blive glemt i en brydningstid. Med eksempler fra dagligdagen og verdensbegivenheder er dette et interessant indlæg i kirkedebatten, hvor både venstre- og højrefløjen kritiseres i deres forsøg på at partipolitisere den folkelige kristendom. Hauge slår et slag for en tilbagevenden til og bibeholdelse af de gamle traditioner med orgler, salmesang, originale bibeloversættelser og den gamle udgave af højskolesangbogen.Hans Hauge (f. 1947) er uddannet dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet. Han er opvokset i Hirtshals og gik på gymnasiet i Hjørring. Han har desuden arbejdet som medredaktør på det grundtvigianske tidsskrift Dansk Kirketidende. Hauge har skrevet en lang række bøger om teologi, filosofi, litteratur og samfund.

Niels Palladius var biskop i Lund fra 1552 og frem til sin død i 1560. I eftertiden har han ofte stået i skyggen af sin bror, Peder Palladius, der var Sjællands første evangeliske biskop. Han har imidlertid efterladt en række danske og latinske skrifter og breve, som giver et indblik i hans tanker om kristendommen. Martin Schwarz Lausten undersøger med dette værk Niels Palladius’ efterladte skrifter til at belyse væsentlige sider af kirken under reformationen i Danmark i 1500-tallet.Martin Schwarz Lausten (f. 1938) er dansk teolog og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Omdrejningspunktet for hans forskning har været dansk kirkehistorie og kirkens forhold til jøder gennem tiden. Som forfatter er han, udover monografier om blandt andet biskopperne Peder og Niels Palladius, særligt kendt for sit seks bind store værk om netop forholdet mellem folkekirken og jøderne i Danmark siden reformationen.

Det er svært at pege på nogen, der har gjort mere for dansk åndsliv og kristendom end N.F.S. Grundtvig. Hans menneskesyn og tolkning af kristendommen kan ses overalt i den danske folkekirke og den danske kultur. Holger Begtrup, der selv var en af Grundtvigs disciple, fortæller i dette tobindsværk om den store mands enorme indflydelse på den danske kristendom.Andet bind fokuserer på årene 1839-1872 og omhandler, hvordan og hvorfor Grundtvig igen blev en del af folkekirken, og hvad han formåede at udrette i sit beskedne virke som præst ved Vartov Kirke. Menigheden voksede og voksede, og det samme gjorde Grundtvigs indflydelse på dansk kristendom og åndsliv.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

"Da englene takkede Gud for den nyfødte frelser, sang de: Ære være Gud i det høje, fred på Jorden, og blandt menneskene Guds velbehag.Der er nu siden mange gange blevet trukket på skuldrene ad denne lovsang, og den er blevet spottet i smug og åbenbart. Man har talt om, at den tydeligt nok er blevet sunget for tidligt, og at virkeligheden ikke siden har vist sig at svare synderlig godt til den. ’Fred på Jorden,’ har man sagt, klinger det ikke snarest som bitter ironi! Krig på Jorden! ville have passet vel så godt, thi derved er det dog vitterlig blevet igennem alle de 1900 år indtil nu!"Emil Koch var i mange år præst ved St. Knuds kirke og Gråbrødre hospitalskirke. I "Det kristne menneskeliv" har han samlet en lang række andagter, der knytter sig til hele kirkeåret. Første bind dækker tiden fra 1. søndag i advent til pinse. Emil Koch fortæller blandt andet, om dengang Jesus red ind i Jerusalem på et æsel, og da englene takkede Gud for den nyfødte frelser julenat.Emil Koch (1851-1924) var en dansk præst og forfatter. Han holdt en lang række foredrag på højskoler om religion og deltog flittigt i debatter om sociale problemer. Han udgav en lang række bøger om kristendom samt samlinger af sine taler og foredrag. Emil Koch var både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

"Det var en overmåde modig mand, den Nikodemus, der langfredag aften stillede sig ved Jesu venners side uden at agte på den frygtelige uvilje og den grænseløse foragt, som han dermed samlede over sig fra sit folks mængde og fra alle dem i folket, der betød noget og regnedes for noget."Emil Koch var i mange år præst ved St. Knuds kirke og Gråbrødre hospitalskirke. I "Det kristne menneskeliv" har han samlet en lang række andagter, der knytter sig til hele kirkeåret. Andet bind dækker kirkeåret fra hellig trefoldigheds søndag, der begynder en uge efter pinse, til begyndelsen af advent. Her fortæller Emil Koch blandt andet om Jesu genopstandelse og de mennesker, der var med til at tage Jesus ned ad korset.Emil Koch (1851-1924) var en dansk præst og forfatter. Han holdt en lang række foredrag på højskoler om religion og deltog flittigt i debatter om sociale problemer. Han udgav en lang række bøger om kristendom samt samlinger af sine taler og foredrag. Emil Koch var både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Natten mellem den 24. og 25. august 1572 er kendt som en af de blodigste i Paris’ historie. Under brylluppet mellem huguenotterne Henrik af Navarra og Margarete af Valois indledte Katharina af Medicis mænd en massakre på de gæster, der var samlet til festlighederne, og i løbet af de næste fire uger spredte uhyrlighederne sig til provinsen, hvor endnu flere af det religiøse mindretal blev slået ihjel. Julius Schiøtt fortæller her om den uhyggelige nat og de begivenheder, der førte op til den.Julius Frederik Schiøtt (1856-1910) var en dansk journalist og litteraturkritiker, der var administrerende direktør for Zoologisk Have i København fra 1900-1910. Han var desuden medstifter af Studentersamfundets aftenundervisning og forman for Selskabet for Psykisk Forskning. Julius Schiøtt blev Ridder af Dannebrog i 1905.

Det er svært at pege på nogen, der har gjort mere for dansk åndsliv og kristendom end N.F.S. Grundtvig. Hans menneskesyn og tolkning af kristendommen kan ses overalt i den danske folkekirke og den danske kultur. Holger Begtrup, der selv var en af Grundtvigs disciple, fortæller i dette tobindsværk om den store mands enorme indflydelse på den danske kristendom.Første bind fokuserer på årene 1825-1839, hvor Grundtvig føler sig mere og mere isoleret inden for kirken og i åndslivet og ender med at beslutte sig for at nedlægge sit præsteembede.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

I det nittende århundrede foregik der en stor religiøs vækkelse overalt i Danmark. Mange prædikanter var ikke teologisk uddannet og havde ikke nødvendigvis tilknytning til folkekirken, men alligevel formåede de at skabe stor religiøs begejstring hos den brede befolkning.Gårdejer Ole Peter Holm Larsen (1802-1873) var en af de vækkelsesprædikanter, der i 1800-tallet rejste rundt i Danmark for at prædike for lægmandsforsamlinger. Skønt det ofte førte til anholdelse og bøder, gav Ole Peter Holm Larsen ikke op, og i 1840'erne blev han en del af den grundtvigske bevægelse.Ludvig Schrøder fortæller den spændende historie om Ole Peter Holm Larsen og om hans store betydning for den religiøse vækkelse hos det menige danske folk i det nittende århundrede.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

"Kristne fester" handler om livets store begivenheder og eksistentielle spørgsmål. Johnny Thiedecke belyser de kristne ritualer som dåb, bryllup og begravelse og sammenholder dem med gamle tiders folkelige trosforestillinger. I bogen rejses desuden en etisk og filosofisk debat om emner som kristendom, kærlighed, død, ondskab og evigt liv.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

Jorma Kurvisen "Raportti lestadiolaisuudesta" on tarkkanäköinen katsaus lestadiolaiseen herätysliikkeeseen ja sen toimintaan. Raportissa ääneen pääsevät niin liikkeen johtohahmot kuin myös lestadiolaisuudesta irtautuneet ihmiset. Lestadiolaisuus on uskonnollinen herätysliike, joka syntyi 1800-luvulla ruotsalaisen papin Lars Levi Laestadiuksen aloitteesta. Lestadiolaisia on erityisesti Ruotsissa, Suomessa ja Yhdysvalloissa. Valtaväestö tuntee lestadiolaisuuden sen rajoituksista: television katselu, meikkaaminen ja ehkäisy ovat herätysliikkeessä kiellettyjä.Jorma Kurvinen (1931–2002) oli suomalainen kirjailija, joka tunnetaan erityisesti "Susikoira Roi" -nuortenkirjasarjasta. Kurvinen julkaisi myös aikuisten romaaneja. Hän työskenteli toimittajana Uudessa Oulussa ja kaunokirjallisuutta julkaisevassa Nyyrikissä, mutta jäi päätoimiseksi kirjailijaksi vuonna 1978. Kurvinen sai Valtion kirjallisuuspalkinnon kolmesti.

Hvad gik reformationen egentlig ud på? Gennem et uddrag af Luthers skrifter forsøger teolog Valdemar Ammundsen med "Lutherbogen" at klarlægge reformationens åndelige indhold. Han går blandt andet i dybden med skriftet "Et kristenmenneskes frihed", men han kaster også et nærmere blik på Luthers opvækst og videre liv.Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) var en dansk biskop og professor i kirkehistorie. I 1923 blev han som den første udnævnt som biskop over Haderslev Stift, som blev oprettet efter genforeningen i 1920. Valdemar Ammundsen skrev en lang række bøger om teologi og kirkehistorie samt biografier om blandt andre Søren Kierkegaard og Martin Luther.

Skoleinspektør M.V.M. Vestergaards "Bibelhistorie" fra 1906 er en dansk oversættelse af Bibelen. Bogen, der består af både Det Gamle og Det Nye Testamente samt et afsnit om den danske kirkes historie, er beregnet til brug i folkeskolen og er skrevet på et letforståeligt sprog.M.K.M. Vestergaard (1868-1938) var en dansk skoleinspektør, der stod bag flere undervisningsbøger til folkeskoleelever. Han blev ansat i Odense Skolevæsen i 1896 og blev i 1922 skoleinspektør på Jernbanegades Skole, hvor han forblev næsten helt frem til sin død i 1938.

Den indremissionske præst Johannes Clausens bog "Lov og evangelium" fra fortæller om striden mellem munken Martin Luther, der grundlagde protestantismen, og hans ven, Johannes Agrikola, der oprindeligt var en del af den lutheranske bevægelse mod katolicismen. Kronologisk fortæller bogen om Luther og Agrikolas uenighed om loven og evangeliet, samt hvilke konsekvenser den havde for protestantismen og deres venskab og liv.Den danske præst Johannes Clausen (1832-1908) var i 1831 med til at stifte Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark sammen med vennen Vilhelm Beck. Johannes Clausen var feltpræst under krigen i 1864 og virkede efterfølgende som rejsepræst under Indre Mission. I 1866 fik han Ryslinge Sognekald, hvor menigheden blev særdeles glad for ham. Johannes Clausen skrev flere bøger om kristendom og var hele livet igennem involveret i Indre Mission.