Religious communities and monasticism

Hvorfor hedder det 'gråbrødre'? Hvorfor kaldes nogle munke og nonner for 'brødre' og 'søster'? Hvad foregik der egentlig bag klostrets mure, hvilke klosterordener fandtes i Danmarks middelalder - og hvad skete der egentlig med dem efter reformationen? I denne uge dykker vi ned i historien om middelalderens klostre og deres beboere.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Frans af Assisi (1182-1226) var søn af en velhavende klædehandler og voksede op uden at mangle noget i en tid, hvor langt de fleste levede i ussel fattigdom. Frans levede et vildt og spændende liv, men vendte sig efterhånden mod Gud og forkastede de verdslige rigdomme, som hans familie repræsenterede. Ben Alex fortæller om Frans af Assisi og hans religiøse udvikling, der førte til grundlæggelsen af Franciskanerordenen, der endnu eksisterer i dag.Ben Alex (f. 1946) er en dansk forfatter og debattør. Han er uddannet i litteratur og teologi i Danmark og USA og har udgivet en lang række bøger om kristendom og spiritualitet på både dansk og engelsk. Ben Alex har endvidere været højskolelærer og skrevet indlæg til Kristeligt Dagblad.

I 1935 begyndte Vilhelm Møller-Christensen og hans hold at udgrave ruinen af Æbelholt Kloster, der i sin storhedstid i 1200-tallet var Nordens største Augustinerkloster, og hvor mange spændende arkæologiske opdagelser senere blev gjort. I "Æbelholt-studier" fra 1949 fortæller Vilhelm Møller-Christensen både om det arkæologiske arbejde og om klostrets historie, der lige så langsomt viste sig for ham. Værket er både interessant som et studie over et af de vigtigste katolske klostre i danmarkshistorien og er samtidig spændende læsning for den, der planlægger en tur til ruinen Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

I middelalderen spillede klostrene en afgørende rolle for åndslivet i Europa. Det var i klostrenes biblioteker, at både antikke og nyere bøger og manuskripter blev opbevaret, og det var også her, der var tid og plads til, at man kunne studere og fortolke bibelske tekster og antikkens mesterværker.Valdemar Vedel fortæller i "Bag klostermure" om klostrenes betydning for den europæiske kultur- og kirkehistorie. I bogen berøres bl.a. emner som helgenlegender, sjælepleje, kirkekunst, dialektikere og overflytningen af åndslivet fra klostrene til universiteterne.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Jorma Kurvisen "Raportti lestadiolaisuudesta" on tarkkanäköinen katsaus lestadiolaiseen herätysliikkeeseen ja sen toimintaan. Raportissa ääneen pääsevät niin liikkeen johtohahmot kuin myös lestadiolaisuudesta irtautuneet ihmiset. Lestadiolaisuus on uskonnollinen herätysliike, joka syntyi 1800-luvulla ruotsalaisen papin Lars Levi Laestadiuksen aloitteesta. Lestadiolaisia on erityisesti Ruotsissa, Suomessa ja Yhdysvalloissa. Valtaväestö tuntee lestadiolaisuuden sen rajoituksista: television katselu, meikkaaminen ja ehkäisy ovat herätysliikkeessä kiellettyjä.Jorma Kurvinen (1931–2002) oli suomalainen kirjailija, joka tunnetaan erityisesti "Susikoira Roi" -nuortenkirjasarjasta. Kurvinen julkaisi myös aikuisten romaaneja. Hän työskenteli toimittajana Uudessa Oulussa ja kaunokirjallisuutta julkaisevassa Nyyrikissä, mutta jäi päätoimiseksi kirjailijaksi vuonna 1978. Kurvinen sai Valtion kirjallisuuspalkinnon kolmesti.

I 1530’erne er reformationen i fuld gang med at forandre det danske samfund, og det skaber uro i sognet Antvorskov. Godsejerens søn Tue stikker af hjemmefra for at opklare det mystiske drab på hans ven og læremester, munken fra Antvorskov kloster. Undervejs møder han andre unge mennesker, der søger væk fra deres kontrollerende forældre mod friheden og eventyret på vejene. De er som vildfugle, der følges ad mod en ny verden, og på turen forelsker Tue sig i sigøjnerpigen Sabina.Den danske forfatter Povl Tolderlund-Hansen (1915-2006) skrev en lang række spændende børne- og ungdomsbøger. En del af bøgerne tager udgangspunkt i historiske begivenheder og i Tolderlunds egne eventyrlige oplevelser gennem et langt liv som spejder.

I år 1113 godkendte paven Johannesbrødrene som ridderorden, og den er sidenhen blevet verdens længst eksisterende ridderorden. I 350 år virkede ordenen også i Danmark, hvor den havde syv klostre, og den har haft stor indflydelse på europæisk historie og på kristendommens fremgang i verden. Povl Tolderlund-Hansen tilbragte mange år af sit liv på Malta, hvor han fordybede sig i ridderordenens spændende historie, som han her fortæller om.Den danske forfatter Povl Tolderlund-Hansen (1915-2006) skrev en lang række spændende børne- og ungdomsbøger. En del af bøgerne tager udgangspunkt i historiske begivenheder og i Tolderlunds egne eventyrlige oplevelser gennem et langt liv som spejder.

Der Christ – so der Apostel Paulus – ist zeitlebens auf Pilgerfahrt. So kannte das christliche Abendland von seinen Anfängen an das gläubige Unterwegssein zu einem Ort der Heilsvermittlung. Anfangs war das Ziel Jerusalem, der ‚Urpilgerort’, doch schon bald kam auch Santiago hinzu, der heute wohl berühmteste Pilgerort Europas. Die Pilgerfahrt hatte für das reisefreudige und multikulturelle Mittelalter eine enorme Breitenwirkung. Hunderttausende zogen über die Via S. Jacobi. Die Infrastruktur und der rechtliche Status der Pilger waren hoch differenziert, ihre Heilserwartung und ihr soziales Prestige waren enorm. Klaus Herbers, einer der führenden Wissenschaftler zum Pilgerwesen, mittelalterlichen Reisen und zur Religiosität, erzählt in diesem Hörbuch anschaulich und kenntnisreich von Menschen, die sich immer wieder, oft unter großen Gefahren, auf den Weg machten, um Erlösung zu finden.

In ihrer kulturellen Bedeutung und Kontinuität waren die Klöster die vielleicht wichtigsten Institutionen der mittelalterlichen Gesellschaft. Sie vereinigen auf sich großartige Leistungen der Kulturschöpfung und -bewahrung. Sie verwalteten ausgedehnte Grundherrschaften und verfügten teils über beträchtlichen Reichtum. Über Jahrhunderte waren sie die einzigen Ar-chive und die einzigen Schulen des Wissens. Gudrun Gleba gibt einen konzisen Überblick über die Entwicklung des Klosterlebens und des Ordenswesens von den Anfängen im Frühchristentum bis zu den Reformbewegungen des 15. Jahrhunderts. Sie macht den Ort der Klöster im sozialen, wirtschaftlichen und herrschaftli-chen Gefüge des Mittelalters deutlich und schildert Kontinuität und Veränderung in fast an-derthalb Jahrtausenden Klostergeschichte.