Earth sciences

I somrene 1895 og 1896 sejler det danske skib Ingolf ud på en omfattende og banebrydende ekspedition mod nord. Skibet skal lodde havets dybder omkring Vestgrønland, Island og Færøerne, hvilket aldrig før er forsøgt på denne skala.Ekspeditionen adskiller sig fra tidligere ekspeditioner ved sine utrolige fund af liv på havbunden, hvoraf nogle prøver kommer fra hele 3.500 meters dybde. Ekspeditionen anvender nye metoder til at opsamle biologisk materiale og kommer hjem med en overflod af spændende forskningsmateriale, som Ingvald Lieberkind udgiver i en forkortet udgave, som også er tilgængelig for lægmand. Bogen udkom første gang i 1902.Ingvald Lieberkind (1897-1972), dansk forfatter og zoolog. Kendt for sin lidenskab for dyrenes verden, og han indledte zoologstudiet straks efter studentereksamen. Det førte til adskillige års studier og samtidig en række bogudgivelser med netop dyrenes verden i fokus. Lieberkinds udgivelser spændte bredt, og bestod af alt lige fra børnebogen ”Torsken og andre fortællinger” (1937) til det store populærvidenskabelige værk ”Dyrenes verden 1-12” (1937-1939).

Sophus launches the podcast with a deep-dive into the human mind, this engine of chaos and expanse of possibility we all carry around inside us. The episode begins with a reminder—taken from, of all places, the British tax collection agency—to marvel at the clouds and allow ourselves to be stunned by volcanoes. And it ends with a walk through the woods of southern Italy, in the company of a dog and three Paleolithic teenagers.Hosted and written by Sophus HelleSound editing by Simone Nystrup-LarsenEdited by Andreas Lindinger SaxildFind out more at sophushelle.com/monkeymindMonkey MindCombining wit and wisdom, silliness and seriousness, the podcast Monkey Mind by Sophus Helle takes the audience on a weekly jaunt through the jungle of the mind. Each episode throws a new and unusual light on the issues of everyday life—trees, typos, taxes, and much more besides—making the audience look again at a world they thought they knew. It tells stories that are designed to make the listener chuckle, then reflect, drawn from both the host’s own life and from the deep well of history.Sophus Helle is a writer, translator, and cultural historian. He is an expert in the Babylonian epic Gilgamesh and the ancient poet Enheduana.

Der er i mange år blevet forsket i istidens påvirkning af det danske landskab og den danske geologi. Victor Madsens afhandling fra 1895 er et af pionerarbejderne inden for denne forskning.I afhandlingen beskriver geolog Victor Madsen, hvordan den danske og holstenske undergrund har forandret sig under istiden. Han analyserer geologisk forskning og fund for at kortlægge istidens påvirkning af disse landskaber og tegner således et spændende billede af Danmarks og Holstens geologiske udvikling.Victor Madsen (1865-1947) var en dansk geolog, der i flere år virkede som statsgeolog ved Danmarks Geologiske Undersøgelse. Hans forskning bragte ham til Holland, Belgien, Italien, Tyskland og rundt omkring i Skandinavien, hvor han både studerede geologi og palæontologi. Victor Madsen er i dag særligt husket for sit arbejde "Istidens foraminiferer i Danmark og Holsten" fra 1895.

"Færøerne hører til de sidste rester af et fortidsland, hvis udstrækning vi naturligvis ikke nøjagtig kender, men om hvilket vi dog antager, at det har nået fra Skotland i sydøst over Island til Grønland i nordvest; der strækker sig nemlig mellem disse lande en undersøisk højderyg, hvis overflade ligger omtrentlig 300 meter under havets overflade."Færøernes natur er på mange måder helt anderledes end resten af Danmarks, og den har i århundreder interesseret naturforskere og fascineret alle, der kom til de vindblæste øer. C.H. Ostenfelds bog fra 1905 beskriver de geologiske aspekter af Færøerne i forhold til de lande, øerne er forbundet med under havet, samt øernes plante- og dyreliv både på landjorden og i det frådende hav omkring de majestætiske øer.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

"Danmark har været et af de lande, hvor der først oprettedes en såkaldt biologisk station med det formål at gøre videnskabelige undersøgelser for at øge kendskabet til vore nyttefisks liv og færden."C.H. Ostenfeld fortæller om de første danske havundersøgelser, og hvad de fandt frem til. Bogen udkom første gang i 1904, da havundersøgelser stadig var en ny ting i Danmark, og hvor disse undersøgelser endnu skulle berettige deres eksistens på statsbudgettet. Bogen er interessant læsning for enhver, der interesserer sig for de danske farvande og for miljøpolitikkens historie.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Sabelkatten, Smilodon, var en kæmpemæssig dræbermaskine, men tænder så store som køkkenknive. Og vi skal være glade for at den ikke findes mere – den spiste nemlig de tidlige mennesker!Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservator Tilrettelagt af: Rune LangvadLyddesign: Lucas Francis ClaverBarn: Viggo Brunse Redaktør: Mette Hovmand-Stilling Cover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontHer er podcasten for dig, der elsker dinosaurer og andre fortidsdyr. Du kender sikkert godt T-rexen, men kan du kende forskel på en Dimetrodon og en Triceratops? Er det sandt, at nogle dinosaurer havde fjer? Og var mange af dem egentlig så drabelige, som de så ud? Bliv klogere på de fantastiske fortidsdyr, når konservator Abdi Hedayat fortæller detaljer, du helt sikkert ikke kendte i forvejen.Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservatorTilrettelagt af: Rune Langvad Lyddesign: Lucas Francis Claver Barn: Viggo BrunseRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontAbdi Hedayat er naturhistorisk konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Han har blandt andet samlet det 66 millioner år gamle Tyrannosaurus Rex skelet, som man kalder Tristan Otto, og som er et af de mest komplette T-Rex skeletter i verden.

Vidste du, at hvaler engang har haft ben og gået på land? Urhvalen, Ambulocetus, kravlede tilbage i vandet, og endte med at blive til alle de hvaler, du kender i dag!Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservator Tilrettelagt af: Rune LangvadLyddesign: Lucas Francis ClaverBarn: Viggo Brunse Redaktør: Mette Hovmand-Stilling Cover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontHer er podcasten for dig, der elsker dinosaurer og andre fortidsdyr. Du kender sikkert godt T-rexen, men kan du kende forskel på en Dimetrodon og en Triceratops? Er det sandt, at nogle dinosaurer havde fjer? Og var mange af dem egentlig så drabelige, som de så ud? Bliv klogere på de fantastiske fortidsdyr, når konservator Abdi Hedayat fortæller detaljer, du helt sikkert ikke kendte i forvejen.Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservatorTilrettelagt af: Rune Langvad Lyddesign: Lucas Francis Claver Barn: Viggo BrunseRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontAbdi Hedayat er naturhistorisk konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Han har blandt andet samlet det 66 millioner år gamle Tyrannosaurus Rex skelet, som man kalder Tristan Otto, og som er et af de mest komplette T-Rex skeletter i verden.

Navnet betyder "Tyranøglernes konge" – og det er ikke en overdrivelse! T-rex havde det stærkeste bid, der nogensinde er målt, og den var et af de farligste rovdyr, som nogensinde har levet på jorden.Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservator Tilrettelagt af: Rune LangvadLyddesign: Lucas Francis ClaverBarn: Viggo Brunse Redaktør: Mette Hovmand-Stilling Cover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontHer er podcasten for dig, der elsker dinosaurer og andre fortidsdyr. Du kender sikkert godt T-rexen, men kan du kende forskel på en Dimetrodon og en Triceratops? Er det sandt, at nogle dinosaurer havde fjer? Og var mange af dem egentlig så drabelige, som de så ud? Bliv klogere på de fantastiske fortidsdyr, når konservator Abdi Hedayat fortæller detaljer, du helt sikkert ikke kendte i forvejen.Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservatorTilrettelagt af: Rune Langvad Lyddesign: Lucas Francis Claver Barn: Viggo BrunseRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontAbdi Hedayat er naturhistorisk konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Han har blandt andet samlet det 66 millioner år gamle Tyrannosaurus Rex skelet, som man kalder Tristan Otto, og som er et af de mest komplette T-Rex skeletter i verden.

Hvis du var født for 3 millioner år siden, hvordan ville du så have set ud? Du ville nok have lignet Lucy, menneskeaben fra Etiopien, som var en af de første til at gå på to ben.Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservator Tilrettelagt af: Rune LangvadLyddesign: Lucas Francis ClaverBarn: Viggo Brunse Redaktør: Mette Hovmand-Stilling Cover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontHer er podcasten for dig, der elsker dinosaurer og andre fortidsdyr. Du kender sikkert godt T-rexen, men kan du kende forskel på en Dimetrodon og en Triceratops? Er det sandt, at nogle dinosaurer havde fjer? Og var mange af dem egentlig så drabelige, som de så ud? Bliv klogere på de fantastiske fortidsdyr, når konservator Abdi Hedayat fortæller detaljer, du helt sikkert ikke kendte i forvejen.Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservatorTilrettelagt af: Rune Langvad Lyddesign: Lucas Francis Claver Barn: Viggo BrunseRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontAbdi Hedayat er naturhistorisk konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Han har blandt andet samlet det 66 millioner år gamle Tyrannosaurus Rex skelet, som man kalder Tristan Otto, og som er et af de mest komplette T-Rex skeletter i verden.

Selvom Dimetrodon lignede en dinosaur, var den overhovedet ikke i familie med dem. Den levede på et tidspunkt, hvor de slet ikke fandtes endnu – og er faktisk tættere beslægtet med dig en med dinoerne.Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservator Tilrettelagt af: Rune LangvadLyddesign: Lucas Francis ClaverBarn: Viggo Brunse Redaktør: Mette Hovmand-Stilling Cover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontHer er podcasten for dig, der elsker dinosaurer og andre fortidsdyr. Du kender sikkert godt T-rexen, men kan du kende forskel på en Dimetrodon og en Triceratops? Er det sandt, at nogle dinosaurer havde fjer? Og var mange af dem egentlig så drabelige, som de så ud? Bliv klogere på de fantastiske fortidsdyr, når konservator Abdi Hedayat fortæller detaljer, du helt sikkert ikke kendte i forvejen.Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservatorTilrettelagt af: Rune Langvad Lyddesign: Lucas Francis Claver Barn: Viggo BrunseRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontAbdi Hedayat er naturhistorisk konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Han har blandt andet samlet det 66 millioner år gamle Tyrannosaurus Rex skelet, som man kalder Tristan Otto, og som er et af de mest komplette T-Rex skeletter i verden.

Brachiosaurus var det største dyr, der nogensinde har gået på jorden – den var over 12 meter høj! Man skulle tro, at det var hårdt at være så stor – men Brachiosaurus blev aldrig forpustet.Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservator Tilrettelagt af: Rune LangvadLyddesign: Lucas Francis ClaverBarn: Viggo Brunse Redaktør: Mette Hovmand-Stilling Cover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontHer er podcasten for dig, der elsker dinosaurer og andre fortidsdyr. Du kender sikkert godt T-rexen, men kan du kende forskel på en Dimetrodon og en Triceratops? Er det sandt, at nogle dinosaurer havde fjer? Og var mange af dem egentlig så drabelige, som de så ud? Bliv klogere på de fantastiske fortidsdyr, når konservator Abdi Hedayat fortæller detaljer, du helt sikkert ikke kendte i forvejen.Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservatorTilrettelagt af: Rune Langvad Lyddesign: Lucas Francis Claver Barn: Viggo BrunseRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontAbdi Hedayat er naturhistorisk konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Han har blandt andet samlet det 66 millioner år gamle Tyrannosaurus Rex skelet, som man kalder Tristan Otto, og som er et af de mest komplette T-Rex skeletter i verden.

Hvad gør du, når du er T-Rex’s livret? Du får horn på størrelse med voksne mænd, og en benkam der beskytter din nakke mod de skarpe tænder, naturligvis!Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservator Tilrettelagt af: Rune LangvadLyddesign: Lucas Francis ClaverBarn: Viggo Brunse Redaktør: Mette Hovmand-Stilling Cover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontHer er podcasten for dig, der elsker dinosaurer og andre fortidsdyr. Du kender sikkert godt T-rexen, men kan du kende forskel på en Dimetrodon og en Triceratops? Er det sandt, at nogle dinosaurer havde fjer? Og var mange af dem egentlig så drabelige, som de så ud? Bliv klogere på de fantastiske fortidsdyr, når konservator Abdi Hedayat fortæller detaljer, du helt sikkert ikke kendte i forvejen.Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservatorTilrettelagt af: Rune Langvad Lyddesign: Lucas Francis Claver Barn: Viggo BrunseRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontAbdi Hedayat er naturhistorisk konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Han har blandt andet samlet det 66 millioner år gamle Tyrannosaurus Rex skelet, som man kalder Tristan Otto, og som er et af de mest komplette T-Rex skeletter i verden.

Hvis du kunne skære bøffer ud med din tånegl, ville du så gøre det? Det gjorde Velociraptor. Den lille fjerede dræber kunne nemlig skære sit bytte i stykker med sin sylespidse kløer. Og når den jagede i flok, var det bare at få benene på nakken!Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservator Tilrettelagt af: Rune LangvadLyddesign: Lucas Francis ClaverBarn: Viggo Brunse Redaktør: Mette Hovmand-Stilling Cover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontHer er podcasten for dig, der elsker dinosaurer og andre fortidsdyr. Du kender sikkert godt T-rexen, men kan du kende forskel på en Dimetrodon og en Triceratops? Er det sandt, at nogle dinosaurer havde fjer? Og var mange af dem egentlig så drabelige, som de så ud? Bliv klogere på de fantastiske fortidsdyr, når konservator Abdi Hedayat fortæller detaljer, du helt sikkert ikke kendte i forvejen.Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservatorTilrettelagt af: Rune Langvad Lyddesign: Lucas Francis Claver Barn: Viggo BrunseRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontAbdi Hedayat er naturhistorisk konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Han har blandt andet samlet det 66 millioner år gamle Tyrannosaurus Rex skelet, som man kalder Tristan Otto, og som er et af de mest komplette T-Rex skeletter i verden.

Den superseje nilkrokodille har overlevet hele to masseudryddelser! – blandt andet den, som gjorde det af med dinosaurerne. Hør mere om et af alle tiders mest succesfulde rovdyr.Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservator Tilrettelagt af: Rune LangvadLyddesign: Lucas Francis ClaverBarn: Viggo Brunse Redaktør: Mette Hovmand-Stilling Cover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontHer er podcasten for dig, der elsker dinosaurer og andre fortidsdyr. Du kender sikkert godt T-rexen, men kan du kende forskel på en Dimetrodon og en Triceratops? Er det sandt, at nogle dinosaurer havde fjer? Og var mange af dem egentlig så drabelige, som de så ud? Bliv klogere på de fantastiske fortidsdyr, når konservator Abdi Hedayat fortæller detaljer, du helt sikkert ikke kendte i forvejen.Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservatorTilrettelagt af: Rune Langvad Lyddesign: Lucas Francis Claver Barn: Viggo BrunseRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontAbdi Hedayat er naturhistorisk konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Han har blandt andet samlet det 66 millioner år gamle Tyrannosaurus Rex skelet, som man kalder Tristan Otto, og som er et af de mest komplette T-Rex skeletter i verden.

En tyk skildpadde, der kun gider at spise vandmænd. Det lyder måske ikke vildt smart, men det har virket for læderskildpadden – den har nemlig svømmet rundt i verdenshavene i 110 millioner år!Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservator Tilrettelagt af: Rune LangvadLyddesign: Lucas Francis ClaverBarn: Viggo Brunse Redaktør: Mette Hovmand-Stilling Cover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontHer er podcasten for dig, der elsker dinosaurer og andre fortidsdyr. Du kender sikkert godt T-rexen, men kan du kende forskel på en Dimetrodon og en Triceratops? Er det sandt, at nogle dinosaurer havde fjer? Og var mange af dem egentlig så drabelige, som de så ud? Bliv klogere på de fantastiske fortidsdyr, når konservator Abdi Hedayat fortæller detaljer, du helt sikkert ikke kendte i forvejen.Vært: Abdi Hedayat, naturhistorisk konservatorTilrettelagt af: Rune Langvad Lyddesign: Lucas Francis Claver Barn: Viggo BrunseRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Juhl & Brunse for Talk Town, Story House EgmontAbdi Hedayat er naturhistorisk konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Han har blandt andet samlet det 66 millioner år gamle Tyrannosaurus Rex skelet, som man kalder Tristan Otto, og som er et af de mest komplette T-Rex skeletter i verden.

På Vestmannaøerne er en usædvanlig arkæologisk udgravning i gang. Projektet hedder ’Nordens Pompei’, og det går ud på at udgrave udvalgte huse, der blev begravet i aske under vulkanudbruddet på Vestmannaøerne i 1973, for at lave en udstilling af de ting, der blev efterladt ved evakueringen.Thóras klient Markús Magnússons barndomshjem er et af de huse, der skal graves ud, men han har gjort indsigelse og forlangt at få lov til at gå alene ned i husets kælder, inden arkæologerne tager fat. I kælderen ligger et hoved og ligene af tre mænd, der er blevet banket til døde. Markús hævder ikke at kende til sagen, men bliver ikke desto mindre mistænkt og senere sigtet for drab og varetægtsfængslet.Markús’ veninde findes snart efter død i sit hjem. Det formodede selvmord viser sig hurtigt at være mord, og de to mordgåder flettes nu sammen i en forrygende opbygget intrige.Yrsa Sigurðardóttir (f. 1963) er en prisvindende islandsk bestsellerforfatter og arbejder i øvrigt som civilingeniør. Hun debuterede som børnebogsforfatter i 1998 og som krimiforfatter i 2005 med bogen "Det tredje tegn" (på dansk 2006), der blev oversat til mere end 30 forskellige sprog. Hendes krimier har vundet priser både på Island og internationalt.

Hvis du skal tage noget med dig fra dette afsnit er det: at 1) Palæontologer er territoriale i det ekstreme. 2) Palæontologer skyer ingen midler for at nå deres mål, og 3) Hvis en dinosaur ser underlig ud, så skyldes det måske, at du har sat dens hoved mellem benene.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Kan et jordskælv ændre historien?JA! I 1755 ramte et ekstremt kraftigt jordskælv Portugal og lagde hovedstaden Lissabon i ruiner. Men katastrofen satte også ild under noget andet: Oplysningstiden. PS: Lyt altid til aber! #protipVelkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

In diesem fesselnden Hörbuch begleiten wir die Protagonisten auf eine Schnitzeljagd in die Vergangenheit Albert Einsteins.Bevor Albert Einstein starb, kam er zu einer spektakulären Erkenntnis, die er jedoch nicht veröffentlichte. Das Schriftstellerduo Sarah und Javier begibt sich auf eine aufregende Reise, um sich auf die Suche nach Einsteins letztem Geheimnis zu machen. Bei ihrer Recherche treffen sie auf ein Mädchen, das Einsteins Leben radikal veränderte...Francesc Miralles wurde 1968 in Barcelona geboren und ist ein spanischer Musiker und Schriftsteller, der unter anderem Jugendbücher und Selbsthilferomane veröffentlichte. Zu seinen bekanntesten Werken gehört der Roman „Einsteins Versprechen", den er zusammen mit dem befreundeten Autor Àlex Rovira schrieb.Àlex Rovira wurde 1969 in Barcelona geboren ist ein Autor von Sachbüchern und Romanen, dessen Werke in Dutzenden Sprachen übersetzt wurden. Gemeinsam Francesc Miralles verfasste er „Einsteins Versprechen".

Es ist eine Frage, die sich Menschen seit Tausenden von Jahren stellen: Woher kommen wir? Nach Antworten suchen Fachleute auch in unserer DNA – und hier decken sie einige Sensationen auf. Im Erbgut von Homo sapiens befinden sich nämlich Abschnitte, die gar nicht von den Ahnen unserer Spezies stammen. Neandertaler, Denisovianer und weitere, noch unbekannte Vettern der Gattung Homo haben sich offenbar mit unseren Vorfahren gepaart und so zu unserem Genom beigetragen. Und auch unsere jüngere evolutionäre Vergangenheit hat markante Spuren in unseren Genen hinterlassen.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Nature Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

En tordnende masse af hvidt kommer væltende ned ad bjergsiden med over 300 kilometer i timen. Du har to – måske tre – sekunder til at flygte ...Laviner findes alle steder, hvor der er bjerge og sne. Her kan du blive klogere på det farlige naturfænomen.Du kan høre om ustabile snelag, om kontrollerede sprængninger og om en russisk ekspedition, der gik grueligt galt.Du kan også finde ud af, hvordan du aflæser en lavineskala, og hvorfor du sagtens kan tage på skiferie uden at være i fare.Maria Frantzen Sanko (f. 1982) er forfatter. Hun har skrevet bøger for både børn og unge og bidraget til flere science fiction-novellesamlinger for voksne.

«Viaje a misiones» es al mismo tiempo un informe científico y un relato de aventuras. En 1884, con el apoyo de la Academia Nacional de Ciencias y bajo la dirección de Eduardo Ladislao Holmberg, se inició una expedición desde Buenos Aires para explorar el Territorio Nacional de Misiones, que en aquel momento era prácticamente desconocido. Esta obra describe las andanzas de un equipo de científicos, así como las dificultades y pausas que les impuso el terreno.Eduardo Ladislao Holmberg (1852-1937) fue un médico, naturalista y escritor argentino. Fue una de las principales figuras de las ciencias naturales en el país: realizó numerosos viajes para compendiar la biodiversidad del territorio argentino, fue director del Jardín Zoológico de Buenos Aires y realizó numerosos estudios. Fue además un prolífico literato y pionero de la ciencia ficción en su país.

Atmosfærens fysiske tilstand karakteriseres i meteorologien ved en række størrelser – de såkaldte meteorologiske elementer. De vigtigste er luftens tryk, temperatur, bevægelsestilstand og fugtighedsforhold, men også kendskab til skydækkets art og udstrækning og luftens elektriske forhold er nødvendig for en fuldstændig beskrivelse af atmosfærens tilstand.Vejret kan variere på mangfoldige måder, men vejret har alligevel en særlig karakter på ethvert sted på Jorden, hvorved det adskiller sig fra andre steder på Jorden – hvert sted har sit klima.I denne bog går den danske fysiker og professor A.W. Marke i dybden med videnskaberne meteorologi og klimatologi og forklarer samspillet og forskellene mellem de to.Axel Waldbuhm Marke (1883-1942) var fysiker og professor ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han har skrevet en række bøger og artikler om emner inden for fysikkens verden. Han var tillige en populær foredragsholder, og flere af hans bøger er blevet til på baggrund af hans foredrag.

Det är inte helt ovanligt att människor ser naturen som något vilt att tämja. De hänvisar gärna till ekonomiska resonemang och betonar människans självständighet och uppfinningsrikedom. Andra betraktar naturen som urkällan till kunskap och vill foga sig efter den. De betonar kunskapens och tillväxtens begränsningar och framhåller etiska och estetiska idéer.I den här essän behandlar filosofidocenten och författaren Thomas Anderberg sådana moraliska och politiska dilemman som följer på miljöomvandlingar och ställer dessa två uppfattningar mot varandra. Perspektivet är inte huvudsakligen idéhistoriskt; när rötter grävs upp är det inte för att se vem som en gång planterat trädgården – syftet är att undersöka jordmånen som gjort det möjligt för vissa idéer att få fäste. Särskilt granskas sambandet mellan miljöförstöring och överbefolkning, miljöetik och naturestetik, miljöfundamentism och kulturaspekter, samhällsmoral och privatmoral.Thomas Anderberg (1956-2013) var musik- och litteraturkritiker på DN, författare och professor i praktisk filosofi vid Uppsala universitet. Han debuterade 1987 med romanen Den nya ordningen och gav därefter ut flertalet böcker inom såväl den skönlitterära som den facklitterära genren.

Ever wondered what the planet was like millions of years ago? What kind of creatures roamed the Earth? What trees grew in the prehistoric forests? Well, there is a way to find out—through palaeontology, a special science that is all about digging up and unscrambling clues to the past.'Creatures of Old' is written by Veena Prasad. © Pratham Books , 2018. Some rights reserved. Released under CC BY 4.0 license.This book was first published on StoryWeaver by Pratham Books. Guest Editor: Nimmy Chacko, Art Director: Nafisa N Crishna

For omkring 66 millioner år siden forårsagede en global begivenhed en revolutionerende udryddelse af alle ikke-fuglerelaterede dinosaurer. Men hvorfor uddøde de? Var det vulkaner, klimaforandringer eller asteroider, der var skyld i de store dyrs endeligt? Denne artikel går i dybden med nogle af de teorier, som geologer og palæontologer har fremsat om dinosaurernes udryddelse.VIDENSKAB er en serie om forskellige fænomener, som videnskaben kan være med til at forklare og give en bedre forståelse af. Gennem korte artikler og reportager får vi et indblik i nogle af de både hverdagslige og ekstraordinære fænomener, som videnskaben beskæftiger sig med.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

Universet er et uudtømmeligt skatkammer af spændende dyr, planter og naturfænomener. Naturvidenskaben har i tusindvis af år forsøgt at kortlægge planeter og stjerner, at opdage og undersøge nye plante- og dyrearter samt at opfinde stærkere og stærkere mikroskoper til at undersøge de mikroorganismer, som vi opdager stadigt flere af.På baggrund af en lang række af datidens største videnskabelige værker fortæller "Universets undere" om plante- og dyreliv til lands, til vands og i luften. Andet bind fokuserer på pattedyrene på landjorden, hvor vi blandt andet møder chimpanser, orangutanger, dværgmus og vandrotter. Vi læser endvidere om forskellige sten- og klippearter og deres specielle formationer.Videnskaben er nået langt, siden "Universets undere" udkom i 1913-14, og bogen giver et spændende indblik i den førende forskning inden for naturvidenskaben i starten af det tyvende århundrede.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

I mange år var forskere i tvivl om, hvilke dyr der i virkeligheden var tættest beslægtet med dinosaurerne. Omkring århundredskiftet begyndte forskere imidlertid at se en lighed mellem fossiler af dinosaurer og vor tids fugle.Gerhard Heilmanns bog "Fuglenes afstamning" består af en række artikler, han udgav i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift mellem 1913 og 1916. Her samler han samtidens største opdagelser inden for dette spændende emne og drager konklusioner, der fik betydning for både ornitologien og palæontologien i de følgende år."Fuglenes afstamning" udkom som bog i 1926. Det er muligt, at moderne forskning har ført til andre konklusioner siden bogens udgivelse.Gerhard Heilmann (1859-1946) var en dansk kunstner, forfatter og palæontolog. Han er bedst kendt for bogen "Fuglenes afstamning" (1926), som har fået stor indflydelse på palæontologien og ornitologien. Bogen blev senere oversat til engelsk. Som kunstner er Gerhard Heilmann kendt for sit arbejde ved Royal Copenhagen og illustrationer på danske pengesedler. Den fuglelignende dinosaurart scansoriopteryx heilmanni er opkaldt efter Gerhard Heilmann.

Der Journalist Wolf Schneider beleuchtet den verheerenden Ausbruch des Vulkans Krakatau im Jahre 1883: Als sich der Vulkan des indonesischen Krakatau-Archipels am 27. August 1883 bei seinem Ausbruch selbst zerstörte, hatte dies unglaubliche globale Auswirkungen, von Flutwellen bis hin zu Tsunamis. Ein fundiert recherchiertes Sachbuch über eine der größten Vulkankatastrophen der Geschichte.Wolf Schneider, geboren 1925 in Erfurt, ist ein deutscher Journalist und Autor von Sachbüchern. Als Journalist war er für die Süddeutsche Zeitung und den Stern tätig, war Chefredakteur von der Zeitung „Die Welt" und jahrelanger Leiter der Hamburger Journalistenschule (später Henri-Nannen-Schule), wo er sich auch als Sprachkritiker und Sprachstillehrer hervortat. In den 1990ern moderierte er die NDR Talk Show. Schneider lebt heute mit seiner Frau in Starnberg.

La existencia de extraterrestres es una de las controversias más apasionantes de la ciencia actual. Algunos científicos opinan que lo más probable es que estemos solos en el universo, mientras que otros muchos creen todo lo contrario. Para ahondar en este debate, Equipo Sirius ha elegido al físico Luis Ruiz de Gopegui, colaborador habitual de la NASA en España y profesional con más de un cuarto de siglo de experiencia en la exploración del espacio exterior, para abordar esta apasionante cuestión.Este audiolibro está narrado en castellano.Luis Ruiz de Gopegui fue director del Departamento de Estaciones de Seguimiento de Naves Espaciales del Instituto Nacional de Técnica Aeroespacial, colaboró con la NASA en programas como Apolo, Skylab y Transbordador Espacial, así como con la Agencia Espacial Europea (ESA), la NASDA japonesa y la Glavkosmos de la CEI.