Meteorology and climatology

En tordnende masse af hvidt kommer væltende ned ad bjergsiden med over 300 kilometer i timen. Du har to – måske tre – sekunder til at flygte ...Laviner findes alle steder, hvor der er bjerge og sne. Her kan du blive klogere på det farlige naturfænomen.Du kan høre om ustabile snelag, om kontrollerede sprængninger og om en russisk ekspedition, der gik grueligt galt.Du kan også finde ud af, hvordan du aflæser en lavineskala, og hvorfor du sagtens kan tage på skiferie uden at være i fare.Maria Frantzen Sanko (f. 1982) er forfatter. Hun har skrevet bøger for både børn og unge og bidraget til flere science fiction-novellesamlinger for voksne.

Atmosfærens fysiske tilstand karakteriseres i meteorologien ved en række størrelser – de såkaldte meteorologiske elementer. De vigtigste er luftens tryk, temperatur, bevægelsestilstand og fugtighedsforhold, men også kendskab til skydækkets art og udstrækning og luftens elektriske forhold er nødvendig for en fuldstændig beskrivelse af atmosfærens tilstand.Vejret kan variere på mangfoldige måder, men vejret har alligevel en særlig karakter på ethvert sted på Jorden, hvorved det adskiller sig fra andre steder på Jorden – hvert sted har sit klima.I denne bog går den danske fysiker og professor A.W. Marke i dybden med videnskaberne meteorologi og klimatologi og forklarer samspillet og forskellene mellem de to.Axel Waldbuhm Marke (1883-1942) var fysiker og professor ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han har skrevet en række bøger og artikler om emner inden for fysikkens verden. Han var tillige en populær foredragsholder, og flere af hans bøger er blevet til på baggrund af hans foredrag.

J.O. Bøving-Petersens skildring af klodens udvikling fra 1912 giver et spændende indblik i geologien i starten af det tyvende århundrede. Bogen fortæller om forskellige typer vulkaner og deres store betydning for kontinenternes udformning, om livets spæde opståen, de forskellige geologiske tidsaldre samt jordskorpens bevægelser.Den geologiske videnskab har muligvis modbevist teorier og påstande fremsat i "Vor klodes saga", efter bogens udkom for første gang i 1912. Bogen skal læses som et historisk dokument.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

"JanuarAllerede navnet på årets første måned har festlig klang, der bebuder den stigende kurve i naturens kredsløb og lader os ane forårets genkomst fjernt forude. Vel er vi endnu midt i vinteren – har endda dens strengeste tid i vente – men vintersolhvervet og den korteste, lysfattigste af årets 365 dage ligger bag; vi ved, at det på ny går fremad – mod lys, mod varme, mod rigere liv."J.O. Bøving-Petersen fører os igennem den danske naturs udvikling fra januar til december. Det er interessant at følge med i årets gang i 1918 og se, hvad der har forandret sig i dansk natur, siden bogen oprindeligt blev udgivet til i dag.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

Der er vildt vejr overalt på Jorden, og én ting er sikker: Det bliver vildere. Noget skyldes klimaet, og noget har altid været vildt. Men hvor er det varmest? Hvor regner det mest? Hvor er det vildest? I denne bog får du svarene."Carlsens Klogebøger" er en serie, der gør dig klogere på ting, du gerne vil vide mere om.Christian Mohr Boisen (f. 1970) er cand.mag. i dansk, forfatter, oversætter og fodboldjournalist. Han skriver for store dagblade og magasiner, blandt andet Børsen og Euroman.