Physical geography and topography

”Den klassiske oldtids historie foregår inden for landene i Forasien og i kystlandene ved Middelhavet i Europa og Afrika. Selv en så vidtberejst mand som Herodot færdedes alene inden for dette område, og kun enkelte opdagere, ligesom også enkelte søfartsnationer, vovede sig uden for disse lande, men beretningerne om deres rejser er ofte af tvivlsom sandhed.”Hvordan har man gennem historien opfattet geografi og Jordens udformning?Hvad fik nogen til at tro nok på, at der fandtes så fjerne lande, at de turde begive sig ud på, hvad der kunne ende som en endeløs sørejse?Johannes Steenstrups lærebog fra 1910 beskriver opfattelsen af geografi helt fra oldtiden, hvor Platon fortalte om den enorme ø Atlantis, der sank i havet et sted i Atlanterhavet, nordboernes opdagelse af Island og Grønland i middelalderen, Columbus’ opdagelse af Amerika og Vitus Berings store nordiske ekspedition.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Kion och lejonvakten är på alerten eftersom hyenorna är i farten igen på kungens slätt. När en liten elefant jagas av de elaka hyenorna måste vännerna skynda sig för att rädda dagen!LejonvaktenLejonriket måste överleva, det ska Lejonvakten se till! Följ med på vilda äventyr med de coolaste och modigaste djuren Kion, Bunga, Fuli, Ono och Beshte. Tillsammans ska de skydda Lejonriket mot hungriga hyenor, krokodiler och inte minst savannens farligaste skurk Scar.© Disney. All rights reserved.Bli förtrollad av DISNEYS fantastiska världar! Följ med på äventyr och upplev magin med Musse Pigg, Aladdin, Dumbo, Blixten McQueen, Woody, Buzz Lightyear, Vaiana, Lady och Lufsen, Rapunzel, Ariel, Snövit, Jack Sparrow, Hiro, Röjar-Ralf, familjen Superhjältarna, Nemo och alla de andra från DISNEYS underbara skattkammare! Veckla ut öronen och luta dig tillbaka - det är dags för äventyr!

Kion är ledaren för Lejonvakten och är begåvad med en kraft som kallas 'Äldstebrölets rytning'. Det är hans plikt att skydda Stolthetens land och Livets cirkel.När landet drabbas av torka måste Kion och hans vänner arbeta outtröttligt för att värna om djuren som kallar savannen sitt hem. Men snart uppstår ett nytt hot – den stora förrädaren Scar återvänder och Lejonvakten måste försvara sitt älskade kungarike från sin mest ökända skurk.Lejonvakten-berättelserna är baserade på Disneys TV-serie med samma namn och utvidgar den älskade Lejonkungen-universumet, komplett med nya karaktärer och nya äventyr!LejonvaktenLejonriket måste överleva, det ska Lejonvakten se till! Följ med på vilda äventyr med de coolaste och modigaste djuren Kion, Bunga, Fuli, Ono och Beshte. Tillsammans ska de skydda Lejonriket mot hungriga hyenor, krokodiler och inte minst savannens farligaste skurk Scar.© Disney. All rights reserved.Bli förtrollad av DISNEYS fantastiska världar! Följ med på äventyr och upplev magin med Musse Pigg, Aladdin, Dumbo, Blixten McQueen, Woody, Buzz Lightyear, Vaiana, Lady och Lufsen, Rapunzel, Ariel, Snövit, Jack Sparrow, Hiro, Röjar-Ralf, familjen Superhjältarna, Nemo och alla de andra från DISNEYS underbara skattkammare! Veckla ut öronen och luta dig tillbaka - det är dags för äventyr!

Man kan lære meget om et sted, dets historie og geografi blot ved at se nærmere på dets navn. Historiker Johannes Steenstrups studier over danske stednavne var banebrydende, og i sin bog om danske stednavne præsenterer han eksempler på, hvordan man kan forstå Danmarks historie og lokalhistorie ud fra forskellige steder og byers navne. Samtidig gør forfatteren med denne bog fra 1920 læseren i stand til selv at drage konklusioner om de steder, hun eller han støder på, ud fra deres navne. Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

”Ligesom lavlandet i Vendsyssel hører Læsø til den sidst udformede del af Danmark. Først så sent som i den ældre stenalder dukkede øen op af havet, dog endnu meget langt fra den nuværende størrelse og skikkelse. Efterhånden som den efter littorinatiden følgende hævning skred fremad, blev også øen større og større.”De danske heder er noget af det mest karakteristiske og smukke landskab i Danmarks natur. Professor i botanik A. Mentz fortæller om hederne på Læsø, der er nogle de yngste af de danske heder, hvordan er er opstået, og hvad der adskiller dem fra de jyske heder.Bogen udkom første gang i 1920.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

”Både den industrielle udnyttelse og opdyrkningen af mosejord er jo en fra gammel tid velkendt sag. Men først i løbet af forrige århundredes sidste halvdel er alle spørgsmål vedrørende den alsidige benyttelse af de vidtstrakte mosejorder i Nord- og Mellemeuropa blevet brændende.”I starten af det tyvende århundrede var større og større dele af den danske natur blevet opdyrket som landbrugsjord. Professor i botanik A. Mentz var en af de store stemmer, der talte for, at man skulle bevare naturområder som vild natur, og at nogle naturområder skulle fredes. I sin lille bog fra 1904 beskriver han de endnu udyrkede moser i Danmark, og hvorfor det er så vigtigt, at de får lov at bestå i deres naturlige form.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

”I mere end 200 år havde Spaniens herredømme hvilet over Rio Grandes opland, dets udposter havde flokket sig om den lille by Santa Fè, og alskens indskrænkninger og hæmmende lovbestemmelser havde i al denne tid rejst en mur omkring livet i disse egne, så at de havde været komplet afskårne fra enhver forbindelse med den voksende magt i Østen.”Hvilke karavaneveje brugte amerikanerne til at udvide mod vest? Hvordan udforskede man prærien, og hvordan tog man den i besiddelse? Hvilken politik førte de hvide over for de indfødte amerikanere, da det var lykkedes at erobre hele det store land?”Kampen om prærien” fra 1915 er en af de første danske fremstillinger af amerikansk historie og bygger på nogle af tidens vigtigste amerikanske kilder. Bogen giver et interessant indblik denne dele af Amerikas historie, som man anså den omkring århundredeskiftet.”Kampen om prærien” er skrevet i 1915 med datidens sprogbrug.Oluf Christian Molbech (1860-1927) var en dansk forfatter og oversætter. Han boede en lang årrække i USA og står blandt andet bag oversættelser af siouxindianeren Charles Alexander Eastmans erindringsromaner. Oluf Christian Molbech skrev mange romaner, hvoraf flere foregår i USA.

"Keväisessä majavajahdissa on aivan oma tunnelmansa, jollaista ei tavoita missään muualla. Istuskella hiljaa puron varressa, kuunnella alkavan kevään ääniä, haistaa luonnon herääminen, tuntea kevään tulo, antaa ajatuksensa lennellä ilman rajoja minne mielii ja siitä huolimatta tuntea jahdin jännitys. Se on keväistä majavajahtia."Eränkävijä Erkki Tuominen kulkee jälleen Kuhmon tutuissa metsissä. Tällä kertaa hän tutustuttaa niihin myös tyttärenpoikansa, seuraa koiransa haukkua metson jäljille ja tutkii muita luonnon salaisuuksia.Erätarinat vievät suomalaisen, ainutkertaisen metsän helmaan kokeneen erämiehen seurassa. Uskollisena seuralaisena mukana kulkee koiranpentu, jota mies opettaa salojen tavoille.Erkki Tuominen (1931–2017) oli tuottelias eräkirjailija. Tuominen kulki metsällä suomenpystykorvien kanssa ja kirjoitti paljon omakohtaisista luontokokemuksistaan.

Betrachtet man eine Karte der Donau, scheinen alle Fragen beantwortet zu sein: Der Fluss entspringt im Schwarzwald, passiert zehn Länder, strömt ostwärts durch die vier Hauptstädte Wien, Bratislava, Budapest und Belgrad, ehe er sich in einem riesigen, sumpfigen Delta ins Schwarze Meer ergießt. 2783 Kilometer ist die Donau lang, gemessen vom Zusammenfluss von Breg und Brigach – aber von der Quelle? Von welcher überhaupt? Da beginnen existenzielle Fragen, die – man glaubt es kaum – erst jüngst salomonisch entschieden wurden. Überhaupt ist das Abenteuer der Donau-Erkundung staunenswert. Schon früh hat der Fluss Menschen angezogen. In der Steinzeit entstanden Zeugnisse erster Kulturen, später errichteten Griechen an der Mündung ihre Kolonien, die Römer nutzten den Strom als Grenze, ehe Kaufleute ihn als Handelsroute entdeckten und deutsche Auswanderer als günstigen Reiseweg in eine neue, vielversprechende Heimat auf dem Balkan. Trotz aller Zähmung ist der Fluss bis heute eines geblieben: unberechenbar. Oder wie man mit Ehrfurcht und Respekt mancherorts sagt: Die Donau gibt, die Donau nimmt.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Pagine di avventura, di camminate prive di meta, di viaggi sulle montagne e sulle colline della Brianza. Carlo Linati nella veste di vagabondo racconta e descrive la natura che gli si presta davanti. Sinceramente, senza inventare nulla, questo viandante riporta le sue impressioni, la meraviglia, la libertà dello stare all’aria aperta, offrendo il viso al vento e al sole. Un’opera senza rotta né bussola, senza trama, che accompagna l’autore e i lettori dovunque il sentiero li conduca.Carlo Linati (1878-1949) è stato uno scrittore italiano. Dopo un viaggio a Londra, Linati entra in contatto con la lingua e con la letteratura inglese, con cui instaurerà un legame per tutta la sua vita. Amico di James Joyce, con cui intrattenne una lunga corrispondenza epistolare, fu proprio l’autore irlandese a proporgli la traduzione di alcune sue opere.

A. Mentz’ "Studier over danske mosers recente vegetation" var banebrydende på sin tid, da det var den første bog, der nogensinde var skrevet om de danske moser, hvad der definerede dem, og hvorfor de var så vigtige. Bogen fortæller blandt andet om rørsumpe, plantesamfund i moserne, skovmosen, højmosen og dyndengen. Bogen er en spændende beskrivelse af dansk natur, som den så ud i starten af det 20. århundrede og nogle steder stadig gør.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

I midten af 1880-tallet så Fyn på mange måder anderledes ud, end den gør i dag. Frederik Algreen-Ussings bog fra 1865 beskriver Fyn, som øen så ud på denne tid, og fortæller desuden om øens lokalhistorie. Han tager blandt andet udgangspunkt i altertavler, kirkebøger og tidlige topografiske optegnelser, når han dykker ned i de enkelte egne og byers historie.Frederik Algreen-Ussing (1838-1869) var en dansk forfatter, der skrev både skønlitteratur, faglitteratur og rejselitteratur. Han var uddannet jurist og arbejdede blandt andet som assistent i Indenrigsministeriet, skønt det var personalhistorie og topografi, der var hans største interesseområder. Frederik Algreen-Ussing udgav en lang række artikler og bøger, inden han døde som kun 30-årig af skørbug.

Den danske natur byder på et væld af muligheder for jagt, men selv den vilde natur og dens dyreliv kræver den rigtige pleje. Med bistand fra skovfogeder og jagtkonsulenter fortæller vildtforvaltningskonsulent og jæger Egon Sørensen om nogle af de vigtigste aspekter af pleje af den danske natur og dens vildt med henblik på, at den skal være et godt sted for jagt. Egon Sørensens lærebog henvender sig primært til elever på skovteknikeruddannelsen, men bogen er spændende læsning for alle, der interesserer sig for jagt, natur og vildtpleje."Lærebog i vildtpleje og jagt for skovteknikere" udkom for første gang i 1976. Nogle af bogens råd og påstande kan være blevet modbevist af nyere forskning sidenhen.Egon Sørensen (1921-2012) var en dansk forfatter, politiker, jæger og modstandsmand. Han ydede en livslang indsats for bevaringen af Danmarks alsidige og artsrige natur, både som chef for statens vildtforvaltningskonsulenter og som aktivt medlem i forskellige naturfredningsforeninger. I 1983 helligede han sig forfattergerningen, og i løbet af karrieren som forfatter skrev han en lang række bøger inden for forskellige genrer. I en periode fra 1944-45 var han aktiv modstandsmand og medlem af Torsted-gruppen i Vestjylland.

Man kan lære meget om et sted, dets historie og geografi blot ved at se nærmere på dets navn. Historiker Johannes Steenstrups studier over danske stednavne var banebrydende, og i sin bog om danske stednavne præsenterer han eksempler på, hvordan man kan forstå Danmarks historie og lokalhistorie ud fra forskellige steder og byers navne. Samtidig gør forfatteren med denne bog læseren i stand til selv at drage konklusioner om de steder, hun eller han støder på, ud fra deres navne.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

”Det, som de store hvedefarmere i denne egn har at kæmpe med, er tørke. Australiens lunefulde klima kan sommetider volde dem enorme tab. I 1913 var året meget tørt, så hvedehøsten led derunder, og i 1914, da jeg var der, blev der mangesteds ren misvækst på grund af vandmangel.”Botaniker C.H. Ostenfeld beretter om sin rejse gennem det vestlige Australien i 1914. Gennem hans øjne oplever, hvordan den australske natur har lidt under landbrugets hurtige fremvækst, men også hvordan landbruget har lidt under naturens lunefuldhed. Bogen, som udkom første gang i 1916, viser tydeligt, at problemer med skovrydning for at skabe plads til landbrug og produktion af tømmer langt fra er et nyt problem på kloden.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

"Jyllands omrids, for så vidt grænserne dannes af havet, er vel undergået nogle, men dog næppe meget betydelige forandringer i de 300 år, der er forløbne efter det 16. århundrede.Som midler til at bedømme dem haves dels de skrevne beretninger, dels de omtrent samtidige kort.Angående de sidstnævnte må det for det første bemærkes, at der findes mest udenlandske kort over Danmark fra en tidlig tid, således fra årene 1427, 1436, 1482 og 1544, men på disse er landene så uheldigt formede, at der ikke godt af dem kan fås nogen oplysning."Hele Danmark undergik store omvæltninger i det 16. århundrede ikke mindst på det geografiske område. Emil Madsen fortæller om Jyllands geografiske udvikling, både hvad angår naturens forandringer og de bygninger, der skød op rundt omkring i landsdelen. Bogen tegner et spændende billede af Jyllands geografiske og arkitektoniske historie i 1500-tallet.Augustin Julius Emil Christian Madsen (1830-1919) var en dansk officer, forfatter, militærhistoriker og formand for Det Kongelige Danske Geografiske Selskab. Han udgav en lang række bøger om geografi, militærhistorie og opdagelsesrejser og blev for sit store arbejde som officer, forfatter og geograf hædret som Dannebrogsmand og Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen.

Den 29. maj 1953 stod de første mennesker, newzealandske Edmund Hillary og nepalesiske Tenzing Norgay, på toppen af verdens højeste bjerg, Mount Everest. Siden har tusindvis af eventyrere, med større eller mindre held, fulgt i deres fodspor. I "Verdens top. 50 år på Everest" fortæller Christian Nørgaard om en lille eksklusiv gruppe af danske bjergbestigere, der har besteget det mytiske bjerg. Bogen handler også om bjergets historie, om landene, der omgiver det, om de første forsøg på bestigninger af bl.a. George Mallory og Andrew Irvine, som begge omkom på bjerget i 1924, om danskeren Klavs Becker-Larsens hemmelige soloekspedition i 1951 og endelig om Hillary og Norgays store bedrift to år senere. Bogen er desuden fyldt med facts om de højeste bjerge i verden, om ruterne, der fører mod toppen af Everest, om udstyr, højdesyge, bjergets geologiske forhold og meget mere.Christian Nørgaard er journalist, fotograf og forfatter. Han har blandt andet udgivet bogen "Verdens top. 50 år på Everest" om Mount Everest og de mange mennesker, der har besteget bjerget eller forsøgt.

Ein atmospharischer Roman, in dem der zeitgeschichtliche Hintergrund immer wieder indirekt behandelt wird: Der an einer Amnesie leidende ehemalige franzosische Soldat Jean-Marie Aladin ist gerade aus seinem militarischen Dienst entlassen worden und wandert nun durch das Hessische Ried. Er uberwintert auf dem dunklen Erlenhof, dessen Besitzer scheinbar in rechtsradikale Verschworungen involviert ist...-

Livet på Danmarks mange små øer har til enhver tid adskilt sig betydeligt fra resten af landet. De små samfund er ikke bare mere sammentømrede; man har også været nødt til at indordne sig efter naturen på en måde, der ikke har været nødvendig på de store øer og på fastlandet. I løbet af det tyvende århundrede har hele landet ændret sig uigenkaldeligt, og mange af de små øsamfund er truede på deres eksistens.I løbet af 1980’erne udgav Erik Aalbæk Jensen otte bøger om livet på de danske øer. Bøgerne fortæller blandt andet om øernes historie, samfund, mere og mindre kendte beboere og enestående natur.Ottende og sidste bind fortæller om øerne langs Jyllands vestkyst. Her har livet i tidligere tider været særdeles hårdt, for vinden og havet er barskt ved øer som Fanø, Mandø og Rømø. Ikke desto mindre byder øerne på en uovertruffen natur og en spændende historie.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.

Livet på Danmarks mange små øer har til enhver tid adskilt sig betydeligt fra resten af landet. De små samfund er ikke bare mere sammentømrede; man har også været nødt til at indordne sig efter naturen på en måde, der ikke har været nødvendig på de store øer og på fastlandet. I løbet af det tyvende århundrede har hele landet ændret sig uigenkaldeligt, og mange af de små øsamfund er truede på deres eksistens.I løbet af 1980’erne udgav Erik Aalbæk Jensen otte bøger om livet på de danske øer. Bøgerne fortæller blandt andet om øernes historie, samfund, mere og mindre kendte beboere og enestående natur.Syvende bind fortæller om de mange øer, der ligger i og omkring Limfjorden. Øer som Thyborøn, Mors, Livø, Gjøl, Egholm og Langerak har alle sin charme og særpræg og gemmer på spændende historier.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.

Livet på Danmarks mange små øer har til enhver tid adskilt sig betydeligt fra resten af landet. De små samfund er ikke bare mere sammentømrede; man har også været nødt til at indordne sig efter naturen på en måde, der ikke har været nødvendig på de store øer og på fastlandet. I løbet af det tyvende århundrede har hele landet ændret sig uigenkaldeligt, og mange af de små øsamfund er truede på deres eksistens.I løbet af 1980’erne udgav Erik Aalbæk Jensen otte bøger om livet på de danske øer. Bøgerne fortæller blandt andet om øernes historie, samfund, mere og mindre kendte beboere og enestående natur.Sjette bind fortæller om de mange små øer i Kattegat. Vi hører om Samsø, Læsø og Tunø, der er yndede feriemål for mange fra fastlandet, men også om mindre øer som Hesselø, Eskilsø, Sejerø, Anholt og Endelave, der alle byder på sine egne historier og landskab.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.

Livet på Danmarks mange små øer har til enhver tid adskilt sig betydeligt fra resten af landet. De små samfund er ikke bare mere sammentømrede; man har også været nødt til at indordne sig efter naturen på en måde, der ikke har været nødvendig på de store øer og på fastlandet. I løbet af det tyvende århundrede har hele landet ændret sig uigenkaldeligt, og mange af de små øsamfund er truede på deres eksistens.I løbet af 1980’erne udgav Erik Aalbæk Jensen otte bøger om livet på de danske øer. Bøgerne fortæller blandt andet om øernes historie, samfund, mere og mindre kendte beboere og enestående natur.Tredje bind fortæller om Langeland og øerne omkring den. De små øer byder på alsidig og spændende natur, hyggelige byer og en lang og interessant historie.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.

Livet på Danmarks mange små øer har til enhver tid adskilt sig betydeligt fra resten af landet. De små samfund er ikke bare mere sammentømrede; man har også været nødt til at indordne sig efter naturen på en måde, der ikke har været nødvendig på de store øer og på fastlandet. I løbet af det tyvende århundrede har hele landet ændret sig uigenkaldeligt, og mange af de små øsamfund er truede på deres eksistens.I løbet af 1980’erne udgav Erik Aalbæk Jensen otte bøger om livet på de danske øer. Bøgerne fortæller blandt andet om øernes historie, samfund, mere og mindre kendte beboere og enestående natur.Første bind handler om Bornholm, Møn, Langø, Tærø, Bogø og Farø, der alle har sit eget særpræg og historie.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.

Livet på Danmarks mange små øer har til enhver tid adskilt sig betydeligt fra resten af landet. De små samfund er ikke bare mere sammentømrede; man har også været nødt til at indordne sig efter naturen på en måde, der ikke har været nødvendig på de store øer og på fastlandet. I løbet af det tyvende århundrede har hele landet ændret sig uigenkaldeligt, og mange af de små øsamfund er truede på deres eksistens.I løbet af 1980’erne udgav Erik Aalbæk Jensen otte bøger om livet på de danske øer. Bøgerne fortæller blandt andet om øernes historie, samfund, mere og mindre kendte beboere og enestående natur.Fjerde bind tager os med til nogle af øerne i den vestlige del af Det sydfynske Øhav. Bogen fortæller blandt andet om Avernakø, Lyø, Bjørnø, Hjortø og Ærø, der blandt andet er kendt for sin skønne natur.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.

Livet på Danmarks mange små øer har til enhver tid adskilt sig betydeligt fra resten af landet. De små samfund er ikke bare mere sammentømrede; man har også været nødt til at indordne sig efter naturen på en måde, der ikke har været nødvendig på de store øer og på fastlandet. I løbet af det tyvende århundrede har hele landet ændret sig uigenkaldeligt, og mange af de små øsamfund er truede på deres eksistens.I løbet af 1980’erne udgav Erik Aalbæk Jensen otte bøger om livet på de danske øer. Bøgerne fortæller blandt andet om øernes historie, samfund, mere og mindre kendte beboere og enestående natur.Andet bind fortæller blandt andet om Nakskov Fjord, Slotø, Vejlø, Askø, Lindholm og Femø, der er blevet særligt kendt for kvindelejren, der er opkaldt efter øen.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.

I 1953 lykkedes det Edmund Hillary som det første menneske nogensinde at sætte foden på verdens højeste punkt, toppen af Mount Everest. Verden havde fulgt åndeløst med. Ville det endelig lykkes at overvinde bjerget? Og var det overhovedet muligt for mennesker at overleve så højt oppe – eller ville de falde døde om?Dette er historien om Edmund Hillarys kamp for at nå toppen. Om forfrysninger, amputationer og livsfare. Om umådelig styrke, viljekraft og mod. Og om at opnå ting, selvom man kommer fra en fattig familie og får at vide, at man er en svækling.Men "Først på Everest" er også en fortælling om at jage yetier, køre i traktor til Sydpolen, flyve til Nordpolen med en astronaut – og om at opdage glæden ved at hjælpe andre.Line Friis Frederiksen er uddannet biolog og har været vært på flere programmer på DR, TV2 og Discovery Channel – blandt andet "Fra Kyst til Kyst" på DR1. Line Friis Frederiksen er desuden bjergbestiger, dykker og isklatrer og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub.