Agriculture and farming

Fjerkræavl og ægproduktion har i århundreder været en stor del af det danske landbrug, ligesom det førhen var helt almindeligt, at langt de fleste familier holdt høns for at få æg og hønsekød til eget brug.Fjerkræavler Georg Bricka fortæller om de forskellige retningslinjer for fjerkræavl. Bogen beskriver både de forskellige hønseracer, hvordan man bedst passer og fodrer hønsene, fra de er små kyllinger, til de er voksne, og hvordan man forsvarligt og bedst avler på hønsene.”Håndbog i fjerkræavl” udkom første gang i 1884.Georg Bricka (1942-1901) var en dansk historiker og fjerkræavler, der i en lang årrække redigerede bladet ”Tidsskrift for fjerkræavl” og var den førende autoritet på området. Georg Bricka havde et bredspektret interesseområde og var både aktiv som sognerådsformand, historiker, lærer og dirigent.

"Denne bog MÅ skrives. Brikkerne må samles, så billedet af den økologiske ideologi i al dens utilstrækkelighed fremtræder klart." Sådan indledes bogen "Øko-ideologi - nej tak" fra 1997.Da Helga Moos skrev bogen vandt den økologiske ideologi frem – i Danmark og i det vestlige samfund generelt. Men den økologiske ideologi er både afstumpet, naiv og farlig, mener hun. I "Øko-ideologi – nej tak" gør hun op med utopien, der højest vil kunne brødføde halvdelen af verdens befolkning.Helga Moos (f. 1951) er forfatter, foredragsholder og tidligere folketingsmedlem for Venstre. Hun har en landbrugsfaglig uddannelse, og fra 1974-1992 var hun gårdejer med ægproduktion og eget ægpakkeri. Siden 1991 har hun fungeret som fuldtidsforfatter og -foredragsholder. Hun har skrevet bøger om vidt forskellige emner – herunder kvinders arbejdsliv, politik, global velfærd og børneopdragelse.

Herregården Herningsholm har en væsentlig plads i historien om Danmark.På baggrund af en omfattende baggrundsviden går forfatteren ind og væver sit historiske kildemateriale om denne centrale midtjyske gård sammen til en levende og spændende fortælling. Dels handler bogen om, hvad det var, der gjorde Herning-egnen til centrum for tekstilindustrien, og dels ser den på, hvordan gårdens hovedbygning i tidens løb er blevet restaureret og omlagt til museum for Steen Steensen Blicher.Bogen henvender sig til historieinteresserede – særligt læsere med interesse for det midtjyske.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Este tratado agrícola trae a la luz una de las facetas menos conocidas del autor del Martín Fierro, celebérrimo poema épico argentino.Instrucción del estanciero contiene: un repaso histórico de la cría ganadera en los países del Cono Sur; un análisis de los diferentes tipos de pastos que se hallan en la pampa húmeda; consejos sobre las construcciones idóneas para una hacienda; recomendaciones técnicas para domesticar y cuidar a los caballos, vacas y ovejas; criterios a tener en cuenta en la selección del personal en la estancia.Se constituye así en un documento histórico sobre la ocupación del campo en Sudamérica, sazonado con las grandes dotes de observador que distinguían a Hernández.José Hernández (Charcas de Pedriel, 1834 - Buenos Aires, 1886) fue un escritor, militar y periodista nacido en la Argentina. Su poema Martín Fierro, compuesto por El gaucho Martín Fierro (1872) y La vuelta de Martín Fierro (1879), lo convirtió en una de las principales plumas sudamericanas de la segunda mitad del siglo XIX. Se opuso al poder centralizado en la capital y escribió multitud de artículos a favor del federalismo. También colaboró en distintas obras del Estado argentino en consolidación.

"Javel, hr. baron!" er historien om forvalterne og deres lige så hårdtarbejdende hustruer, som gerne havde elever og karle på kost og logi. Det er en lettilgængelig og populærhistorisk fortælling om hverdagen på godserne – med perspektivering til den øvrige samfundsudvikling.Engang var godsinspektører og herregårdsforvaltere de ’store mænd’ med betydelig indflydelse på såvel den enkelte bedrift som det omgivende samfund. De var ofte et aktiv for både næringsliv og sognekasse, for ikke at tale om landskabskulturen. "Javel, hr. baron!" er blandt andet baseret på interviews med en række nulevende landbrugsledere og deres ægtefæller, hvoraf enkelte har været med helt fra hestenes tid, og på erindringshistorisk materiale fra foreningen Landbrugslederen, der blev grundlagt i 1943.Helle Juhl (f. 1957) er journalist, forfatter og efterspurgt foredragsholder og har siden 2008 udgivet en lang række kulturhistoriske bøger og biografier med fokus på især kvindehistoriske emner og landbokulturen.

Den antikke romerske villa rustica var en gård eller et hus på landet, der var indrettet til både bolig og landbrug. I denne bog, der udkom første gang i 1961, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i den romerske gårds indretning og udbredelse samt i hvilken type landbrug, der var knyttet til en villa rustica.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

Ploven har haft enorm betydning for agerbrug over hele verden helt tilbage fra oldtiden. I Danmark var plov og ard så udbredt, at vi har verdens største samling af oldtidsarder, hvoraf langt de fleste er fundet i de jyske moser. Bogen "Ard og plov i Nordens oldtid" fra 1951 består af en lang række artikler om lige netop disse primitive, men ikke desto mindre essentielle landbrugsredskaber og deres store betydning for landbruget i Norden.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

Auf dem Balkon, im Schrebergarten oder im Gemüsebeet gedeiht längst nicht alles so, wie wir es uns erhoffen. Was tun, wenn der Mehltau die geliebte Rose verkümmern lässt und Spinnmilben den Fleißigen Lieschen zu Leibe rücken? Pflanzenarzt René Wadas schwört auf rein biologische Bekämpfungsmittel: Tinkturen aus Brennnessel, Rainfarn und Ackerschachtelhalm reichen meist aus, um die Pflanzen zu stärken. Und so manches Mal kann man sich vermeintliche Schädlinge auch zunutzen machen: An der richtigen Stelle und im richtigen Maß können sie durchaus Gutes bewirken. In seinem neuen Buch vermittelt der Pflanzenarzt all sein Wissen rund um Schädling, Ungeziefer und Co. – wie immer ganz natürlich.René Wadas ist als "Pflanzenarzt" bekannt geworden. Der Gärtnermeister weiß, wie man die "Sorgenkinder" in den Gärten behandelt. Mittlerweile gibt er deutschlandweit Schulungen für Gärtnereien, Baumärkte, Landwirte und Biologen.

Esta es una colección de artículos escritos por Rosario de Acuña y publicados en «El Cantábrico», revista de Santander, que recibieron el premio Medalla de Plata en la Exposición de Avicultura de Madrid en 1902.Rosario de Acuña (1850-1923) fue una escritora, librepensadora y periodista española. Fue una defensora de la igualdad social entre hombres y mujeres y de los derechos humanos. Colaboró con medios de comunicación como «Las Dominicales del Libre Pensamiento», «El Imparcial» o «El Liberal», sus obras se estrenaron en los principales teatros del país y se convirtió en la primera mujer del Ateneo de Madrid.

”Det, som de store hvedefarmere i denne egn har at kæmpe med, er tørke. Australiens lunefulde klima kan sommetider volde dem enorme tab. I 1913 var året meget tørt, så hvedehøsten led derunder, og i 1914, da jeg var der, blev der mangesteds ren misvækst på grund af vandmangel.”Botaniker C.H. Ostenfeld beretter om sin rejse gennem det vestlige Australien i 1914. Gennem hans øjne oplever, hvordan den australske natur har lidt under landbrugets hurtige fremvækst, men også hvordan landbruget har lidt under naturens lunefuldhed. Bogen, som udkom første gang i 1916, viser tydeligt, at problemer med skovrydning for at skabe plads til landbrug og produktion af tømmer langt fra er et nyt problem på kloden.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Danmark har i over 100 år været en førende nation inden for landbruget. Bernhard Bøggilds bog "Mælkeribruget i Danmark" tager os med tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor produktionen af mejeriprodukter var i en rivende udvikling.Bogen beskriver produktionen af mælkeprodukter helt fra opdræt og malkning af køerne til de forskellige måder at forarbejde mælken på. Man får således et spændende indblik i vilkår for både mennesker og dyr samt de forskellige metoder og maskiner, man brugte i det danske landbrug i slutningen af det nittende århundrede.Bernhard Bøggild (1858-1928) var en dansk ingeniør og professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Hans speciale var mejeribruget, som Danmark allerede på hans tid var en af de førende nationer inden for. Bernhard Bøggild skrev en lang række artikler og bøger om mejeri og mælkerilære, som i mange år blev brugt til undervisning på Danmarks landbrugsskoler.

Hvorfor betaler vi globalt i omegnen af 5 billioner amerikanske dollars i direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler, alt imens målsætningen fra Parisaftalen er at stoppe forbruget af netop fossile brændsler? Og hvorfor betaler vi støtte til landmanden for at dyrke sukkerroer for derefter i nogle lande at beskatte forbrugerens sukkerforbrug i et forsøg på at forbedre borgernes sundhed? Det er af indlysende årsager ikke den mest effektive måde at indrette samfundet på, og det er slet ikke vejen frem, hvis vi vil løse klimakrisen og sikre udviklingsmuligheder for verdens befolkning, som ventes at vokse til 9-10 milliarder i 2050. Vil vi det, kræver det en radikal anden tilgang til, hvordan vi tænker og indretter fremtidens samfund.Professor Katherine Richardson giver i denne bog et bud på, hvordan vi skaber bæredygtig udvikling for alle.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Katherine Richardson (f. 1954). Dansk-amerikansk professor på GLOBE Institute og leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Er en af pionerforskerne i udvikling af Earth System Science – en disciplin, der fokuserer på interaktioner mellem fysik, kemi, biologi og mennesker i etableringen af de miljømæssige forhold på jorden. Richardson var formand for Klimakommissionen og er medlem af Klimarådet. Hun var medlem af ekspertgruppen, som FN’s generalsekretær i 2016 udpegede til at udarbejde FN’s 2019 Global Sustainability Development Report.

I "Traditioner og visioner" sætter gårdejer Helga Moos yderfløjene i dansk landbrug over for hinanden. På den ene side står de, der ser bondens arbejde som et kald, hvor livets mening ligger i dyrene, naturen og familielivet, og på den anden side står de, der ser landbruget som ren forretning, hvor det eneste mål er at tjene penge.Med "Traditioner og visioner" fra 1991 vandt Helga Moos førsteprisen i en prisopgave udskrevet af Landbrugets Kulturfond under overskriften "Mennesket i det bæredygtige landbrug".Helga Moos (f. 1951) er forfatter, foredragsholder og tidligere folketingsmedlem for Venstre. Hun har en landbrugsfaglig uddannelse, og fra 1974-1992 var hun gårdejer med ægproduktion og eget ægpakkeri. Siden 1991 har hun fungeret som fuldtidsforfatter og -foredragsholder. Hun har skrevet bøger om vidt forskellige emner – herunder kvinders arbejdsliv, politik, global velfærd og børneopdragelse.

Birgitte bliver forældreløs som femårig og har kun sin 20 år ældre storebror, Hans Peder, at sætte sin lid til. Hans Peder er en dygtig landmand og driver familiens gård vel, og selvom han vil Birgitte det bedste, formår han ikke at give hende en ordentlig uddannelse eller nogen som helst evner til at klare sig i livet. Som 15-årig er hun både tyk og uvidende, og skønt hun drømmer om prinsen på den hvide hest, er der ingen udsigt til nogen særlig lys fremtid for den dvaske og ucharmerende unge pige. Hendes grove og svirefulde storebror kommer på noget af et arbejde, hvis han vil ændre Birgittes skæbne.Sophus Schandorph var en dansk forfatter, digter og uddannet teolog. I 1872 var han med til at stifte Litteraturselskabet sammen med blandt andre Georg Brandes og Holger Drachmann.

På cykel og med tog rejser Sofie Rostrup rundt i Danmark i det sene 1800-tal og det tidlige 1900-tal for at undersøge opdyrket jord og planter. Målet er at udfærdige en oversigt over skadedyrs virkning på landbrug og havebrug. Resultatet er denne righoldige og overskuelige udgivelse, der giver et exceptionelt overblik over bekæmpelse af skadedyr på basis af skadedyrenes biologi - uden brug af kemiske hjælpemidler.Sofie Rostrup (1857-1940) var dansk zoolog og den første danske kvinde med en magisterkonferens i et naturvidenskabeligt fag. Hun var pioner inden for arbejdet med landbrugets og havebrugets skadedyr. I en tid, hvor kemiske hjælpemidler endnu ikke havde gjort deres indtog i det danske landbrug, tilvejebragte hun uvurderlig viden om bekæmpelse af skadedyr på baggrund af et indgående kendskab til dyrenes biologi.

""Vil du med til Grønland?" spurgte jeg min kone og søgte at gøre min stemme så naturlig som muligt."Nej hellere sydpå," svarede hun."Jo, men ser du, den mulighed foreligger ikke.""Det gør den anden jo heller ikke, så det kan vel gå lige op?""Jo, den gør. Vi kan rejse nu – straks!""Godt, så rejser vi," lo hun."Du tror, jeg vrøvler?""Ja!""Nej, ikke helt. Se her, læs det," sagde jeg og rakte hende et brev, jeg lige havde modtaget. Det var fra formanden for Dansk Pelsdyravlerforening."Niels Fenger fortæller om en spændende rejse til Grønland, der begyndte med et tilbud om at overtage en pelsdyrfarm i Godthåb i Grønland. Hverken Niels Fenger eller hans kone kunne modstå tilbuddet, og det blev da også noget af et eventyr. I "Under Narssak-fjældet" fortæller Niels Fenger om sine spændende indtryk og oplevelser i Grønland i slutningen af 1940’erne og starten af 1950’erne. Bogen giver et spændende indblik i den kæmpestore ø og dens historie og befolkning.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

"Den nuværende landbrugskrise har sit udspring i Nordamerikas forenede stater i sidste halvdel af halvfjerdserne. Den øges ved Ostindiens, Australiens, Ruslands og Argentinas stigende tilbud af landbrugsprodukter i verdensmarkedet, og for bedømmelsen af dens karakter, som akut eller kronisk, er det nødvendigt at danne sig en opfattelse, navnlig af de nævnte landes stilling som producenter af landbrugsartikler."Arnold Fraenkel fortæller om landbrugskrisen i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Krisen er af mange blevet glemt, men Arnold Fraenkels bog viser klart og tydeligt, hvor stor betydning den havde for landbrugslandet Danmark, mens den stod på.Arnold Sigfred Christian Thorald Julius Fraenkel (1851-1945) var en dansk politiker og økonomisk og socialpolitisk skribent. Han udgav en lang række bøger og foredrag om dansk politik og sociale forhold i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

Læge og ernæringsforsker Mikkel Hindhedes morbror, N.J. Fjord, ledede en række mejeri- og fodringsforsøg, der havde stor betydning for de danske landmænds økonomi, og da disse blev angrebet af Landbohøjskolens professor V. Henriques som uvidenskabelige, kom Hindhede ham til undsætning og udgav "Brændende punkter i fordringsspørgsmålet". Her opstillede han tretten teser, hvor den vigtigste var, at man kunne nøjes med langt mindre protein til mælkeproduktion, end tidligere antaget.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

Mikkel Hindhede, der to år tidligere var kommet sin morbror, N.J. Fjord, til undsætning i en videnskabelig diskussion om fodring af malkekvæg og grise i fødevareproduktionen, afslutter med "Brændende punkter i fodringsspørgsmålet II" sin deltagelse i debatten med sit syn på blandt andet æggehvideminimum og amidernes værdi samt nogle forslag til foderrecepter for malkekøer under forskellige forhold.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

Mejeriprodukter er nogle af Danmarks vigtigste eksportprodukter, og dansk mejeribrug har en lang og stolt tradition. Landbohistoriker Claus Bjørn starter sin fortælling om dansk mejeribrug i 1882, hvor Hjedding Andelsmejeri begynder sin virksomhed og samtidig indleder en ny æra for de danske landmænd. Herfra bredte andelsmejerierne sig til hele landet, og nu begyndte blandt andet kampen for at få de mindre og mellemstore landbrug til at producere kvalitetssmør til eksport.Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Det var ikke nemt at være bonde i 1700-tallets Danmark, men på trods af skrækkeligheder som træhesten og stavnsbåndet, havde selv bonden mulighed for at hævde sine interesser. Han havde flere muligheder for at protestere mod overmanden, og han var på den måde selv med til at fremme de landboreformere, der blev gennemført i Danmark i slutningen af 1700-tallet. Bogen rejser også spørgsmålet om, hvorfor bønderne aldrig gjorde oprør i Danmark i samme grad som mange andre steder i Europa på samme tid.Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

"Vi trænger til regn" indledes, da klokkerne ringede freden ind den 5. maj 1945 - afslutningen på anden verdenskrig.Men det var langt fra afslutningen på bøndernes kritiske situation. Roman skildrer på realistisk og nærværende vis bøndernes kamp med den økonomiske landbrugskrise, der førte til politiske forvirringer og forskydninger.Niels Anesen (1896 – 1967) var en dansk forfatter og digter. Han debuterede i 1929 med digtsamlingen "Poemets magt". Samme år drog han på en længere rejse til Canada og USA, Mexico, Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland. Som søn af en husmand optog almuens levevilkår Niels Anesen meget, og en stor del af hans litterære værker beskæftiger sig med netop med bøndernes hårde liv, hvilket blandt andet kan ses i hans romandebut "Blod og Staal" fra 1931. En anden vigtig inspirationskilde for Niels Anesen var hans udenlandsrejser. I "Manden fra Floden" fra 1953 beskriver han tiden i USA, som stadig sad i ham selv mange år efter. Niels Anesens forfatterskab bar præg af en særlig jordnærhed og omtanke for de menneskeskæbner, han mødte på sin vej.

"Bondeliv" er en række skildringer af 1800-tallets liv på landet, hvor bønder havde fingrene dybt begravet i mulden og hvor overtroen og arbejdsfliden stadig herskede. Anders Christensen fortæller på baggrund af sit eget liv og sine egne erfaringer om tilværelsen som bonde. I medgang og modgang, om de år hvor krige raser og om de år, hvor høsten bliver storslået og gjorde alt det hårde slid og slæb værd at gennemleve.Anders Christensen (1837-1917) var en dansk forfatter, som kun udgav et eneste værk i sin levetid. "Bondeliv i midten af forrige aarhundrede" udkom i 1908, efter Christensen havde solgt sin gård og omsider havde tid til sine litterære sysler. Han havde forinden uddannet sig, så han ofte blev brugt af sin omgangskreds til at afskrive dokumenter, men den litterære side fik Christensen først udlevet efter at have levet et bondeliv.

"Fra agermuld til hedesand" er en del af Jeppe Aakjærs serie: "Studier fra Hjemstavnen", hvor han fremstiller den jyske hedes historie og forandring. En af Jeppe Aakjærs hjertesager var hedens fredning. Han opfattede hedelandskabet som det oprindelige landskab i Danmark, at fjerne heden var ifølge ham at fjerne et kapitel i danmarkshistorien, der ikke kun ville forandre landskabet, men også menneskene, der boede der.

I Tyskland vokser druerne til nogle af de allerbedste hvidvine, og med denne bog i hånden vil man lære at kende og nyde de mange variationer af denne skønne drik. Tag med på en rejse gennem Tysklands legendariske vindistrikter og oplev mangfoldigheden af druesorter, farver og aromaer.Bogen indledes med en gennemgang af de vigtigste hvidvinsdruer både fra Tyskland og fra andre vinlande, og efterfulgt af en præsentation af det tyske klassifikationssystem: Kabinett, Spätlese, Auslese etc. Bogen rummer også en gennemgang af vindistrikterne både i det gamle og det nye Tyskland med kort omtale af områdernes druer og særpræg som vinområde.En lille bekvem vinbog der gør læseren lidt klogere på de tyske hvidvine og deres særpræg.