Filter
Filter
Sort bySort Newest
  •  
    49.00 kr.

    Dit barns sprog fra nyfødt til tumling er en bog for jer, dernetop er blevet forældre eller har et lille barn og gerne vil vide, hvordan I kommunikerer med barnet og styrker sprogforståelsen - også før barnet siger sit første ord. Bogen indeholder viden om dit barns sproglige udvikling de første år, og viser med billedserier og gode råd, hvordan I kan kommunikere med det lille barn igennem tegn, mimik, musik, dans og ord. Bogen er en del af en serie på fire udgivet i samarbejde mellem Carlsen og Vores børn: Plej dit barn fra top til tå, Dit lille barns motorik og Madglæde for børn.Bøgerne dækker børn i alderen 0-5 år.

  • by Sigrid Riise
    69.00 kr.

    "Denne lille bog er ment som vejledning for unge og uerfarne forældre. Gennem mit arbejde som spæd- og småbørnssundhedsplejerske har jeg erfaret hvilke spørgsmål og måske vanskeligheder, der i mange tilfælde kommer i et hjem med små børn, og jeg har forsøgt at vejlede og løse nogle af problemerne. Blandt andet er omtalt udstyr til barnet, den daglige pleje, dets ernæring, udvikling, leg og legetøj, samt en kort vejledning om pasning af det syge barn" – Sigrid RiiseSigrid Riise (f.1933) sundhedsplejerske, forfatter, foredragsholder og familierådgiver. Sigrid Riise begyndte sit arbejde som sundhedsplejerske i 1960‘erne og har i den forbindelse besøgt mere end 6000 danske hjem, hvor hun har mødt børn og forældre med alle tænkelige baggrund og kår.I løbet af sin mangeårige karriere har Sigrid Riise udgivet adskillige bøger om børn, opdragelse og familieliv, rådgivet rådvilde forældre i P4 radioprogrammet "Børnetimen for voksne" og holdt foredrag landet over.

  • by Peter Struck
    44.99 kr.

    Wie gehen wir damit um, wenn ein neunjähriges Mädchen esssüchtig und übergewichtig ist oder ein 15jähriger Junge keine Freunde hat und sich täglich sechs Stunden in seinem Zimmer einschließt, um ausschließlich mit dem Computer zu kommunizieren? Erziehung ist nicht schwierig, wenn man sie als gut gestaltete Beziehung versteht. Eine Beziehung zwischen Eltern und Kind, zwischen Lehrer und Schüler, in der man bezogen auf die Grundbedürfnisse Liebe, Zeit, Ansprache, Zuhören, Bewegung, Spiel, Muße, Körperkon¬takt, Familiensinn, Wertorientierung, Kräfteentwicklung und Ernährung immer die Mitte trifft, die Mitte zwischen Vernachlässigen und Überbehüten, zwischen Desinteresse und Verplanen, zwischen Unter- und Überforderung. In dieser Audio-Fassung seines Bestsellers „Das Erziehungsbuch" gibt Peter Struck eine Fülle von konkreten Hinweisen. Diese sind nicht in ein starres Erziehungskonzept eingezwängt, sondern beruhen auf seiner langjährigen theoretischen und praktischen Beschäftigung mit Erziehungsfragen.

  • by Jørn Beckmann
    69.00 kr.

    Chefpsykolog Jørn Beckmann slår fast, at børn er anderledes, og at det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i dem, for at man som forælder kan have et sundt og tæt forhold til sit barn. Bogen kommer ikke med nemme løsninger eller entydige svar, men forsøger i stedet at gøre forælderen mere opmærksom og åben over for, hvad der sker i forholdet med barnet. I stedet for at prædike en bestemt opdragelsesform lægger Jørn Beckmann op til diskussion mellem forældre, samlevere, venner, kolleger og ikke mindst til snak med ens barn.Jørn Beckmann (f. 1938) er chefpsykolog, dr.md. ved Odense Universitetshospital og professor ved New York University. Han har endvidere skrevet en lang række bøger om psykologi og deltager aktivt i den offentlige debat om forskellige psykologiske emner.

  • by Susie Haxthausen
    69.00 kr.

    "Dig og mig og vi tre" er en håndbog om samliv og fødsel. Bogen indeholder en række spørgsmål, som er værd at diskutere både for kommende forældre og for fagfolk, som skal hjælpe den nye familie igennem den proces det er at gå fra tosomhed til svangerskab og videre til fødslen frem til den nye start med baby. Den er desuden filmatiseret som en halvdokumentarisk film, der er ment som et diskussionsoplæg snarere end en spillefilmSusie Haxthausen, f. 1945, dansk forfatter, eventyrdigter og fortæller. Startede med at stå i lære som filmklipper hos DR, men brød op pga dårlige arbejdsforhold og kastede sig ud i alskens eventyr - især inden for kreative fag. I 1978 debuterede hun som forfatter på Forlaget Gyldendal med den semi-dokumentariske "Dig og mig og vi tre" - om at blive en familie. Bogen blev også til en eksperimentalfilm. Siden er det blevet til en række bøger og antologier.

  • by Martin Nedergaard Andersen
    69.00 kr.

    "Jeg glæder mig bare så meget til min fødselsdag, at jeg er lige ved at få skæg!" – Laura, 4 årBørn siger nogle sjove ting. Det ved alle forældre. Nogle af dem giver overhovedet ikke mening, men der er også dem, der giver mening på en ny og umiddelbar måde. Martin Nedergaard begyndte for mange år siden at samle på sjove citater fra sine egne børn, og det er blandt andre dem, der pryder siderne i bogen "Jeg er så fuld af glad i dag" – som i øvrigt er citat af en 3-årig pige.Martin Nedergaard (f. 1965) arbejder til dagligt som udvikler af bræt- og kortspil. Ved siden af underviser han på MBA-studiet og har udgivet flere bøger. Sammen med sin kone, Anne, og deres to børn har han skrevet en spændende rejseskildring af familiens rejser i USA.

  • by Lene Rem
    69.00 kr.

    "Jeg hader dig, far!" er en bog om drenges største sorg: savnet af en far."Jeg hader dig, far!" tager fat om de ulykker og identitetsproblemer, en fraværende far skaber for et foruroligende stort antal drenge i Danmark."Jeg hader dig, far!" indeholder både fædrenes og de unges egne historier og fortæller, hvordan og hvor man kan hente hjælp og støtte."Jeg hader dig, far!" fokuserer på fædre og sønner uden helt at forbigå mødre og døtre.Lene Rem er uddannet socialrådgiver og kombinerede i store dele af sin arbejdstid denne uddannelse med skriveriet. Blandt andet har hun arbejdet på B.T. Båndet (en art brevkasse til unge – og forældre – som søger hjælp, råd og vejledning). Der arbejdede hun i 30 år, og undervejs har hun udgivet bøger om nogle af de emner, der også har fyldt på "Båndet", eksempelvis spiseforstyrrelser, identitet og familie.

  • by Karin Michaëlis
    79.00 kr.

    Hvordan ser den ideelle børneopdragelse anno 1914 ud? Det beskriver Karin Michaëlis i "Glædens skole". I sagprosaform gennemgår hun børns følelsesregistre, indlæring og en antiautoritær reformskole i Wien, som Michaëlis veninde, den østrigske pædagog Eugenie Schwarzwald, var leder af. Her skulle børnene lære at udvikle sig fra instinktvæsener til frie, lykkelige menneskerBogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.

  • by Susie Haxthausen
    79.00 kr.

    En gennemgang af hvorledes en dansk græsrodsbevægelse inden for sundhedssektoren opstår, udbredes og arbejder. Bogen kortlægger blandt andet den effekt, Foreningen Forældre og Fødsel har på politiske og professionelle holdninger og praksisser.Susie Haxthausen, f. 1945, dansk forfatter, eventyrdigter og fortæller. Startede med at stå i lære som filmklipper hos DR, men brød op pga dårlige arbejdsforhold og kastede sig ud i alskens eventyr - især inden for kreative fag. I 1978 debuterede hun som forfatter på Forlaget Gyldendal med den semi-dokumentariske "Dig og mig og vi tre" - om at blive en familie. Bogen blev også til en eksperimentalfilm. Siden er det blevet til en række bøger og antologier.

  • by Grethe Heltberg
    69.00 kr.

    David er et ønskebarn, og han er samtidig forfatterinden Grethe Heltbergs barnebarn. Gennem en række hverdagssituationer beskriver hun hans udvikling – fra han er et par måneder gammel, og til han er seks år.Bogen vil bringe morskab og genkendelse hos alle, der selv har børn eller børnebørn.

  • by Lene Rem
    69.00 kr.

    At puberteten ikke altid er nem, kommer næppe som en overraskelse. At forholdet mellem mødre og døtre i denne periode heller ikke altid er en dans på roser, kommer derfor nok heller ikke som den store overraskelse. Med "Jeg hader dig, mor! – for jeg vil så gerne elske dig" arbejder Lene Rem for, igennem cases, interviews, digte og noveller at gøre forholdet mellem mødre og døtre bedre og med at hjælpe med at løse konflikter på den bedste måde.

  • by Lotte Heise
    69.00 kr.

    Lotte Heise sætter ubehagelige emner til debat i denne bog, der blandt andet kommer ind på, hvorfor og hvordan mænd udøver magt over for kvinder, og hvad det gør ved offeret, både i forhold til psykisk og fysisk misbrug og vold.

  • by Bent Kock Nielsen, Morten Dohrmann Hansen, Laust Lauridsen & et al.
    249.00 kr.

    DrengeAkademiet er en intensiv sommercamp for drenge, der af forskellige årsager har vanskeligheder i skolen og har mistet motivationen for at lære. I bogen beskriver holdet bag DrengeAkademiet deres metode, som gør det muligt for drengene på blot to uger at indarbejde nye vaner og indhente op til flere års fagligt efterslæb.På DrengeAkademiet har drengene en hverdag, der er nøje struktureret fra morgen til aften. Udover det faglige arbejder de også med udvalgte karaktertræk og personlig energi. Drengene skal have de bedste forudsætninger for dette. Derfor er der fokus på sund kost og fysisk træning samt på en god døgnrytme og mobilfri tid – noget, der er uvant for langt de fleste.Ved undervejs at samle på succeser får drengene hver især skabt en mere positiv selvforståelse og en ny personlig fortælling, der gør dem motiverede til at fortsætte deres personlige og faglige udvikling.Bogen henvender sig til både fagpersoner og forældre.

  • by Lotte Heise
    69.00 kr.

    En bog til forældre og kommende forældre, der måske i sit stille sind har stillet nøjagtig det samme spørgsmål, som Lotte Heise stiller: Hvorfor er børn så besværlige?Bogen er en guide til alt fra graviditet til at få den travle familiehverdag til at gå op og præsenteres råt for usødet i klassisk Lotte Heise-tempo.

  • by Sigrid Riise
    69.00 kr.

    "Denne bog omhandler de mest almindelige problemer, jeg har mødt hos forældre via mit arbejde som sundhedsplejerske [...] Jeg har forsøgt at belyse årsagerne til problemerne, men nogen giver ikke entydige svar på spørgsmål om børns opdragelse. Det er den enkelte familie, der finder den rigtige måde at løse problemerne på, men jeg håber, at denne bog vil være en støtte" - Sigrid Riise

  • by Lena Dyhrberg
    69.00 kr.

    Alle børn er født kloge. Spædbarnet har en unik evne til at sanse stemninger og følelser i omgivelserne. Det lille barn kan, som de fleste ved, også sagtens give lyd fra sig. Særligt når der skal dækkes et behov eller to. Men faktisk er spædbarnets kommunikation langt mere sofistikeret end man skulle tro."Født klog" er en guide til forældre og fagpersoner i spædbarnskommunikation. Bogen er en indføring i spædbarnets tegn og signaler, kropssprog og lyde, og kan samtidig fungere som en inspirationskilde til at lære, hvordan man fører en ligeværdig samtale med det helt lille barn.Lena Dyhrberg er en dansk forfatter, sundhedsplejerske og familievejleder. Hun har mere end 25 års erfaring med at vejlede forældre og hjælpe børnefamilier til at få en bedre hverdag med mere forståelse og anerkendelse.

  • by Mai Heide Ottosen
    199.00 kr.

    Mange skilsmisseforældre vælger i dag deleordning, der indebærer, at børnene bor omtrent lige meget hos hver af forældrene. Det er en stor beslutning, som for mange forældre er forbundet med spekulationer over, om de kan tilbyde barnet at pendle mellem to hjem. Risikerer man at gøre barnet rodløst og forvirret? Kan et barn virkelig have to hjem? Er deleordninger i virkeligheden et kæmpe socialt eksperiment, som man ikke kender konsekvenserne af?Bogens hovedbudskab er, at børn normalt ikke tager skade af at leve i en deleordning, selv om det kan være besværligt for dem. Bogen udpeger en række risiko- og beskyttelsesfaktorer, der kan gøre ordningen mere eller mindre belastende. Ud fra konkrete cases illustrerer bogen, hvilke praktiske konsekvenser, det har for børnene i dagligdagen.Bogen vil således klæde fagpersoner på til bedre at forstå de dilemmaer og udfordringer, som delebørn og deres forældre kan stå i, og den kan dermed være et værktøj, når fagpersonerne har brug for at rådgive eller intervenere. Håbet er, at den også vil finde vej til dem, der på et oplyst grundlag skal tage stilling til, hvilken samværsordning, der er bedst for deres barn.

  • by Lotte Heise
    69.00 kr.

    Som undertitlen angiver, er dette en "Nødhjælpsbog til børnefamilier". På fineste vis giver karrierekvinden og familiemoren Lotte Heise konkrete råd til at få hverdagen til at gå op, så det er muligt at få plads til alt lige fra børnepasning og bevaring af sociale relationer. Alt sammen uden at bukke under for det enorme tidspres, som en ganske almindelig hverdag, så ofte kan byde på.

  • by Charlotte Bom
    69.00 kr.

    Dette er en yogabog for hele familien: til mor, far, den fire-årige tumling, den trodsige teenager og de hjertlige bedsteforældre. Sammen på stuegulvet kan alle familiemedlemmer lave øvelserne, der øger smidighed, styrke og sundhed for krop, sind og sjæl. Yogaøvelserne passer ind i en travl hverdag, hvor I sammen som familie kan styrke jeres krop og sundhed. Øvelserne er forklaret med fotos og videoer af børne- og familie-yogainstruktør, og ejer af bl.a. Yogahjørnet, Charlotte Bom underviser nemlig børn, unge og familier i netop yoga, og hele vejen har hendes filosfi været, at det skal være øvelser, som alle kan udføre.

  • by Sigrid Riise
    From 69.00 kr.

    "Jeg er naturligvis ingen guru, min vigtigste opgave er at overbevise forældrene om, at de skal stole på sig selv og deres egen intuition." Sådan skriver sundhedsplejerske og forfatter Sigrid Riise til nutidens børneforældre. Og hun kender om nogen til den situation, som de danske børnefamilier står i i dag. I bogen "Et liv med børn" gennemgår Sigrid Riise udviklingen af børns vilkår i Danmark siden 1930'erne, hvor hun selv voksede op, og afliver samtidig nogle af de idylliserende myter om "gamle dage", som fortælles igen og igen. Sigrid Riise beskriver, hvordan den øgede velstand og opfindelsen af p-pillen har ændret familierne markant – særligt deres størrelse. Ønskebørn er blevet det normale, og bevidstheden om børns udvikling og psykologi fylder langt mere for forældrene. En bevidsthed, som godt kan give præstationsangst, mener Sigrid Riise. Bogen blev oprindeligt udgivet i 2002.Sigrid Riise (1933-2019) var sundhedsplejerske, forfatter, foredragsholder og familierådgiver. Sigrid Riise begyndte sit arbejde som sundhedsplejerske i 1960’erne og har i den forbindelse besøgt mere end 6000 danske hjem, hvor hun har mødt børn og forældre med alle tænkelige baggrund og kår. I løbet af sin mangeårige karriere har Sigrid Riise udgivet adskillige bøger om børn, opdragelse og familieliv, rådgivet rådvilde forældre i P4 radioprogrammet "Børnetimen for voksne" og holdt foredrag landet over.

  • by Margrethe Brun Hansen & Lykke Møller
    69.00 kr.

    Det er en stor omvæltning at blive forældre første gang. Derfor føler vi os måske godt rustet, når vi planlægger barn nummer to. Men det kommer stadig bag på mange, hvor anderledes det er. Nye følelser og tanker dukker op, tiden er mere knap, og søskendejalousi melder sig måske på banen. Samtidig bliver det, vi selv bærer med os fra vores barndom, mere synligt.I Barn nr. 2 beskriver en bred vifte af fagfolk, hvordan du forbereder dig til det nye liv og giver gode råd og tips til, hvordan du klarer hverdagen, når nr. 2 melder sin ankomst. I bogen behandles emner som• overvejelser inden barn nr. 2• søskendejalousi og søskendepsykologi• skyldfølelse over ikke at have tid nok til begge børn• familiefølelse og samhørighed• mangel på tid til sig selv og parforholdet• arbejdsfællesskab, opdragelse og værdierBogen er den første danske bog om emnet, og med den i hånden er du godt rustet til at kaste dig ud i livet med to børn.Lykke Møller Kristensen er uddannet journalist, arbejder freelance og har bl.a. skrevet for Vores Børn, Forældre & Børn, Femina, IN og flere landsdækkende aviser. Hun er mor til tre børn.Margrethe Brun Hansen er uddannet pædagog og psykolog. Hun har tidligere skrevet bøgerne Rød stue kalder, De kompetente forældre og Forældreguiden - sådan tackler du hverdagen med børn. Hun har desuden medvirket som ekspert i tv-programmerne Far, mor og børn og Forældre forfra på TV2.Bidragydere: psykolog og parterapeut Kisser Paludansundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, adfærdsforsker Elisabeth Schönbeck og jordemoder Birgit Thalwitzer.

  • by Margrethe Brun Hansen
    From 69.00 kr.

    Hvordan håndterer man som forældre de mange konflikter med børnene i hverdagen? Hvordan reagerer man f.eks. mest hensigtsmæssigt, når børnene ikke ville spise aftensmaden eller ser noget i en butik, de bare vil have? I denne bog inviterer forfatteren forældrene til at kigge indad, for, mener hun, børnenes problemer er ofte forældrenes. I bogen arbejder hun med tre forskellige forældretyper: de servicerende, de iscenesættende og de kompetente. Er I som forældre tilbøjelige til at give efter for barnets krav, eller hæver I derimod stemmen? Her er gode råd og vejledning til alle forældre, der gerne vil lære at reagerer mere kompetent og få en bedre hverdag. Bogen har solgt over 20.000 eksemplarer.Margrethe Brun Hansen er udannet psykolog og pædagog. Hun har mange års erfaring med forældrerådgivning som praktiserende psykolog, og hun har skrevet flere populære selvhjælpsbøger om børneopdragelse og børnetrivsel . "Margrethe Brun Hansen sætter ord på alt det, vi i virkeligheden godt ved inderst inde. Men der er ingen løftede pegefingre eller tomgangsprædikener, det er helt op til læseren at se, læse og forstå skriften på væggen. En bog, der bør læses af alle 19 til 99 årige." - Hélène Wagn, Politiken.

  • by Rune Storli
    39.00 kr.

    "Børns frie leg rummer mange elementer, som virker uforklarlige for os voksne. Vi er så vant til at se det, at vi måske ikke tænker over, at vi ikke forstår, hvad der foregår. Vi kalder det bare leg og fantasi. Sådan er barndommen, tænker vi. Og det er der ikke noget mærkeligt i. Men burde vi ikke forsøge at forstå, hvad der ligger bag ved børns forskellige legeudtryk? Er legen ikke for vigtig til, at den skal have lov at gå ubemærket hen?" – uddrag fra bogenDenne bog sætter fokus på den fysisk vilde leg, der på engelsk kaldes "Rough-and-Tumble Play" (RTP) – en leg, hvor børn jagter og fanger hinanden, holder hinanden fast, sparker og slår og og viser sider af legen, der er udfordrende for voksne at forstå. Formålet med bogen er derfor at give læseren en nuanceret indføring i fænomenet, og hvad der karakteriserer denne form for leg.Rune Storli er lektor ved Dronning Mauds Minne Høgskole, hvor han arbejder på afdelingen for idræt og sundhed. Han har bred undervisningserfaring fra friluftsliv og outdoor-aktiviteter i daginstitutioner og har i den forbindelse bidraget til flere fagbøger om dette emne. P.t. beskæftiger han sig med den vilde legs betydning for børns udvikling.‘Born to be wild – børns tumlen og slåskultur’ er en digital single baseret på et uddrag af bogen ‘Vildt og farligt – om børns og unges bevægelsesleg’, Akademisk forlag 2015.

  • by Niels Ejbye-Ernst & Olav B. Lysklett
    39.00 kr.

    I de sidste 20 år er antallet af natur- og skovbørnehaver vokset, og børn og voksne i disse børnehaver færdes meget i naturområder. I denne bog viser Niels Ejbye-Ernst og Olav B. Lysklett, hvordan naturbørnehavers dagligdag ser ud, og hvordan disse børnehaver støtter børns alsidige udvikling og læring samt hvordan naturbørnehaver forholder sig til risikofyldt leg i den daglige praksis.Niels Ejbye-Ernst er ph.d. med børn og natur, naturbørnehaver og udeskole som forskningsområde. Han arbejder ved Videncenter for Didaktik ved professionshøjskolen VIA University College og Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling på Københavns Universitet.Olav B. Lysklett er lektor i idræt og sundhed og arbejdede med idræt ved Høgskulen i Sogn og Fjordane, før han kom til Dronning Mauds Minne Høgskole i 2001. Han har forsket meget i natur- og friluftsbørnehaver og outdoor-aktiviteter og har desuden udgivet bogen ‘Ute hela uka’ om natur- og friluftsbørnehaver.‘Er naturen farlig? Om børns leg i naturbørnehaver’ er en digital single baseret på et uddrag af bogen ‘Vildt og farligt – om børns og unges bevægelsesleg’, Akademisk forlag 2015.

  • by Helle Karoff
    39.00 kr.

    Vild og farlig leg på havetrampoliner udfordrer børns sikkerhed og tryghed og er samtidig både udviklende og udfordrende. Børn kan lære at håndtere risici, når de leger på trampolinen.Helle Skovbjerg Karoff er adjunkt ved Aalborg Universitet/København og knyttet til forskningslaboratoriet for IT og Læringsdesign (ILD). Hun har gennem en årrække forsket i leg set ud fra stemningssynsvinklen, senest i bogen ‘Om leg – legens medier, praktikker og stemninger (2013), og hun er desuden medredaktør af bogen ‘Tekster om leg’ (2014).‘Farestrategier og trampolinleg’ er en digital single baseret på et uddrag af bogen ‘Vildt og farligt – om børns og unges bevægelsesleg’, Akademisk forlag 2015.

  • by Jens-Ole Jensen
    39.00 kr.

    Børns bevægelseslege ændrer sig over tid og antager i dag en anden form end for f.eks. 50 eller 100 år siden. Den overordnede tendens er, at de vilde og farefulde aktiviteter udgrænses, mens der samtidig kan iagttages en række modsatrettede tegn på, at disse dukker op igen i nye forklædninger som f.eks street- og subkulturer. I denne bog undersøger Jens-Ole Jensen denne udgrænsning og genkomst af børn og unges vilde og farlige bevægelseslege samt hvilke samfundsmæssige faktorer, der ligger til grund for denne udvikling.Jens-Ole Jensen er leder af Forsknings- og udviklingscenter for Børn og unges kultur ved VIA University College.‘Civilisering af vilde og farlige bevægelseslege’ er en digital single baseret på et uddrag af bogen ‘Vildt og farligt – om børns og unges bevægelsesleg’, Akademisk forlag 2015.

  • by Ellen Beate Sandseter Hansen
    39.00 kr.

    Hvad er risikofyldt leg, og hvordan kan den kategoriseres og identificeres i børns leg? Hvad viser forskningen om børns oplevelse af at involvere sig i risikofyldt leg, og hvad kan børn lære af denne form for leg? Hvordan skaber man gode rammer for den risikofyldte leg, og hvordan kan pædagoger forholde sig til, at børn tager risiko i legen? Disse spørgsmål besvarer Ellen Beate Hansen Sandseter i denne single med afsæt i aktuel forskning i emnet."Udviklingen går i retning af at gøre børns opvækst så tryg og bekvem som muligt, og vi glemmer måske, at et vigtigt element for den optimale stimulering og udvikling af børn også er, at de får mulighed for at nærme sig det usikre og spændende." – uddrag fra bogenEllen Beate Hansen Sandseter er førsteamanuensis i fysisk aktivitet og helse ved Dronning Mauds Minne Høgskole.‘Boblende glæde og et sug i maven – risikofyldt leg i daginstitutionen’ er en digital single baseret på et uddrag af bogen ‘Vildt og farligt – om børns og unges bevægelsesleg’, Akademisk forlag 2015.

  • by Lisbeth Elmgaard Jensen, Lene Bjerring Bagger & Lisbeth Lenchler-Hübertz
    199.00 kr.

    Denne bog bygger på vores erfaringer fra mange års arbejde med børn og familier i forskelligartede sammenhænge. Det er vores ønske at få videreformidlet og delt vores viden om de symptomer, som børn kan have på stress og belastninger i deres hverdag, til så mange fagfolk og forældre som muligt, så vi sammen kan arbejde på at blive mere opmærksomme og handle på de tidlige signaler, når et barn belastes over evne.Vi er i vores arbejde som psykolog, familierådgiver og sygeplejerske blevet inspireret af mange forskellige mennesker og pædagogiske/psykologiske teorier og holdninger, især tilknytningsteorien. Denne bog rummer lidt af dem alle, udvalgt fordi vi i vores praksis har oplevet, at det er vigtigt, at det enkelte barn får det tilbud, der er tilpasset lige netop det barn med dets vilkår og problemstillinger. Det er vores håb, at læserne selv kan finde frem til og reflektere over de metoder og ideer, der giver mening for lige netop det barn og den problematik, der skal arbejdes med.

  • by Petra Krantz Lindgren
    149.95 kr.

    Sveriges mest populære og anderkendte familieterapeut, Petra Krantz Lindgren, giver moderne forældre redskaber til, hvordan de håndterer konkrete hverdagsproblematikker.Børn er lydhøre. De har en indbygget løgnedetektor, som slår ud, når et voksent menneske ikke er ægte. I bedste fald bliver børnene forvirrede. Det er dog mere sandsynligt, at de oplever ubehag. Det er lidt uhyggeligt at være sammen med nogen, der gemmer sig bag en maske, for hvem er der egentlig inde bag masken? I værste fald begynder de at tvivle – på sig selv. Børn er lydhøre. De har en indbygget løgnedetektor, som slår ud, når et voksent menneske ikke er ægte. I bedste fald bliver børnene forvirrede. Det er dog mere sandsynligt, at de oplever ubehag. Det er lidt uhyggeligt at være sammen med nogen, der gemmer sig bag en maske, for hvem er der egentlig inde bag masken? I værste fald begynder de at tvivle – på sig selv.Med BØRNS SELVFØLELSE hjælper Petra Krantz Lindgren forældre og pædagoger til at blive tydelige i deres samtaler med børn. Bogen rummer en række værktøjer, klare pointer og konkrete eksempler på samtalesituationer, så man som læser føler sig genkendt og hjulpet."Kompetent forældreguide med klassikerpotentiale (...) Som forældre føler man sig meget genkendt i bogens eksempler og godt hjulpet af dens redskaber til bedre kommunikation med børnene. Forfatteren er tydeligt fagligt kompetent og formår at formidle sine pointer i overskuelige kapitler, som er hurtigt læste og sprogligt tilgængelige for de fleste."- Lektørudtalelsen

  • by Ulla Dyrløv
    199.00 kr.

    ‘Det professionelle kram – En guide til fagfolk som arbejder med børn og unge’ handler om, hvordan man kan se, lytte til og tale med børn og unge i krise.I bogen beskriver psykolog Ulla Dyrløv enkelt og ligefremt, hvordan en fagperson kan tage hånd om et barn eller en ung, som er ulykkelig, bange, angst eller ensom. Hvordan kan du kontakte barnet? Hvad gør du (og hvad gør du ikke), hvis et barn kontakter dig for at få en snak? Hvordan kan du gribe samtalen an? Hvem har ansvaret for hvad?