Motorcycles: general interest

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Anne Kvist Kjær
    From 79.00 kr.

    I 1996 gjorde parret Anne og Ove alvor af en stor drøm. De pakkede et par rejsetasker og drog afsted til Australien for at køre landet tyndt på motorcykler. De var afsted i ti måneder og fra sædet af en lille Suzuki og en større BMW med sidevogn, fik det eventyrlystne par oplevet mere, end mange gør på et helt liv. Undervejs stiftede de både bekendtskab med krokodiller og sandfluer, de mødte nye mennesker, som blev til venner, og fik smag for det mægtige kontinents øde vildmark og vibrerende storbyer. "Australiens hjerte er rødt" er en spændende rejsebog, der vil berige enhver med interesse for Australien. Det er også en bog, der minder én om, at det aldrig er for sent at udleve sine drømme og forandre sit liv. Da Anne Kjær og Ove Rasmussen Kjær i 1997 kom hjem fra et års rejse på motorcykel i Australien, samlede de deres dagbogsnotater og mange historier fra turen sammen og udgav den spændende rejseskildring "Australiens hjerte er rødt". Motorcykelrejsen Down Under blev startskuddet til, at Anne og Ove i 2000 emigrerede til New Zealand, hvor de stadig bor den dag i dag.

  • by John de Summer-Brason
    99.00 kr.

    Glimt af motorcyklens historie, tekniske udvikling og fascinationskraft gennem en række portrætter af danske motorcyklister gennem tiderne.Indhold: Johannes V. Jensen: Banebrydende MC-beretninger. Anders Fisker: Alle tiders konstruktør. Mogens H. Damkier: Skabelsen af et blad. På motorcykel til Kapstaden / Jørgen Bitsch og Karsten Bidstrup. Kloden rundt med børn på tanken / Nina Rasmussen og Hjalte Tin. Jens Romundstad: Tv-stjerne og bikerdyr. John de Summer-Brason: Ud i det blå på to hjul. Gunnar Skrydstrup: Manden, der fik motorcyklisterne i hus. Finn Ronborg Mazanti: Motorcykeldoktoren. René Prang: Roadracing på kanten af eksistens. Brian Porsborg: Kærlighed til custom."Læsning af høj kvalitet om motorcyklerne og deres beherskere. "Fart for fartens egen skyld har altid været det naturlige menneskes fornemste forlystelse". Hvem skriver sådan? En borgerlig trafikpolitiker? Helge Adam Møller? Nej. Nobelpristageren Johannes V. Jensen. Sætningen kan stå som ét ud af flere mottoer for 'Motorcyklister', en usædvanlig velkomponeret samling essays og interview, sammensat af John de Summer-Brason. Bogen henvender sig måske især til motorcyklister. Men der er så mange perspektiver i den og så megen regulær underholdningsværdi, at man trøstigt anbefaler den til en bredere læserkreds."– Anders Bodelsen, Politiken