Local history

"Tisvilde og omegn" er en historisk oversigt og en praktisk vejledning til området i Nordsjælland, der i dag nok er mest kendt for sommerhuse og lækre badestrande. Mellem beskrivelser af egnens historie og geografi fortæller forfatter Hans Olrik om gamle folkesagn og myter, der i flere hundrede år var med til at gøre stedet berømt. Et af sagnene fortæller blandt andet om den svenske eneboer Helle Lene, som blev myrdet og kastet i havet. Ifølge sagnet hævede der sig en stor sten i havet, som bar hendes afsjælede legeme til Tisvilde Strand, og det siges, at den store sten endnu ligger i strandkanten.Hans Olrik (1862-1924) var dansk forfatter, historiker og skoleforstander. Han blev student 1879 fra Metropolitanskolen i København og teologisk kandidat i 1885. Med udgangspunkt i kirkehistorien begyndte Olrik studiet af Danmarks historie og i 1892 modtog han sin doktorgrad for 1. del af værket "Konge og Præstestand i den danske Middelalder". I 1908-09 udgav han sit hovedværk "Absalon I-II" der hvilede på mange års grundige studier.Udover sit forfatterskab blev undervisningsgerningen Olriks livsværk. 1893 rejste han på opfordring af kulturministeriet til udlandet for at studere seminarier, og efter sin hjemkomst udarbejdede han en plan for oprettelsen af et højere statsseminarium. I 1895 blev han udnævnt som forstander for Statens Lærerhøjskole og fik som opgave at omordne og udvide institutionen til en særegen uddannelse for folke- og realskolelærere.Han Olrik var Ridder af Dannebrog og medlem af  Dansk Historisk Fællesforening og Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.

"København" er fjerde del i et værk, der dækker de væsentlige dele af Danmark. Bogen er en rejse gennem København, Frederiksberg og Amager. Gennem gadenavnenes historie og mere eller mindre kendte bygningsværker fortælles historier om dampmaskiner, dyrekampe, kaffehuse, parykmagere, svinehold og voldmøller. Bogen rummer også en række biografiske artikler om kendte digtere, arkitekter, kunstnere og andre historiske personligheder, der har præget Københavns udvikling gennem tiderne.Jens Fleischer (f. 1944) er en dansk forfatter, redaktør og lektor emeritus. Han blev uddannet mag.art i kunsthistorie i 1979 ved Københavns Universitet og blev efterfølgende ansat som fagredaktør på Politikens Forlag, hvor han også selv skrev og udgav en lang række bøger om byvandringer, danske byer og historie. I 2002 blev han ansat som lektor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

"Sjælland. Steder, personer, historie" er første del i et værk, der dækker de væsentlige dele af Danmark. Bogen er en rejse på tværs af Sjælland gennem Strandvejen til Helsingør, til Farum og Æbelholt, fra Nordsjællandskysten over Roskilde og Sorø, til susåen ned over Sydvestsjælland. Med sin indgående viden om historie og kultur beretter forfatter Jens Fleischer levende om udviklingen af landets infrastruktur, om bygninger og kirker fra middelalderen, om det gamle Sorø Akademi og Herlufsholm kostskole og om livet i Danmark gennem tiderne.Jens Fleischer (f. 1944) er en dansk forfatter, redaktør og lektor emeritus. Han blev uddannet mag.art i kunsthistorie i 1979 ved Københavns Universitet og blev efterfølgende ansat som fagredaktør på Politikens Forlag, hvor han også selv skrev og udgav en lang række bøger om byvandringer, danske byer og historie. I 2002 blev han ansat som lektor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

"Jylland" er anden del i et værk, der dækker de væsentlige dele af Danmark. I dette bind rejser forfatter Jens Fleischer rundt i Jylland på 44 dagsrejser, hvorfra han fortæller om mere og mindre kendte historier og kulturminder: Om kalkmalerier, oldtidsminder, gamle bygninger og deres beboere, Hærvejen som pilgrimsrute og om den historiske brug af lægeurter. Det er et levende værk, der henvender sig til alle, der interesserer sig for lokalhistorie og kultur. Det er muligt helt eller delvis at følge Jens Fleischers 44 dagsrejser mens man læser bogen.Jens Fleischer (f. 1944) er en dansk forfatter, redaktør og lektor emeritus. Han blev uddannet mag.art i kunsthistorie i 1979 ved Københavns Universitet og blev efterfølgende ansat som fagredaktør på Politikens Forlag, hvor han også selv skrev og udgav en lang række bøger om byvandringer, danske byer og historie. I 2002 blev han ansat som lektor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

"Fyn & øer. 20 kulturhistoriske dagsrejser" er tredje del i et værk, der dækker de væsentlige dele af Danmark. Bogen er en rejse tværs over Fyn og øerne samt Als. Fyns historie er præget af sin placering midt i Danmark. Mens nogle bygninger og kirker har islæt af den rige jyske granitkunst, bærer andre kirker fra samme periode præg af sjællandsk byggeskik, hvor den dekorative del var knap så udpræget. Fynske købsstæder og adelsslægter fra Fyn er domineret af indvandringen fra Nordtyskland og ligner på mange måder de sønderjyske. Fra Kerteminde til Odense, fra Middelfart til Faaborg, fra Tåsinge til Ærø fortæller forfatter Jens Fleischer indlevende om livet og kulturen gennem tiderne i Danmarks midte.Jens Fleischer (f. 1944) er en dansk forfatter, redaktør og lektor emeritus. Han blev uddannet mag.art i kunsthistorie i 1979 ved Københavns Universitet og blev efterfølgende ansat som fagredaktør på Politikens Forlag, hvor han også selv skrev og udgav en lang række bøger om byvandringer, danske byer og historie. I 2002 blev han ansat som lektor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

Det fanns de som trodde marken var värdelös - och så fanns det de som var helt säkra på motsatsen. I Västerbottens skogar verkade gruvdrömmen länge förbli just en dröm. Pionjärer som Oskar "Slekafot" Bergström ansågs tokiga när de gick och letade sten. Men en bit in på 1900-talet kom den stora vändningen. Malm av flera sorter identifierades på löpande band och bygden levde upp med gruvschakt och tillhörande personal. Det rådde guldfeber i Norrland. Och just guld skulle man faktiskt också komma att hitta i Fågelmyran, tre mil nordväst om Skellefteå. Här lades grunden till samhället som också skulle komma att bli ett av Sveriges mest välkända varumärken. Här uppstod Boliden."Guldfeber" är berättelsen om människorna som byggde Guldriket och skrev svensk industrihistoria. Den handlar om drömmarna, arbetarna och entreprenörerna - och om änkan som satt på en guldgruva.Åke Lundgren, född 1951, är författare och journalist. Han debuterade 1981 med dokumentärskildringen Långa lappflickan och totalt har han skrivit över tjugo romaner och pjäser. Många av hans böcker utspelar sig i Malå i Lappland och i Västerbotten där han växte upp. För sitt författarskap har Åke Lundgren tilldelats en rad priser, bland annat Östersunds-Postens litteraturpris och Norrlandsförbundets hedersbelöning Olof Högberg-plaketten.

"Flere steder i Danmark har man kunnet påvise oldtidens vejsystemer, og de bevæger sig, hvor det er muligt, altid netop på vandskellene i højlandet, typisk som selve Hærvejen på det store jyske vandskel ned gennem halvøen, men ellers på et af de øst-vest gående vandskel mellem de store åer. Støt og målbevidst strider de sig frem, men møder de en hindring, en sø, en mose, en å eller en voldsom stigning, viger de udenom, for så at genoptage hovedretningen, når hindringen er lagt bagud."I århundreder har Hærvejen snoet sig gennem Jylland, og den har været brugt til alverdens ting. Mads Lidegaard har skrevet flere bøger om de forskellige stykker af Hærvejen. Denne turfører gør det nemt og ligetil at vandre ad Hærvejen fra Limfjorden til Dannevirke og samtidig sætte sig ind i historien om de forskellige steder, man kommer forbi undervejs.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Det danske landskab bugner af spændende stier og veje, hvoraf mange har ligget der i den ene eller anden form i hundredvis af år. Mads Lidegaard tager os med på Ravvejen, som siden oldtiden har snoet sig ned langs Jyllands vestkyst fra Nordjylland til Ejderen. I bogen fortæller Mads Lidegaard om Ravvejens oprindelse og historie og tilbyder desuden en vejledning til, hvordan man selv kan følge den spændende sti, der både fører os gennem Danmarks historie og det vidunderlige og foranderlige danske landskab.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder.I "Hærvejen i Vejle amt" følger vi den gamle hovedvej fra det store vandskel ved Rørbæk Sø, omkring Jelling og langs med Vejle Å og det smukke landskab, der omgiver den.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder.I "Hærvejen i Himmerland" følger vi den gamle hovedvej gennem den enorme Rold Skov, over Løvel Bro og langs med Trend Å helt op til Limfjorden, hvor vejen hører op.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder.I "Hærvejen langs Gudenåen" går turen langs Danmarks største å forbi steder som Blaksdal Høj, Dybdal Bæk, over det store vandskel og gennem Margrethediget.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder.I "Hærvejen over Kongeåen" følger vi den store hovedvej langs Kongeåen og det skønne landskab, der omgiver den. Vi kommer blandt andet forbi Egtved, Sommersted, Vojens og Skærsø.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder."Hærvejen i Viborg amt" tager os blandt andet med til Hald Sø, Tempelbakken, Stenholt Skov, Kragelund-Funder og en række andre dejlige steder i det daværende Viborg amt.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder.I "Hærvejen mod grænsen" følger vi den gamle hovedvej ned gennem Sønderjylland og over den tyske grænse, der har skiftet placering et utal af gange i den tid, Hærvejen har krydset den. Vi kommer blandt andet forbi Sønderå, Vedsted, Gejlå og Olmersdiget.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

”Mine første minder om Møn knytter sig til det skønne Rødkilde, hvortil jeg sammen med tre andre jævnaldrende bohemer var indbudt af den gamle høvding Frede Bojsen for at mucisere for højskolens elever, og hvor vi førte et kortvarigt herreliv – uforglemmelige dage med udflugter over landet, med sejlture i farvandene omkring øen og med aftener i den herlige park. Dette er mere end tredive år siden; men jeg fandt nu ved gensynet omtrent alt i samme skikkelse som den gang – på Rødkilde den samme stemning og fine gæstfrihed, kun med et nyt slægtsled vandret ind i det gamle hjem.”Den lille rejseguide fra 1903 fortæller om Møn og den skønne øs smukkeste naturområder og kulturliv. Det er både interessant at se, hvad der har ændret sig siden dengang, men også hvor mange af de samme ting der stadig i dag trækker turister til.Rejseguiden er skrevet af forskellige forfattere, der tilsammen gør bogen til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

"Selve Lillebæltsbroen, der med sine 6 kæmpepiller, sin mandshøjde over de højeste trætoppe på brinkerne og sin brede profil, der skal give plads til dobbeltspor, bilvej og fortove, er vel endnu ikke påbegyndt, da denne pjece skrives, men vil allerede fra sommeren 1929 være i sin første vorden for derefter at hæve sig fra havfladen og forenes højt i luften, indtil den i 1934 skal være fuldt færdig til brug."Den lille rejseguide fra 1928 fortæller om Middelfart og den skønne omegns smukkeste naturområder, historie og kulturliv. Egnen stod dengang over for store forandringer op til, at byggeriet af Lillebæltsbroen skulle påbegyndes, og det er interessant at se, hvad der har ændret sig siden dengang, men også hvor mange af de samme ting der stadig i dag trækker turister til.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør bogen til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

Den danske forfatter og journalist Carl Bruuns stort anlagte værk om Københavns historie er i tre bind og strækker sig fra omkring år 1000 og frem til begyndelsen af 1800-tallet.Tredje bind går i dybden med livet i København under Frederik V, Christian VII’s regeringstid, Struensees fald, den guldbergske periode og kronprinsens styre frem til 1806.Carl Alfred Bruun (1846-1899) var en dansk forfatter og journalist. Han arbejdede blandt andet med udenrigsstof og som kunstanmelder for Berlingske Tidende, men for eftertiden er han mest kendt for sine bøger om Københavns historie.

Opslagsværket "Danmarks hovedstad København" tegner et billede af det københavnske erhvervsliv, som det så ud omkring år 1920. Bøgerne rummer detaljerede beskrivelser af alt fra bagermestre og konditorer til slagtere, vognmænd og instrumentfabrikker.Første bind indledes med en beskrivelse af, hvordan Københavns erhvervsliv har udviklet sig fra middelalderen og frem til moderne tid."Danmarks hovedstad København" består af fire bind, der beskriver hovedstadens erhvervsliv med handel, håndværk og industri, som det så ud omkring år 1920.Knud Bokkenheuser (1869-1936) var en dansk lærer og forfatter. Hovedtemaet i hans forfatterskab var de borgerlige og kulturelle forhold i København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, og hans skildringer af hovedstadslivet er både velfortalte og indholdsrige.

Franziska Carlsen, der selv var født og opvokset på Gammelkjøgegaard, fortæller om egnens historie helt fra de første bosættelser og op til sin egen tid. Bogen fortæller om, hvordan egnen kan have set ud i oldtiden, middelalderen og renæssancen, og den præsenterer os endvidere for forfatterens egen slægt, som opførte og varetog Gammelkjøgegaard.Første bind fortæller om Gammelkjøgegaards historie frem til og med grevinde Birgitte Skeels tid og slaget i Køge Bugt i 1677.Franziska Carlsen (1818-1876) var en dansk forfatter og lokalhistoriker, der skrev flere værker om Sjællands lokalhistorie. Hun var godsejerdatter og begyndte allerede som ganske ung at interessere sig for lokalhistorie. Særligt kendt er Franziska Carlsen for tobindsværket "Efterretninger om Gammelkjøgegaard og omegn", der fortæller om hendes fødegård og dens omegn.

Franziska Carlsen, der selv var født og opvokset på Gammelkjøgegaard, fortæller om egnens historie helt fra de første bosættelser og op til sin egen tid. Bogen fortæller om, hvordan egnen kan have set ud i oldtiden, middelalderen og renæssancen, og den præsenterer os endvidere for forfatterens egen slægt, som opførte og varetog Gammelkjøgegaard.Andet bind fortæller om Gammelkjøgegaards historie i det attende og nittende århundrede. Franziska Carlsen præsenterer os for de mennesker, der ejede og drev godset, og fortæller om de år, hvor den danske konge beslaglagde godset i krigen mod Sverige.Franziska Carlsen (1818-1876) var en dansk forfatter og lokalhistoriker, der skrev flere værker om Sjællands lokalhistorie. Hun var godsejerdatter og begyndte allerede som ganske ung at interessere sig for lokalhistorie. Særligt kendt er Franziska Carlsen for tobindsværket "Efterretninger om Gammelkjøgegaard og omegn", der fortæller om hendes fødegård og dens omegn.

"Sagnet fortæller, at da bisp Peder af Aarhus engang sejlede på Langsøen, som tillige med de omliggende skove og jorder tilhørte bispestolen, blæste vinden hans silkehue af; men da øjemedet med bispens sejlads var at udse et passende sted, hvor han kunne bygge sig en fast borg, så besluttede han, at der, hvor huen drev i land, ville han opføre borgen. Borgen blev altså bygget og fik navn efter silkehuen; den skal have ligget omtrent der, hvor nu papirfabrikken ligger, og i "Drewsens Have" har man fundet ruiner, som menes at være levninger af det ældste Silkeborg."Den lille rejseguide fra 1896 fortæller om Silkeborg og det skønne områdes smukkeste naturområder, historie og kulturliv. Det er både interessant at se, hvad der har ændret sig siden dengang, men også hvor mange af de samme ting der stadig i dag trækker turister til.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør bogen til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

"Ved sin smukke omegn af ægte østjysk karakter – bakket, skovrig og frugtbar – sin mægtige slotsruin, den friske fjord, til hvis smukke kyster og dejlige bøgeskove der stadig går dampbåde, og ved Skamlingsbanken med sine historiske minder og sin storslåede udsigt er Kolding et af landets smukkeste udflugtspunkter, og det har med rette i stedse stigende grad tiltrukket sig turisternes opmærksomhed."Den lille rejseguide fra 1896 fortæller om Kolding og den skønne omegns smukkeste naturområder, historie og kulturliv. Det er både interessant at se, hvad der har ændret sig siden dengang, men også hvor mange af de samme ting der stadig i dag trækker turister til.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør bogen til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

"Nye egne inddrages stadig under turistlivet, og selv egne, der just ikke har særlig meget at byde den besøgende, søger på forskellig vis at drage turisterne til sig – men blandt de egne, der virkelig har ’noget’, skønhed, ejendommelighed m.m. indtager det prægtigt beliggende Jyderup ved den skovkransede Skarridsø en plads af rang, hvor de mange, der om sommeren drager ud for at indånde ny luft og få ny indtryk, her finder, hvad de søger; flere af vore kendte malere har her hentet mange motiver til deres nu landskendte billeder."Den lille rejseguide fra 1895 fortæller om Skarridsø, Jyderup og den skønne omegns smukkeste naturområder, historie og kulturliv. Det er både interessant at se, hvad der har ændret sig siden dengang, men også hvor mange af de samme ting der stadig i dag trækker turister til.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør bogen til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

Husmann’s Vinstue i Larsbjørnsstræde i København er en af byens mest legendariske frokostrestauranter. Siden den åbnede i 1907, er der blevet serveret frokost i verdensklasse for både lokale og turister, og den ydmyge kælderbeværtning har altid haft noget helt særligt over sig. Allan Mylius Thomsen fortæller den spændende historie om Husmann’s Vinstue og miljøet i Pisserenden, der har forandret sig umådeligt meget gennem det tyvende århundrede.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

"Tænk at sidde med en bog i hænderne der viser, at der er andre end én selv, der finder, at syngepigetraditionen er en uvurderlig skat. En der finder det vidunderligt at grave og gnave sig igennem tykke bøger, for at klarlægge hvordan og hvorfor syngepigetraditionen blev til helt tilbage i 1840-50’erne."Sangerindeknejperne i København har langt fra altid haft et godt ry. Alligevel er de en stor del af den danske kulturarv og har bragt glæde og sjov ind i utallige menneskers liv i over 150 år.Allan Mylius Thomsen tager os med på en nostalgisk rejse gennem sangerindernes historie, præsenterer os for de enkelte syngepiger, beskriver de forskellige scener og deres udvikling gennem tiden og lader os opleve og genopleve denne udskældte og dog elskede danske tradition.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Antropolog Trine P. Jakobsen opholdt sig i slutningen af 1990’erne i det lille vestafrikanske land Gambia. Hun ville undersøge landbefolkningens holdning til skolegang og uddannelse, men blev under opholdet også interesseret i gambianernes forhold til kærlighed, ægteskab og kønsroller. I "Folket der hørte Gud le" fortæller hun om de mange forskellige mennesker, hun stiftede bekendtskab med. Hun mødte manden Lamin, som efter et ophold i Vesten udviklede en forkærlighed for højtuddannede kvinder. Hun kom også til at kende den kvindelige tolk Aisha, der efter lang tids forelskelse i en politimand blev gift med en gammel kvægbonde med hårde hænder. Andre gambianere fortalte om overtro, særlige traditioner, kvinders vilkår og samfundets udvikling. Trine P. Jakobsen fletter det hele sammen i sit portræt af Gambia. Hendes beretning viser en anden side Afrika – et lysere billede af livet på det store kontinent. Trods barske omstændigheder og de dramatiske begivenheder som beskrives, gennemsyres bogen – og dens ukuelige personer – af en livsbekræftende humor."Der er langt fra antropologens sofa i Rødovre til tilværelsen i Gambia, men Trine Paludan fortæller, så man er der selv."- Julie Grothen, Kristeligt Dagblad"Med "Folket der hørte Gud le" har Trine Paludan skrevet en fed og farverig og dybt sanset bog om en anden kultur på en så underholdende måde, at man ikke behøver være Afrika-freak for at lade sig rive med."- Helle Hellmann, PolitikenTrine P. Jakobsen er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Hun er mest kendt for bogen "Folket der hørte Gud le" (2004) om dagligliv, kærlighed og ægteskab i det vestafrikanske land Gambia omkring årtusindeskiftet, som blev flot anmeldt i de danske dagblade. Hun står desuden bag en række videnskabelige afhandlinger og artikler om bl.a. arbejdsidentitet på danske arbejdspladser, adfærd og affaldssortering, design-antropologi og nye coaching metoder.

En gåtur gennem København kan foregå på mange måder. Man kan ile af sted uden øje for sine omgivelser. Eller man kan slentre gennem gaderne, kigge lidt på vinduer og mennesker, dumpe ned på en café, lade øjnene vandre fra bygninger til folk til optrin. Helt tilfældigt, herligt afslappende. Og endelig kan man gå en tur med Allan Mylius Thomsen. Læser man bare en af de mange artikler, der i flere år har været bragt i lørdagsudgaverne af Jyllands-Posten København, og som nu er samlet i denne bog, bliver næste tur rundt i København en anden og større oplevelse.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Nordkysten er for København, hvad Normandiet er for Paris. Her tager københavnerne hen, når de vil have fred - "oppe på landet", som det hedder. Kysten mod Kattegat med det særlige lys og de maleriske skrænter er en lise for sjælen og har i generationer draget både velhavere og kunstnere mod de små fiskerlejer. I landet bag ligger nogle af Danmarks dybeste løvskove og største søer: Gribskov og Tisvilde Hegn, Arresø og Esrum Sø, naturperler, som alle er en del af Kongernes Nordsjælland, Danmarks seneste bidrag til verdenskulturarven på Unescos liste. Men Nordkysten er ikke kun for livsnydere. Fra Hundested til Helsingør pulserer provinshverdagen som i resten af Danmark.Det almindelige, driftige Nordsjælland summer af liv bag kystlinjen, og det rundes også i flere af fortællingerne i denne bog. Blandt bidragyderne er filminstruktør Mehdi Avaz, opvokset i Tisvildeleje. Helsingør-drengen Joachim Boldsen, rundet af Nordsjællands håndboldhovedstad. Stine Bosse fra Gilleleje, en af dansk erhvervslivs førstedamer. Musiker og forfatter Alberte Winding, hvis slægt af kunstnere i generationer har været knyttet til Tisvilde-egnen. I bogen tager lokale fotografer desuden læseren med gennem landet mellem Isefjorden, Kattegat og Øresund, og sammen med portrætter af lokale ildsjæle tegnes i ord og billeder en karakteristik af den særlige ånd ved Nordkysten.

I årene 1876-1885 rejste den danske søofficer Gustav Holm til Østgrønland for at udføre en række geologiske undersøgelser. Her stødte han på en lille stamme af oprindelige folk i det område, der i dag kendes som Tasiilaq. Efter et års ophold med stammen, hvor han nærstuderede deres kultur og materielle forhold, var han overbevist om, at en dansk kolonisering af området var det eneste, der kunne redde befolkningen fra dens egen undergang. De følgende år blev deres livsforhold fuldstændig omlagt, kristendommen blev indført og set igennem danske øjne fremstod kolonien som en succes."De østgrønlandske eskimoers historie" er et bidrag til fortællingen om danskernes møde med Østgrønland og det østgrønlandske inuitfolk. Bogens forfatter, polarforsker Ejnar Mikkelsen, beskriver hvordan samfundet omkring byen Tasiilaq har udviklet sig siden Gustav Holms ankomst til bogens udgivelse i 1934.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) dedikerede størstedelen af sit liv til Østgrønland og skrev en række bøger om sine ekspeditioner. Han var en højt begavet, stædig og vovemodig eventyrer, der gennem hele sit liv følte stor indignation over fattige og oprindelige folks fordrivelse og dårlige vilkår. Han var bare tyve år, da han drog afsted på sin første grønlandsekspedition, og siden fulgte adskillige ekspeditioner. Under en fejlslagen eftersøgningsekspedition overlevede Ejnar Mikkelsen to år i isolation, indtil han på vanviddets og sultedødens rand blev fundet af et norsk hvalfangerskib. Det skræmte ham dog ikke fra at tage afsted igen, og han kæmpede indtil sin død for at forbedre forholdene i Grønland.

"Fra det gamle Kongens København" er en en festlig kavalkade over københavnerliv i 1800-tallet med få afstikkere til Dyrehaven og Frederiksberg. På munter og underholdende vis beretter Jacob Davidsen om alt fra optøjerne i København i 1819-20 over skandalepressens historie til københavnske originaler. Med sin fantastiske fortællerevne kommer han vidt og bredt omkring både alvorlige begivenheder og lykkelige stunder i hovedstadens historie. Bogen er en skatkiste af minder om dagligliv, som det så ud for københavnerne for 200 år siden.Jacob Davidsen (1813-1891) var en dansk redaktør, journalist og forfatter. Han blev født under fattige kår og da hans forældre ikke havde råd til at give ham en uddannelse, plejede han som sine litterære interesser som typograf. Han begyndte at skrive til de små provinsaviser som hovedstadskorrespondent og herigennem kom han i forbindelse med den Københavnske oppositionspresse "Kjøbenhavnsposten" og "Corsaren". Med tiden fandt han oppositionspressen for politisk radikal og vendte sig i stedet mod den mere kulørte populærdagblad "Flyveposten". Den danske populærpresse bestod i 1800-tallet mest af smånyheder fra København, ofte i fiktionsform, ligesom der ofte blev lagt vægt på stof fra forlystelseslivet, sensationelt opsatte mord og skilsmisser.Under pseudonymet Fuldmægtig Petersen skrev Davidsen en række kulturhistoriske værker, der blandt andet udgav sig for at være læserbreve trykt i "Flyveposten".