Local history

Antropolog Trine P. Jakobsen opholdt sig i slutningen af 1990’erne i det lille vestafrikanske land Gambia. Hun ville undersøge landbefolkningens holdning til skolegang og uddannelse, men blev under opholdet også interesseret i gambianernes forhold til kærlighed, ægteskab og kønsroller. I "Folket der hørte Gud le" fortæller hun om de mange forskellige mennesker, hun stiftede bekendtskab med. Hun mødte manden Lamin, som efter et ophold i Vesten udviklede en forkærlighed for højtuddannede kvinder. Hun kom også til at kende den kvindelige tolk Aisha, der efter lang tids forelskelse i en politimand blev gift med en gammel kvægbonde med hårde hænder. Andre gambianere fortalte om overtro, særlige traditioner, kvinders vilkår og samfundets udvikling. Trine P. Jakobsen fletter det hele sammen i sit portræt af Gambia. Hendes beretning viser en anden side Afrika – et lysere billede af livet på det store kontinent. Trods barske omstændigheder og de dramatiske begivenheder som beskrives, gennemsyres bogen – og dens ukuelige personer – af en livsbekræftende humor."Der er langt fra antropologens sofa i Rødovre til tilværelsen i Gambia, men Trine Paludan fortæller, så man er der selv."- Julie Grothen, Kristeligt Dagblad"Med "Folket der hørte Gud le" har Trine Paludan skrevet en fed og farverig og dybt sanset bog om en anden kultur på en så underholdende måde, at man ikke behøver være Afrika-freak for at lade sig rive med."- Helle Hellmann, PolitikenTrine P. Jakobsen er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Hun er mest kendt for bogen "Folket der hørte Gud le" (2004) om dagligliv, kærlighed og ægteskab i det vestafrikanske land Gambia omkring årtusindeskiftet, som blev flot anmeldt i de danske dagblade. Hun står desuden bag en række videnskabelige afhandlinger og artikler om bl.a. arbejdsidentitet på danske arbejdspladser, adfærd og affaldssortering, design-antropologi og nye coaching metoder.

Den danske forfatter og journalist Carl Bruuns stort anlagte værk om Københavns historie er i tre bind og strækker sig fra omkring år 1000 og frem til begyndelsen af 1800-tallet.Første bind går i dybden med perioden fra byens grundlæggelse og frem til Christian IV’s død.Carl Alfred Bruun (1846-1899) var en dansk forfatter og journalist. Han arbejdede blandt andet med udenrigsstof og som kunstanmelder for Berlingske Tidende, men for eftertiden er han mest kendt for sine bøger om Københavns historie.

Københavns historie strækker sig mange hundrede år tilbage i tiden. Den første skriftlige kilde, der nævner stedet, er pave Urban, der i 1186 tildeler ærkebiskop Absalon "borgen Havn med dens tilliggende", og siden da har byen vokset og er blevet smukkere og smukkere år for år. A.D. Jørgensen fortæller om Københavns tidligste historie, om den rolle, byen har spillet i landets historie og om dens udformning og udvikling gennem tiderne.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Nordslesvig har en lang og spændende historie. H.V. Clausen har samlet bidrag om egnen fra nogle af samtidens største eksperter på hver sine områder. Bogen fortæller både om Nordslesvigs planteliv, om egnens geologiske historie, om dens rolle i dansk åndslivs historie og andre spændende aspekter af dens politiske og kulturelle historie.Hans Victor Clausen (1861-1937) var en dansk forfatter og historiker. Han er særligt kendt for sin rolle i det sønderjyske spørgsmål, om hvilket han udgav både bøger og artikler, hvori han gav sin mening til kende. Hans afhandling "Nordslesvig 1863-93" samt det omfattende statistiske materiale, han indsamlede i og om regionen gjorde, at han fik stor indflydelse på, hvor den endelige grænse mellem Sønderjylland og Slesvig blev optrukket under fredsforhandlingerne i Paris efter første verdenskrig.

Stockholmiana! Följ med på en lärorik promenad på Södermalm tillsammans med Stockholmskännaren och journalisten Martin Stugart.Från Mariabergets majestätiska utsikt till Hornstulls livliga gatumiljö, gräver Stugart i Södermalms förflutna och avslöjar fängslande detaljer som långt ifrån alla känner till. Genom levande berättelser och intressanta anekdoter vävs historia och nutid samman till det kulturrika Söder vi känner och älskar idag.Snöra på dig promenadskorna, eller slå dig ner i favoritfåtöljen, och upptäck hemligheterna som gömmer sig bland Södermalms slingrande gator och pulserande torg.Martin Stugart är en svensk journalist och författare. Han är i synnerhet känd för sin omfattande kunskap om Stockholm, och hade under en lång tid en egen spalt i DN dedikerad till stadens rika historia.

Stockholmiana! Följ med på en lärorik promenad genom Gamla stan tillsammans med Stockholmskännaren och journalisten Martin Stugart.Genom en blandning av fakta och medryckande anekdoter får Stugart oss upptäcka, känna och nästan smaka på Gamla stans vibrerande historia. Från Stortorgets pulserande atmosfär till de urgamla kullerstensgrändernas tysta berättelser, får vi ta del av händelser som format vårt älskade Stockholm till den glittrande stad den är idag.Snöra på dig skorna, eller slå dig ner i favoritfåtöljen, och upptäck hemligheterna som gömmer sig bland Gamla stans gränder och torg.Martin Stugart är en svensk journalist och författare. Han är i synnerhet känd för sin omfattande kunskap om Stockholm, och hade under en lång tid en egen spalt i DN dedikerad till stadens rika historia.

Stockholmiana! Följ med på en lärorik promenad genom Gamla stan och vidare till stadskärnans norra delar tillsammans med Stockholmskännaren och journalisten Martin Stugart.Varför är texten på Birger jarls staty felstavad? Och vad döljer sig bakom mysteriet med Stockholms minsta monument, Järnpojken? Genom roande anekdoter och spännande kuriosa, flätar Stugart samman trådarna där historia och nutid smälter samman till den stad vi känner och älskar idag.Knyt på dig promenadskorna, eller slå dig ner i soffan, och upptäck hemligheterna som gömmer sig bland Stockholms bakgator och pittoreska torg.Martin Stugart är en svensk journalist och författare. Han är i synnerhet känd för sin omfattande kunskap om Stockholm, och hade under en lång tid en egen spalt i DN dedikerad till stadens rika historia.

Den gamle herre, der holder så oprigtigt af sin by og sit land, og som elsker sine søndagsspadsereture, fortæller her om blandt andet kongefamilien, damemodens udvikling op gennem 1700- og 1800-tallet og om opførelsen af Christiansborg Slot, Rundetårn og Nyboder.Den lokalhistoriske forfatter Knud Bokkenheuser holdt meget af sin søndagsspadseretur, som kunne bringe ham vidt omkring i København og omegn. Under navnet Den gamle herre fortæller han i tre bind om disse søndagsture og om svundne tider i Danmarks smukke hovedstad.Knud Bokkenheuser (1869-1936) var en dansk lærer og forfatter. Hovedtemaet i hans forfatterskab var de borgerlige og kulturelle forhold i København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, og hans skildringer af hovedstadslivet er både velfortalte og indholdsrige.

Den nordjyske by Hjørring er en af Danmarks ældste. Der er fundet spor af menneskelig beboelse i Hjørring helt tilbage fra stenalderen, og allerede i bronzealderen var Hjørring egnens religiøse midtpunkt. I middelalderen gik Hærvejen gennem Hjørring og fik byen til at blomstre som købstad.P. Horn, der selv har været viceborgmester i Hjørring, fortæller om byens historie fra dens officielle grundlæggelse i 1243 til 1943 i anledning af byens 700 års jubilæum. Bogen er både spændende læsning for dem, der selv har en tilknytning til området, men også for dem, der i det hele taget interesserer sig for Danmarks historie.P. Horn (Søren Peter Jensen Horn) (1880-1964) var uddannet lærer og ansat ved Hjørring Østre Kommuneskole fra 1912 til 1950. Han var medlem af byrådet i perioden 1925-54 og har bl.a. været viceborgmester, formand for socialudvalget, børneværnsudvalget, skoleudvalget og Hjørringkredsens Venstrevælgerforening. Han var desuden Ridder af Dannebrog.

I Tusen år i Småland skriver Elin Wägner om sin adopterade hembygd i en blandning av skönlitterärt och facklitterärt berättande. Boken är såväl en kärleksförklaring och en kritik mot oansvarig jordexploatering som en historiebeskrivning över smålänningarnas slitsamma liv i fattigdom och arbete. Liksom hon brukar skriver Wägner med kvinnornas lott i fokus, och genom Tusen år i Småland förmedlar en tro på deras förändringskraft och på människans förmåga att ta sitt förnuft till fånga.Elin Wägner (1882 – 1949), född i Lund, var journalist, författare och samhällsdebattör samt en av frontfigurerna för den svenska kvinnorättsrörelsen. Under sin livstid skrev hon både noveller, romaner, och tidningsartiklar om tidens stora frågor, bland annat fred och feminism. År 1944 blev hon som andra kvinna efter Selma Lagerlöf invald i Svenska Akademien, och mellan år 1937 och 1949 var hon ledamot i Samfundet De Nio.

"København er Danmarks hovedstad, kongens residens, rigsdagens og højesterets sæde, landets eneste fæstning og flådestation samt vigtigste våbenplads, ligesom den er landets betydeligste handelsplads og industriby og på grund af universitetet, de andre højere læreanstalter og de rige samlinger det åndelige midtpunkt, hvorom videnskab, litteratur og kunst samler sig."Hvilke seværdigheder blev turister opfordret til at se i København i starten af det tyvende århundrede? Hvilke hoteller var de mest populære? Hvad kostede et måltid mad, og hvor tit gik sporvognen? Der er mange sjove og spændende oplysninger at hente i denne lille rejseguide fra 1913. Det er både interessant at se, hvad der har ændret sig siden dengang, men også hvor mange af de samme ting der stadig i dag trækker turister til.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør bogen til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

"Helsingørs naturskønne beliggenhed ved sundet og den henrivende omegn har gjort den til et almindeligt valfartssted for turister og landliggere; såvel syd som nord for byen ligger nu det ene badepensionat ved siden af det andet, og den for kort tid siden anlagte Hornbækbane, der vel nok er Danmarks smukkeste jernbanelinje, vil sikkert årligt forøge antallet."Hvilke seværdigheder skulle man se som turist i Helsingør og omegn i slutningen af det nittende århundrede? Hvor var de skønneste naturoplevelser, og hvad er historien bag Kronborg Slot, som danner bagtæppe for William Shakespeares "Hamlet"?Den lille rejseguide fra 1897 beskriver Helsingørs mest besøgte museer og bygningsværker og de smukkeste naturområder. Det er både interessant at se, hvad der har ændret sig siden dengang, men også hvor mange af de samme ting der stadig i dag trækker turister til.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør bogen til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

"Men her skete jo intet...Denne bemærkning har jeg hørt mange gange under min research. Denne bog skulle gerne bekræfte, at der virkelig skete noget. Ikke blot over for de, der oplevede krigen, men også over for efterkrigsgenerationen. Overalt i Danmark skete der noget. Selvom der var fredeligt på Møn og ingen sabotage, var der aktivitet over og under overfladen. Alene Møns geografiske placering resulterede i aktivitet fra luften og til søs. De illegale ruter, de tyske forsøg ved Klinten og den tyske flygtningetrafik er historiske begivenheder, som mange lokalhistoriske værker må undvære."Allan Huglstad fortæller om en af de danske landsdele, der er blevet forbigået, da historikerne skrev om Danmark under anden verdenskrig. For selvom det kan være svært at se de enkelte områders betydning og rolle under besættelsen, så var der ingen afkrog af det danske land, der helt gik fri af besættelsesmagten eller modstandsbevægelsens aktiviteter.Allan Huglstad (f. 1947) er dansk forfatter og officer. Han har blandt andet skrevet bøger om lokalhistorie og pædagogik. Han har undervist på Hærens Officersskole i logistik og humanitær folkeret og har blandt andet været udsendt som "Human Rights Officer" ved OSCE i Kosovo.

"For enden af statsbanestationens perron i Frederikshavn holder et lille, dukketøjagtigt tog; en lille maskine og nogle små vogne, dette er Skagenstoget, der siden sommeren 1890 har bragt Danmarks ultima Thule i livligere samkvem med omverdenen, måske noget på bekostning af idyllen, men absolut til fordel for den egn, banen gennemløber."Hvilke seværdigheder trak turisterne til Jyllands nordspids i slutningen af 1800-tallet? Skagen har med sin skønne natur og hyggelige små huse længe fascineret danskere og udlændinge, og meget af byens charme er bibeholdt fra dengang, denne lille rejseguide udkom i 1896 og helt op i vores årtusinde. Det er både interessant at se, hvad der har ændret sig siden dengang, men også hvor mange af de samme ting der stadig i dag trækker turister til Skagen og omegn.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør bogen til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

Sønderjylland har natur og landskaber som ingen andre steder i Danmark. Tidevandslandet i Vadehavet med de endeløse diger. Fugletrækkene i marsken under den højeste himmel. Nøgne, flade arealer gennemskåret af snorlige landeveje. Billedskønne bølgende bakker langs de dybe fjorde i øst. Den sønderjyske mentalitet er også helt sin egen efter en omflakkende tilværelse gennem århundreder. Skiftende nationalt tilhørsforhold har givet de sønderjyske familier hver sin unikke historie, fra slægtsled til slægtsled.I bogen tager lokale fotografer læseren med gennem grænselandet, og sammen med portrætter af lokale tegnes i ord og billeder et portræt af det særligt sønderjyske. De portrætterede er fx stjernekokken Jesper Koch på Alsik i Sønderborg. Dronning Ingrids tidligere chefgartner fra Gråsten Slot. Lederen af Dansk Alderdomshjem i Flensborg. Og mange flere.Blandt bogens kendte skribenter med sønderjyske rødder er Hans Jørgen Bonnichsen (tidligere PET-chef), Dorte Callesen (radio- og tv-vært), Bertel Haarder (politiker), Gretelise Holm (forfatter), Anna Elisabeth Jessen (forfatter), Sigfried Matlok (journalist og kendt i det tyske mindretal), Søren Ryge Petersen (tv-havemand), Ole Sønnichsen (forfatter og forlægger)Bogen trykkes i samme smukke udstyr som forlagets udgivelser om VESTERHAVET, BORNHOLM og LIMFJORDEN.

I 1863 blev det vedtaget, at det københavnske politi skulle deles i seks politistationer byen over. Også Nørrebro skulle have sin egen politistation, og den kom til at ligge på Fælledvej i lokaler, der helt fra starten var alt for små.Frank Bøgh fortæller om politistationens vanskelige fødsel, om de betjente, der fik arbejde på den, og det utaknemmelige arbejde, de måtte udføre i den fattige bydel.Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

I slutningen af august 1883 samledes repræsentanter fra sygekasserne på Frederiksberg og i København for at diskutere et voksende problem. Alt for mange mennesker stod uden adgang til lægehjælp, og særligt slemt var det på de fattige nyoprettede brokvarterer Nørrebro og Vesterbro, hvor de syge ofte måtte vandre fra lægepraksis til lægepraksis om natten i håb om, at nogen ville behandle dem. Det var en enorm belastning på lægerne såvel som de stakkels patienter.På mødet diskuterede man eksempler fra udlandet, hvor man både havde ambulancetjenester og lægevagtsstationer, og hvor man kunne søge hjælp hele døgnet. Frank Bøgh fortæller om det danske forsøg på at oprette noget lignende, som krævede, at forskellige instanser måtte arbejde sammen.Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

"Hen imod slutningen af 1920’erne begyndte automobilerne for alvor at vinde indpas i vor daglige tilværelse. Det var også på den tid, at Aalborg politi fik sit første motorkøretøj i form af en udrykningsvogn. Inden det kom så vidt, havde man en aftale med en vognmand om bl.a. udrykningskørsel, og det er blevet fortalt, at politifolkene løb ham i møde, når det hastede særlig meget."Meget ændrede sig i mellemkrigstidens Danmark. Særligt bilernes indtog forandrede bybilledet, og snart stod politiet over for nye udfordringer såvel som nye muligheder. Forbryderne kunne stikke hurtigere af i de nye køretøjer, og det krævede, at politiet måtte motoriseres, så de kunne følge med tiden og ikke mindst forbryderne.Politibetjent Erik Lottrup fortæller om motoriseringen af Aalborgs politi, og hvordan det påvirkede politiets dagligdag.Erik Lottrup (1917-2019) gik som ganske ung ind i Aalborgs politi. Her oplevede han voldsomme og spændende begivenheder, som han senere fortalte om i både bøger og artikler.

"Under min research slog det mig, at der var så mange – af begge køn og fra alle erhverv, uddannelser og aldersgrupper – der kom på den forkerte side af den berømte krigsstreg – fra ulovlig handel med flødekager til stikkeri, tysk krigstjeneste og hipoarbejde. En sammenligning med naboområderne Møn og Næstvedegnen bekræftede, at det så værre ud på Vordingborgegnen."I bogen "Mange skurke få helte - og alle de andre" belyser Allan Huglstad, hvorledes anden verdenskrig og årene umiddelbart efter udspillede sig på Vordingborgegnen. Gennem bogen forsøger han at finde ud af, hvorfor der på lige netop denne egn var så mange skurke og så få helte under besættelsen.Allan Huglstad (f. 1947) er dansk forfatter og officer. Han har blandt andet skrevet bøger om lokalhistorie og pædagogik. Han har undervist på Hærens Officersskole i logistik og humanitær folkeret og har blandt andet været udsendt som "Human Rights Officer" ved OSCE i Kosovo.

I "Livet begynder" tænker Vilhelm la Cour tilbage på sin opvækst på Lyngbyegnen i slutningen af 1800-tallet. Bogen er fyldt med stemningsfuld nostalgi og en længsel efter barndommens land, der er forsvundet for evigt. Samtidig tegner bogen et spændende billede af Danmark i slutningen af det nittende århundrede set gennem et barns øjne med den ældre herres kommentarer og overvejelser.I de fire bøger \"Livet begynder\", \"To livslinjer\", \"Lukkede døre\" og \"Vejs ende\" deler den danske historiker og forfatter Vilhelm la Cour ud af sine erindringer fra barndommen på Lyngbyegnen i 1880’erne til hans oplevelser under og imellem verdenskrigene og efterkrigstidens Danmark. Med sit stærke og medrivende sprog beskriver han ikke blot sit eget liv, men også landets udvikling og det kulturelle og politiske klima i slutningen af 1800-tallet og langt op på den anden side af verdenskrigene.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

”Ikke blot kender man ikke hinanden, således at forstå, at man for det meste er en fremmed mellem fremmede. Men man er også fremmed for hinanden i den forstand, at langtfra alle københavnere står i det samme forhold til den by, hvori de lever. Det er ikke en tvivlsom vittighed men en kendsgerning, at der findes de beboere af byen, folk, som har levet år af deres liv der, der, når de ved et eller andet tilfælde får ærinde på rådhuset, må spørge sig frem…”Albert Gnudtzmann og Helmer Lind tager os med tilbage til Storkøbenhavn omkring århundredeskiftet og viser os, hvordan man høj som lav begik sig i hovedstaden, der var en unik blanding af skønhed, ildelugt, hygge og fattigdom.Andet bind fortæller blandt andet om de store klasseforskelle, der herskede i byen, om de forskellige bygninger og kvarterers historie, samt den fattigdom, der var det altoverskyggende problem i utallige familiers liv.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Helmer Lind (1862-1934) var en dansk journalist og redaktør. Han arbejdede blandt andet på Aftenbladet og Illustreret Tidende og udgav tobindsværket ”Storkøbenhavn” sammen med Albert Gnudtzmann i 1907.

”Ville man give den, der fremmed kom til København, et første indtryk af byen, skulle man en sensommerdags formiddag føre ham til Højbroplads. Han skulle komme fra en af de små sidegader, hvor solen bager ned mellem smudsig-grå husfacader, hvor luften er stille, tung af støv og fedtet af mad- og menneskedunst, og hvor hver anden kælderhals udånder sin parfume af ost og pølser, af ram sildelage og brændt kaffe.”Albert Gnudtzmann og Helmer Lind tager os med tilbage til Storkøbenhavn omkring århundredeskiftet og viser os, hvordan man høj som lav begik sig i hovedstaden, der var en unik blanding af skønhed, ildelugt, hygge og fattigdom.Første bind tager os blandt andet med i Det kgl. Teater, hvor en ung skuespillerinde gør sin debut, ud i de skønne parker til smørrebrød på græsset og til Københavns Whitechapel en sen nattetime.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Helmer Lind (1862-1934) var en dansk journalist og redaktør. Han arbejdede blandt andet på Aftenbladet og Illustreret Tidende og udgav tobindsværket ”Storkøbenhavn” sammen med Albert Gnudtzmann i 1907.

Ridder Thorvald, som den nyuddannede jurist kaldes blandt venner, er langt mere interesseret i smukke damer end i jura og arbejde. Da han en sneblæst nat støder ind i en ung, tilsløret kvinde, kan han ikke dy sig for at følge efter hende for at få hendes navn og eventuelt et møde med hende. Han følger hende til hendes dør, hvor han ikke opnår andet en et flygtigt smil, inden hun lukker døren. Han indprenter straks hendes husnummer i sin hukommelse, for hendes smil sidder fast i ham, længe efter døren er blevet lukket bag hende, og pludselig er hun det eneste, han kan tænke på.Albert Gnudtzmanns roman tager os med tilbage til København ved århundredeskiftet. Det er en fornøjelse at blive ført ned ad de snørklede gader og de store torve, som vi endnu færdes på i dag, mens vi følger Ridder Thorvalds fortælling.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.

Med udgangspunkt i sin egen familie, fortæller historiker Tage Kaarsted en række historier om den danske almue fra slutningen af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet. Man kan blandt andet læse om den uheldige tømrer, degnen fra Vendsyssel, en tøffeltyv og aftægtskonen Ane.Tage Kaarsted (1928-1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet – et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

"Steget i land ved Toldboden er den rejsende – antager vi – ikke så træt, at han just tyer til en drosche, hvilken for resten straks tilbyder sig; thi de er rigtig nok vor vejledning overflødig. Vi fører ham altså ned ad Toldbodvejen, da vi ikke agter at bestige Volden, for at føre ham rundt om byen, men ville tage den i gennemsnit. Her, straks uden for Toldbodporten eller vagten, var for ikke mange tider siden et gammelt udsalgssted, "Brokkensbod" kaldet, hvilket især var bekendt i blandt den søfarende almue og havde erhvervet sig en slags nautisk navnkundighed."Claudius Rosenhoff tager os med på rundtur i det gamle København og fortæller undervejs, hvordan det så ud i gamle dage. Bogen er fra 1857, men beskriver et København, der lå længere tilbage i tiden, og som også for Claudius Rosenhoffs egen generation føltes som en svunden tid.Claudius Rosenhoff (1804-1869) var en dansk forfatter, journalist og bladredaktør. I løbet af sin karriere som journalist og bladudgiver var Claudius Rosenhoff tit på kant med loven, og han jublede højt, da Grundloven blev indført og dermed gav ham amnesti for alle de politiske forbrydelser og forseelser, han havde begået, da de endnu var ulovlige under enevældet. Claudius Rosenhoff udgav både digte, skønlitteratur og skuespil.

I første halvdel af 1800-tallet rystede de europæiske magthavere stadig i bukserne efter den franske revolution i 1789. Derfor skabte det enormt postyr, da degnen Martin Dietz begyndte at hjælpe almuen med at skaffe sig flere rettigheder og sagsøge de rigere klasser, der var så vant til at udnytte de fattige bønder og arbejdere til det yderste. Jørgen Mührmann-Lund fortæller om oprøret i Sæby i starten af 1800-tallet og magthavernes voldsomme reaktion derpå.Jørgen Mührmann-Lund (f. 1964) er dansk forfatter og lektor ved Aarhus Universitet. Han har forsket i politihistorie i den tidlige moderne historie og står blandt andet bag bogen "Borgerligt regimente" om politiforvaltningen i købstæderne og på landet under den danske enevælde.

Det københavnske politikorps har undergået store forvandlinger i løbet af det tyvende århundrede, og dog er mange ting forblevet uforandret. Allan Mylius Thomsen beskriver Københavns politi omkring århundredeskiftet, forholdet til befolkningen samt arbejdsmetoder og –områder.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Hans Himmerich (1681-1735) er en af dansk politihistories mest kontroversielle skikkelser. Han nåede at være i både polsk og russisk krigstjeneste, før han vendte hjem til Danmark, hvor han først blev politimester og kort derefter borgmester. Allan Mylius Thomsen fortæller historien om den handlekraftige, men grusomme politimester, der nød stor støtte fra kong Frederik IV på trods af sine usædvanligt hårdhændede metoder.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Livet på Danmarks mange små øer har til enhver tid adskilt sig betydeligt fra resten af landet. De små samfund er ikke bare mere sammentømrede; man har også været nødt til at indordne sig efter naturen på en måde, der ikke har været nødvendig på de store øer og på fastlandet. I løbet af det tyvende århundrede har hele landet ændret sig uigenkaldeligt, og mange af de små øsamfund er truede på deres eksistens.I løbet af 1980’erne udgav Erik Aalbæk Jensen otte bøger om livet på de danske øer. Bøgerne fortæller blandt andet om øernes historie, samfund, mere og mindre kendte beboere og enestående natur.Ottende og sidste bind fortæller om øerne langs Jyllands vestkyst. Her har livet i tidligere tider været særdeles hårdt, for vinden og havet er barskt ved øer som Fanø, Mandø og Rømø. Ikke desto mindre byder øerne på en uovertruffen natur og en spændende historie.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.

Livet på Danmarks mange små øer har til enhver tid adskilt sig betydeligt fra resten af landet. De små samfund er ikke bare mere sammentømrede; man har også været nødt til at indordne sig efter naturen på en måde, der ikke har været nødvendig på de store øer og på fastlandet. I løbet af det tyvende århundrede har hele landet ændret sig uigenkaldeligt, og mange af de små øsamfund er truede på deres eksistens.I løbet af 1980’erne udgav Erik Aalbæk Jensen otte bøger om livet på de danske øer. Bøgerne fortæller blandt andet om øernes historie, samfund, mere og mindre kendte beboere og enestående natur.Syvende bind fortæller om de mange øer, der ligger i og omkring Limfjorden. Øer som Thyborøn, Mors, Livø, Gjøl, Egholm og Langerak har alle sin charme og særpræg og gemmer på spændende historier.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.