Children’s / Teenage general interest: Lives of children in the past

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Adolphine Fogtmann
    49.00 kr.

    Hugo ankommer midt om natten til en fremmed jysk by, hvor han skal være lærling i en butik. Der er ingen til at hente ham på stationen, så han giver sig selv til at lede efter den butik, han skal læres op i. På vejen falder han i søvn i en døråbning, hvor han hører noget besynderligt. Et grædende barn, der bliver skældt grueligt ud af en grov mandestemme, som Hugo ikke kan placere. Kort efter møder han en politibetjent, der spørger, om han har hørt noget mærkeligt, og selvom Hugo ikke lægger noget i episoden denne første tidlige morgen, kommer det til at spille en stor rolle i hans fremtid i den fremmede by.Bogen er oprindeligt udgivet i 1933.Adolphine Fogtmann (1847-1934) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og børnebøger. Hun debuterede som forfatter i 1884 med romanen "Fra Munkebjerg", som hun skrev under pseudonymet Èdini. De fleste af hendes senere bøger udgav hun under sit eget navn.

  • by Adolphine Fogtmann
    69.00 kr.

    Karen er kun 13 år, da hendes far dør, og hun bliver forældreløs. Heldigvis tager købmand Brandt, som faren arbejdede for, hende til sig som en del af sin egen store familie. Karen er et klogt og velopdragent barn, men livet for hende bliver ikke nemt i familien Brandt. Alle er søde og gode ved hende undtagen den jævnaldrende datter Helga, som synes, at Karen skal behandles som en tjenestepige, fordi hun bare bør være glad for at have et hjem. De andre søskende forsvarer imidlertid Karen, men det får bare Helga til at blive endnu mere fjendtlig over for Karen.Bogen er oprindeligt udgivet i 1923.Adolphine Fogtmann (1847-1934) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og børnebøger. Hun debuterede som forfatter i 1884 med romanen "Fra Munkebjerg", som hun skrev under pseudonymet Èdini. De fleste af hendes senere bøger udgav hun under sit eget navn.

  • by Henning Asp-Poulsen
    49.00 kr.

    En prinsesse og hendes to hofdamer går henover byens torv, da de får øje på nogle pjaltede børn, der slås om et æble. Prinsessen får ondt af dem og kaster nogle mønter fra sin taske ned til dem. Ét af børnene er imidlertid fræk nok til at snuppe tasken ud af prinsessens hånd og spæne af sted med den. Heldigvis er gademusikanten Joachim hurtig til at sætte efter dem og få tasken tilbage til prinsessen, som nu spørger sig selv, hvordan hun mon kan takke ham ...Sådan starter skuespillet "Konge, dame, knægt", der er udarbejdet til at blive fremført af børn fra 5. klasse og opefter. Skuespillet har roller af forskellige sværhedsgrader, så alle kan være med, og det er også muligt at ændre i det, så det passer til den enkelte klasse. Bogen er oprindeligt udgivet i 1991.Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.

  • by Walter Christmas
    69.00 kr.

    Svend er ikke som andre drenge. Når hans kammerater ligger og snuer om morgenen, står Svend op med solen for at dygtiggøre sig i naturen og gøre sig bekendt med sine omgivelser. Han ved nemlig, at der en dag kan blive brug for drenge som ham, hvis riget skal forsvares, og han oplever mange spændende eventyr, mens han træner sig op til at blive den bedst mulige spejder.Walter Christmas’ drengebog fra 1911 er skrevet til unge drenge for at give dem mod på at forsvare Danmark, hvis det en dag blev nødvendigt. Bogen fortæller, hvordan Svend Spejder lærer naturen og sig selv at kende for at være klar til kamp den dag, fædrelandet får brug for ham.Walter Christmas-Dirckinck-Holmfeld (1861-1924) var en dansk forfatter og søofficer. I dag huskes han bedst for sine drengebøger, men han skrev også en lang række romaner, skuespil og faglitteratur, som skaffede ham stor popularitet. Walter Christmas arbejdede i en årrække som agent for den britiske efterretningstjeneste MI6, til hvem han udleverede oplysninger fra Athen, hvor han tjente i flåden i krigen mod Tyrkiet.

  • by Martin Elmer
    49.00 kr.

    "I 1867 drog store vogntog ud ad Bozeman-vejen mod prærierne i vest under oberst Nelson Coles førerskab. Det gjorde også Ray og Sally Jordan med deres 12-årige søn Robin. På den lange rejse hørte de om Wagon Box-slaget ved Fort Phil Kearney. Beretningerne om Cheyenne-indianernes grusomheder skræmte hele tiden Robins mor."Det er for tidligt at bekymre sig," mente hans far. "Vi skal jo til en helt anden egn af landet."Men det beroligede hende ikke."Der er indianere overalt," sagde hun."På en farefuld rejse over prærien ender Robins forældre med at måtte lade ham bo hos en indianerstamme i to måneder for at vise gensidig tillid. Robin er nervøs og utryg ved indianernes anderledes skikke og regler, men efterhånden begynder han at forstå dem bedre. Det bliver en udfordrende, men spændende tid for den unge dreng.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, som skrev sine bøger under navnene Martin Elmer og Robert C. Berg. Hans bibliografi tæller bøger inden for en række genrer, herunder både skøn- og faglitteratur. Elmer var politisk engageret og homoseksuel, hvorom han forfattede tekster i flere tidsskrifter og bøger, som Danmarks første. Elmer har vundet flere danske litteraturkonkurrencer for sine kronikker, noveller og romaner, herunder Gyldendals Internationale Børne- og Ungdomsroman-konkurrence i 1987.

  • by Anne-Grethe Dahms
    49.00 kr.

    Genfærdet af Gråskæg er en fast gæst på Nils’ gård, og hver gang hans tunge skridt kan høres på loftet, tager Nils’ far Bibelen frem og giver sig til at læse højt af den for at overdøve Gråskægs fodtrin. En aften, hvor det stormer uhyggeligt meget, møder Nils’ blik Gråskægs uden for vinduet. De stirrer længe på hinanden, og det viser sig, at Gråskæg har udvalgt Nils til at straffe bonden Olav, som er skyld i al Gråskægs ulykke.Anne-Grethe Dahms (1947-2015) var en dansk forfatter og talepædagog. Hun debuterede som forfatter i 1978 med bogen "Mange/få" og skrev efterfølgende både børnebøger, voksenbøger og bøger om talepædagogik.

  • by Anne-Grethe Dahms
    From 79.00 kr.

    Gedske Horeunge og hendes mor, Maria, arbejder på en lille landsbykro, hvor livet er hårdt og brutalt. Da ravne og sorte rotter begynder at dukke op i landsbyen i hobetal, er Gedske sikker på, at det er et varsel om en stor fare, der er på vej. Hun vil væk fra byen, men hendes mor vil blive. Hun forstår ikke, at det er pesten, der er ved at arbejde sig op igennem Europa, og at ingen i by længere er sikker."Ravnetid" udkom første gang i 1996.Anne-Grethe Dahms (1947-2015) var en dansk forfatter og talepædagog. Hun debuterede som forfatter i 1978 med bogen "Mange/få" og skrev efterfølgende både børnebøger, voksenbøger og bøger om talepædagogik.

  • by Dhan Gopal Mukerji
    79.00 kr.

    Ghond er en indisk jæger, der ser tilbage på sin barndom og unge år. Fra det første møde med en giftslange fortæller Ghond om både ydmyge og dramatiske begivenheder i en lille landsby. Den unge Ghond lærer at jage i junglen og omgås de vilde dyr, der bor i den. Men livet handler også om rådsmøder i landsbyen, hvor de ældste i samfundet tager stilling til stridigheder og andre problemer. "Jægeren Ghond" er en af Dhan Gopal Mukerjis bedste bøger, som han skrev for at introducere engelsktalende læsere til indisk kultur og hverdagsliv.Dhan Gopal Mukerji (1890-1936) var en indisk forfatter, der hovedsageligt skrev børnebøger. Trods at han først lærte engelsk sent i sit liv, skrev han på engelsk og var passioneret omkring at bringe en forståelse af det indiske samfund til USA. Mukerji skrev i en særlig blanding af poetisk og udtryksfuldt sprog, der i 1927 bidrog til at han blev tildelt John Newberry-medaljen for sin bog "Gay Neck: The story of a Pidgeon".

  • by Bengt Martin
    35.99 kr.

    Det är mycket som håller på att förändras för Bengt och hans kompisar i Sibirien. Andra världskriget har precis tagit slut och plötsligt behöver man inte vara rädd längre. Men Bengt är lite rädd ändå. Hans pappa finns nämligen inte mer och mamma är väldigt ledsen. Hur ska de klara sig nu när pappa är död?Tiden som följer blir en av de mest händelserika i Bengts liv. Han får åka på koloni med en massa främmande barn och så får han och mamma bo hos en rik direktör. Hemma på Roslagsgatan är förstås alla kompisarna kvar och de har lika roligt tillsammans som alltid. Men kanske kommer någon snart att lämna Sibirien för gott..."Hej då, Sibirien" är den tredje fristående delen i trilogin om Bengt och hans vänner på Norrmalm. De två första böckerna är "Huset i Sibirien" och "Sibirienungar".es,schema,operations,editmeta,changelog,versionedRepresentations","id":"146016","self":"https://jira.sagaegmont.com/rest/api/latest/issue/146016","key":"SI-101064","fields":{"customfield_10040":"Bengt Martin (1933-2010) var en svensk författare och skådespelare från Stockholm. Han gjorde sig framför allt känd för sin barnbokstrilogi om Stockholmsområdet Sibirien, samt en trilogi om att vara ung och homosexuell i 1960-talets Sverige.Bengt Martin (1933-2010) var en svensk författare och skådespelare från Stockholm. Han gjorde sig framför allt känd för sin barnbokstrilogi om Stockholmsområdet Sibirien, samt en trilogi om att vara ung och homosexuell i 1960-talets Sverige.

  • by Alfrida Baadsgaard
    79.00 kr.

    Alfrida Baadsgaards fortællinger og eventyr i denne samling finder sted i både arbejderfamilier på Vesterbro, i en barsk fiskekones vindblæste hus, på en overdådig nordsjællandsk herregård og på en præstegård i en lille dansk landsby. Fortællingerne tager os med til en svunden tid og præsenterer os for familielivet i slutningen af 1800-tallet, hvor børnene kom ud for lidt af hvert og var gode til at finde på de sjoveste skarnsstreger.Alfrida Baadsgaard (1839-1912) var dansk forfatter og billedkunstner. Hun var kendt for sine smukke blomstermalerier, som blandt andet kan ses i Drachmanns Hus. Alfrida Baadsgaard debuterede som forfatter i 1895 med børnebogen "Fortællinger og eventyr".

  • by Hans Erik Engqvist
    From 69.00 kr.

    Der er ikke noget, de tre venner Evald, Bosse Bus og Hans Erik elsker mere end at drille den snerpede kirketjener, gå på æblerov eller på anden måde forstyrre Bråbergas bedste borgere. En dag møder de imidlertid byens måske allerfineste person, som godt nok mest af alt ligner en mærkelig og sjusket eneboer. Det viser sig, at han er efterkommer af kong Karl den tolvte, og at han derfor er arving til den svenske trone. De tre venner sætter sig for at få den gamle særling installeret på sin retmæssige plads: kongetronen.Hans Erik Engqvist er en svensk forfatter. Han debuterede som forfatter i 1978 og har sidenhen udgivet et væld af børne- og ungdomsbøger. Han er en af Sveriges mest læste børne- og ungdomsbogsforfatter, og flere af hans bøger er udkommet på fremmedsprog.

  • by Aage Hermann
    49.00 kr.

    Dick er søn af den lokale mineejer og har tilbragt den lange vinter sammen med sin skrappe huslærer, der aldrig lader ham more sig det mindste. Men da det bliver sommer, viser det sig, at huslæreren har meget svært ved at holde sig vågen i den trykkende varme. Det udnytter Dick til at snige sig ud af vinduet og gå på blomsterjagt sammen med sin ven, John, der er søn af en af minearbejderne.Det er imidlertid ikke kun huslæreren, der ser skævt til de to drengens lege. De pæne borgere og deres børn stikker altid næsen i sky, når de ser Dick. Det er først, da de opdager, hvor dygtig Dick er til sport, at de nedværdiger sig til at tale med ham igen. For vil man vinde i cricket, tennis eller fodbold, så bliver man nødt til at have Dick med på holdet!Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

  • by Lisbeth Werner
    From 49.00 kr.

    Puk sidder på den lille bro og nyder stilheden ved søen, mens hun tænker på sidste time, der slet ikke gik efter hendes hoved. Den unge frøken Holm, som ellers er en af Puks yndlingslærere på kostskolen, kom til at give Hugo eftersidning, selvom han slet ikke havde fortjent det. Bagefter havde resten af klassen givet hende den kolde skulder. Da Puk er kommet på en måde at gøre frøken Holm glad igen, ser hun hende tilfældigvis komme gående langs søen med en ældre herre og en lille hund. Da hunden løber ud i vandet efter den pind, frøken Holm har kastet til den, sidder den pludselig fast og gisper efter vejret. Puk forstår, at hun må komme til hjælp for at redde den lille hund. Det er en smal sag for en stærk svømmer som Puk, men kan hun også redde frøken Holm fra de andre elevers vrede?

  • by Bill Freeman
    From 69.00 kr.

    De to forældreløse søskende John og Meg er nødt til at klare sig selv i 1870’ernes Canada. De er lige ankommet til byen Quebec, da nogle sømænd tvinger dem om bord på skibet Scotian, som har kurs mod Jamaica. Det er en farlig rejse for de to børn, der ikke ved noget som helst om sejlads, men deres nye ven Canso er heldigvis klar til at hjælpe dem."Shanghajet!" er anden del af trilogien om John og Meg og deres hårde og spændende liv i 1870’ernes Canada.Bill Freeman (f. 1938) er en canadisk forfatter, der er særligt kendt for sine historiske børne- og ungdomsromaner. Mange af Bill Freemans bøger er blevet oversat til fremmedsprog, og han står endvidere bag en lang række dokumentarfilm, filmmanuskripter, skuespil, undervisningsvideoer og fagbøger.

  • by Hans Erik Engqvist
    43.99 kr.

    Första boken i trilogin om Backstusittarna. I artonhundratalets Sverige är förutsättningarna svåra. För backstusittarna, de fattigaste av de fattiga, är varje dag en kamp för att få äta. I den sju personer stora familjen gör man allt man kan för att få det att gå runt. Sonen Albert säljs på auktion till den elake storbonden. Drömmen om ett bättre liv är försvunnen. Misshandlad, mörbultad och desperat flyr Albert, men var ska han ta vägen?I \"Backstusittar\"-serien får man följa den fattiga familjens svåra liv på landsbygden i slutet av artonhundratalet. Skriven för ungdomar.Hans-Erik Engqvist är en svensk författare. Debuterade 1978 med "Rymmarna", gjorde sig känd för bokserien om fotbollslaget Bråberga IF och är en av Sveriges mest lästa bland barn- och ungdomar.

  • by Bill Freeman
    From 69.00 kr.

    Året er 1873, og de to søskende John på 14 og Meg på 13 er nødt til at tage arbejde på et tømmerkompagni for at tjene til dagen og vejen. Men vilkårene er hårde, lønnen er lav, og det begynder at trække op til strejke. John og Meg står over for et valg: Skal de vælge den trygge vej og arbejde videre for ussel løn, eller skal de kæmpe for deres ret til bedre løn og arbejdsvilkår?"Oprøret i skoven" er første del af trilogien om John og Meg og deres hårde og spændende liv i 1870’ernes Canada. Bogen efterfølges af "Shanghajet!" og "Den store fangst".Bill Freeman (f. 1938) er en canadisk forfatter, der er særligt kendt for sine historiske børne- og ungdomsromaner. Mange af Bill Freemans bøger er blevet oversat til fremmedsprog, og han står endvidere bag en lang række dokumentarfilm, filmmanuskripter, skuespil, undervisningsvideoer og fagbøger.

  • by Aage Hermann
    49.00 kr.

    Drengene fra Blindgadens Boldklub er efterhånden blevet berømte i København, ikke bare for deres evner på fodboldbanen, men også for deres sammenhold og hjælpsomhed. Da der flytter en ny beboer ind i Blindgaden, står drengene da også klar til at hjælpe. Specielt da de finder ud af, at tilflytteren er en vaskeægte lirekassemand, der har noget så ejendommeligt som en abe med sig!Serien "Landsholdsspilleren" består af seks bøger om drengene fra Blindgadens Boldklub på en sidegade på Østerbro. Bøgerne er fulde af sjov og spænding fra København omkring århundredeskiftet.Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

  • by Aage Hermann
    49.00 kr.

    Blindgaden, hvor Fregne og de andre venner fra Blindgadens Boldklub hygger sig med at spille fodbold, er blevet endnu mere beskidt og tåget end normalt. Tågen er tit tyk som ærtesuppe, fordi Blindgaden ligger lige op til en stor fabrik. I dag er det ekstra slemt, og derfor har klubbens træner, ingeniør ’Oregenalen’, aflyst træningen. Det er simpelthen for tåget til, at man kan se bolden ordentligt. Drengene er mismodige og ved ikke, hvad de skal give sig til. Men så får en af dem en usædvanlig god idé!Serien "Landsholdsspilleren" består af seks bøger om drengene fra Blindgadens Boldklub på en sidegade på Østerbro. Bøgerne er fulde af sjov og spænding fra København omkring århundredeskiftet.Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

  • by Aage Hermann
    49.00 kr.

    Fregne springer straks ud af døren, da han ser en sølle vogn trukket af en enkelt hest komme kørende hen ad Blindgaden. Her kommer vist Blindgadens nye beboere! Der går ikke længe, før Fregne har talt med drengen, der er ved at flytte ind sammen med sin mor. Fregne ved allerede tre ting om ham: Hans navn er Maxmillian, han stammer, og hans far er død. Fregne er imidlertid mest interesseret i at vide to ting: Kan den nye dreng spille fodbold, og vil han være med i Blindgadens Boldklub?Serien "Landsholdsspilleren" består af seks bøger om drengene fra Blindgadens Boldklub på en sidegade på Østerbro. Bøgerne er fulde af sjov og spænding fra København omkring århundredeskiftet.Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

  • by Aage Hermann
    49.00 kr.

    Tre raske drenge møder hinanden i en togkupé. Den ene er fra Norge, den anden fra Sverige og den tredje fra Danmark. Der går ikke lang tid, før de opdager, at de, selvom de kommer fra tre forskellige lande, har meget til fælles. De samler alle tre på frimærker, og er alle tre på vej til Holland. Inden den lange rejse er slut, har de tre venner knyttet så tætte venskaber, at de er klar til at gøre hvad som helst for hinanden. De får bestemt også brug for hinandens hjælp i de strabadser, de sammen kommer ud for!Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

  • by Aage Hermann
    49.00 kr.

    Li Mov og hendes otteårige søn, Ko-Ko, er på vej til silkefabrikken i Chapei. På ømme, nøgne fødder og tom mave går de i dagevis. Li Mov er nødt til at sælge sin søn til silkefabrikken for at kunne betale sin myrdede mands gæld. Men Li Mov aner ikke, hvad der venter Ko-Ko af uhyrligheder de næste år af hans liv. Det er nemlig ikke bare silkefabrikken, han skal arbejde på. Skæbnen har værre ting i vente for den lille dreng.Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

  • by Brita Hartz
    From 69.00 kr.

    "Det lynede ude over Sundet, og lynet afslørede Kärnans dunkle omrids ovre på den anden bred – som også tilhørte ham!Erik udstødte et råb af triumf, der straks blev overdøvet af en advarende tordenrøst, som buldrede hen over det mægtige himmelhvælv. Det var igen blevet bælgmørkt, og i det samme gled en skikkelse op ved siden af ham.Erik knyttede hånden om tømmen. Han var ikke overtroisk, men Krummes ord: 'En konge bør aldrig færdes alene', slog øjeblikkeligt ned i ham."Vi befinder os i slutningen af 1300-tallet og dronning Margrethe den første har en plan. Hun vil sætte sin søsters barnebarn Erik af Pommern på tronen af Danmark, Sverige og Norge. Men mange er imod dronningens plan, for der er mange, som gerne vil regere over Norden.Brita Hartz’ trilogi fortæller om de spændende begivenheder omkring den danske trone i slutningen af 1300-tallet og starten af 1400-tallet, hvor Erik af Pommern ved dronning Margrethe I’s hjælp kom til at regere over Norden. Bøgerne henvender sig til unge over 12 år.Den danske forfatter Brita Hartz (1912-2010) skrev en lang række anmelderroste bøger, som både retter sig mod børn, unge og voksne. Hendes fortællinger foregår ofte i fortiden, både i Danmark og ude i den store verden, og er inspireret af historiske begivenheder.

  • by Aage Hermann
    49.00 kr.

    Halfpenny-John vokser op i det beskidte, stinkende og ludfattige Whitechapel-kvarter i London, hvor kun de modigste politimænd tør sætte fod. Som en af de eneste i kvarteret længes John efter et liv uden for Whitechapels beskidte luft. Da han knytter venskab med den politimand, der så ofte har reddet ham fra at få tæsk af hans fordrukne far, øjner han pludselig en mulig vej ud af sumpen.Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

  • by Aage Hermann
    49.00 kr.

    Alle børnene på Blindgade er ellevilde, da de finder ud af, hvem vejens nye beboer er. Tom Træben er nemlig sømand, og han går altid rundt med en abekat på skulderen! Før ungerne ved af det, er de på vej på skattejagt med en ønskekvist som vejviser. Men hvad kan sådan en skat mon bestå af, når en sømand med træben er flyttet ind i gaden?Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

  • by Aage Hermann
    49.00 kr.

    Nogle drenges leg med en kludebold i en sidegade på Østerbro bliver begyndelsen til fodboldklubben Blindgadens Boldklub.Ved et uheld kommer en af drengene til at skyde bolden gennem ruden ind til ingeniør Mailand, der bliver kaldt Oregenalen.Fregne får af kammeraterne til at opgave at redde situationen, og gennem ham opstår der et ubrydeligt venskab mellem ingeniøren og drengene.Oregenalen lærer dem at bokse og spille kricket, men fremfor alt lærer han dem som deres fodboldtræner at spille så godt fodbold, at holdet bliver kendt af alle fodboldinteresserede."Kludebolden" er første bog i serien "Landsholdsspilleren". I de seks bøger oplever drengene i Blindgadens Boldklub en masse spændende ting, kommer vidt omkring og møder mange sjove mennesker.Serien "Landsholdsspilleren" består af seks bøger om drengene fra Blindgadens Boldklub på en sidegade på Østerbro. Bøgerne er fulde af sjov og spænding fra København omkring århundredeskiftet.Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

  • by Eoin Colfer
    79.00 kr.

    Det er opdagelsernes og opfindelsernes tid, og mange drømmer om at kunne flyve. Conor Broekhart er egentlig født flyvende, så det er ikke underligt, at han blev, som han blev. Men for Conor bliver det at kunne flyve mere end en drøm – det bliver hans skæbne.En mørk nat på den irske ø Store Saltee ødelægges Conors lykkelige liv og fremtid af et ondt og grumt forræderi. Han er nu nødt til kun at tænke på sig selv og vinde kapløbet om at komme først i luften for at kunne redde sin familie og dronningen. Og samtidig vil han udrydde de forfærdelige misforståelser og det grusomme tyranni, der hersker på øen.Eoin Colfer er født i 1965 i Irland. Han er uddannet fra Dublin Universitet, men har rejst og arbejdet over det meste af verden, heriblandt Tunesien, Saudi Arabien og Italien. Indtil Colfer udgav Artemis Fowl-serien, arbejdede han som lærer; men lærergerningen blev tilsidesat, da det blev muligt for ham at skrive på fuld tid.

  • by Edith Nesbit
    From 79.00 kr.

    Den 5. november fejrer englænderne Guy Fawkes Night ved at affyre masser af fyrværkeri. De fire børn har samlet en stor bunke fyrværkeri, og kan ikke vente med at affyre det. Det ender med, at de skyder fyrværkeriet af på deres værelse, og ved et uheld går der ild i et tæppe. Det brændende tæppe viser sig at rumme en magisk hemmelighed: et æg med en ægte Fugl Fønix. Det bliver starten på et vidunderligt eventyr for de fire børn.Edith Nesbit (1858-1924) var en engelsk forfatter, aktivist og digter. Hun udgav et væld af populære børnebøger under navnet E. Nesbit, som stadig læses i dag.

  • by Ingrid Hentze
    49.00 kr.

    "Det år var turen kommet til den pahuterstamme, som Klippedrengen tilhørte. Stammens høvding samlede alle de unge mænd omkring sig og bød dem næste dag at gå på jagt efter kød til festen.De unge mænds øjne skinnede, mens de sad omkring bålet og lyttede til høvdingens ord. De havde længe drømt om festen og jagten forud.Nu talte høvdingen igen. "Den af jer, der kan bringe de største vædderhorn til at sætte i toppen af feststangen, skal lede dansen," sagde han. "Gå nu og gør jer rede til jagten."Pahuterindianerne levede i hundredevis af år i Amerika, inden europæerne invaderede deres land. Hver generation bevægede sig længere og længere væk fra stammens oprindelige levevis, men selv efter indianernes liv havde ændret sig for bestandigt, blev myterne og livssynet ved med at blive delt. "Klippedrengen og andre indianerfortællinger" byder på en lang række historier, myter og beskrivelser af den gamle indianerstammes tro på menneskets slægtskab med dyrene og naturen.Ingrid Hentze, børnebogsforfatter og lærer. Forfatter til en række letlæsningsbøger, der er fremkommet på basis af hendes erfaring med læseforståelse og -læring fra arbejdet som lærer. Genremæssigt er både eventyr, historiske fortællinger og nordiske sagn repræsenteret – og tematisk spænder bøgerne fra indianerfortællinger til trolde, prinsesser og konger.

  • by Carolyn F. Logan
    69.00 kr.

    I 1826 går den 16-årige Sarah om bord på et emigrantskib med kurs mod Australien. Sammen med sine forældre og lillebroren Tommy er hun overbevist om, at hun er på vej mod et nyt og bedre liv. Men den lange rejse over havet er hård og undervejs omkommer begge Sarahs forældre. Da skibet endelig når Australiens kyst, står hun derfor alene med ansvaret for sin 4-årige lillebror i et vidt fremmed land.Sarah sætter alt ind på at skabe en tilværelse for sig selv og Tommy på kanten af bushen ved Swan River Colony i Australien. Her møder hun den venlige aboriginerkvinde Bilu og tiltrækkes af hendes unge, mystiske søn Warlu. Bogen bygger på dagbogsnotater og er en rørende og alvorlig fortælling om kærlighed, mod og tragedie.Carolyn F. Logan er en amerikansk forfatter, som har udgivet bøger til børn og unge. Hendes bøger er blevet oversat til flere fremmedsprog og er blevet populære i mange lande. Ved siden af virket som forfatter har Carolyn F. Logan arbejdet som skolelærer i USA, Peru og Danmark.

  • by Bodil Bech
    69.00 kr.

    Bodil Bech udgav ungdomsromanen "Lones Balkanfærd" under pseudonymet Anne Fole i 1942, året for hendes død. Romanens unge hovedperson, Lone, sparer selv penge sammen, så hun kan besøge sin elskede far i Balkan efter gymnasiet. Hun er mere interesseret i eventyr og frihed end i giftemål og fast arbejde. På den måde minder hun om Bodil Bech, som var mere berejst end de fleste kvinder i samtiden. Hun opholdt sig fem år i USA for at uddanne sig i musik, var på talrige pilgrimsture i Europa og besøgte også forbilledet, den svensk-finske digter Edith Södergrans hus i Raivola nær Sankt Petersborg.Bodil Bech (1889-1942) var på mange måder et usædvanligt og interessant menneske. Hun uddannede sig som koncertpianist på konservatoriet i New York og var mere berejst end de fleste i samtiden. Hun debuterede sent som forfatter i en alder af 45 år, og hendes digtsamlinger blev flot anmeldt af Danmarks klogeste anmeldere. Hun var i kreds med berømtheder som Thøger Larsen, Johannes V. Jensen og Jens August Schade, som hun senere kom til at danne par med, men vandt alligevel aldrig bred anerkendelse. Hun er blevet beskrevet som et vildt og fyrigt menneske, der mødte megen modgang. Hun døde allerede som 53-årig.