Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Katrine Marie Guldager
    From 39.00 kr.

    Frantz har fødselsdag og piloten komme med den bedste gave nogensinde; en ny, rød cykel! Frantz tager den med i skole, og alle de andre børn får lov at prøve den, og synes den er så flot. Men Karl går rundt og driller ham. Han siger en rød cykel er for piger, og de kommer selvfølgelig op at slås. En historie om venskabet mellem de to venner Frantz og Karl, om misundelse og tilgivelse.

  • by Anne-Marie Donslund & Inez Gavilanes
    From 79.00 kr.

    Cecilie har fået nok af magi. Det er, som om jo mere magi hun laver, jo mere falder hendes liv fra hinanden. Men hvad nu, hvis det er rigtigt, at Kasper er forelsket i Samira? Og hvad nu, hvis hun skal holde jul sammen med sin mor og Hinke? Så dukker den onde Patrik op igen, og Cecilie tager en beslutning. Sammen med sine venner vil hun prøve den farligste form for magi: De vil hidkalde en dæmon ..."Karma og dæmoner" er 6. bog i serien om Cecilie og hendes veninder.Besøg også www.magiskbog.dk, hvor du kan få smagsprøver på bøgerne, dele din egen magi eller gå på opdagelse i alle de magiske tips og tricks, som Cecilie har fundet i Den magiske bog.Anmelderne skrev:"Der er grin og gisp lige til finalen, der er som taget ud af en western uden heste og pistoler. ... Ømhed og ømme følelser er ramt rent."Steffen Larsen, Politiken (4 hjerter)

  • by Line Kyed Knudsen
    49.00 kr.

    Klara skal starte i klub. Hun glæder sig, men det er også svært pludselig at være en af de mindste. Især når der er så mange store drenge. Men Frej fra femte er sej. Han står på skateboard. Klara kunne også godt tænke sig at prøve, men da hun finder et skateboard, går alting galt …Endnu en sød bog om Klara og hendes veninder. Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden.

  • by Daniel Zimakoff
    From 39.00 kr.

    I denne bog kan man læse historien om Inga og Storm, der møder fodboldspilleren Claudemir fra F.C. København i PARKEN. Han viser dem, hvordan man kaster et langt indkast. Det skulle han bare aldrig have gjort. Og man kan træne indkast, for der er en øvelse med i bogen, der viser, hvordan man skal gøre - og hvad, man skal huske. Og så kan man se en video med Claudemir, få et godt trick og læse, hvad han elsker at spise. En serie for de 4-7-årige fodboldfans - om FCK og fodbold.Daniel Zimakoff (f. 1965) er en dansk forfatter og bibliotekar. Han har blandt andet skrevet spændende science fiction-romaner til unge og står bag fodboldserien "FC Mezzi".

  • by Ester Roxberg
    79.00 kr.

    Astrid drømmer om at blive en ny PJ Havey og om at rejse væk fra provinsen. Sammen med veninden Ellen planlægger hun at tage til Barcelona, efter de er blevet studenter. Astrid og Ellen er ellers ret forskellige. Alligevel blev de venner den første dag i gymnasiet og for resten af livet. Tror de. br br Kort efter de begynder i 3. g. sker der nemlig noget. Noget, som får Ellen til at forsvinde længere og længere ind i sig selv. br br "En kulsort historie med nerve og autenticitet (...) som trænger sig på og rusker op i en." - Svenska Dagbladet "Bäst just nu". br br "Den ægte vare" - Helsingborgs Dagblad br br "En fantastisk selvsikker fortællerstemme og et suverænt sprog" - Vi Läser br br LEKTØRUDTALELSE br "Det er den svenske forfatters debutroman og første bind i Carlsens nye serie Sonar. En serie til dem, der kan lide at læse om livet, her især pigelivet, i alle dets former. Det er en barsk, deprimerende og sort fortælling om, hvor magtesløs man er, når den man kender allerbedst pludselig forandrer sig. Men det er også en fin læseoplevelse, med et flot og stramt sprog, der formidler budskabet helt ind under huden. Flot forside. En fin og stærk, melankolsk og meget sørgelig bog om et fantastisk venskab på tværs, på trods, der ender med alligevel ikke at være nok." - Lektør: Christine Christensen

  • by Puk Krogsøe
    From 69.00 kr.

    "Da de har stået der lidt, siger Frida: "Rose, kommer du ikke lige med? Der er noget, vi vil tale med dig om."Klara kigger på Rose, da hun svarer o.k., og går med. Solen skinner på deres solbrune hud. Frida retter på sit hårbånd og siger til Rose:„Solvej og jeg har snakket om, at vi altså synes, du er meget mere moden end Klara."Rose bliver glad og varm. Hun holder sit blik mod det afsvedne græs."Rose har aldrig været gode venner med Frida og Solvej fra klassen. Hun bliver nervøs, når de nærmer sig, for man ved aldrig, hvad de kan finde på. Men da Rose starter i femte klasse, virker de pludselig meget sødere. Nu vil de gerne være gode venner med hende. Men hvad så med Klara, som er Roses veninde?

  • by Katie Cotugno
    From 79.00 kr.

    Før: Reena Montero har været forelsket i Sawyer Legrande, lige så længe hun kan huske – hans grønne øjne, det sandfarvede hår, det skæve, charmerende, selvsikre smil. Men selv om Reena og Sawyer ser hinanden næsten hver dag, har han aldrig lagt mærke til hende, ikke før … De forelsker sig, vildt og besværligt, for bag det selvsikre smil opdager Reena mørkere sider af Sawyer. Og en dag er han væk, uden et ord, og Reene sidder tilbage. Sønderknust. Og gravid.Efter: Næsten tre år er gået, og Reena har fået en ny kæreste, og hun passer sin skole, sit arbejde og sin datter. Det er ikke det liv, hun havde drømt om, men det er okay. Så en dag, ud af det blå, dukker Sawyer op igen og skaber kaos i alt det, der var lige ved at falde til ro. Reena vil ikke have noget med ham at gøre, men der er tusind spørgsmål og en masse uafklarede følelser …

  • by Lisa Bjärbo
    99.00 kr.

    "Da jeg vågner næste dag, lakerer jeg neglene ildrøde og tager mit allermest spraglede tøj på. Så går jeg ned i byen og skaffer mig et job. Det er faktisk ikke så svært. Man skal bare vælge den eneste café i byen, som matcher ens personlighed, og så trampe lige hen til disken og sige: "Jeg har tænkt mig at arbejde her."Alicia er 16 snart 17 og uden tvivl skabt til noget stort. Hun skal bare lige finde ud af, hvad det er. Fanget på et skoletoilet, der er gået i baglås, går det op for hende, at hun vil droppe ud af gymnasiet. Men mærkeligt nok, synes hverken hendes forældre eller bedsteveninden Fanny, at det er en supergod idé. Alicia flytter hjem til sin elskede mormor og får job på en kaffebar, hvor hun møder "den græske gud" Isak med smilerynkerne …Så må de store bedrifter vente lidt endnu. "En forfriskende kontrast til ungdomslitteraturens mange dystre skildringer med problemfyldte teenagere i dysfunktionelle familier."– Lena Kåreland, Svenska Dagbladet - "Årets bøger""Bjärbo bevæger sig hele tiden elegant og følsomt mellem døden og den første store kærlighed. Samtidigt lykkes det for hende at finde lyset i skoletræthedens trange tunnel. Det gør Alt jeg siger er sandt bade stærk og gribende." – Jonna Fries, Smålandsposten

  • by Anders Morgenthaler
    49.00 kr.

    Forestil dig lige, at din skole lukkede, og at du bare var fri. Fri til at gøre det, du har allermest lyst til. Det lyder lidt som en drøm, ikke?!For vennerne Malthe, Joakim og Jakob bliver det virkelighed, da deres skole lukker. Det ganske land er i totalt kaos, og lærerne må finde andet arbejde. De voksne arbejder i døgndrift for at skaffe penge nok til mad. Børnene er overladt til sig selv.Det er fantastisk – som en evig sommerferie. Men friheden viser sig også at have en pris for børnene.Efterhånden som efteråret bliver til vinter, føler Malthe, Joakim og Jakob sig presset af nye problemer. Der opstår bandekrige i gaderne, og kampene børnene imellem eskalerer. Og Malthes og Joakims venskab bliver sat på en alvorlig prøve.Anders Morgenthaler er filminstruktør, børnebogsforfatter og illustrator.Børnemagt er hans første roman for børn, men han har adskillige billedbøger, højtlæsningsbøger og sågar en ABC bag sig.

  • by Katrine Marie Guldager
    From 39.00 kr.

    Frantz bor på en flot, gammel gård langt ude på landet. Normalt er Frantz en glad dreng, der er svær at slå ud, men i dag er Frantz helt stille. Han synes, at han er en meget, meget lille dreng ...Frantz savner nemlig sin mor, der plejer at ringe fra himlen, men i dag ringer hun ikke. Og så kommer Karl forbi og siger, at Frantz har det som blommen i et æg, selv om hans mor er død. Hvad mener han dog med det?"Frantz bliver helt stille" er en lærerig fortælling om, hvordan livet kan være hårdt på forskellige måder, og om hvordan tab kan gøre en stærkere.Den populære serie om Frantz udgives nu som lydbøger. Fortællingerne beskriver Frantz' op- og nedture som skoledreng med klassefester, kammerater og kanoture. Sammen med sin bedste ven og værste fjende Karl, med det uhyggelige ar i ansigtet, begiver han sig ud i alverdens sjov og ballade. Uanset hvor han ender, vil ingen børn kede sig med lydbøgerne om Frantz i ørene!Katrine Marie Guldager (f.1966) er en dansk forfatter, der siden 1990'erne har markeret sig med sit mangfoldige og kritikerroste forfatterskab. Efter hun i 1994 debuterede med den prisbelønnede digtsamling "Dagene skifter hænder", har hun både udgivet romaner, noveller og børnebøger. Hendes evne til at overraske og udfordre læseren, har gjort hende til et af de mest anerkendte navne på den danske forfatterscene i dag. Særligt gjorde hun sig bemærket med "Køge-krøniken", en gribende familiesaga om tiden fra Anden Verdenskrig til 1980'erne. Katrine Marie Guldager bidrog desuden i en årrække med klummer til Politikens serie "Moderne mennesker".

  • by Sissel-Jo Gazan
    99.95 kr.

    En bog om kærlighed til alle, der ved, den findes og håber på, at den varer ved. Og til dem der stadig tvivler på begge dele. Hvordan danser man med kærligheden? lyder spørgsmålet fra forfatter Sissel-Jo Gazan og fotograf Sif Meincke til ti meget forskellige danske præster. Et vigtigt spørgsmål i en skilsmissetung tid og en udfordring som de ti mænd og kvinder tager på sig i en række kraftfulde, provokerende og ikke mindst livsbekræftende samtaler om kærlighedens betingelser, modstandere og muligheder. Resultatet er en varm konstatering af, at livslang kærlighed findes, hvis man tør aflive forestillingen om, at den er problemfri. Denne bog giver således alle, der gerne vil have parforholdet til at lykkes, en enestående mulighed for at kaste den lyserøde drøm på porten og hilse den virkelige kærlighed velkommen.

  • by Oscar K.
    99.95 kr.

    Mikkel har vundet en tur for hele sin klasse til Spanien. Der er lagt op til en ferie med palmer, hvide sandstrande, turkisblåt hav og forelskelser på kryds og tværs. Peter Busse opfører sig som sædvanligt fjollet, men det tager ingen sig af, før Emel pludselig får nogle sms'er med ondskabsfulde trusler. Mikkel kommer på sporet, men snart melder flere spørgsmål sig: Hvorfor ringer Line fx hele tiden hjem? Er det Rolex-ur, Claus køber af afrikanerne på stranden, ægte? Og hvor er Busse, da der skal tages klassebillede? Kører han stadigvæk rundt på den blå scooter? Mikkel og de andre i Spanien er en sommerthriller om ensomhed, liv og død, der fortæller hele klassens historie.

  • by Renée Toft Simonsen
    79.00 kr.

    Karla nærmer sig de 10 år, og den lange sommerferie venter lige om hjørnet. Karla har inviteret sin bedste-bedste-veninde Katrine med på sommerlejr med Karlas familie i hele 14 dage, og Katrine vil vist gerne med. De får i hvert fald en helt anderledes sommerferie, end de havde forestillet sig: De møder bl.a. Jonas med de brune øjne, stifter Cuba-klubben med speciale i kartoffelrov, kommer til et meget anderledes bryllup, fanger en indbrudstyv og måske får Karla sit første kys... Renée Toft Simonsen, model, psykolog og forfatter, er nu klar med sin anden bog om Karla, som hun også selv har indtalt.

  • by Katrine Marie Guldager
    From 39.00 kr.

    Frantz bor på en flot, gammel gård ude på landet. Han kan godt lide Kitte, som han går i klasse med, og han tror også, at hun godt kan lide ham. Men så siger Frantzven, Karl, at Frantz skal ignorerer Kitte, hvis han skal score hende. Og så går det slet, slet ikke, som Frantz har tænkt sig ..."Frantz og Kitte" er fortællingen om, hvordan et venskab kan komme i vejen for den første forelskelse.Den populære serie om Frantz udgives nu som lydbøger. Fortællingerne beskriver Frantz' op- og nedture som skoledreng med klassefester, kammerater og kanoture. Sammen med sin bedste ven og værste fjende Karl, med det uhyggelige ar i ansigtet, begiver han sig ud i alverdens sjov og ballade. Uanset hvor han ender, vil ingen børn kede sig med lydbøgerne om Frantz i ørene!Katrine Marie Guldager (f.1966) er en dansk forfatter, der siden 1990'erne har markeret sig med sit mangfoldige og kritikerroste forfatterskab. Efter hun i 1994 debuterede med den prisbelønnede digtsamling "Dagene skifter hænder", har hun både udgivet romaner, noveller og børnebøger. Hendes evne til at overraske og udfordre læseren, har gjort hende til et af de mest anerkendte navne på den danske forfatterscene i dag. Særligt gjorde hun sig bemærket med "Køge-krøniken", en gribende familiesaga om tiden fra Anden Verdenskrig til 1980'erne. Katrine Marie Guldager bidrog desuden i en årrække med klummer til Politikens serie "Moderne mennesker".

  • by Alice Hoffman
    From 79.00 kr.

    I mere end hundrede år har den lille by Haddan i Massachusetts været delt i to lejre, næsten som om der gik en usynlig linje gennem byen, med de lokale på den ene side og dem, der går på den berømte Haddan School på den anden. Men da to nye elever og en ny lærerinde begynder på skolen tager tingene en drejning.De to femtenårige Carlin og August er lige utilpassede og finder hurtigt sammen i et tæt venskab. August forguder Carlin, men det er der også andre, der gør, og efter et skænderi drukner August sig i floden. Carlin er fortvivlet og får hjælp af den unge lærerinde Betsy, der snart skal giftes med en af skolens lærere – tror hun. For snart dukker den lokale politimand op for at undersøge omstændighederne omkring Augusts død.Alice Hoffman (f. 1952) er en amerikansk forfatter, der har skrevet både voksen-, ungdoms- og børnelitteratur. Hun er mest kendt for romanen Practical Magic (på dansk Praktisk Magi) fra 1995, der blev filmatiseret under samme navn i 1998. Mange af hendes værker bevæger sig inden for magisk realisme og blander romantik og relationer med magi og ironi.

  • by Anders Morgenthaler
    49.00 kr.

    John får noget på hovedet er en historie om et rart egern, som hed John. Han var en mægtig flink fyr med en dejlig busket rød hale og et par flotte fortænder. Han var måske ikke superkvik, men han var heller ikke helt tabt bag en vogn. John har været en ørn til at samle forråd det år. Han har været så flittig, at han til sidst beslutter, at nu kan det være nok. Nu vil han bare nyde efteråret og vinteren ... helt alene! Men faktisk er det ikke så sjovt at være helt alene. Det er sjovere at have nogen at dele sit forråd med. Men det er faktisk farligt sådan at gå og ønske sig sådan noget som en kone og godt selskab, for lige pludselig sker der en række ting lidt for hurtigt og John ender ikke alene i selskab med et andet ret kønt egern - men han har også fået en flue, en fisk og en fugl i nakken ... eller rettere oven på hovedet! Historien er fortalt af Anders Morgenthaler.

  • by Antoine de Saint-Exupéry
    69.99 kr.

    Antoine de Saint-Exupéry fortæller det fortryllende eventyr om den lille prins, der forlader sin ensomme planet for at få nogle venner.Antoine de Saint-Exupérys klassiske eventyr for voksne er trykt i oplag efter oplag, siden det udkom på dansk i 1950. "Den lille prins" er solgt i mere end 250.000 eksemplarer."En henrivende bog... Der hæver sig over teksten i hans eventyr de dejligste svingninger af vid, en lysende enfoldigheds ynde." – Berlingske Tidende"Vil finde sin plads blandt de klassikere, man bestandigt vender tilbage til... Børnene vil tage den lille prins til deres hjerte og elske ham for hans egen skyld, medens de voksne vil forstå underfundigheden og de fint ironiske udfald mod – de voksne." – PolitikenAntoine de Saint-Exupéry blev født i 1900. Han var blandt flyvningens pionerer i Frankrig og gjorde fra 1926 tjeneste som pilot på de franske luftpostlinjer og var senere chef for en nordafrikansk flyveplads.I 1929 udkom hans første bog, "Postflyveren", der fulgtes af "Flyveren i natten", "Blæsten, sandet og stjernerne" samt "Krigsflyveren", "Breve til et gidsel" og det beåndede poetiske eventyr "Den lille prins". Han deltog aktivt som krigsflyver i Anden Verdenskrig, hvorunder han styrtede ned og blev dræbt i 1944. Efter hans død udkom "Brev til en general" og den store, tankevækkende roman "Citadellet".Han er blevet kaldt "Luftens Joseph Conrad" og sammenlignet med Hemingway, T. E. Lawrence og Lin Yutang, men indtager sin helt selvstændige plads i samtidens moderne litteratur.

  • by Katrine Marie Guldager
    From 39.00 kr.

    Frantz bor på en flot, gammel gård langt ude på landet. Han kan godt lide sin gris, Leif, og han kan godt lide mad. En dag får Frantz besøg af sin nye ven, Karl. Frantz glæder sig og laver en helt masse mad, de kan hygge sig med. Men Karl er ikke særlig sød. Og han kommer alt for sent ...Den populære serie om Frantz udgives nu som lydbøger. Fortællingerne beskriver Frantz' op- og nedture som skoledreng med klassefester, kammerater og kanoture. Sammen med sin bedste ven og værste fjende Karl, med det uhyggelige ar i ansigtet, begiver han sig ud i alverdens sjov og ballade. Uanset hvor han ender, vil ingen børn kede sig med lydbøgerne om Frantz i ørene!Katrine Marie Guldager (f.1966) er en dansk forfatter, der siden 1990'erne har markeret sig med sit mangfoldige og kritikerroste forfatterskab. Efter hun i 1994 debuterede med den prisbelønnede digtsamling "Dagene skifter hænder", har hun både udgivet romaner, noveller og børnebøger. Hendes evne til at overraske og udfordre læseren, har gjort hende til et af de mest anerkendte navne på den danske forfatterscene i dag. Særligt gjorde hun sig bemærket med "Køge-krøniken", en gribende familiesaga om tiden fra Anden Verdenskrig til 1980'erne. Katrine Marie Guldager bidrog desuden i en årrække med klummer til Politikens serie "Moderne mennesker".

  • - Min. 3 stk.
    by Peter Gotthardt
    49.00 kr.

    En serie om tre piger, der finder et fortryllet slot, hvor de mest utrolige ting kan ske. I slottet bliver pigerne sendt tilbage i tiden og oplever bl.a. et drage-bryllup, en fortabt havfrue, en ensom enhjørning og en forelsket trold. Til både højtlæsning og selvlæsning. Bøgerne kan læses uafhængigt at hinanden. I dette bind, Da pigerne Pind, Pop og Manke går ind i det fortryllede slot, ender de i drage-land, hvor de også selv forvandles til drager. Og ikke nok med det: da dragenes prins skal vælge sig en drage-dronning, vælger han en af de tre piger. Det er ikke populært hos de andre drager, og der udvikler sig en vild kamp. Kan pigerne klare sig mod de rasende hun-drager? Og får de nogensinde deres egen skikkelse igen? lander de tre piger, Pind, Pop og manke i en dal, hvor de møder en ensom enhjørning. Det viser sig, at alle andre enhjørninger er døde, og de tre piger lover at følge den sidste enhøjørning tilbage til den dal, hvor han er født, så han kan dø med ro i sindet. kan de tre piger overvinde de mange farer, de møder undervejs? Og kan de hjælpe den stakkels enhjørning?

  • by Jan Mogensen
    From 49.00 kr.

    Kokodyret og Pungmulen synes, det er sjovt at skrive breve. Når de giver dem til postbuddet, bliver de sendt til deres penneven, Pindvarpen. Pindvarpen bor lige på den anden side af bakken, men alligevel er det sjovt at få breve fra den. En dag får de et brev, der kommer helt fra Kina. Hvem mon det er fra?

  • by Ulla Bendix
    49.00 kr.

    Kniven ramte hende i armen.Lotte skreg af smerte.Hun ville rive sig løs, men Mads havde et godt greb om hende.Igen kom kniven susende.Denne gang ramte den lige under øret.Lotte mærkede, hvordan det varme blod begyndte at løbe ned ad halsen.Ulla Bendix, lærer og forfatter. Står bag "Staveprofilen" – et undervisningsmateriale til hjælp for voksne med staveproblemer. Ud over flere bøger omkring læseforståelse og -læring har hun også skrevet en række letlæste krimier til unge og voksne med læsevanskeligheder.

  • by Tomas Lagermand Lundme
    39.00 kr.

    Jonas har en usynlig ven. De leger sammen hver dag, men så møder Jonas en dreng, der ikke er usynlig. Han er lidt bedre at lege sammen med. Og det er også meget nemmere, når man skal lege melodi grandprix. Men Jonas er nu ikke helt alene om at have usynlige venner.Tomas Lagermand Lundme, født 1973 på Amager er uddannet på Forfatterskolen og Det Kongelige Danske Akademi. Tomas Lagermand Lundme skriver dramatik, lyrik, børnebøger og romaner for voksne og unge og arbejder derudover med maleri, tegning, grafik, film og keramik. Siden sin debut med romanen "Forhud" i 1998 har han udgivet en lang række bøger til både voksne og børn, bl.a. "Amager halshug" og "Alt er mit".

  • by H.A. Rey
    12.95 kr.

    Peter Pedal er så glad og ivrig, da han besøger en ny legetøjsbutik sammen med sin ven, manden med den gule hat, at legetøjet flyver om ørerne på ham. Det er butiksdamen slet ikke glad for. Hun synes ikke, at legetøjsbutikken er et sted for aber, men heldigvis synes børnene i butikken noget andet, og til sidst får de butiksdamen på andre tanker ...H.A. Rey (1898-1977) var en tysk forfatter og illustrator bosat i USA. Sammen med sin hustru, Margret Rey, skabte han de klassiske historier om Peter Pedal.

  • - Læseværkstedet, grøn
    by Kirsten Ahlburg
    From 48.99 kr.

    Pia og Marie har været veninder i mange år. De tager på telttur sammen og Pia forelsker sig i Hamid, som hun møder på stranden. Forelskelsen er ikke populær, hverken hos veninden eller Pias far. Der er alt for mange fordomme. Men der er et lille håb for de to unge.Målgruppe:Unge og voksne tosprogede, læsesvage børn og unge i folkeskolen samt voksne læsesvage.

  • by Vilhelm Hansen & Carla Hansen
    39.00 kr.

    Rasmus Klump og Pingo tager på stranden sammen. Der er så meget sjovt at give sig til på stranden. Det er varmt, og de spiser is. De får en god idé. De bruger sandet til at bygge et sandslot.Carla Hansen (1906-2001) var en dansk forfatter, der sammen med sin mand, tegneren Vilhelm Hansen (1900-1992) skabte den populære tegneserie om Rasmus Klump. Tegneserien startede som en avisstribe, men blev hurtigt så populær, at den udkom i bogform i flere lande. Carla og Vilhelm Hansen nåede at udgive over 40 bøger om den elskede bjørn.

  • by Jørn Jensen
    From 39.00 kr.

    Kasper er helt vild med fodbold. En dag skal han spille kamp. Målmanden er blevet syg. Træneren beder Kasper om at stå på mål. Mon Kasper er god til at være målmand?Jørn Jensen, født 1946, yderst produktiv og prisbelønnet børnebogsforfatter, uddannet guldsmed og lærer. I sin tid som skolelærer mødte Jørn Jensen mange børn med læsevanskeligheder og fandt, at der var mangel på læsemateriale til de små nye læsere, der kunne vække ægte læseglæde. Hans tanke var, at læseglæde og indlæring går hånd i hånd, og at kun den gode historie og appetitlige bog kan fange børnenes interesse, og derfor gik han selv i gang med at skrive. Han står nu bag flere hundrede letlæselige bøger til børn, hvoraf især genrer som mystik og gys skal fremhæves.