Books published by Lindhardt og Ringhof

Oslo i 1890’erne er skueplads for en selvtilfreds og overfladisk kreds af kunstnere, som samler sig om digteren Irgens, der er kredsens førende stemme. Forretningsmændene Tidemand og Henriksen står med deres høje moral og arbejdsiver som modstykker til kunstnernes dekadence, og det er blandt dette meget modsætningsfulde persongalleri, at to vidt forskellige kærlighedshistorier kommer til at udspille sig.”Ny jord” er en kunstnerroman, der med poetisk og malerisk sprog viser os det gamle Oslo, dengang byen endnu hed Kristiania. Bogen udkom første gang i 1893, og Knut Hamsun regnede den for en af sine bedste bøger.Denne udgave er fra 1893, og teksten er ikke blevet redigeret eller moderniseret.Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere. Han skrev en lang række romaner og noveller inden for forskellige genrer og modtog i 1920 Nobelprisen i litteratur. Han fik sit litterære gennembrud i 1890 med romanen ”Sult”, som er en af periodens vigtigste værker inden for norsk litteratur. Knut Hamsun stod endvidere bag en perlerække af digtsamlinger og skuespil.

”’Sikke en hest,’ sagde Kasper. ’Godt, det kun er en pony, jeg skal ride på.’Lotte grinede. ’Tinas hest er skam også en pony.’Kasper standsede. ’Det der? Er det en pony?’’Ja, ja,’ sagde Lotte. ’Kom nu, så skal du se Diana. Hun er lige så stor. Men hun er meget sødere.’”Kaspers kæreste, Lotte, er helt vild med heste. En dag giver hun ham en gave, som går ud på, at hun vil lære ham at ride. Kasper synes, hestene er ret skræmmende, fordi de er så store og vilde. Han bliver hurtigt mere interesseret i Tina, og det er Lotte rigtig ked af. Hvorfor kan alle bedre lide Tina end hende?”Piger og heste!” udkom første gang i 1996. Bogen efterfølges af ”Drenge og heste”, som også handler om Lotte og Kasper på 13 år.Jens-Ole Hare (f. 1957) er en dansk forfatter og journalist. Han fik sin debut som forfatter i 1986 med ungdomsbogen ”Måneflugt” og har sidenhen blandt andet skrevet børne- og ungdomsbøger og kriminalnoveller.

”AntikristJeg er Massemorderen –en Røst fra Graven –den Fordømte.Jeg blev dømt til Døden –til Dødens Død –af Mennesket.Menneske!Hør, jeg taler til dig.Jeg advarer dig:Du dømte mig til Døden.Men jeg advarer dig mod Dommen.Thi du dømte dig selv til Fordømmelse,da du dømte mig til Døden –som du dømte dig selv til Fortabelse,da du dømte Kristus til Korset –den gode Messias.”I digtsamlingen ”Skærsilden” fra 1945 vender Hulda Lütken blikket ud over den store verden, der endnu er hærget af Anden Verdenskrig, og hvor nazismens grusomme ideologi har gjort det af med millioner af mennesker. Digtene er en dybtfølt skildring af krig og alt det had og elendighed, der uundgåeligt følger i dens kølvand.Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.

Fra udelukkende at have været en metode til opdragelse og undervisning blev pædagogikken i oplysningstiden udskilt som en særlig disciplin og en teori om mennesket. Den tyske filosof Immanuel Kant beskæftigede sig allerede tidligt med pædagogikken og udgav året før sin død værket ”Om pædagogik”.I ”Læremesteren – Kant og oplysningens pædagogik” tegner Vagn Lyhne et billede af den store filosof fra skoletiden og frem og trækker tråde til flere af 1700-tallets eksperimenterende skolereformer.Bogen udkom første gang i 2000.Vagn Bernhard Lyhne (f. 1945) er litteraturhistoriker og forfatter. Han har blandt andet skrevet bøger om filosofi, psykologi, pædagogik og kulturhistorie.

”Når et barn lige er kommet til verden, og man putter en glat, varm ting i munden, f.eks. en finger, vil det for det meste sutte på den med tegn på velbehag. Det er ved den muskelbevægelse, barnet drager livets næring til sig, når det ligger ved sin moders bryst. Men det må være instinkt – barnet kan ingen anelse have om, at det ubehag, sulten frembringer i maven, kan stilles ved, at man bruger munden på denne måde.”Zoolog Eline Begtrup beskriver de mange ligheder, der findes mellem mennesker og andre dyrearter. Hun fortæller blandt andet om de instinkter, der gør, at spyfluen lægger sine æg det helt rigtige sted, hvor maddikerne kan finde mad, og hvordan den samme type instinkt får menneskebabyen til at suge næring til sig ved moderens bryst."Naturen og vi" er en af de første populærvidenskabelige fremstillinger af lighederne mellem mennesker og dyr. Bogen udkom første gang i 1911.Eline Begtrup (1860-1947) var en dansk forfatter, højskoleforstander og kvinderettighedsforkæmper. Hun underviste i zoologi og engelsk ved Askov Højskole og spillede en stor rolle i at få indført naturhistorie og evolutionsteori på de grundtvigianske folkehøjskoler. I 1897 oprettede Eline Begtrup Levring Højskole, hvor hun som noget nyt tilbød kvindelige elever et lige så langt højskoleophold som de mandlige. Eline Begtrup var en vigtig stemme i kampen for kvinders stemmeret, som blev indført i Danmark i 1915.

"Moderens bog" fra 1916 er en lettilgængelig håndbog om god spædbarnspleje, som blev utrolig populær i sin samtid.I bogen, som er inddelt i tre hovedafsnit, der handler om henholdsvis spædbarnet, hjemmebarnet og skolebarnet, kan man hente mange værdifulde råd om ernæring og generel børnepleje.Hovedformålet med bogen var i sin tid at forebygge de værste børnesygdomme, men i bogen berøres også emner som amning, opdragelse og meget andet.Svenn Monrad (1867-1945) var overlæge på Dronning Louises børnehospital og var gennem sit liv aktiv i forskelligt foreningsarbejde, bl.a. som formand for Danske børnelægers organisation 1916-1918. Han blev især kendt for sin bog om børnepleje, ”Moderens bog” (1916), der udkom i adskillige oplag, og han bidrog i øvrigt til folkeoplysningen med sundhedsstyrelsens officielle vejledning i spædbarnspleje (1926).

Da Sovjetunionen gik i opløsning omkring år 1990, var det ikke alle steder, omvæltningerne forløb lige fredeligt. Særligt de tre republikker Georgien, Armenien og Aserbajdsjan blev kastet ud i voldsomme omvæltninger, som ikke blev gjort nemmere af, at regionen bestod af så mange forskellige nationaliteter, der historisk set havde været i konflikt med hinanden. ”Krudttønden Kaukasus” fortæller om regionens turbulente og interessante historie og kaster lys over de dramatiske begivenheder, der udspillede sig i Kaukasus omkring Sovjetunionens opløsning.Bogen udkom første gang i 1992.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

”Jeg ligger i min vatterede seng og grubler over livet: Om jeg nu tog livet af mig selv i nat? - Ja, om jeg nu gjorde alvor af det, som jeg nu – lige siden jeg var syv år – har sat mig for? - Da slap jeg kanske fri for at udrette alle disse mekaniske ting, som jeg hader, og som livet er så overbebyrdet med? … Men jeg ejer ikke noget instrument, der kan udslette livet. Min sjæl er for længst død – men det får være. Det besynderlige er: at jeg lever – skønt jeg er død: Dette er den blodige ironi!””Mennesket på lerfødder” er en selvbiografisk roman, der tager os helt ind i sindet på en af det tyvende århundredes mest specielle forfattere. Hulda Lütkens bog beskriver kampen for at finde sig til rette med sit eget køn i en verden, hvor det er overordentligt svært at være kvinde. Det er en af de første danske bøger, der for alvor beskæftiger sig med, hvordan det er at føle sig som en mand fanget i en kvindes krop. Det er en dybdepsykologisk rejse i sindet og et opgør med religiøse og kulturelle forestillinger om kønnene.Bogen udkom første gang i 1943.Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.

Vilhelm Andersens ”Sommer” indeholder en række taler og litterære essays om Danmark og danskerne – både om vores forhold til den nære omverden og om det, der rører sig på de indre linjer.Bogen udkom første gang i 1926.Vilhelm Andersen (1864-1953) var litterat, litteraturhistoriker og professor ved Københavns Universitet 1908-1930. Han var en markant kulturpersonlighed i dansk åndsliv, og han kom som professor i dansk og nordisk litteratur til at præge en hel generation af gymnasieskolens dansklærere.

I en blanding af vers og prosastykker fortæller Thorkil Barfod om en række små morsomme episoder. Du kan blandt andet læse om prinsesse Karneval og om en omvej af de store.”Små kalamiteter” udkom første gang i 1915.Thorkil Barfred Barfod (1889-1947) var en dansk journalist og forfatter. Han studerede oprindeligt teologi og derefter medicin, men efter et syv måneders ophold i Spanien i 1910 valgte han journalistikken og arbejdede derefter for en lang række dagblade – både i hovedstaden og provinsen. Thorkil Barfod skrev digte og romaner og var i sine ungdomsår stærkt inspireret af forgængeren Sophus Claussen i stil og tone.

Målet med en god prædiken er dels at forkynde de hellige skrifter, dels at nå ud til tilhørerne. Det er altså ikke nok, at præsten taler – budskabet skal også høres og trænge ind.Lisbeth Smedegaard Andersen gennemgår i denne bog prædikenforberedelsen og de spørgsmål, man må stille til teksten for at få stoffet til at samle sig. Hun er inspireret af nyere amerikansk homiletik, og hun gennemgår blandt andet prædikener af Søren Kierkegaard, P.G. Lindhardt og Johannes Møllehave.”Ordet der høres” udkom første gang i 1996.Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934) er tidligere sognepræst, forfatter og salmedigter. Hun er repræsenteret med salmer i Den Danske Salmebog, i Højskolesangbogen og i flere salmebogstillæg og andre samlinger, ligesom hun har skrevet tekst til et oratorium, en passion og flere kantater.

”Aljechin er fra det hemmelige politi, det tager vi næsten for givet. Så længe han sidder bøjet over sin lommeskak er vi rolige og kan af og til snakke og spøge indbyrdes, når han begynder at skrive på sin blok og kaste tankefulde blikke omkring sig farer en isvind af angst gennem kontoret. Jeg er aldrig mere nervøs end når han kalder mig hen i frokostpausen for at spille et parti, han slår mig regelmæssigt med sit monotone, ubønhørlige positionsspil, der langsomt knuser al modstand, som en hydraulisk presse. Hvad skal jeg gøre? Få en genial indskydelse? Slå spillet over ende?”En gammel mand sidder i et dystopisk Sverige mange år ude i fremtiden og betragter samfundet omkring sig. Han skriver til sin søn, der forsvandt for mange år siden, og lige så stille finder vi ud af, hvordan de to blev skilt ad. Den gamle mand undrer sig i sit stille sind over, hvordan den svenske velfærdsstat kunne køre så meget af sporet, at den udviklede sig til noget, der minder om Sovjetunionen.”Moria land” udkom første gang i 1988 og er bygget på en generel frygt i de vestlige samfund for kommunismen og alt, hvad den stod for.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

Bror, jeg kan huske / den klare stjernehimmel / pigtrådshegnet omkring os / Vi fejrer vi din 23-års fødselsdag / med elefanthuer på.Vilde debutdigte, hvor drømmesyn blander sig med skarpe erindringsglimt fra et liv med vold og kriminalitet, men også stærke maskuline fællesskaber og en elsket storebror.Wilhelm Østergaard fik hjernerystelse til boksetræning og lå brak i halvandet år uden at kunne læse, se tv, arbejde eller høre musik. Han købte en skrivemaskine og begyndte at skrive sine egne tekster. Det blev hen ad vejen til ”Din hund kører på børnebillet”, der kredser om fortællerens rejse gennem sygdomsforløb og den ensomhed, der opstår, når man sidder hjælpeløs og alene og glor ud i luften. Et andet spor er de syrede drømmesekvenser, der vokser frem i isolationens halvverden. Et tredje spor erindringsglimtene om faren, moren og broren og en vild ungdom med slagsmål og fængselsophold, men også stærke maskuline fællesskaber og kærlighedsforhold. Fra dage på sofaen derhjemme løsrevet fra virkelighed og dagligdag til speedede ture gennem Berlins undergrund og farlige ayahuasca-trips dybt inde i den sydamerikanske jungle.

Francesco er fyldt med den fromhed og selvfornægtelse, som han er blevet oplært i på præsteseminariet i Milano. Da han kommer til den lille bjergby Soana for at overtage præsteembedet, begynder et nyt kapitel i hans liv. Mødet med en ung smuk pige får ham til at betvivle alle de idealer, han før har levet efter. Hun vækker følelser i ham, som der ikke er plads til på den snævre sti, kirken har påbudt ham at følge, og det tvinger den unge præst til at tage sit liv og sit kald op til overvejelse.”Kætteren fra Soana” er en smuk kærlighedshistorie såvel som en fortælling om en ung mands modning. Bogen er skrevet i et bevægende og poetisk sprog, der gør den til en uforglemmelig klassiker. Den udkom første gang i 1918.Gerhart Hauptmann (1862-1946) var en tysk forfatter, der skrev en lang række romaner og skuespil. Han er kendt som en af de største stemmer inden for naturalismen og modtog i 1912 Nobelprisen for sit literære arbejde. Flere af Gerhart Hauptmanns bøger er blevet oversat til fremmedsprog heriblandt dansk.

”Koranens ’grundlov’ består af de såkaldte fem søjler: bekendelse, bøn, almisse, faste og valfart til Mekka. Den første søjle anses i almindelighed for den vigtigste.Men Koranen giver ingen konkrete anvisninger på, hvordan folk skal leve deres liv, især ikke fordi den hellige skrift kom til verden under helt andre samfundsforhold end dem, vi kender i dag.”Islam har dybe rødder i de arabiske lande, og op igennem det tyvende århundrede har religionen spredt sig til hele verden. ”Islam i vækst” fortæller blandt andet om islams historie og religiøse traditioner. Bogen tager os desuden med til en tyrkisk familie, der er flyttet til Danmark i slutningen af 1960’erne, og viser os, hvilken rolle islam fylder i familiens liv i Danmark.”Islam i vækst” udkom første gang i 1991.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Eva Bandsted bliver uforvarende indblandet i mordet på sin ven, drugdealeren Allan. Herved kommer hun tæt på et korrupt politi og endnu tættere på den uhyggelige leder af Londons underverden. Samt på hans sexede søster.Eva er ikke som de fleste andre kvinder på 35. Hun er tidligere topmodel, enke, milliardærarving og øverste leder af familiens industrikoncern. Og så er hun til kokain og skønhedsoperationer. Efter Allans død finder hun ud af, at hun også er til detektivopgaver og til kvinder. I hvert fald til gangsterchefens søster.Det gør hendes tilværelse mere spændende, men også mere farlig. Meget mere farlig end hun egentlig bryder sig om. Hun indser, at hvis hun ikke opklarer drabet på Allan i en gevaldig fart, er hun den næste, der bliver likvideret."Jeg tilgiver dig ... ikke" er første bind i Jan Thieles krimiserie om den handlekraftige Eva Bandsted. Andet bind, "Dø sent ... Dø ung", udkommer i foråret 2025. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. "Jeg tilgiver dig ... ikke" er et remake af Frants Hjejle-krimien "Den hvide by" ("Døden i den hvide by").Jan Thiele (f. 1957) er jurist og forfatter. Han begyndte at skrive digte i starten af 80'erne og har siden udgivet en lang række kriminalromaner – blandt andet den anmelderroste serie om detektiven Frants Hjejle.

”I mere end 200 år havde Spaniens herredømme hvilet over Rio Grandes opland, dets udposter havde flokket sig om den lille by Santa Fè, og alskens indskrænkninger og hæmmende lovbestemmelser havde i al denne tid rejst en mur omkring livet i disse egne, så at de havde været komplet afskårne fra enhver forbindelse med den voksende magt i Østen.”Hvilke karavaneveje brugte amerikanerne til at udvide mod vest? Hvordan udforskede man prærien, og hvordan tog man den i besiddelse? Hvilken politik førte de hvide over for de indfødte amerikanere, da det var lykkedes at erobre hele det store land?”Kampen om prærien” fra 1915 er en af de første danske fremstillinger af amerikansk historie og bygger på nogle af tidens vigtigste amerikanske kilder. Bogen giver et interessant indblik denne dele af Amerikas historie, som man anså den omkring århundredeskiftet.”Kampen om prærien” er skrevet i 1915 med datidens sprogbrug.Oluf Christian Molbech (1860-1927) var en dansk forfatter og oversætter. Han boede en lang årrække i USA og står blandt andet bag oversættelser af siouxindianeren Charles Alexander Eastmans erindringsromaner. Oluf Christian Molbech skrev mange romaner, hvoraf flere foregår i USA.

”Rumfart er meget mere end raketter og satellitter. Det amerikanske rumprogram er udsprunget af et politisk og kulturelt miljø, som har præget udviklingen afgørende, og som igen har virket tilbage på NASA. Derfor handler en væsentlig del af denne bog ikke blot om den amerikanske rumfartsorganisation men også om USA i årene mellem Sputnik og Challengers fald.”Hele USA var i sorg, da rumfærgen Challenger i 1984 eksploderede i luften, kort efter den var blevet opsendt på sin store mission. Det var ikke blot tabet af de syv astronauter, der var ombord under ulykken, men også forestillingen om den amerikanske rumfartsindustris ufejlbarlige storhed, der bristede. Efterfølgende kom det frem, at konstrueringen af rumfærgen bar præg af så meget sjusk og lappeløsninger, at det ikke var underligt, at det gik galt.”Challenger. Et teknisk uheld” afdækker som den første danske bog både konstruktionen af rumfærgen og den frygtelige ulykke, men undersøger også, hvilke politiske og økonomiske interesser, der gjorde projektet så farligt. Rumkapløbet med Sovjetunionen var langt fra forbi, og rivaliseringen mellem de forskellige private underleverandører gjorde også, at folk, der burde have arbejdet sammen, kom til at modarbejde hinanden.”Challenger. Et teknisk uheld” er en medrivende fortælling, der hviler på grundigt og solidt journalistisk arbejde. Bogen udkom første gang i 1994 og var blandt de nominerede til Weekendavisens Litteraturpris.Claus Jensen (f. 1949) er en dansk forfatter, der i en lang årrække var rektor på Fåborg Gymnasium. Som forfatter er han kendt for den dokumentariske bog ”Challenger. Et teknik uheld”, som blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris.

”Den kristnes forhold til Gud og Kristus forbliver ikke uden følger. Kierkegaard kaldte dem afdøen fra verden og fra sig selv, de tidligere kristnes askese.De personlige følger af den kristnes liv viser sig ved glæde og lidelse. For denne konstatering har Kierkegaard fundet en lang række i kristenlivets historie.””Kierkegaard i kristenlivets historie” undersøger Kierkegaards opfattelse af Kristi efterfølgelse, som består af de livsholdninger, man kan læse om i Det nye testamente. Marie Mikulová Thulstrup beskriver Kierkegaards forståelse af begrebet ’den enkelte’ og begrebet ’verden’, som man som individ må forsøge at manøvrere i. Bogen udkom første gang i 1991.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

I september 1944 iværksatte den tyske besættelsesmagt en landsdækkende operation mod det danske politi og grænsegendarmeri: Aktion Möwe. Bogen beskriver i detaljer beslutningsprocessen frem mod aktionen, de indre tyske magtkampe, forberedelserne og de vidt forskellige forløb over hele Danmark. Fra den dramatiske storm på politihovedkvarterer i de største byer og kampene ved Amalienborg til den mere fredelige afvæbning i provinsen.Omkring 2000 politifolk og 140 grænsegendarmer blev anholdt og deporteret til tyske kz- og arbejdslejre. Den resterende politistyrke blev afkrævet at møde til tjeneste igen i et reorganiseret politi under tysk kontrol, men aktionen mislykkedes. Det danske politi blev derefter opløst med store konsekvenser til følge for det danske samfund og besættelsesmagten selv.

I ”De ædle stene og deres mystik” fra 1933 gennemgår kongelig hofjuveler Aage Dragsted de vigtigste ædelsten, perler og koraller med oplysninger om forekomster, karakteristika og anvendelse som smykkesten og amuletter. Han giver også et indblik i ædelstenenes symbolik og i de mange myter, der knytter sig til de enkelte sten.Aage Dragsted (1886-1942) var en del af den kendte juvelerfamilie Dragsted, som står bag virksomheden A. Dragsted A/S; kgl. hofjuveler og hofguldsmed, grundlagt den 30. november 1854 af Arent Dragsted (1821-1898).

”Ingen var i tvivl om, at drivkraften for Anker var at udjævne forskellene i samfundet og kæmpe de svagestes sag. Hvordan er det gået med de senere generationer af ledende socialdemokrater? Og hvordan har de forvaltet arven efter Anker, og kan vi stadig finde spor og aftryk i nutidens Socialdemokrati af de holdninger og værdier, som Anker stod for?”Anker Jørgensen var en af de mest markante danske politikere i det 20. århundrede, og på mange måder præger han stadig Socialdemokratiet. Der er skrevet flere biografier om den folkekære Anker Jørgensen, men denne adskiller sig ved at være baseret på portrætter fortalt af Ankers nærmeste; heriblandt Anker Jørgensens fire børn. Derudover fortæller Poul Nyrup Rasmussen, Lissa Galle, Jan Hoby, Lizette Risgaard og en række andre fremtrædende personer om deres forhold til Anker Jørgensen og de fodaftryk, de ser efter ham i dagens Danmark. Bogen udkom første gang i 2017.Bjarne Henrik Lundis er dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Han havde ikke lyst.Jo, hvis det ikke havde været …Eller hvis han havde været en anden. Hvem som helst. En, man ikke ventede sig noget af.Åke, for eksempel. Han havde det godt. Han havde aldrig mareridt om fodbold. Hvor man forventede han skulle score … Var det det han havde gjort i drømmen lige før?”En ny fodboldtræner skal gøre holdet af drenge og piger klar til at spille kamp, men hver og en mærker de presset. Problemet er, at de ikke deler frustrationerne og frygten med hinanden. For hver og én har sine egne drømme, forventninger og nervøsitet. Kan den nye træner få dem til at stole på hinanden, så de kan vinde i den store finale?Hans-Erik Engqvist er en svensk forfatter. Han debuterede som forfatter i 1978 og har sidenhen udgivet et væld af børne- og ungdomsbøger. Han er en af Sveriges mest læste børne- og ungdomsbogsforfatter, og flere af hans bøger er udkommet på fremmedsprog.

”Da Finlands folk i forrige århundrede blev sig nationalt bevidst, var dets patriotisme i egentligste forstand en af hjemstavnskærligheden opvokset fædrelandskærlighed, der knyttede sig til det historisk betingede Finland.”Finland har en lang og blodig historie, og landets grænser har været omstridt og omrokeret adskillige gange gennem historien. Peter de Hemmer Gudme, der selv deltog i Finlands frihedskrig som frivillig og dækkede vinterkrigen som krigskorrespondent, forsøger i sit lille skrift at oplyse danskerne om de finske forhold, som mange i Danmark ikke kendte eller ikke forstod. Han fortæller om Finlands komplicerede forhold til Rusland og Sovjetunionen, om finnernes fædrelandskærlighed og selvopfattelse som folkeslag.Bogen udkom første gang i 1944.Peter de Hemmer Gudme (1897-1944) var en dansk journalist, teolog og modstandsmand. Han afbrød sine studier for at deltage som frivillig i Finlands frihedskrig i 1918, og under vinterkrigen 1939-1940 var han udsendt som krigskorrespondent for Nationaltidende. Peter de Hemmer Gudme udgav en lang række bøger blandt andet om Finland og finske forhold, og under besættelsen arbejdede han for flere blade og modstandsgrupper.I 1944 blev han arresteret af Gestapo, men begik selvmord for ikke at komme til at afsløre hemmeligheder under tortur. Peter de Hemmer Gudme har modtaget æresbevisninger i både Letland og Estland for sin deltagelse i de baltiske landes frihedskamp mod Sovjetunionen.

”Spørgende øjneVi fødes til Verdenmed spørgende Øjne.Øjne, der spørger,stirrer paa os.Vi lever og lider,med spørgende Øjne.Uløste Spørgsmaalstirrer paa os.- - -De lukkes i Døden,de spørgende Øjne.Lukkede Spørgsmaalstirrer paa os.De svarer os aldrig,de lukkede Døde.Vi spørger og spørgermed stirrende Øjne.”Digtene i Hulda Lütkens samling ”Drømmen” griber en om hjertet med deres vidunderlige metaforer såvel som den sikre poetiske stil. Samlingen blev rost til skyerne af kritikere i både Politiken, Berlingske Tidende, Aarhus Stiftstidende og Ekstrabladet, hvor den kendte og elskede digter og litteraturkritiker Kai Friis Møller blandt andet skrev ”Hun har bevaret den Sindets dirrende Følsomhed over for Elskoven og Naturen, der har berettiget en Kritiker til at indblande Sapfos hellige Navn i sin Lovprisning af denne jyske Digterinde.”Bogen udkom første gang i 1940.Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.

23-årige Terese Kærulf er i Berlin for at uddanne sig til billedkunstner på en tegneskole. Hun nyder at arbejde med sin lidenskab og at udvikle sit talent, men omverdenens forventninger til hende stemmer ikke overens med hendes egne drømme. Kan ægteskabet og moderskabet, som alle omkring hende ønsker for hende, forenes med hendes brændende talent og egenrådige natur?Romanen ”Terese Kærulf” udkom første gang i 1894.Erna Juel Hansen (1845-1922) var en dansk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. Hun viede sit forfatterskab til beskrivelsen af kvindens stilling i samfundet, og hun deltog i øvrigt heftigt i debatten om kvinders rettigheder.

”Mennesker, der beder, ved, at Gud kræver et vist afsavn af dem. Gennemfører de ikke dette afsavn, kommer de ikke af pletten, for så kan de ikke nå målet. I gamle dage kaldte man afsavnet askese. En solodanser ved, hvor lidt og hvad han må spise og drikke for at kunne danse; en kristen ved, hvad han kan tillade sig, og hvad han skal afstå fra for at være under nåden (på trods af, at mange tror falsk, at de altid er under nåden). Synder man, er man ikke under nåden, medmindre man angrer; det at angre er altså også et stadium i den metode at blive kristen, en stadig bedre kristen.”Hvad skal der til for at være en god kristen i dagens Danmark? Hvad vil det sige at leve et kristeligt liv? Hvordan kan man forstå Jesu budskab på en måde, der giver mening i ens eget liv? Alt dette diskuterer Marie Mikulová Thulstrup i sin bog ”Den kristne meditation”. Bogen henvender sig til alle, der ønsker at forstå kristendommen og dens budskaber bedre. Den udkom første gang i 1975.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Jeg gaar til Grunde nu –Jeg gaar til Grunde nu –paa en ligegyldig Maade,med et Smil om Munden,mens mit Hjerte hamrer af Sorg.Mit urolige Hjerte –som hamrer alle Vegne …Spørg Vinden, spørg Stjernerne,hvorfor mit Hjerte gaar til Grunde.””Grædende latter” rummer et væld af smukke digte skrevet henover 15 år. Hulda Lütken formår på sin helt egen måde at blande det sørgmodige med det håbefulde, vrede med humor, kærlighed med smerte. Digtene kredser om alt fra påfugle og svaler til storhedsvanvid og dommedag.Digtsamlingen ”Grædende latter” udkom første gang i 1944.Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.

”Videnskaben som helhed er i dag så vidt forgrenet og kompliceret, at næppe nogen enkelt forsker ville være i stand til at gå i dybden over så bredt et felt. Her som andre steder er begrænsningen derfor den pris, der må betales for muligheden for at kunne udføre et kvalificeret arbejde.”Videnskabshistoriker Olaf Pedersen fortæller om de eksakte videnskabers historie helt tilbage fra de allerældste græske filosoffer og tænkere og op til bogens udgivelse i 1978. Bogen fortæller om synet på viden og lærdom op igennem middelalderens Europa, renæssancen og oplysningstiden, hvor videnskaben for alvor kom til at spille en afgørende rolle i kulturen og samfundet.Olaf Pedersen (1920-1997) var en dansk videnskabshistoriker, der var en af de førende forskere inden for middelalderens og antikkens opfattelse af astronomi. Han stod bag en lang række bøger og artikler om videnskabshistorie og filosofihistorie og er internationalt anerkendt for sin forskning inden for disse områder.

”At der avles og fødes elefanter i fangenskab hører, som bekendt, til de største sjældenheder. End ikke i Indien, den ene af de nulevende elefantarters fødeland, drives der elefantavl; vil man have nye, tamme elefanter, så indfanger man et antal vilde og tæmmer dem.”Waldemar Dreyers artikel fortæller om et fænomen i de zoologiske haver. Elefantavl i fangenskab var bestemt ikke almindeligt for den tid, men i 1907 kom den første elefantunge faktisk til verden i Zoologisk Have i København. Artiklen fortæller om de to forældreelefanter, selve fødslen og om den lille elefantunges liv i Zoologisk Have.Waldemar Dreyer (1853-1924) var en dansk læge og forfatter, der blandt andet skrev om zoologi. Sammen har de skrevet trebindsværket ”Vor klodes dyr” sammen med J.O. Bøving-Petersen.