Books published by Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by R.F. Kuang
    From 179.00 kr.

    Athena Liu er en litterær darling og June Hayward er en nobody.Da Athena dør i et vildt uheld, stjæler June hendes manuskript og udgiver under det racemæssigt tvetydige pseudonym Juniper Song.Men Junes stjålne succes trues af beviser for hendes forbrydelse, og hun opdager hvor langt hun er villig til at gå for at få, hvad hun mener, at hun fortjener. Og hvad der så sker, er jo udelukkende andres skyld.Yellowface er en sorthumoristisk syngende lussing til forlagsbranchen og sociale medier; en roman om racisme, kulturel appropriation og opportunisme og kunsten at omskrive historien – bogstaveligt talt.

  • by Martha Nielsen
    78.99 kr.

    Danmarks første kvindelige privatdetektiv, Martha Nielsen, fortæller om sit spændende arbejde i København i starten af det 20. århundrede. Det var ofte hende, kvinderne opsøgte, når de frygtede, at deres mænd var dem utro, og Martha Nielsen opdagede desværre for det meste, at der var hold i mistanken. Blandt andet fandt hun ud af, at en gift mand havde ikke bare én men tre forskellige elskerinder. Da Martha fortalte hans hustru det, valgte den ældre dame at bede Martha hjælpe pigerne til et bedre liv, hvor de ikke var afhængige af hendes nedrige mand.Det er blot en af mange interessante og usædvanlige historier, Martha Nielsen indvier os i, når hun beretter om sine forskellige sager. Bogen giver et usædvanligt indblik i de skjulte sider af livet i starten af det 20. århundrede.”Et liv som kvindelig privatdetektiv” udkom første gang i 1930.Martha Nielsen blev født i 1864 og var den første kvindelige privatdetektiv i Danmark. Hun havde sit eget detektivbureau i København og hjalp både politiet og private med en lang række sager. I 1930 udgav hun sine erindringer om livet som kvindelig privatdetektiv i en ellers mandsdomineret branche.

  • by Douglas Coupland
    From 78.99 kr.

    Tyler Johnson er vokset op i et hippiekollektiv, hvor han er blevet flasket op med kærlighed til naturen og menneskene og had til kapitalismen og penge. Alligevel bryder han med alle disse værdier, da han bliver voksen og sætter alt ind på at skabe sig en karriere i netop en af de virksomheder, som hans mor var med til at vandalisere.Gennem Tyler Johnson følger vi en hel generation af unge canadiere og amerikanere, der har vendt de bløde og idealistiske værdier ryggen for at forfølge drømmen om at blive til noget i den kyniske, pengedrevne verden i 1980’erne og start 1990’erne. Bogen udkom første gang i 1992.Douglas Coupland (f. 1961) er en canadisk forfatter, designer og kunstner, der slog igennem som forfatter i 1991 med sin debutroman, ”Generation X”. Bogen blev en stor succes og er blevet en kultklassiker inden for den postmoderne litteratur. Sidenhen har Douglas Coupland udgivet en lang række romaner, fagbøger og novellesamlinger og står desuden bag flere manuskripter til film og tv-serier.

  • by Vagn Simonsen
    From 68.99 kr.

    ”Men kan det ikke være lige meget, hvor julemanden kommer fra, bare han kommer? Nej, det er meget vigtigt at vide, f.eks. for de forskellige landes turistforeninger. Jeg har allerede fortalt om en julemand fra Grønland og en fra Tyrkiet, og I kan tro, at det i vor tid betyder noget for et land, hvis det kan prale med, at det er julemandens hjemland. Så kan julemandens hjemsted blive kendt og få besøg af en masse turister ligesom H.C. Andersens hus i Odense og Frihedsgudinden i New York.”Mange forskellige julemænd får ordet i Vagn Simonsens bogs 24 historier om julemændenes farlige tilværelse, der bl.a. byder på stride unger, der kan gøre livet surt for enhver julemand. Samtidig får vi brudstykker af julemandens overraskende og spændende forhistorie, alt sammen fortalt med et glimt i øjet og en varme, der gør bogen den perfekte hyggelæsning op til jul.Bogen udkom første gang i 2001.Vagn Simonsen (f. 1935) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet journalist fra Morsø Folkeblad og har senere arbejdet på blandt andet Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten. Efterfølgende har han været nyhedsvært på både TV-Avisen på Danmarks Radio og på TV 2 Nyhederne ved etableringen af TV 2 i 1988. Vagn Simonsen er endvidere uddannet skolelærer og har studeret sociologi, kunsthistorie, film- og teatervidenskab og tysk ved Københavns Universitet. Han står desuden bag flere bøger til både børn og voksne.

  • by Peder Jensen Kjærgaard
    From 68.99 kr.

    Den brutale og ondskabsfulde herremand Bagge Griis på Hjermitslevgård og hans ridefoged plager fæstebønderne så groft, at de til sidst – da de hører, at han også har fået den mægtige Børglum-bisp Stygge Krumpen imod sig – rejser sig i oprør mod ham. Under ledelse af den tapre skipper Clement stikker bønderne ild på herregården, men Bagge Griis selv slipper væk. Næste gang de to mænd støder sammen, overlever kun den ene.Bogen tager os tilbage til Vendsyssel i starten af 1500-tallet. Den udkom første gang i 1957.Peder Jensen Kjærgaard (1898-1959) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Han debuterede i 1929 med ”Fra ødemarkens rige”, og igennem sin karriere udgav han mange bøger og modtog flere prestigiøse legater herunder Sophus Michaëlis’ Legat.

  • by Frederik Poulsen
    68.99 kr.

    Orienten er et skatkammer af spændende historie, kultur og ikke mindst kunst. Klassisk filolog Frederik Poulsen tager os med til de ældste civilisationer i Orienten og præsenterer os for de mest vidunderlige og interessante dele af kulturen og kunsthistorien hos babylonierne, assyrerne, perserne og sumererne. Bogen udkom første gang i 1934.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

  • by Gurli Rohde
    48.99 kr.

    Søren skal til fest hos en kammerat. Han kommer en time senere hjem end lovet. I ventetiden bliver hans mor mere og mere nervøs og bange. Hvor er han, og hvad er der sket med ham?Bogen udkom oprindeligt i 1997 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til unge og voksne med læsevanskeligheder.Gurli Rohde er en dansk forfatter, som har skrevet en række letlæselige bøger til børn og voksne. Hun står blandt andet bag bøgerne "Jeg glemte tiden" og "Karen elsker karameller".

  • by Karen-Sophie Andersen
    48.99 kr.

    Mona er alene med sin søn Lasse. Han er et år. Lasses far Peter er ikke hjemme. Han arbejder i udlandet. En nat bliver Lasse meget syg. Mona ringer efter læge og ambulance. Mona er bange. Hvad fejler den lille dreng? Dør han?Bogen udkom oprindeligt i 2003 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til unge og voksne med læsevanskeligheder.Karen-Sophie Andersen er en dansk forfatter, som har skrevet en række bøger. Hun står blandt andet bag letlæsningsbøger til børn, unge og voksne, heriblandt "Sikke en nat!" og "Ole er væk".

  • by Anne-Cath. Vestly
    68.99 kr.

    ”- Må jeg så komme med dig? spurgte Guri.- Nej. Den allerbedste hjælp er, at du bliver siddende her lige ved siden af telefonen, og hvis den ringer igen, så siger du bare, at jeg er gået ned for at lukke for vandet. Og så spørger du en gang til, hvad nummer lejligheden har – og prøv så at huske det. Vi SKAL klare det, Guri. Det er min første dag her, ved du, og du bliver nødt til at hjælpe mig.”Guris mor er som den første kvinde i hele kvarteret blevet vicevært for en stor bygning, og hun vil gerne gøre det så godt som muligt. Folk skal ikke tro, at hun ikke kan finde ud af det, bare fordi hun er en kvinde. Desværre betyder det, at al hendes tid bliver brugt på arbejdet. Guri er ked af, at de slet ikke får tid til at tage på sommerferie. Hvad skal hun mon lave i stedet for, når alle de andre er ude at rejse?”Guris sommerferie” er tredje del i serien om den lille norske pige Guri. Bogen udkom første gang i 1979.GuriGuri er en lille norsk pige, der flytter med sin mor fra landet til byen. I byen møder hun mange sjove mennesker og oplever en masse spændende ting. Der er seks bøger i serien om Guri.Anne-Cath. Vestly (1920-2008) var en norsk skuespillerinde og børnebogsforfatter. Gennem sit liv skrev hun en række serier for børn, og hun er særligt kendt for sin evne at formidle komplicerede emner i børnehøjde. Flere af hendes bøger er blevet filmatiseret og hun er oversat til mere end 16 sprog.

  • by Kirsten Kirch
    68.99 kr.

    Torben sætter sig ind i sin bil. Han skal hjem til sit hus i den lille by ved vestkysten. Han har lyttet til vejrudsigten, der melder storm, sne og frost. Og snestorm, det bliver der! Bilen kører fast i sneen et sted langt ude på landet. Et sted uden lys og langt fra andre mennesker. Men dér i sneen møder han Henriette, og det bliver måske begyndelsen til et nyt liv.Bogen udkom oprindeligt i 1998 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til unge og voksne med læsevanskeligheder.Kirsten Kirch er en dansk forfatter, som står bag en række bøger til børn, unge og voksne med læsevanskeligheder. Hun står blandt andet bag bøgerne "Mobber de dig?", "Den lange nat" og "Isvinter".

  • by Karen Aabye
    From 68.99 kr.

    Den danske journalist og forfatter Karen Aabye var en sand dyreven, og i ”Dyr, der krydsede min vej” forlader hun den vante romanform for i en række essays at fortælle om nogle af de mange dyr, hun gennem livet og rundt om i det meste af verden har følt en særlig tilknytning til. Vi møder blandt andet aben Kuku, kænguruungen Mik-Mads, mus, der ser fjernsyn, samt nogle af de mange hunde, som har haft en plads i Aabyes hjerte.Karen Aabye (1904-1982) var journalist og forfatter. Hun er kendt for sine journalistiske reportager og rejseskildringer, men det var som romanforfatter at hun for alvor slog sit navn fast. Hun debuterede som sådan i 1939 med ”Der er langt til Paris”.

  • by Vilhelm Andersen
    78.99 kr.

    Den danske litteraturprofessor Vilhelm Andersen rejser i den romerske digter Horats fodspor gennem Italien og trækker tråde til nyere dansk og nordisk litteratur undervejs.Bogen udkom første gang i 1939.Vilhelm Andersen (1864-1953) var litterat, litteraturhistoriker og professor ved Københavns Universitet 1908-1930. Han var en markant kulturpersonlighed i dansk åndsliv, og han kom som professor i dansk og nordisk litteratur til at præge en hel generation af gymnasieskolens dansklærere.

  • by Jenny Blicher-Clausen
    78.99 kr.

    ”Min Moder døde da hun gav mig Livet;saa har mit Liv haft større Værd end hendes;stort, som et ansvar, finder jeg det givet:Det maa ej endes, før en Sejer vindes. – –Tror Du man naar, hvad som helst man vil i Livet?”Hebriderne ligger i det frådende hav ved de skotske kyster, og allerede i 800-tallet ankom de norske vikinger dertil for at gøre landet til sit. Hakons mor døde i barselssengen, da han kom til verden, og i dag er det ham, der er høvding på Borggård i højlandene. Jenny Blicher-Clausens episke digt fortæller sagnet om Hakon og Exelcior og maler et skønt og stemningsfuldt billede af det skotske højland og de vikinger, der slog sig ned der.Bogen udkom første gang i 1891.Jenny Blicher-Clausen (1865-1907) var dansk digter og forfatter. Hun begyndte at skrive allerede fra barnsben, og selvom hendes værker stilistisk tilhørte romantikkens litterære tendenser, var hun dybt optaget af det moderne gennembruds ideer om frigørelse og nytænkning. Blicher-Clausen udgav en lang række digtsamlinger og fik især med romanen “Inga Heine” fra 1898 en stor læserskare. Bogens tema er arbejdets rolle i kvindelivet, men fortællingen om hovedpersonens kærlighed til en gift mand står centralt. Blicher-Clausen bidrog desuden aktivt til datidens forskellige magasiner og tidsskrifter, og sammen med forfatterkollegaerne Laura Kieler og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

  • by Warwick Deeping
    From 78.99 kr.

    Da Slade bliver dømt for bedrageri, går hele hans tilværelse i stykker. Han bliver idømt syv års fængsel, men selv da de endeligt er afsonet, er han ikke fri. Det er svært at få arbejde, når man er tidligere straffet, og Slade ender med at blive økonomisk afhængig af sin stolte og ukærlige kone. Da han opdager, at hans elskede datter er ved at komme ud på et voldsomt sidespor, får han pludselig en motivation til at hive sig selv op af sølet og gøre noget gavnligt – men er han i stand til det efter alle disse års nedtur?”En mands vej” udkom første gang i 1948.Warwick Deeping (1877-1950) var en engelsk læge og forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Inden han blev forfatter på fuld tid, deltog han i første verdenskrig som læge i Royal Army Medical Corps. Mange af Warwick Deepings værker er blevet oversat til fremmedsprog, og flere var bestsellere. Han skrev både historiske romaner og samtidige romaner, der kritiserede det engelske samfund.

  • by Kirsten Ahlburg
    48.99 kr.

    Frank er postbud. Han savner at få en kæreste. Han vil gerne have kone og børn. Frank er en stille og genert mand, så det er ikke så lige til. Frank kan godt lide at danse, så han melder sig til et kursus i line dance. Her møder han Joan.Bogen udkom oprindeligt i 2008 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til unge og voksne med læsevanskeligheder.Kirsten Ahlburg (f. 1955) er uddannet lærer og psykoterapeut og har i mange år undervist voksne udlændinge i dansk og været privatpraktiserende psykoterapeut. Siden 2007 har Ahlburg været forfatter på fuld tid. Siden debutromanen “Skal vi danse” fra 1985 er det blevet til over 660 bogudgivelser for børn, unge og voksne her i Danmark.

  • by Frantz Dahl
    78.99 kr.

    Frantz Dahl, der i kraft af sin omfattende viden om dansk retsvidenskab var en meget benyttet bidragsyder til tidsskrifter, leksika og biografiske værker, har i ”Juridiske profiler” samlet en række korte portrætter af nogle af Danmarks og Europas ypperste retslærde – C. Goos, Jul. Lassen, Ernst Møller, Anselm von Feuerbach, Joseph Unger, L. von Bar, Heinrich Brunner, E.I. Bekker, Rudolph Sohm, G.A. van Hamel, Franz von Liszt og Josef Kohler. Bogen udkom første gang i 1920.Frantz Johannes Dahl (1869-1937) var en dansk embedsmand og juridisk forfatter. Fra 1914 konstitueret professor i strafferet og fra 1919 professor i retsvidenskabens historie. Frantz Dahl bestred i øvrigt en række bestyrelsesposter. Han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1911 og Dannebrogsmand i 1917.

  • by Gurli Rohde
    48.99 kr.

    Karen er i kiosken. Hun ser en pose karameller på disken. Karen elsker karameller, men hun har ingen penge. Fristelsen er for stor. Hun stjæler posen, men bliver opdaget.Bogen udkom oprindeligt i 1996 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til børn og unge med læsevanskeligheder.Gurli Rohde er en dansk forfatter, som har skrevet en række letlæselige bøger til børn og voksne. Hun står blandt andet bag bøgerne "Jeg glemte tiden" og "Karen elsker karameller".

  • by Vilhelm Andersen
    48.99 kr.

    Den danske litterat Vilhelm Andersen fortæller i dette lille skrift om Ludvig Holbergs tid på herregården Tersløsegaard, der ligger på en sjællandsk egn, som meget vel kan have været inspirationskilde til komedierne ”Jeppe på bjerget” og ”Erasmus Montanus”.”Ludvig Holberg på Tersløsegaard” udkom første gang i 1904.Vilhelm Andersen (1864-1953) var litterat, litteraturhistoriker og professor ved Københavns Universitet 1908-1930. Han var en markant kulturpersonlighed i dansk åndsliv, og han kom som professor i dansk og nordisk litteratur til at præge en hel generation af gymnasieskolens dansklærere.

  • by Kirsten Ahlburg
    48.99 kr.

    Bo og Ann har en datter. Hun hedder Sara. Sara får en hund, som hun er meget glad for. En dag da familien kommer hjem til huset, står hoveddøren åben. En tyv har været der, og hunden er væk. Selv om de leder længe, kan de ikke finde den. Bogen udkom oprindeligt i 2003 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til børn, unge og voksne med læsevanskeligheder.Kirsten Ahlburg (f. 1955) er uddannet lærer og psykoterapeut og har i mange år undervist voksne udlændinge i dansk og været privatpraktiserende psykoterapeut. Siden 2007 har Ahlburg været forfatter på fuld tid. Siden debutromanen “Skal vi danse” fra 1985 er det blevet til over 660 bogudgivelser for børn, unge og voksne her i Danmark.

  • by Ingeborg Maria Sick
    68.99 kr.

    En lille gruppe rejsende er på vej mod en af Norges mest afsidesliggende egne, der er hjem for en nidkær, fanatisk præst. Han har slået sig ned her efter en brudt forlovelse med en dansk overklassepige, der drømte om at blive skuespiller. Men hvad fik hende til at hæve forlovelsen? Og hvad vil de rejsende præsten?Ingeborg Maria Sicks ”Højfjældspræst” udkom første gang i 1902.Ingeborg Maria Sick (1858-1951) var en dansk forfatter. Hun var økonomisk uafhængig og arbejdede i flere perioder af sit liv frivilligt som sygeplejerske i fattigkvartererne i København, London og Paris. Hun var desuden stærkt religiøs, hvilket hendes mange bøger også bærer præg af. Sick skrev både romaner, noveller, digte, biografier og et enkelt skuespil. Hendes bøger er oversat til flere sprog.

  • by Warwick Deeping
    From 78.99 kr.

    Den unge dr. Wolfe får arbejde i den engelske provinsby Navestock. Her skal han arbejde under den ældre læge dr. Threadgold, der har været byens eneste læge i årevis. Det går op for Wolfe, at Threadgold systematisk har forsømt de fattige patienter, og at ingen i det hele taget bryder sig om at se på deres elendighed. Lidt efter lidt begynder han at mistænke, at det ikke bare er fattigdom, sult og dårlige boliger, der gør disse mennesker så syge. Han appellerer til byrådet om at undersøge vandforsyningen i området for forurening, men han bliver mødt af en mur af ligegyldighed. Skal der virkelig en epidemi til for at få nogen til at tage de lavere klassers problemer alvorligt?”Den lille by” er en stærk roman om social uretfærdighed i det engelske samfund og om én mands næsten umulige kamp for de fattiges rettigheder. Den udkom første gang i 1912.Warwick Deeping (1877-1950) var en engelsk læge og forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Inden han blev forfatter på fuld tid, deltog han i første verdenskrig som læge i Royal Army Medical Corps. Mange af Warwick Deepings værker er blevet oversat til fremmedsprog, og flere var bestsellere. Han skrev både historiske romaner og samtidige romaner, der kritiserede det engelske samfund.

  • by Kirsten Ahlburg
    48.99 kr.

    En dramatisk historie fra det virkelige liv. Ole er lokofører. Det har han været i 22 år. Han er glad for sit arbejde, for han elsker at køre tog. Han kører mest på samme rute, som han kender ud og ind. Det er sent, da han kører dagens sidste tur. Alt er stille og roligt. Togets lygter lyser på skinnerne. Ole kan se noget mørkt. Noget der bevæger sig. Er det et dyr? Det er ikke et dyr, det er to unge mennesker. Ole skriger højt, hans hjerte banker og han ryster, mens han hiver i bremsen. Vil han ramme dem? Vil de dø?Bogen udkom oprindeligt i 2012 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til børn, unge og voksne med læsevanskeligheder.Kirsten Ahlburg (f. 1955) er uddannet lærer og psykoterapeut og har i mange år undervist voksne udlændinge i dansk og været privatpraktiserende psykoterapeut. Siden 2007 har Ahlburg været forfatter på fuld tid. Siden debutromanen “Skal vi danse” fra 1985 er det blevet til over 660 bogudgivelser for børn, unge og voksne her i Danmark.

  • by Warwick Deeping
    98.99 kr.

    John Pope har aldrig haft det nemt. Fattig og forældreløs kæmper han sig igennem skolen og præsterer mod alle odds at uddanne sig til læge. Alle kolleger er imidlertid imod ham og skruppelløst stjæler de hans patienter for ham og spotter ham, når de kan. Gennem alle livets uretfærdige prøvelser er der én ting, der får den lille læge til at kæmpe videre: ønsket om at bruge sine evner til at hjælpe andre mennesker.Bogen udkom første gang i 1951.Warwick Deeping (1877-1950) var en engelsk læge og forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Inden han blev forfatter på fuld tid, deltog han i første verdenskrig som læge i Royal Army Medical Corps. Mange af Warwick Deepings værker er blevet oversat til fremmedsprog, og flere var bestsellere. Han skrev både historiske romaner og samtidige romaner, der kritiserede det engelske samfund.

  • by Marie Henckel
    78.99 kr.

    Som bare 16-årig bliver prinsesse Frederikka af Baden gift med den unge svenske prins Gustav Adolf, som hun inden længe kommer til at regere Sverige med. Det bliver en turbulent regeringstid for den purunge dronning, mens internationale stridigheder gør livet farligt i Sverige, og hendes ægteskab slår revner.Den historiske roman ”Hjerte og krone” præsenterer os for dronning Frederikka af Sverige og fortæller den spændende historie om hendes liv fra hun første gang møder sin tilkomne Gustav Adolf; den kommende konge af Sverige. Bogen udkom første gang i 1907.Marie Henckel (1844-1931) var en dansk forfatter og maler, der skrev en lang række romaner og biografier om historiske personer. Hun debuterede som forfatter i 1892 i bogform med biografien ”Josias Rantzau. Et livsbillede fra det 17. århundrede” og udgav sidenhen bøger om blandt andre Anne Sofie Reventlow, Henrik Gøye samt et væld af historiske romaner.

  • by Jørgen Hartung Nielsen
    48.99 kr.

    Der har været indbrud i Jens' hus. Alting er rodet, mange ting er ødelagt. Det er et chok for ham. Hvem har gjort det? Og hvorfor? Han får meget at tænke på. Og endnu mere da han får at vide, hvem der har gjort det.Bogen udkom oprindeligt i 1999 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til unge og voksne med læsevanskeligheder.Jørgen Hartung Nielsen (f. 1944) er uddannet folkeskolelærer og står bag en lang række populære børne- og ungdomsbøger. Han debuterede som forfatter i 1980 sammen med sin bror John under pseudonymet John-Jørgen Hartung Nielsen med ungdomsromanen ”Den onde cirkel”. I 1999 startede Jørgen Hartung Nielsen forlaget Cadeau, som udgiver et væld af spændende, primært til børn og unge.

  • by N.P. Gravengaard
    68.99 kr.

    Dette er et forkyndende og opbyggeligt skrift med rige personlige fortællinger og bibellæsninger. De menneskelige og åndelige tekster er skrevet som en "julegave" til forfatterens mor hjemme i Danmark. Han selv befinder sig i Amerika og er her optaget af sit åndelige arbejde. Gravengaard var en af den danske luthersk-evangeliske kirkes centrale skikkelser i tiden omkring 1900-tallet.Bogen blev, efter udgivelsen på dansk i 1901, oversat til engelsk og fik et rigt liv, både i danske emigrant-kredse i Amerika, men også udover det.N. P. Gravengaard er født i 1865 i Vestjylland. Han emigrerede til Amerika og blev præst dér i den luthersk-evangeliske kirke. Han skrev en række forkyndende bøger, herunder ”Evig Liv med idel Glæde” (1904) og "Fem foredrag" (1906)

  • by Becky Barker
    78.99 kr.

    Maggie Malone er blevet træt af livet i storbyen og har taget arbejde på en ranch langt ude på landet. Her møder hun den fascinerende, men barske og indesluttede Curt Hayden. Allerede fra deres første møde, slår det gnister mellem dem. Curt lægger ikke skjul på sit begær, men fastholder en kold og fjendtlig distance til Maggie, som må indse, at hendes egne følelser stikker dybere. Af frygt for at Curt ikke gengælder hendes kærlighed, beslutter Maggie sig for at finde årsagen til hans distance og lære ham at elske, om det så skal tage hende resten af livet ... ”Kampen for lykken” udkom første gang i 1992.Den amerikanske forfatter Becky Barker er særligt kendt for sine populære romancetitler, der er blevet oversat til flere forskellige sprog. Barker har blandt andet udgivet romanerne ”Hanchart Land” (1997), ”Terms of Surrender” og ”Chey’s Cowboy” (2013).

  • by Karen-Sophie Andersen
    48.99 kr.

    Mormor Anna arbejder på et kontor i havnen. Hun har travlt, for der er mange skibe, der sejler ud og ind. En dag har hun sit barnebarn Ole på to år med på arbejde. Pludselig bliver Ole væk midt i menneskemylderet. Alle leder efter ham. Falck og ambulancen kommer. Hvor er han? Er han druknet? Bogen bygger på en sand historie.Bogen udkom oprindeligt i 2006 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til unge og voksne med læsevanskeligheder.Karen-Sophie Andersen er en dansk forfatter, som har skrevet en række bøger. Hun står blandt andet bag letlæsningsbøger til børn, unge og voksne, heriblandt "Sikke en nat!" og "En lang rejse".

  • by Mogens Lorentzen
    48.99 kr.

    Mogens Lorentzen følger måned for måned vejrets og årstidernes skiften i sine radiocauserier, der her er omarbejdet til skrift.”I årets løb” udkom første gang i 1937.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).

  • by Chr. Bruun
    148.99 kr.

    Det danske militær har udviklet sig enormt meget i løbet af sin historie. Ikke blot selve artilleriet og strategierne er ændret gennem tiden, men også soldater og officerers uniformer har undergået store forandringer. Historiker og bibliotekar Chr. Bruuns bog fra 1845 fortæller om de utallige smukke og til tider flamboyante uniformer i det danske militær, og hvordan de adskilte sig fra hinanden fra kaserne til kaserne.Christian Walter Bruun (1831-1906) var en dansk forfatter, historiker og bibliotekar, der opnåede stor anerkendelse for sit bidrag til forskning i dansk historie. Chr. Bruun var i en årrække forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og endvidere medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Ved fejringen af Københavns Universitets 400 års jubilæum i 1879 blev Chr. Bruun gjort til æresdoktor. Han udgav en lang række biografier om historiske danskere og bøger om dansk historie.