Books published by Lindhardt og Ringhof

Frimenighedspræst Niels Daels ”På havet” indeholder et udpluk på 22 prædikener og taler fra 1940’erne. Prædikenerne repræsenterer hele kirkeåret.Bogen udkom første gang i 1948.Niels Dael (1857-1951) var en dansk frimenighedspræst. Han havde ingen formel uddannelse, men var stærkt præget af det grundtvigianske højskolemiljø og bedrev frie studier ved Københavns Universitet. Han virkede i godt ti år som præst i Argentina, blev siden præst for frimenighederne i Høve, Havrebjerg og Frederiksborg og købte i 1908 landstedet Liselund ved Slagelse, hvor han oprettede en grundtvigiansk frimenighedsskole. Niels Dael udgav flere prædikensamlinger.

”Jeg er en hulemand, jeg tror på noget, der kaldes natur. Jeg vil påberåbe mig naturens orden som jeg ikke tror på, en hebraisk gud som ikke eksisterer, jeg vil græde over min fortabte søn som Jakob over Josef. Mit verdensbillede er skinnende nyt som en Volvo årgang 78, min følelse gammel som profeternes. Jeg vil eje min kone. Jeg vil eje min søn. Jeg vil ikke dø som et ensomt træ med udtørrede rødder.”Den midaldrende italiensk-svenske forfatter Sebastian Delfine føler sig tom og rodløs i Sverige, som ikke rigtig er hans hjemland, men alligevel det land han har boet i det meste af sit liv. Han hænger fast i gamle opfattelser af, hvordan en mand og far skal være uden helt at kunne finde sig til rette i det. Hele hans selvopfattelse ændrer sig imidlertid, da han forelsker sig hovedkulds i en ung svensk pige, som vender op og ned på alt.”Hulemanden” udkom første gang i 1977.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

I "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) fortalte litteraturhistoriker Pil Dahlerup om 70 danske kvindelige forfattere, der debuterede mellem 1870 og 1890, men stort set var glemt. I "Gennembrudsnoveller" (1984) præsenteres noveller af nogle af disse forfattere: Rinna Hauch, Olivia Levison, Ragnhild Goldschmidt, Illa Christensen, Betty Borchsenius, Erna-Juel Hansen, Vilhelmine Zahle, Massi Bruhn og Anna Erslev. Bogen indeholder desuden en efterskrift, noter til novellerne og korte biografier over forfatterne og over samtidige kvindelige malere. Den oprindelige udgave fra 1984 havde illustrationer af de omtalte malere.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Theodor Ewald debuterede som forfatter med digtsamlingen ”Bavner og blus” i 1894. Bogen indeholder toogtyve digte, der kredser om emner som livet, sjælen og kærligheden.Theodor Ewald (1874-1923) var en dansk forfatter, journalist og oversætter. Han er især kendt for sine historiske romaner – blandt andet en række romaner om danske kongers elskerinder i serien ”Danske dronninger uden trone”, som hans bror, Carl Ewald, der også var forfatter, havde påbegyndt før sin død.

”Men kunsten er ikke hele kulturen! Glem ikke det!Det siger sig selv, så når det siges så ofte, stikker der måske noget under. Det gør der! Det siges nemlig altid, når der diskuteres støtte til kunsten og kulturen. Det ender gerne med, at kunsten får så lidt, at der ikke er tvivl om at den kun udgør en lille del af kulturen.Kunsten er altså ikke hele kulturen. Det står fast, som landmålermærket ville sige. Men altså dog en del af den?”Jurist og forfatter Ulrich Horst Petersen diskuterer nogle af de mest aktuelle og kontroversielle emner i starten af 1990’erne. I løbet af fem essays giver han os et indblik i, hvor han mener det danske samfund, det danske demokrati og den danske kultur er på vej hen. Mange af problemstillingerne er stadig relevante den dag i dag og vil nok vedblive med at være det. Bogen udkom første gang i 1993.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

”Verden er ikke blot delt i øst og vest. Vor erkendelse er blevet stadig mere specialiseret i utallige fagområder, der behersker mindre og mindre dele af virkeligheden, og få behersker efterhånden deres eget fag. Arbejdet er delt op i mikroprocesser, berøvet eller kun med et minimum af skabende indhold. For den praktiske sønderdeling af individerne kompenserer privatlivet, der begynder at tage sig ud som en atavisme.”Forfatter og jurist Ulrich Horst Petersen forsøger i en lang række artikler at analysere den kollektive regression, der udspringer af individets sønderdeling. Han ser nærmere på forholdet mellem det psykologiske og det sociale aspekt ved at være menneske og de problematikker, der kan opstå, når individet skal passe ind i et samfund og samtidig forsøge at være sig selv.Bogen udkom første gang i 1971.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

Frimenighedspræst Niels Daels ”Den signede dag” indeholder 18 referater af prædikener fra slutningen af 1930’erne. Prædikenerne repræsenterer hele kirkeåret.Niels Dael (1857-1951) var en dansk frimenighedspræst. Han havde ingen formel uddannelse, men var stærkt præget af det grundtvigianske højskolemiljø og bedrev frie studier ved Københavns Universitet. Han virkede i godt ti år som præst i Argentina, blev siden præst for frimenighederne i Høve, Havrebjerg og Frederiksborg og købte i 1908 landstedet Liselund ved Slagelse, hvor han oprettede en grundtvigiansk frimenighedsskole. Niels Dael udgav flere prædikensamlinger.

”Farfar: ’Stig ind. Alt er klart nu.Er du ikke spændt?Vi skal se det ydre rum!Det bliver et vildt eventyr.Det er jeg sikker på.’Åse: ’Ih, du har slik.’”Åses farfar har altid gang i noget spændende. Åse får tit lov at være med. Det er bare ikke altid, hun sætter nok pris på det. Denne gang har farfar bygget en rumraket. Han vil flyve ud i rummet sammen med Åse. Åse er til gengæld mere interesseret i at spise slik og finde ud af, hvorfor hendes mobil ikke virker.”Farfar & Åse i rummet” er en sjov tegneserie til børn fra 7 år og opefter. Den udkom første gang i 2019.Rune Fleischer er en dansk illustrator og forfatter. Han står bag en lang række populære og sjove børnebøger blandt andre serierne ”Ninja Niller” og ”Otto”.

Spiritistisk klassiker fra 1902.Bogen undersøger overnaturlige begivenheder med et videnskabeligt blik. Studiet af det paranormale var i begyndelsen af 1900-tallet en disciplin, som blev dyrket af mange, bl.a. af Selskabet for Psykisk Forskning. I denne bog kommer forfatteren med sine argumenter for sjælens udødelighed og eksistensen af en åndelig verden. Samtidig skinner både hans videnskabelighed og humanistiske kristendomssyn klart igennem.Bogen udkom på dansk i 1911.Minot Judson Savage (1841-1918) var en amerikansk unitaristisk præst, som i perioder boede både i Chicago og New York. Som forfatter er han kendt for sine spiritistiske skrifter, som blander et videnskabeligt blik med troen på en udødelig sjæl.

”Den lille fjord besøges selvfølgelig af en mængde fugle, selv om den ikke byder dem alle de bedste betingelser. Dens bredder er dækkede af sand og småsten; her er intet blødt dynd for vadefuglene at stikke næbbet i, og de kommer også kun sparsomt hertil; naturligvis ses der en del i årenes løb, ryler, klirer, brushøns, præstekraver, osv., men i forhold til, hvad man andet steds kan træffe, er det ikke meget.”De danske fjorde byder på et spændende og enestående dyreliv, og Nakkebøllefjord er ingen undtagelse. Ornitolog Otto Helms fortæller om fuglenes liv og vilkår i denne skønne del af Fyn og beskriver både selve fuglene og deres levesteder i detaljer og med et smukt og levende sprog. Bogen udkom første gang i 1919.Otto Helms (1866-1942) var en dansk overlæge og ornitolog, der arbejdede i Danmark og Grønland. Han havde en stor interesse for og viden om dansk og grønlandsk fugleliv og udgav flere bøger herom. Han var med til at udgive og bidrage med artikler til ”Dansk ornitologisk Forenings Tidsskrift” lige siden foreningens stiftelse i 1906.

”Det var en broget flok, der kæmpede for ’seksualreform’ i Danmark, alle ud fra en social indignation, nogle med en revolutionær baggrund, andre med et mere borgerligt politisk ståsted. Nogle uden specielle professionelle forudsætninger, arbejdere, agitatorer, forfattere, artister m.m. Andre var læger, psykoanalytikere, lærere, studerende etc.”Seksualreformbevægelsen mødte meget modstand og foragt, da den i løbet af det 20. århundrede begyndte at spire i Danmark. Både svangerskabsforebyggelse, abort og sågar seksuel nydelse var overordentligt svært at tale om for rigtig mange mennesker.I ”Det er måske en galskab” fra 1983 fortæller psykiater og sexolog Preben Hertoft om de mennesker, der kæmpede på mange forskellige fronter i kampen for seksuel frigørelse og for retten til at bestemme over sin egen krop.Preben Hertoft (1928-2017) var dansk psykiater, professor, dr.med. overlæge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og sexologisk klinik. Siden sin disputats om unge mænds adfærd, viden og holdning på det seksuelle område fra 1968 var han en af de førende eksperter i psykiatri og sexologi. I 1994 fik Hertoft indført sexologi som fag på universitetet, og han blev ansat som Danmarks første professor på området. Hertoft har modtaget flere hædersbevisninger for sit arbejde i både ind- og udland.

Efter en snigskytte har skudt løs i en skolegård, bliver børnepsykologen Alex Delaware tilkaldt af politiet for at yde krisehjælp til de rystede skolebørn. Da gerningskvinden selv er blevet skudt, finder politiet hurtigt frem til, at der er tale om en tidligere elev ved navn Holly Burden. Det lader til, at den unge, retarderede pige har været under indflydelse af både nynazister og venstrefløjsterrorister. Pigens far hyrer Delaware til at bruge sine psykoanalytiske evner til at finde frem til, hvad der drev hans datter til at begå så drastisk en forbrydelse, og jo dybere Delaware graver, des mere skræmmende bliver hans opdagelser.

”Hele sagen begyndte i juli 1997 med at moren til en pige, nr. 1 – for at skjule identiteten af børnene bruger jeg det senere anklageskrifts numre som navne – gik til Vadstrupgårds leder og fortalte at hendes lille pige havde mareridt om natten, og at hun havde fortalt at pædagogmedhjælperen Per, som jeg vil kalde ham, havde kysset hende på kinden – hvilket moren var utilfreds med.”Inden længe begynder sagen at få sit eget liv. Moren bliver opfordret til at gå til lægen med pigen. Lægen fatter mistanke til, at pigen har været udsat for overgreb og melder det til politiet. I løbet af efterforskningen bliver der begået en række krænkelser af Pers retssikkerhed, og han bliver idømt tre et halvt års fængsel på vidneudsagn, der ikke kan bakkes op af nogle som helst beviser.Leif Blædel afdækker hele Vadstrupgårdsagen fra 1997 og beskriver, hvordan det eneste overgreb der kan føres bevis for er det, der blev begået imod Pers retssikkerhed. Bogen stiller skarpt på de mange huller, der er i det danske retssystem, og som gør, at uskyldige nemt kan blive dømt for en forbrydelse, der aldrig har fundet sted.Bogen udkom første gang i 1999.Leif Blædel (1923-2013) var en dansk journalist, gastronom og forfatter. Han skrev i mange år for Dagbladet Information og Weekendavisen og var begge steder kendt for sine samfundskritiske artikler. Leif Blædel var endvidere Danmarks første madkritiker, og han insisterede på, at artikler om mad hørte hjemme på kultursiderne. Han blev hædret med både PH-prisen og Cavling-prisen og var i mange år redaktør på forbrugerbladet Tænk. I løbet af sit liv udgav han både bøger om gastronomi og en selvbiografi. Leif Blædel er søn af den kendte journalist Nic. Blædel og far til den populære forfatter Sara Blædel.

Rikke på 11 år er ved at blive fuldstændig vanvittig af at dele værelse med sin otteårige lillebror. Han er jo egentlig sød nok for det meste, men bare ikke når man hele tiden er sammen og aldrig kan være alene. Før de to søskendes flyver i totterne på hinanden, når familiens søde nabokone heldigvis at finde på en løsning, så Rikke og hendes lillebror kan forblive gode venner.Merete Kruuse (1932-2000) var en dansk forfatter og kunstner. Før Merete Kruuse sprang ud som forfatter, blev hun uddannet reklametegner og fik blandt andet sine værker udstillet på Museum of Modern Art i New York City. Merete Kruuse debuterede som forfatter i 1970 med ”Dame i rød rumdragt”, der var en samling af science fiction-noveller. Sidenhen udgav Merete Kruuse desuden en lang række børne- og ungdomsbøger.

” - Orv mand, hvis jeg kunne flyve, så ville jeg flyve helt over til Kina! Rasmus står på græsplænen i børnehaven og peger op mod himlen. Han er seks år og leger med sin bedste ven Jakob.-Sku’ vi ikke prøve at bygge en flyvemaskine? spørger Jakob. - Det ku’ være smadderskæg!- Tror du godt, vi kan?- Selvfølgelig! siger Jakob, - hvis bare du henter nogle brædder.”Vennerne Rasmus og Jakob beslutter sig for at bygge en flyvemaskine, så de kan flyve til Kina sammen. De får bygget den sejeste flyvemaskine af brædder, de finder i børnehaven. De flyver af sted mod Kina, hvor de møder en masse kinesere og oplever mange sjove ting.”Vi flyver mod solen” er en børnebog for børn fra 3-5 år. Bogen udkom første gang i 2005 og er perfekt til højtlæsning.Anita Grün (f. 1951) er en dansk forfatter. Hun debuterede i 2004 med romanen ”Mod til frygt”, som er inspireret af hendes egen ustabile barndom og ungdom. Anita Grün har sidenhen blandt andet udgivet børnebogen ”Vi flyver mod solen” og den psykologiske krimi ”Det du ikke dør af”.Olga Golovitcher Petersen er en dansk billedkunstner og illustrator, der blandt andet har illustreret børnebogen ”Vi flyver mod solen”.

Unge hører til kulturens seismografer – de er ofte den del af befolkningen, der først og mest eksperimenterer med nye kulturelle udtryk. Det gælder også i mediekulturen. Unge har ivrigt kastet sig over seriehæfter i 1800-tallet, film i begyndelsen af forrige århundrede, og mod slutningen af 1900-tallet var det musik og computerspil, der var de mest markante udtryk.Kirsten Drotner undersøger i ”Unge, medier og modernitet”, hvordan unge bruger medierne, og hvordan voksne gennem tiden har reageret på de unges brug af medier. Bogen, der udkom første gang i 1999, henvender sig til alle, der arbejder professionelt med unge, eller som bare interesserer sig for medier og populærkultur.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

Den danske tegner Hans Bendix øvede i over et halvt århundrede stor indflydelse på dansk reportagetegning, og hans flagrende og dog præcise streg gav liv til aktuelle begivenheder, dansk kulturliv og dagbladenes spalter. I ”Urolig sommer”, der er den anden af fire erindringsbøger, fortæller Hans Bendix om ungdomsårene i tyverne og trediverne blandt kunstnere og bohemer i Frankrig og senere på Social-Demokratens redaktion i Farimagsgade.Hans Bendix (1898-1984) var en dansk tegner. Han uddannede sig som maler fra Paris, London og København og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1922. Gennem en lang karriere var han tilknyttet først Social-Demokraten og siden Politiken som bladtegner, og derudover tegnede han for udgivelser som Blæksprutten og Kritisk Revy samt for de antinazistiske tidsskrifter Aandehullet og Kulturkampen. Hans Bendix var desuden kunst- og litteraturanmelder, formand for Danske Bladtegnere 1949-60 og medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen fra 1928. Han modtog Eckersbergs Medalje i 1951 og Ingenio et arti i 1973.

Dea og Sevgi laver frisurer i hinandens hår. De har det sjovt – lige indtil Sevgi skal hjem. Så kan hun ikke finde sit tørklæde.Sevgi kan ikke gå hjem uden. Der er ingen, der må se hendes hår. Når hun ikke har tørklæde på, har hun det, som om hun er nøgen. Hvad skal hun gøre?”Tørklædet” er en letlæselig bog skrevet til børn fra 8 år og opefter. Den udkom første gang i 2011.Kåre Bluitgen (f. 1959) er en dansk forfatter, journalist og folkeskolelærer. Han har skrevet bøger inden for mange forskellige genrer til både børn og voksne. En del af hans bøger kredser om emner som kulturforskelle, menneskerettigheder og racisme, og mange foregår i verdens brændpunkter som Afghanistan, Palæstina og Sydafrika.

”Plovkvinden” fra 1977 indeholder et udvalg af eventyr og skæmtehistorier fra Galicia, en provins i Nordvestspanien, hvor forfatteren er født. Som sådan ligner historierne dem, der over hele Europa er blevet fortalt gennem århundreder, men i de galiciske fortællinger afspejles det matriarkalske kulturmønster på denne egn, således at kvinderne indtager den plads, som andre steder er forbeholdt mændene.I historierne møder vi kvinden som helt, kriger, drukkenbolt, plattenslager eller optrædende som besindig og klog. Og her er det manden, som frygter sin kvinde og søger at formilde hende, så han ikke får prygl.Marisa Rey-Henningsen (f. 1936) er skønlitterær forfatter, oversætter og kvindesagsdebattør. Hun er født i Spanien, men kom til Danmark som ung gæstestuderende og mødte i slutningen af 1950’erne Gustav Henningsen, som siden hen blev én af verdens mest indflydelsesrige forskere i hekseforfølgelser. De har begge gjort karriere som folkemindeforskere og har skiftevis boet i Danmark og Spanien.

Hvordan så normannerne på sig selv og deres historie? Hvilke fortællinger brugte magthaverne til at få befolkningen til at støtte op om sig? Hvor kommer den særlige nationale identitet i Normandiet fra?Normandiet har en lang og spændende historie. Johannes Steenstrup fortæller blandt andet om Vilhelm Erobreren og historieskrivningen på hans tid, om kristendommens voksende betydning i området, fordelingen af ejendomme og rigdom mellem rig og fattig, retssystemet og sagaernes betydning for folket selvforståelse. Bogen udkom første gang i 1925.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Peter Frederik Suhm er en af de mest berømte danske historikere, og han er særligt kendt for at være medstifter af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, som endnu den dag i dag spiller en stor rolle i støtte af forskning i Norge. Senere blev han bestyrelsesformand i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, hvor han var med til at fremme forskning og videnskab i hele Norden.Chr. Bruun fortæller om Peter Frederik Suhms spændende liv og virke i en lang biografi, der både tegner et billede af ham som historiker og som menneske. Bogen udkom første gang i 1898.Christian Walter Bruun (1831-1906) var en dansk forfatter, historiker og bibliotekar, der opnåede stor anerkendelse for sit bidrag til forskning i dansk historie. Chr. Bruun var i en årrække forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og endvidere medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Ved fejringen af Københavns Universitets 400 års jubilæum i 1879 blev Chr. Bruun gjort til æresdoktor. Han udgav en lang række biografier om historiske danskere og bøger om dansk historie.

Mange mennesker opfatter statistik som noget tørt og kedeligt – men de gør sig skyldige i selvbedrag, skriver den danske økonom Adolph Jensen i indledningen til ”Tallenes tale”, der udkom første gang i 1941. Statistik taler muligvis i tal, men det handler om mennesker og menneskeskæbner. Adolph Jensen giver i denne bog et indblik i statistikkens metode og virkeområde, hvor også den helt almindelige læser, der ikke arbejder med tal og økonomi, kan være med.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

”Siden Den Danske Model trådte i kraft i 1899, er der i generation efter generation opbygget en samarbejds- og forhandlingskultur – og dermed tillid – mellem arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter. Løsninger bliver som hovedregel fundet gennem samarbejde frem for konflikter.Tillidsrepræsentanten er en afgørende brik i Den Danske Model, og uden dem ville der ikke være nogen aftalemodel mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Derfor hedder denne bog også: ”Tillidsrepræsentanten = Den Danske Model.””Bogen sætter fokus på en uundværlig del af den danske model: tillidsrepræsentanten. I interviews med både lønmodtagere, arbejdsgivere og fagforeningsmedarbejdere spørger Bjarne Henrik Lundis, hvad tillidsrepræsentantens rolle er i den danske model. Han stiller også spørgsmål ved, om tillidsrepræsentanten mest skal tilgodese de medarbejdere, han eller hun repræsenterer, eller om det først og fremmest er fagbevægelsens interesser, tillidsrepræsentanten skal tjene.Bogen udkom første gang i 2014.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Hvordan er det at spille på det danske fodboldlandshold? Hvad sker der op til, under og efter kampene? Hvem er de mennesker, der sidder på bænken? Og hvad er bødekassen?I denne bog svarer fodboldekspert Birger Peitersen på alle disse spørgsmål og giver et spændende indblik i livet på det danske fodboldlandshold. Bogen udkom første gang i 2000.Birger Peitersen (f. 1945) er tidligere fodboldekspert, fodboldkommentator og i kortere perioder træner for det danske kvindelandshold og for Brøndby IF. Han var gennem mange år ansat ved Københavns Universitet, og han er forfatter til en lang række bøger – mange af dem om fodbold.

Den frustrerede idealist og kulturpessimist Böddi er vendt tilbage til Island og sin barndoms landsby efter ti års studier i Tyskland. Han anser sig selv for at være en åndens mand og hader det moderne forbrugssamfund som pesten. På sin weblog kritiserer han alt og alle og skaber sig således konstant flere fjender. Inden længe er han blevet udstødt og fredløs i sin egen hjemby.Böddi kan ikke holde ud at leve i det moderne underholdningssamfund. Han gør modstand og mister alt: sit job, sin elskede og sin mor. Til sidst slår det klik for ham, og han rider sydpå til Reykjavik med en pistol i lommen. Han har besluttet sig for at dræbe statsministeren og lave revolution …”Stormland” er et rasende velartikuleret epos om det moderne Island, skrevet af en af landets mest elskede forfattere, Hallgrímur Helgason. Med sin sorte humor, ironiske kritik af massesamfundet og sit eksploderende billedsprog torpederer Helgason enhver romantisk forestilling om sagaøen. Bogen udkom første gang i 2007.Hallgrímur Helgason er en af Islands mest skattede og anmelderroste forfattere, men også dramatiker og billedkunstner m.m. I Danmark er han især kendt for sine romaner, ikke mindst ”101 Reykjavik”, ”Stormland”, ”Lejemorderens guide til et smukt hjem” og ”Kvinden ved 1000°”.

”Livets hjerteDet var saa trist en Aften,Livet viste mig sit Hjerte.Og jeg saa, det banked voldsomt.Og jeg saa, det skjalv af Smerte.Og jeg saa, hvor Blodet hamredi de store, spændte Aarer.Og fra Hjertets dunkle Kamredrypped Blodets røde Taarer.Rundt i Verdens triste Havevandred Livet med sit Hjerte.Dér, hvor Blodet farved Jorden,sprang der Blomster ud i Smerte.Mine Tanker blev saa vide.Jeg begreb Allivets Smerte.Jeg forstod, at alt maa lide,der har Del i Livets Hjerte.”I digtsamlingen ”Livets hjerte” formår Hulda Lütken som ingen anden at tegne kontrasterne mellem det blide og lyse over for det hårde og smertefulde. Kærlighed, der skærer i hjertet, og følelser, der ikke vil visne, uanset hvor gold verden omkring dem er. Bogen udkom første gang i 1943.Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.

Når livet rigtigt folder sig ud, udfolder det onde sig ofte med – og derfor opstår kampen mellem livsglæde og selvtugt. I fjerde del af ”Stråler fra Kristi kors”, der udkom første gang i 1907, ser teolog Eduard Geismar nærmere på de to begreber og på drømmen om frihed og uskyld, som end ikke kristendommen kan gøre til virkelighed.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

I ”Livsformer i Danmark” beskriver Lone Rahbek Christensen sammenhængen mellem samfundet og de måder, befolkningen lever og begriber dagliglivet. Samfundet kræver, at bestemte, men forskellige livsformer leves i dets befolkning; en livsform udgør en særlig begrebsverden og kræver særlige vilkår i samfundet.Bogen beskriver begreber til at forstå livsformer og illustrerer dem med interviews. I samfundet, på arbejdspladsen, i familielivet og parforholdet støder livsformerne sammen, fordi deres krav om vilkår står i modsætning til hinanden. Bogen beskriver en række konflikter og viser, at de ikke kan forstås inden fra én livsform, da den enkelte livsforms perspektiv på samfundet og andres liv er kulturblindt. Bogen giver også anvisning på, hvordan man kan anvende begreberne til egne undersøgelser.”Livsformer i Danmark” udkom første gang i 1988.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

Op mod en fjerdedel af alle spædbørn er urolige og græder mere, end forældrene er forberedte på. Fordi gråd og vrede får børnene til at krumme sig sammen, mener mange, at gråden skyldes luft i maven, og børnene har kolik. Mange urolige spædbørn og såkaldte kolikbørn fejler imidlertid intet fysisk.I ”Når spædbarnet græder”, som udkom første gang i 2000, gør forfatterne rede for, at urolige spædbørn ofte er temperamentsfulde og derfor har stor trang til fysisk udfoldelse. Gråden er spædbarnets eneste mulighed for at udtrykke frustration – og et signal til forældrene om, at de skal bruge og stimulere barnets evner.Bogen er en håndbog til forældrene og giver praktiske forslag til, hvordan du kan forebygge og afhjælpe hverdagens kaos. Øvelser til stimulation af barnets motorik er en af de ting, der kan hjælpe med at stoppe gråden. Også din egen holdning til uroen, indretningen af hjemmet, evnen til at tolke spædbarnets signaler, og måden I er sammen på, har en betydning. Bogen indeholder desuden en mængde ideer til aktiviteter, du kan lave med dit spædbarn, og som kan bidrage til at stimulere spædbarnets sanser og dermed give en mere rolig dagligdag.Bodil Beier er uddannet sygeplejerske, jordemoder og sundhedsplejerske. Line Nødskov Aguirre er psykiater. Sammen står de bag bogen ”Når spædbarnet græder. En håndbog om kolik og urolige spædbørn”.

Der findes en spænding mellem to religiøse grundkræfter, som kan iagttages i alle højere religioner – nemlig mellem menneskets trang til at finde et fast punkt, hvor der kan findes kraft, hvile og frelse, og det lige så menneskelige behov for løsrivelse, bevægelse, frie baner, åndelig stræben og personlig udvikling.Præsten og profeten – kamp og forsoning og atter kamp mellem tempelkult og personlig fromhed, statskultus og filosofi, kirke og reformator.I denne bog giver den danske religionshistoriker Edvard Lehmann et indblik i modsætningen mellem stedbundetheden i gudsdyrkelsen og profetens uafhængighed.”Stedet og vejen” udkom første gang i 1918.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.