Books published by Lindhardt og Ringhof

Spiritistisk klassiker fra 1902.Bogen undersøger overnaturlige begivenheder med et videnskabeligt blik. Studiet af det paranormale var i begyndelsen af 1900-tallet en disciplin, som blev dyrket af mange, bl.a. af Selskabet for Psykisk Forskning. I denne bog kommer forfatteren med sine argumenter for sjælens udødelighed og eksistensen af en åndelig verden. Samtidig skinner både hans videnskabelighed og humanistiske kristendomssyn klart igennem.Bogen udkom på dansk i 1911.Minot Judson Savage (1841-1918) var en amerikansk unitaristisk præst, som i perioder boede både i Chicago og New York. Som forfatter er han kendt for sine spiritistiske skrifter, som blander et videnskabeligt blik med troen på en udødelig sjæl.

”Den lille fjord besøges selvfølgelig af en mængde fugle, selv om den ikke byder dem alle de bedste betingelser. Dens bredder er dækkede af sand og småsten; her er intet blødt dynd for vadefuglene at stikke næbbet i, og de kommer også kun sparsomt hertil; naturligvis ses der en del i årenes løb, ryler, klirer, brushøns, præstekraver, osv., men i forhold til, hvad man andet steds kan træffe, er det ikke meget.”De danske fjorde byder på et spændende og enestående dyreliv, og Nakkebøllefjord er ingen undtagelse. Ornitolog Otto Helms fortæller om fuglenes liv og vilkår i denne skønne del af Fyn og beskriver både selve fuglene og deres levesteder i detaljer og med et smukt og levende sprog. Bogen udkom første gang i 1919.Otto Helms (1866-1942) var en dansk overlæge og ornitolog, der arbejdede i Danmark og Grønland. Han havde en stor interesse for og viden om dansk og grønlandsk fugleliv og udgav flere bøger herom. Han var med til at udgive og bidrage med artikler til ”Dansk ornitologisk Forenings Tidsskrift” lige siden foreningens stiftelse i 1906.

”Det var en broget flok, der kæmpede for ’seksualreform’ i Danmark, alle ud fra en social indignation, nogle med en revolutionær baggrund, andre med et mere borgerligt politisk ståsted. Nogle uden specielle professionelle forudsætninger, arbejdere, agitatorer, forfattere, artister m.m. Andre var læger, psykoanalytikere, lærere, studerende etc.”Seksualreformbevægelsen mødte meget modstand og foragt, da den i løbet af det 20. århundrede begyndte at spire i Danmark. Både svangerskabsforebyggelse, abort og sågar seksuel nydelse var overordentligt svært at tale om for rigtig mange mennesker.I ”Det er måske en galskab” fra 1983 fortæller psykiater og sexolog Preben Hertoft om de mennesker, der kæmpede på mange forskellige fronter i kampen for seksuel frigørelse og for retten til at bestemme over sin egen krop.Preben Hertoft (1928-2017) var dansk psykiater, professor, dr.med. overlæge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og sexologisk klinik. Siden sin disputats om unge mænds adfærd, viden og holdning på det seksuelle område fra 1968 var han en af de førende eksperter i psykiatri og sexologi. I 1994 fik Hertoft indført sexologi som fag på universitetet, og han blev ansat som Danmarks første professor på området. Hertoft har modtaget flere hædersbevisninger for sit arbejde i både ind- og udland.

Efter en snigskytte har skudt løs i en skolegård, bliver børnepsykologen Alex Delaware tilkaldt af politiet for at yde krisehjælp til de rystede skolebørn. Da gerningskvinden selv er blevet skudt, finder politiet hurtigt frem til, at der er tale om en tidligere elev ved navn Holly Burden. Det lader til, at den unge, retarderede pige har været under indflydelse af både nynazister og venstrefløjsterrorister. Pigens far hyrer Delaware til at bruge sine psykoanalytiske evner til at finde frem til, hvad der drev hans datter til at begå så drastisk en forbrydelse, og jo dybere Delaware graver, des mere skræmmende bliver hans opdagelser.

”Hele sagen begyndte i juli 1997 med at moren til en pige, nr. 1 – for at skjule identiteten af børnene bruger jeg det senere anklageskrifts numre som navne – gik til Vadstrupgårds leder og fortalte at hendes lille pige havde mareridt om natten, og at hun havde fortalt at pædagogmedhjælperen Per, som jeg vil kalde ham, havde kysset hende på kinden – hvilket moren var utilfreds med.”Inden længe begynder sagen at få sit eget liv. Moren bliver opfordret til at gå til lægen med pigen. Lægen fatter mistanke til, at pigen har været udsat for overgreb og melder det til politiet. I løbet af efterforskningen bliver der begået en række krænkelser af Pers retssikkerhed, og han bliver idømt tre et halvt års fængsel på vidneudsagn, der ikke kan bakkes op af nogle som helst beviser.Leif Blædel afdækker hele Vadstrupgårdsagen fra 1997 og beskriver, hvordan det eneste overgreb der kan føres bevis for er det, der blev begået imod Pers retssikkerhed. Bogen stiller skarpt på de mange huller, der er i det danske retssystem, og som gør, at uskyldige nemt kan blive dømt for en forbrydelse, der aldrig har fundet sted.Bogen udkom første gang i 1999.Leif Blædel (1923-2013) var en dansk journalist, gastronom og forfatter. Han skrev i mange år for Dagbladet Information og Weekendavisen og var begge steder kendt for sine samfundskritiske artikler. Leif Blædel var endvidere Danmarks første madkritiker, og han insisterede på, at artikler om mad hørte hjemme på kultursiderne. Han blev hædret med både PH-prisen og Cavling-prisen og var i mange år redaktør på forbrugerbladet Tænk. I løbet af sit liv udgav han både bøger om gastronomi og en selvbiografi. Leif Blædel er søn af den kendte journalist Nic. Blædel og far til den populære forfatter Sara Blædel.

Rikke på 11 år er ved at blive fuldstændig vanvittig af at dele værelse med sin otteårige lillebror. Han er jo egentlig sød nok for det meste, men bare ikke når man hele tiden er sammen og aldrig kan være alene. Før de to søskendes flyver i totterne på hinanden, når familiens søde nabokone heldigvis at finde på en løsning, så Rikke og hendes lillebror kan forblive gode venner.Merete Kruuse (1932-2000) var en dansk forfatter og kunstner. Før Merete Kruuse sprang ud som forfatter, blev hun uddannet reklametegner og fik blandt andet sine værker udstillet på Museum of Modern Art i New York City. Merete Kruuse debuterede som forfatter i 1970 med ”Dame i rød rumdragt”, der var en samling af science fiction-noveller. Sidenhen udgav Merete Kruuse desuden en lang række børne- og ungdomsbøger.

” - Orv mand, hvis jeg kunne flyve, så ville jeg flyve helt over til Kina! Rasmus står på græsplænen i børnehaven og peger op mod himlen. Han er seks år og leger med sin bedste ven Jakob.-Sku’ vi ikke prøve at bygge en flyvemaskine? spørger Jakob. - Det ku’ være smadderskæg!- Tror du godt, vi kan?- Selvfølgelig! siger Jakob, - hvis bare du henter nogle brædder.”Vennerne Rasmus og Jakob beslutter sig for at bygge en flyvemaskine, så de kan flyve til Kina sammen. De får bygget den sejeste flyvemaskine af brædder, de finder i børnehaven. De flyver af sted mod Kina, hvor de møder en masse kinesere og oplever mange sjove ting.”Vi flyver mod solen” er en børnebog for børn fra 3-5 år. Bogen udkom første gang i 2005 og er perfekt til højtlæsning.Anita Grün (f. 1951) er en dansk forfatter. Hun debuterede i 2004 med romanen ”Mod til frygt”, som er inspireret af hendes egen ustabile barndom og ungdom. Anita Grün har sidenhen blandt andet udgivet børnebogen ”Vi flyver mod solen” og den psykologiske krimi ”Det du ikke dør af”.Olga Golovitcher Petersen er en dansk billedkunstner og illustrator, der blandt andet har illustreret børnebogen ”Vi flyver mod solen”.

Unge hører til kulturens seismografer – de er ofte den del af befolkningen, der først og mest eksperimenterer med nye kulturelle udtryk. Det gælder også i mediekulturen. Unge har ivrigt kastet sig over seriehæfter i 1800-tallet, film i begyndelsen af forrige århundrede, og mod slutningen af 1900-tallet var det musik og computerspil, der var de mest markante udtryk.Kirsten Drotner undersøger i ”Unge, medier og modernitet”, hvordan unge bruger medierne, og hvordan voksne gennem tiden har reageret på de unges brug af medier. Bogen, der udkom første gang i 1999, henvender sig til alle, der arbejder professionelt med unge, eller som bare interesserer sig for medier og populærkultur.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

Den danske tegner Hans Bendix øvede i over et halvt århundrede stor indflydelse på dansk reportagetegning, og hans flagrende og dog præcise streg gav liv til aktuelle begivenheder, dansk kulturliv og dagbladenes spalter. I ”Urolig sommer”, der er den anden af fire erindringsbøger, fortæller Hans Bendix om ungdomsårene i tyverne og trediverne blandt kunstnere og bohemer i Frankrig og senere på Social-Demokratens redaktion i Farimagsgade.Hans Bendix (1898-1984) var en dansk tegner. Han uddannede sig som maler fra Paris, London og København og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1922. Gennem en lang karriere var han tilknyttet først Social-Demokraten og siden Politiken som bladtegner, og derudover tegnede han for udgivelser som Blæksprutten og Kritisk Revy samt for de antinazistiske tidsskrifter Aandehullet og Kulturkampen. Hans Bendix var desuden kunst- og litteraturanmelder, formand for Danske Bladtegnere 1949-60 og medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen fra 1928. Han modtog Eckersbergs Medalje i 1951 og Ingenio et arti i 1973.

Dea og Sevgi laver frisurer i hinandens hår. De har det sjovt – lige indtil Sevgi skal hjem. Så kan hun ikke finde sit tørklæde.Sevgi kan ikke gå hjem uden. Der er ingen, der må se hendes hår. Når hun ikke har tørklæde på, har hun det, som om hun er nøgen. Hvad skal hun gøre?”Tørklædet” er en letlæselig bog skrevet til børn fra 8 år og opefter. Den udkom første gang i 2011.Kåre Bluitgen (f. 1959) er en dansk forfatter, journalist og folkeskolelærer. Han har skrevet bøger inden for mange forskellige genrer til både børn og voksne. En del af hans bøger kredser om emner som kulturforskelle, menneskerettigheder og racisme, og mange foregår i verdens brændpunkter som Afghanistan, Palæstina og Sydafrika.

”Plovkvinden” fra 1977 indeholder et udvalg af eventyr og skæmtehistorier fra Galicia, en provins i Nordvestspanien, hvor forfatteren er født. Som sådan ligner historierne dem, der over hele Europa er blevet fortalt gennem århundreder, men i de galiciske fortællinger afspejles det matriarkalske kulturmønster på denne egn, således at kvinderne indtager den plads, som andre steder er forbeholdt mændene.I historierne møder vi kvinden som helt, kriger, drukkenbolt, plattenslager eller optrædende som besindig og klog. Og her er det manden, som frygter sin kvinde og søger at formilde hende, så han ikke får prygl.Marisa Rey-Henningsen (f. 1936) er skønlitterær forfatter, oversætter og kvindesagsdebattør. Hun er født i Spanien, men kom til Danmark som ung gæstestuderende og mødte i slutningen af 1950’erne Gustav Henningsen, som siden hen blev én af verdens mest indflydelsesrige forskere i hekseforfølgelser. De har begge gjort karriere som folkemindeforskere og har skiftevis boet i Danmark og Spanien.

Hvordan så normannerne på sig selv og deres historie? Hvilke fortællinger brugte magthaverne til at få befolkningen til at støtte op om sig? Hvor kommer den særlige nationale identitet i Normandiet fra?Normandiet har en lang og spændende historie. Johannes Steenstrup fortæller blandt andet om Vilhelm Erobreren og historieskrivningen på hans tid, om kristendommens voksende betydning i området, fordelingen af ejendomme og rigdom mellem rig og fattig, retssystemet og sagaernes betydning for folket selvforståelse. Bogen udkom første gang i 1925.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Peter Frederik Suhm er en af de mest berømte danske historikere, og han er særligt kendt for at være medstifter af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, som endnu den dag i dag spiller en stor rolle i støtte af forskning i Norge. Senere blev han bestyrelsesformand i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, hvor han var med til at fremme forskning og videnskab i hele Norden.Chr. Bruun fortæller om Peter Frederik Suhms spændende liv og virke i en lang biografi, der både tegner et billede af ham som historiker og som menneske. Bogen udkom første gang i 1898.Christian Walter Bruun (1831-1906) var en dansk forfatter, historiker og bibliotekar, der opnåede stor anerkendelse for sit bidrag til forskning i dansk historie. Chr. Bruun var i en årrække forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og endvidere medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Ved fejringen af Københavns Universitets 400 års jubilæum i 1879 blev Chr. Bruun gjort til æresdoktor. Han udgav en lang række biografier om historiske danskere og bøger om dansk historie.

Mange mennesker opfatter statistik som noget tørt og kedeligt – men de gør sig skyldige i selvbedrag, skriver den danske økonom Adolph Jensen i indledningen til ”Tallenes tale”, der udkom første gang i 1941. Statistik taler muligvis i tal, men det handler om mennesker og menneskeskæbner. Adolph Jensen giver i denne bog et indblik i statistikkens metode og virkeområde, hvor også den helt almindelige læser, der ikke arbejder med tal og økonomi, kan være med.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

”Siden Den Danske Model trådte i kraft i 1899, er der i generation efter generation opbygget en samarbejds- og forhandlingskultur – og dermed tillid – mellem arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter. Løsninger bliver som hovedregel fundet gennem samarbejde frem for konflikter.Tillidsrepræsentanten er en afgørende brik i Den Danske Model, og uden dem ville der ikke være nogen aftalemodel mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Derfor hedder denne bog også: ”Tillidsrepræsentanten = Den Danske Model.””Bogen sætter fokus på en uundværlig del af den danske model: tillidsrepræsentanten. I interviews med både lønmodtagere, arbejdsgivere og fagforeningsmedarbejdere spørger Bjarne Henrik Lundis, hvad tillidsrepræsentantens rolle er i den danske model. Han stiller også spørgsmål ved, om tillidsrepræsentanten mest skal tilgodese de medarbejdere, han eller hun repræsenterer, eller om det først og fremmest er fagbevægelsens interesser, tillidsrepræsentanten skal tjene.Bogen udkom første gang i 2014.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Hvordan er det at spille på det danske fodboldlandshold? Hvad sker der op til, under og efter kampene? Hvem er de mennesker, der sidder på bænken? Og hvad er bødekassen?I denne bog svarer fodboldekspert Birger Peitersen på alle disse spørgsmål og giver et spændende indblik i livet på det danske fodboldlandshold. Bogen udkom første gang i 2000.Birger Peitersen (f. 1945) er tidligere fodboldekspert, fodboldkommentator og i kortere perioder træner for det danske kvindelandshold og for Brøndby IF. Han var gennem mange år ansat ved Københavns Universitet, og han er forfatter til en lang række bøger – mange af dem om fodbold.

Den frustrerede idealist og kulturpessimist Böddi er vendt tilbage til Island og sin barndoms landsby efter ti års studier i Tyskland. Han anser sig selv for at være en åndens mand og hader det moderne forbrugssamfund som pesten. På sin weblog kritiserer han alt og alle og skaber sig således konstant flere fjender. Inden længe er han blevet udstødt og fredløs i sin egen hjemby.Böddi kan ikke holde ud at leve i det moderne underholdningssamfund. Han gør modstand og mister alt: sit job, sin elskede og sin mor. Til sidst slår det klik for ham, og han rider sydpå til Reykjavik med en pistol i lommen. Han har besluttet sig for at dræbe statsministeren og lave revolution …”Stormland” er et rasende velartikuleret epos om det moderne Island, skrevet af en af landets mest elskede forfattere, Hallgrímur Helgason. Med sin sorte humor, ironiske kritik af massesamfundet og sit eksploderende billedsprog torpederer Helgason enhver romantisk forestilling om sagaøen. Bogen udkom første gang i 2007.Hallgrímur Helgason er en af Islands mest skattede og anmelderroste forfattere, men også dramatiker og billedkunstner m.m. I Danmark er han især kendt for sine romaner, ikke mindst ”101 Reykjavik”, ”Stormland”, ”Lejemorderens guide til et smukt hjem” og ”Kvinden ved 1000°”.

”Livets hjerteDet var saa trist en Aften,Livet viste mig sit Hjerte.Og jeg saa, det banked voldsomt.Og jeg saa, det skjalv af Smerte.Og jeg saa, hvor Blodet hamredi de store, spændte Aarer.Og fra Hjertets dunkle Kamredrypped Blodets røde Taarer.Rundt i Verdens triste Havevandred Livet med sit Hjerte.Dér, hvor Blodet farved Jorden,sprang der Blomster ud i Smerte.Mine Tanker blev saa vide.Jeg begreb Allivets Smerte.Jeg forstod, at alt maa lide,der har Del i Livets Hjerte.”I digtsamlingen ”Livets hjerte” formår Hulda Lütken som ingen anden at tegne kontrasterne mellem det blide og lyse over for det hårde og smertefulde. Kærlighed, der skærer i hjertet, og følelser, der ikke vil visne, uanset hvor gold verden omkring dem er. Bogen udkom første gang i 1943.Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.

Når livet rigtigt folder sig ud, udfolder det onde sig ofte med – og derfor opstår kampen mellem livsglæde og selvtugt. I fjerde del af ”Stråler fra Kristi kors”, der udkom første gang i 1907, ser teolog Eduard Geismar nærmere på de to begreber og på drømmen om frihed og uskyld, som end ikke kristendommen kan gøre til virkelighed.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

I ”Livsformer i Danmark” beskriver Lone Rahbek Christensen sammenhængen mellem samfundet og de måder, befolkningen lever og begriber dagliglivet. Samfundet kræver, at bestemte, men forskellige livsformer leves i dets befolkning; en livsform udgør en særlig begrebsverden og kræver særlige vilkår i samfundet.Bogen beskriver begreber til at forstå livsformer og illustrerer dem med interviews. I samfundet, på arbejdspladsen, i familielivet og parforholdet støder livsformerne sammen, fordi deres krav om vilkår står i modsætning til hinanden. Bogen beskriver en række konflikter og viser, at de ikke kan forstås inden fra én livsform, da den enkelte livsforms perspektiv på samfundet og andres liv er kulturblindt. Bogen giver også anvisning på, hvordan man kan anvende begreberne til egne undersøgelser.”Livsformer i Danmark” udkom første gang i 1988.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

Op mod en fjerdedel af alle spædbørn er urolige og græder mere, end forældrene er forberedte på. Fordi gråd og vrede får børnene til at krumme sig sammen, mener mange, at gråden skyldes luft i maven, og børnene har kolik. Mange urolige spædbørn og såkaldte kolikbørn fejler imidlertid intet fysisk.I ”Når spædbarnet græder”, som udkom første gang i 2000, gør forfatterne rede for, at urolige spædbørn ofte er temperamentsfulde og derfor har stor trang til fysisk udfoldelse. Gråden er spædbarnets eneste mulighed for at udtrykke frustration – og et signal til forældrene om, at de skal bruge og stimulere barnets evner.Bogen er en håndbog til forældrene og giver praktiske forslag til, hvordan du kan forebygge og afhjælpe hverdagens kaos. Øvelser til stimulation af barnets motorik er en af de ting, der kan hjælpe med at stoppe gråden. Også din egen holdning til uroen, indretningen af hjemmet, evnen til at tolke spædbarnets signaler, og måden I er sammen på, har en betydning. Bogen indeholder desuden en mængde ideer til aktiviteter, du kan lave med dit spædbarn, og som kan bidrage til at stimulere spædbarnets sanser og dermed give en mere rolig dagligdag.Bodil Beier er uddannet sygeplejerske, jordemoder og sundhedsplejerske. Line Nødskov Aguirre er psykiater. Sammen står de bag bogen ”Når spædbarnet græder. En håndbog om kolik og urolige spædbørn”.

Der findes en spænding mellem to religiøse grundkræfter, som kan iagttages i alle højere religioner – nemlig mellem menneskets trang til at finde et fast punkt, hvor der kan findes kraft, hvile og frelse, og det lige så menneskelige behov for løsrivelse, bevægelse, frie baner, åndelig stræben og personlig udvikling.Præsten og profeten – kamp og forsoning og atter kamp mellem tempelkult og personlig fromhed, statskultus og filosofi, kirke og reformator.I denne bog giver den danske religionshistoriker Edvard Lehmann et indblik i modsætningen mellem stedbundetheden i gudsdyrkelsen og profetens uafhængighed.”Stedet og vejen” udkom første gang i 1918.Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var en dansk religionshistoriker. Han blev i 1900, som cand.theol., den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet og blev som sådan den konstituerende skikkelse i skabelsen af dette fag som selvstændig studieretning i Danmark. Edvard Lehmann skrev og udgav en lang række bøger om religionshistorie.

Hvordan bliver man en dygtig fodboldspiller? Ved at øve sig – ved at træne. I denne bog kan du se, hvordan du selv kan spille og træne fodbold. Den indeholder øvelser, du kan bruge, når du træner alene, og øvelser, du kan bruge, når du træner og spiller sammen med dine venner. Der er mange idéer til, hvordan I kan have det sjovt, mens I lærer at spille fodbold. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1979.Birger Peitersen (f. 1945) er tidligere fodboldekspert, fodboldkommentator og i kortere perioder træner for det danske kvindelandshold og for Brøndby IF. Han var gennem mange år ansat ved Københavns Universitet, og han er forfatter til en lang række bøger – mange af dem om fodbold.

”Den klassiske oldtids historie foregår inden for landene i Forasien og i kystlandene ved Middelhavet i Europa og Afrika. Selv en så vidtberejst mand som Herodot færdedes alene inden for dette område, og kun enkelte opdagere, ligesom også enkelte søfartsnationer, vovede sig uden for disse lande, men beretningerne om deres rejser er ofte af tvivlsom sandhed.”Hvordan har man gennem historien opfattet geografi og Jordens udformning?Hvad fik nogen til at tro nok på, at der fandtes så fjerne lande, at de turde begive sig ud på, hvad der kunne ende som en endeløs sørejse?Johannes Steenstrups lærebog fra 1910 beskriver opfattelsen af geografi helt fra oldtiden, hvor Platon fortalte om den enorme ø Atlantis, der sank i havet et sted i Atlanterhavet, nordboernes opdagelse af Island og Grønland i middelalderen, Columbus’ opdagelse af Amerika og Vitus Berings store nordiske ekspedition.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

”Ingen i Leck Fischers slægt havde spået ham, at han skulle blive kunstner, men hans far døde ung, og Leck Fischers kår som en enkes søn blev en forudsætning for mange af hans noveller, romaner og skuespil.”Leck Fischers (1904-1956) værker hang tæt sammen med hans egne oplevelser og hans egen person. Mange af hans karakterer var enten fader- eller moderløse, og ofte havde de svært ved at passe ind i et traditionelt liv. Evald Gaardsted-Jørgensen fortæller om Leck Fischers poesi, romaner og skuespil og drager paralleller mellem værkerne og Fischers eget liv. Bogen er et interessant portræt af en talentfuld og usædvanlig digter, der ikke er nær så kendt, som han fortjener at være.Bogen udkom første gang i 1973.Evald Gaardsted-Jørgensen (1922-2008) var en dansk præst og forfatter. Han udgav flere historiske romaner om livet blandt almuen i Danmark i 1800-tallet og 1900-tallet. Nogle af historierne er baseret på hans eget liv og erindringer.

I ”Sandhed og storhed”, som udkom første gang i 1994, analyserer Mogens Pahuus en række eksistentielle dyder og laster med udgangspunkt i individets hverdag og eksempler fra litteraturens verden.I bogens første afsnit analyseres begrebet ”at være sig selv” og efterfølgende behandles det ”at gå fejl af sig selv”. Andre af bogens afsnit behandler begreber som kærlighed, oprigtighed, naturlighed og ægthed samt storsindethed, smålighed, ære og skam, stolthed og hovmod – alle sammen eksistentielle, almengyldige dyder, som vi alle støder på i det daglige.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

I femte del af ”Stråler fra Kristi kors”, der udkom første gang i 1913, bevæger den danske teolog Eduard Geismar sig ind i en af det tidlige 1900-tals diskussioner om et af kristendommens kernepunkter og ser nærmere på begreberne anger og soning.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

”Fortællingen om de ti spedalske siger os, at vor Herre Jesus Kristus lægger stor vægt på, at den, han har hjulpet, kommer og takker for hjælpen. Vi kan tydeligt mærke hans glæde over samaritaneren, der kommer tilbage og falder ham til fode og takker ham, og ligeledes hans sorg over de andre, der ikke kommer. Og spørges der, hvorfor han lægger så megen vægt på, at der bliver takket, da må der svares, at det gør han, fordi han ved, at kun den, der takker for gaven og hjælpen, får den rette gavn af den, ja, den, der ikke takker, får i grunden slet intet.”Emil Koch var i mange år præst ved St. Knuds kirke og Gråbrødre hospitalskirke. I ”Det kristne menneskeliv” har han samlet en lang række andagter, der knytter sig til hele kirkeåret. Tredje bind dækker perioden fra 14. søndag efter Hellig Trefoldigheds Søndag og frem til Advent. Bogen er fuld af spændende fortællinger, indsigtsfulde prædikener og skønne lignelser, som passer til denne tid af året.Bogen udkom første gang i 1906.Emil Koch (1851-1924) var en dansk præst og forfatter. Han holdt en lang række foredrag på højskoler om religion og deltog flittigt i debatter om sociale problemer. Han udgav en lang række bøger om kristendom samt samlinger af sine taler og foredrag. Emil Koch var både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Kristian kommer løbende hjem til sin familie i Nyboder, da han hører om englændernes angreb på København. Nyheden skaber frygt i det fattige hjem, men alligevel kan Kristian ikke lade være med at synes, at det er lidt spændende. Tænk, hvis han bliver indkaldt til at slås mod englænderne!Bogen udkom første gang i 1911.Marie Henckel (1844-1931) var en dansk forfatter og maler, der skrev en lang række romaner og biografier om historiske personer. Hun debuterede som forfatter i 1892 i bogform med biografien ”Josias Rantzau. Et livsbillede fra det 17. århundrede” og udgav sidenhen bøger om blandt andre Anne Sofie Reventlow, Henrik Gøye samt et væld af historiske romaner.

Den 12. december 1979 tog NATO beslutningen om at opstille 572 mellemdistanceraketter i Vesteuropa – medmindre forhandlinger med Sovjetunionen om nedrustning og våbenkontrol ville gøre et sådant skridt overflødigt.I denne bog giver Bjarne Nørretranders et indblik i baggrunden for dobbeltbeslutningen og i den voldsomme offentlige debat, beslutningen medførte. Bogen udkom første gang i 1983.Bjarne Fridtjof Nørretranders (1922-1986) var en dansk historiker, som især beskæftigede sig med slavisk sprog, kultur og politik. I 1961 blev han ansat ved slavisk institut på Københavns Universitet, og i 1969 blev han udnævnt til professor i østeuropæisk historie samme sted. Han har skrevet flere bøger om østeuropæisk historie og politik.