Books published by Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Stewart E. White
    78.99 kr.

    Da Michaïl Lafond ankommer til den lille by Three Rivers, gør de opsvulmede floder, vejenes ringe tilstand og Sioux-indianere på krigsstien det umuligt at komme videre. Men da han efter en måneds tid hører rygter om, at tre spejdere har planer om at danne et vogntog, der skal krydse prærien, er han den første til at melde sig til ekspeditionen …Stewart E. Whites ”Vestlændingene” udkom første gang på dansk i 1920. Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.Stewart E. White (1873-1946) var en amerikansk forfatter og spiritualist. Han skrev både skøn- og faglitteratur om rejser og spændende oplevelser, og sammen med sin kone skrev han flere bøger, som, ifølge dem selv, var blevet kanaliseret til dem fra åndernes verden. Sammen skrev de også om deres rejser rundt i Californien.

  • by Peder Jensen Kjærgaard
    78.99 kr.

    ”Hvorfor al denne udenomssnak og hykleriske venlighed, når forespørgslen alligevel var en ordre, der ikke tålte modsigelse.’Ja, sig det kun lige ud, hr. oberst, at I forlanger kvarter. Er det frivilligt, giver jeg ikke fjenden husly.’ Lars Dyrskjøt talte på så forståeligt tysk, som det var ham muligt.Obersten havde da også udmærket forstået meningen. Alligevel blev han i rollen som elskværdigheden selv. Stadig smilende nikkede han til Lars Dyrskjøt.”En lille vendsysselsk landsby bliver hærget af Wallensteins tyske lejesoldater under Trediveårskrigen. Borgerne forsøger på alle måder at gøre modstand, selvom kampen virker tabt på forhånd. ”Strenge tider” fortæller om de dramatiske begivenheder i 1627 og de brave folk, der tog kampen op mod lejetropperne. Bogen udkom første gang i 1946.Peder Jensen Kjærgaard (1898-1959) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Han debuterede i 1929 med ”Fra ødemarkens rige”, og igennem sin karriere udgav han mange bøger og modtog flere prestigiøse legater herunder Sophus Michaëlis’ Legat.

  • by C.H. Würtzen
    48.99 kr.

    ”Hvad nu selve de patologiske musikalske forhold angår, så er de vist nok ikke sjældne. For det første findes der talrige umusikalske mennesker, som ærlig vedgår deres mangler; for det andet fejler man næppe ved at tro, at der til disse må lægges et stort antal, som ikke vil være ved, at musik er dem ganske ligegyldig, at de ikke kunne høre forskel på falske eller rene toner, ikke kunne synge en tone eller lignende.”Læge C.H. Würtzen fortæller om høreskader, der fører til, at patienten ikke kan skelne mellem rene og falske toner hverken i sin egen stemme eller hos andre. Bogen udkom første gang i 1903 og er baseret på datidens nyeste videnskabelige undersøgelser.C.H. Würtzen var en dansk læge, der udgav en lang række videnskabelige bøger og artikler. C.H. Würtzen står blandt andet bag bøger om psykiske lidelser hos børn.

  • by Ib Rehné
    68.99 kr.

    ”Den dag i juli, da artilleri og tanks pløjede Champs Elysées op ved paraden til ære for 150-året for Bastillens fald, og britiske jagere strøg ned over triumfbuen og dængede de franske paradetropper til med blå-hvid-rød konfetti som en pant på den hellige alliance, stod vi nok dér og følte krigens slagskygge hvile over sceneriet. Men ingen kunne for alvor bilde os ind, at nedtællingen var i gang og at der kun var få uger til zero.”I 1947 ser en ung tysker tilbage på tiden op til Anden Verdenskrig og spørger sig selv, hvordan hverken ham selv eller millioner af hans landsmænd kunne se nazismens ondskab og trusler mod menneskeheden. Bogen tegner samtidig et portræt af en række vidt forskellige tyskere, der oplevede krigen og nazismen på hver sin måde.Bogen er oprindeligt skrevet i 1947, men udkom efter forfatterens eget ønske først i 1995, da verden havde fået krigen på afstand og var mere klar til at tage bogen til sig.Ib Rehné (1922-2005) var en dansk journalist og forfatter. Han var særlig kendt for sine mange år som korrespondent i Mellemøsten for Danmarks Radio, men nåede i løbet af sin lange karriere som journalist også at være korrespondent i blandt andet Paris og Japan og at arbejde for Berlingske Tidende, Weekendavisen og TV 2. Ib Rehné udgav flere bøger blandt andet om sine oplevelser som korrespondent.

  • - Roman om St. St. Blichers Livsaften
    by Peder Jensen Kjærgaard
    78.99 kr.

    ”Ved solfald” fortæller om de sidste 10 år af digterpræsten St. St. Blichers liv. Bogen følger hans synken dybere og dybere ned i tristhed og mismod, de mange kampe med provsten, bispen og ikke mindst kreditorerne. Hans komplicerede ægteskab blev sværere og sværere, og til sidst måtte han træffe en hård beslutning for at komme ud af elendigheden.Bogen udkom første gang i 1942 og hviler på forfatterens enorme undersøgelser af og viden om St. St. Blichers liv og forfatterskab.Peder Jensen Kjærgaard (1898-1959) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Han debuterede i 1929 med ”Fra ødemarkens rige”, og igennem sin karriere udgav han mange bøger og modtog flere prestigiøse legater herunder Sophus Michaëlis’ Legat.

  • by Heino Døygaard
    68.99 kr.

    Watergate-sagen, der begyndte i 1972, hører til blandt de største politiske skandaler i USA nogensinde. I denne bog gør Heino Døygaard, på baggrund af omfattende kildemateriale, rede for baggrunden for sagen og belyser de begivenheder og problemer, der knytter sig til den.Bogen er udformet til undervisningsbrug, men vil være interessant for alle interesserede læsere. Den udkom første gang i 1975.Heino Døygaard (1936-2022) var dansk forfatter og rejsejournalist. Han har skrevet en lang række bøger om historie og samfund, rejseguides og cykelsport, herunder “Politikens store cykelbog” og “Gyldendals cykelleksikon”. Døygaard har modtaget Dansk Historielærerforenings lærebogspris i 1973 og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris i 1996.

  • - Personlig udvikling og livskvalitet
    by Bent Petersson
    68.99 kr.

    ”Hvem er du?Hvor kommer du fra?Hvor går du hen?Kender du din egen virkelighed?Er drømmen måske ikke din virkelighed?Måske ikke lige nu, men i drømmen er den!””Veje til fred og frihed” er skrevet til alle, der ønsker at lære sig selv bedre at kende med henblik på at blive et friere og mere harmonisk menneske til både sin egen og andres fordel. Bogen viser vejen fra en negativ til en positiv selvopfattelse, fra utålmodighed til tålmodighed, fra fordømmelse til medfølelse og fra styring til frihed.”Veje til fred og frihed” udkom første gang i 1998.Bent Petersson er en dansk forfatter, der står bag en lang række selvhjælpsbøger. Han bruger metoden psymagine, som hjælper folk til at leve et bedre og mere positivt liv. Bent Petersson har blandt andet udgivet bogen ”Følelsernes forunderlige sprog” og ”Åndens dybe spor”.

  • by Flemming Sørensen
    68.99 kr.

    Flemming Sørensen fortæller om de mange forskellige registre, danskerne kunne stå optegnet i i 1980’erne. Bogen beskriver de muligheder, man selv havde for at få indsigt i ens situation, men fortæller også om de måder, folk kunne misbruge registrene og de informationer, der var optegnet i dem. Bogen udkom første gang i 1984.Flemming Sørensen (f. 1956) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole, hvor han senere har været ansat som lektor. Flemming Sørensen står bag en lang række fagbøger, thrillere og krimier.

  • by A.W. Marke
    38.99 kr.

    ”Kaster man en sten i vandet, kommer vandet i bevægelse; der dannes bølgeringe, som vokser og vokser og breder sig ud til alle sider. Ganske lignende er forholdet ved lyden: slår man en stemmegaffel an, kommer den til at svinge, hvilket kan ses, når man holder den hen til et let pendul …”Sådan indleder den danske fysiker A.W. Marke sit foredrag om lydsvingninger, som han holdt i Selskabet fra Naturlærens Udbredelse i marts 1913. Foredraget udkom første gang på skrift samme år.Axel Waldbuhm Marke (1883-1942) var fysiker og professor ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han har skrevet en række bøger og artikler om emner inden for fysikkens verden. Han var tillige en populær foredragsholder, og flere af hans bøger er blevet til på baggrund af hans foredrag.

  • by Gilbert Parker
    68.99 kr.

    En juliaften dukker en mystisk fremmed op i den canadiske by Pontiac. Valmond, som manden hedder, hævder, at han er den forsvundne arving til den franske trone, og hans store karisma gør, at han snart vinder tilhængere. Men der opstår også konflikter med de lokale magthavere, som sætter spørgsmålstegn ved Valmonds sande identitet.Gilbert Parkers roman ”Valmond Napoleon” udforsker temaer som identitet, magt, manipulation og loyalitet og skildrer det lille samfunds reaktion på en udefrakommende trussel. Bogen udkom første gang på dansk i 1915.Gilbert Parker (1862-1932) var forfatter og politiker. Han voksede op i Canada, rejste rundt i store dele af verden i anden halvdel af 1880’erne og slog sig derefter ned i London, hvor han begyndte at skrive. Han er især kendt for sine historiske romaner, der ofte kredsede om Canada og Canadas historie. Han var i øvrigt medlem af det britiske parlament fra 1900-1918.

  • by Axel Malmstrøm
    48.99 kr.

    Det ottende århundrede f.Kr. var i jødernes historie en særlig interessant og betydningsfuld tidsperiode, idet det prægedes af fire profetskikkelser: Amos og Hoseas, Esaias og Mika. I denne bog dykker den danske teolog Axel Malmstrøm ned i historien om profeten Amos og hans budskab. ”Under Guds dom” udkom første gang i 1934.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

  • by Heino Døygaard
    68.99 kr.

    Privatlivets fred er truet. Moderne teknologi giver muligheder for indsamling og opbevaring af oplysninger om os som borgere. Men hvem er det, der har interesse i at forstyrre privatlivets fred? Og hvorfor?Heino Døygaards ”Privatlivets truede fred” udkom første gang allerede i 1976, og truslen mod privatlivets fred er vokset støt lige siden.Heino Døygaard (1936-2022) var dansk forfatter og rejsejournalist. Han har skrevet en lang række bøger om historie og samfund, rejseguides og cykelsport, herunder “Politikens store cykelbog” og “Gyldendals cykelleksikon”. Døygaard har modtaget Dansk Historielærerforenings lærebogspris i 1973 og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris i 1996.

  • by Agatha Christie
    From 69.00 kr.

    På den store victorianske ejendom Stonygate har ægteparret Serrocold indrettet et hjem for unge, der har været i konflikt med loven. Mrs. Serrocold er en elskelig, naiv ældre dame, som helt uforståeligt stræbes efter livet af en af hjemmets beboere. En aften findes mrs. Serrocolds stedsøn, der gæster huset, myrdet. Hvem er det, der driver dette vanvittige spil i det store hus?Miss Marple er også gæst i huset, og det lykkes hende ved hjælp af al sin snilde og livsklogskab at få sat en stopper for uhyggen.Miss MarpleMiss Marple er Agatha Christies amatørdetektiv, hvis evner altid undervurderes, fordi hun udadtil bare ligner en sød og lettere påtrængende gammel dame. Miss Marple optræder i 12 af Agatha Christies romaner og adskillige noveller, og det er hendes nysgerrighed og menneskekundskaber, der som regel resulterer i opklaringen af selv de mest indviklede sager – altid til politiets store forbavselse.Agatha Christie (1890-1976) er Englands ukronede krimidronning og skaberen af kendte og elskede figurer som mesterdetektiven Hercule Poirot og den lettere påtrængende, men ikke desto mindre geniale Miss Marple. Agatha Christie er den bedst sælgende krimiforfatter i verden, og hendes bøger er oversat til flere sprog end William Shakespeares. Mange af romanerne er tilmed blevet lavet til både film, TV og sat op på hæderkronede teatre.

  • by C.H. Würtzen
    38.99 kr.

    ”Den tid må være forbi, hvor man mente, at børnenervøsiteten som sygdom betragtet kun fortjente et vantro smil; men endnu træffer man dog alt for ofte forældre, der i uvidenhed anser dens symptomer for skaberi, og for hvem det ikke er gået op, at det må være dem en samvittighedssag ikke at stå ganske blottede for kundskab om forhold, der så let kan kaste sine slagskygger inden for hjemmets vægge.”Læge C.H. Würtzen fortæller om synet på nervøse børn omkring århundredeskiftet. Han beskriver, hvor vigtigt det er at tage børnenes problemer alvorligt og ikke bare bortforklare dem med, at børnene vil have opmærksomhed, eller at de ter sig. Bogen giver et interessant indblik i synet på børn og psykisk sygdom i starten af det tyvende århundrede.”Nervøse børn” udkom første gang i 1908.C.H. Würtzen var en dansk læge, der udgav en lang række videnskabelige bøger og artikler. C.H. Würtzen står blandt andet bag bøger om psykiske lidelser hos børn.

  • by H.G. Wells
    78.99 kr.

    Amerikanske Direck rejser til Europa for at opleve den gamle verden og se, hvordan den adskiller sig fra den nye, hvor han er vokset op. Første stop er England, hvor han møder hr. Britling, der er så engelsk, som man kan være. Det, der starter som en interessant og hyggelig rejse, bliver imidlertid langt mere begivenhedsrig, end den muntre amerikaner havde drømt om. Mens han er i England, bryder første verdenskrig ud, og det gamle Europa, som han længtes efter at se, smuldrer mellem fingrene på de stridende stormagter.”Hr. Britling og verdenskrigen” udkom første gang i 1916, hvor ingen anede, hvor længe krigen ville rase, og hvordan verden ville se ud, når den var færdig.H.G. Wells (1866-1946) var en britisk forfatter, der skrev i flere genrer, men som primært er kendt for sine bidrag inden for science fiction. Heriblandt er ”Tidsmaskinen” (1895), ”Den usynlige mand” (1897) og ”Klodernes kamp” (1898) nogle af de mest berømte og også nogle af dem, der gentagne gange er blevet filmatiseret og været inspiration til andre forfattere og filmskabere.

  • by Erik Otto Larsen
    From 68.99 kr.

    Fritzes kone er uhelbredeligt syg af kræft og er indlagt på en dyr privatklinik i Tyskland. Det koster Fritze tredive tusind om måneden. For at skaffe penge til behandlingen røver han en bank, men bankdirektøren Kure får mistanke til Fritze og giver ham en uge til at melde sig. Hvis Fritze ryger i fængsel, kan hans kone ikke blive på privatklinikken, så han udtænker en plan – en samvittighedsløs plan, der involverer en småkriminel, svensk mand, der netop er blevet løsladt fra fængslet …Erik Otto Larsens kriminalroman ”Manden der holdt op med at smile” udkom første gang i 1990.Erik Otto Larsen (1931-2008) var maler, grafiker og forfatter. Han var kendt som billedkunstner, før han begyndte at udgive bøger, og debuterede som sådan på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1965. Han udgav sin første roman, ”Pondus sidste sag”, i 1988.

  • by Ulrich Horst Petersen
    68.99 kr.

    ”Når jeg prøver at gøre mig klart hvad det betød at flytte fra Tværagervej til Højvangsgården i 9-års alderen, er det meget mindre den omstændighed at vi forlod eget hus med have og nu boede i lejlighed, der står som afgørende for mig, end at vi flyttede et sted hen hvor der ingen mænd var om dagen, men det derimod formelig vrimlede med kvinder, fordi der var mange børn i ejendommen og deres mødre gik hjemme som de skulle, og at min egen mor nu sluttede sig til denne hjemmets kvindehær og, tvunget af nød og vanære, ikke mere forlod os hver dag, hvad jeg frit kunne tage som et udtryk for hendes grænseløse kærlighed til os, eftersom jeg ingen anelse havde om de egentlige grunde til denne forandring.”Ulrich Horst Petersen ser tilbage på sin barndom og tager udgangspunkt i de steder, der har dannet rammer om hans opvækst og på mange måder er blevet en del af ham. Bogen fortæller blandt andet om, hvordan han og hans familie måtte flytte fra deres hyggelige hus i Glostrup efter anden verdenskrig. Hans far var blevet henrettet af modstandsbevægelsen for at være nazist, og efter krigen betalte hans mor en høj pris for sit eget medlemskab af nazistpartiet.”Huse og tider” udkom første gang i 1997.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

  • by Hellmuth Unger
    78.99 kr.

    ”Kan du forestille dig, at nogen kunne dræbe et menneske med fuldt overlæg, uden had eller hævnfølelse, ene og alene af hjælpsomhed og medlidenhed? Det er et underligt spørgsmål, ikke? Men jeg må vel hellere fortælle dig det i den rigtige rækkefølge, ellers forstår du mig ikke.””Lægen der dræbte” begynder på den vestindiske ø Skt. Thomas i mellemkrigstiden. Her nyder de hvide europæere livet blandt lokalbefolkningen, som de ikke ser som andet end godmodige børn. Imidlertid indhenter omvæltningerne i Europa også den tyske læge, der længe har levet et tilbagetrukket og stille liv på øen, og inden længe er han nødt til at flytte tilbage til et Tyskland, der er næsten uigenkendeligt, for at hjælpe med at bygge et rige op, som skal være bedre og renere end noget andet.Romanen giver et uhyggeligt og interessant indblik i, hvordan en af de førende nazipropagandister selv så på teorien om racerenhed og systematisk drab på degenererede og syge børn og voksne som et led i forædlingen af resten af menneskeheden. Bogen udkom første gang i 1936 og er udgivet som et historisk dokument.Hellmuth Unger (1891-1953) var en tysk læge, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger både før, under og efter anden verdenskrig. Han var medlem af det tyske nazistparti og havde stor indflydelse på Det Tredje Riges ideologi om nogle racers overlegenhed over for andre. Som medlem af rigskomiteen for registrering af arvelige og genetiske sygdomme var han en af hovedkræfterne bag den såkaldte ’børnedødshjælp’, som blev praktiseret i Tyskland fra 1939 og frem til nazisternes fald.

  • by Kirsten Hyldgaard
    68.99 kr.

    I Heidegger og teknikkens tidsalder, som udkom første gang i 1990, dykker Kirsten Hyldgaard ned i Martin Heideggers (1889-1976) forfatterskab ud fra den tese, at der er sammenhæng mellem det tidlige værk, Væren og tids transformation af bevidsthedsfilosofi til fundamentalontologi og de senere værkers transformation af historiefilosofi til værenshistorie; Heideggers Nietzschefortolkninger er her den primære anledning.Da bogen fremstiller en sammenhæng i Heideggers værker, kan den samtidigt fungere som en introduktion til et forfatterskab, der uberettiget er blevet beskyldt for at være esoterisk, hermetisk lukket om sig selv.Kirsten Hyldgaard (f. 1960) er ph.d. i filosofi og lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Den teoretiske baggrund for hendes forskning ligger i feltet mellem det tyvende århundredes filosofi og psykoanalyse (Freud og Lacan) - i tilgift med en særlig forkærlighed for fænomenologi (Heidegger og Sartre). Hendes forskning er koncentreret omkring pædagogisk filosofi, videnskabsteori, kønsforskning og seksualundervisning.

  • by Axel Malmstrøm
    68.99 kr.

    Johannes Døberen er en spændende skikkelse i verdenshistorien og den kristne fortælling. I denne bog giver den danske teolog Axel Malmstrøm et indblik i Johannes Døberens liv og budskab. ”Johannesrøsten” udkom første gang i 1931.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

  • by C.H. Würtzen
    38.99 kr.

    Er personer med lungetuberkulose særligt udsatte for at få influenza?Hvor meget indvirker influenza på forløbet med lungetuberkulose?Har influenza en særlig evne til at fremme udbruddet af ftise?Disse spørgsmål optog mange danske læger i tiden omkring århundredeskiftet, hvor både influenza og tuberkulose udgjorde alvorlig sundhedsfare. Med udgangspunkt i influenzaepidemien i 1889-90 fortæller læge C.H. Würtzen om disse to frygtede sygdomme, og hvad lægevidenskaben på daværende tidspunkt mente forbandt dem.”Influenza og lungetuberkulose” udkom første gang i 1919 i Ugeskrift for Læger.C.H. Würtzen var en dansk læge, der udgav en lang række videnskabelige bøger og artikler. C.H. Würtzen står blandt andet bag bøger om psykiske lidelser hos børn.

  • by Flemming Sørensen
    48.99 kr.

    ”De færreste vil formentlig sætte spørgsmålstegn ved, om det danske samfund har brug for efterretningstjenester. Men det er ikke ensbetydende med, at der så slet ikke skal stilles nogen form for spørgsmål.”Efterretningstjenesterne arbejder i demokratiets grænseland – og i demokratiets tjeneste. Selvom meget i sagens natur må holdes hemmeligt, er det også vigtigt, at efterretningstjenerne kan stilles til ansvar, hvis de går over grænsen i deres arbejde. Journalist Flemming Sørensens bog ”I demokratiets grænseland” stiller spørgsmålstegn ved nogle af de sager, Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste er blevet kritiseret for. Samtidig belyser bogen sider af efterretningstjenesternes arbejde, der ikke nødvendigvis hører hjemme i et liberalt demokrati.”I demokratiets grænseland” udkom første gang i 1987.Flemming Sørensen (f. 1956) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole, hvor han senere har været ansat som lektor. Flemming Sørensen står bag en lang række fagbøger, thrillere og krimier.

  • by Jørgen Hartung Nielsen
    48.99 kr.

    ”Han så, at de bar fakler.Det var så smukt.Så blev det opfyldt!Man bar fakler for ham.Sådan havde den gamle kone sagt.Nu gjorde de det.Han blev dybt rørt.Der blev sunget en sang.Den var skrevet til ham.”Da H.C. Andersen var helt ung, sagde en spåkone til ham, at han en dag ville blive hyldet. Da han er 62 år, sker det endelig. Han bliver gjort til æresborger i sin hjemby, Odense. Den gamle spådom går i opfyldelse, så hvorfor har han så svært ved at nyde det?”Med fakler og sang” fortæller om H.C. Andersens liv i 1860’erne, hvor han selv er blevet en ældre herre. Bogen er skrevet i letlæseligt sprog for børn fra 10 år. Den udkom første gang i 2004 og er 12. del i Jørgen Hartung Nielsens serie af børnebøger om H.C. Andersens liv.Jørgen Hartung Nielsen (1944-2018) var uddannet folkeskolelærer og skrev en lang række populære børne- og ungdomsbøger. Han debuterede som forfatter i 1980 sammen med sin bror John under pseudonymet John-Jørgen Hartung Nielsen med ungdomsromanen ”Den onde cirkel”. I 1999 startede Jørgen Hartung Nielsen forlaget Cadeau, som udgav et væld af spændende bøger, primært til børn og unge.

  • by Ib Rehné
    38.99 kr.

    ”Ægypten er politisk set ingen opkomling. Partidannelser har grundfæstede traditioner, og anarkistiske, kommunistiske, jødiske, religiøse og frimureragtige bevægelser er integreret i landets nyere politiske historie. Det Muslimske Broderskab eller ’Ihwan’, stiftet i 1928 af Hassan Al Banni, er én af de betydeligste gennemgående lægmandsbevægelser, som har næret såvel moderate som fundamentalistiske muslimske tendenser.”Ib Rehné fortæller om Ægyptens nyere historie efter præsident Anwar Sadat kom til magten i 1970. Bogen beskriver Sadats regeringstid og perioden efter han blev myrdet af en militant islamisk oppositionsgruppe, og hans vicepræcident, Hosni Mubarak, indtog posten som præsident. Bogen tegner et billede af udviklingen i det ægyptiske samfund under Sadat med særligt blik på den politiske verden. ”Ægypten efter Sadat” udkom første gang i 1982.Ib Rehné (1922-2005) var en dansk journalist og forfatter. Han var særlig kendt for sine mange år som korrespondent i Mellemøsten for Danmarks Radio, men nåede i løbet af sin lange karriere som journalist også at være korrespondent i blandt andet Paris og Japan og at arbejde for Berlingske Tidende, Weekendavisen og TV 2. Ib Rehné udgav flere bøger blandt andet om sine oplevelser som korrespondent.

  • by Vibeke Fraling Jensen
    48.99 kr.

    Der er mange fordomme om bækkenløsning, og har man ikke oplevet det selv, kan det være svært at forstå, hvor ondt det gør, og hvor frustrerende det er ikke at kunne gøre mange af de simple ting, man plejede. Sygeplejerske Vibeke Fraling Jensen har selv oplevet at have bækkenløsning og ved, hvor smertefuldt det er, og hvor hårdt det er ikke at blive taget alvorligt.Bogen ”Bækkenløsning” er både en samling af hendes egne og andre kvinders erfaringer med bækkenløsning og en håndbog med gode råd om, hvordan man kan lindre symptomerne og forhindre dem i at blive værre. Bogen bygger på et solidt videnskabeligt grundlag, samtidig med at den indeholder erfaringer, som mange kvinder vil kunne spejle sig i.Bogen udkom første gang i 1999.Vibeke Fraling Jensen (f. 1969) er sygeplejerske, lærer, coach og certificeret Qigong-instruktør. Efter at have været ramt af bækkenløsning under sin graviditet valgte hun at skrive bogen ”Bækkenløsning” netop om dette emne, som hun både som sygeplejerske og kvinde følte, der manglede viden om.

  • by Marie Henckel
    68.99 kr.

    I god tro er kong Erik draget ud for at møde sine brødre og for én gang for alle at få lagt deres stridigheder bag sig. Tilbage på kongeborgen i Ribe venter hans dronning, som blot er en måned fra at skulle føde ham endnu et barn. Mens kongen og størstedelen af hans mænd er af sted for at skabe fred, møder hans bror op med en gevaldig hær for at erobre magten, mens borgen er ubeskyttet.Den historiske roman "Erik Plovpennings døtre" fra 1906 tager os med tilbage til 1200-tallets Jylland, hvor dramatiske begivenheder udspillede sig omkring den store stad Ribe.Marie Henckel (1844-1931) var en dansk forfatter og maler, der skrev en lang række romaner og biografier om historiske personer. Hun debuterede som forfatter i 1892 i bogform med biografien ”Josias Rantzau. Et livsbillede fra det 17. århundrede” og udgav sidenhen bøger om blandt andre Anne Sofie Reventlow, Henrik Gøye samt et væld af historiske romaner.

  • by Kai Knudsen
    From 78.99 kr.

    “Dyrlæge i en brydningstid. Fra ung lirekassemand til gammel radiodyrlæge” er en erindringsbog af hele Danmarks dyrlæge Kai Knudsen. Det lå ikke ligefrem i kortene, at Knudsen skulle ende som landskendt dyrlæge. I barndomshjemmet i Aalborg arbejdede ingen i familien med dyr, men biologitimerne i gymnasiet interesserede Knudsen så meget, at han valgte veterinærmedicinen som sin levevej. Her fortæller han om sin opvækst og vejen til Danmarks Radio, hvor han hver mandag formiddag i mange år på kontant vis og med stor viden og engagement rådgav danske husdyrejere om alt inden for dyrenes verden.Kai Knudsen (1923 - 2020) var en dansk dyrlæge og radiovært. Han var kendt som hele Danmarks dyrlæge i radioprogrammet “Spørg dyrlægen” på Danmarks Radio, hvor han i flere år gav gode råd om hus- og kæledyr til op mod en kvart million lyttere. Han er forfatter til flere bøger om dyr og står også bag erindringsværket “Dyrlæge i en brydningstid” fra 2001.

  • - Hverdagsliv og stærke følelser i børnefamilien
    by Annette Tholstrup
    From 68.99 kr.

    I ”Det lille barn og dig” giver journalist Annette Tholstrup, der i mange år skrev for månedsmagasinet Forældre & Børn, et indblik i det lille barns verden og i hverdagen med et lille barn. Hun forklarer blandt andet, hvad der ligger til grund for børns angst, vrede, sorg, jalousi og glæde og giver gode råd til, hvordan man håndterer sit barns følelser på en konstruktiv måde.Bogen udkom første gang i 1990 og i en ny revideret udgave udvidet med kapitler om sprog, trøst og selvstændighed i 1996.Annette Tholstrup (f. 1941) er journalist og forfatter. Hun har skrevet for både dagblade, ugeblade og tidsskrifter – blandt andet månedsmagasinet Forældre & Børn – og hun var med til at stifte foreningen Forældre & Fødsel.

  • by Heino Døygaard
    48.99 kr.

    Vi danskere ved godt, hvem vi er. Men stemmer vores selvbillede mon overens med den opfattelse, man har af os i resten af verden? Heino Døygaard ser i debatbogen ”Danmark – set udefra” nærmere på andre kulturers opfattelse af Danmark og danskerne fra vikingetiden og frem til i dag.Bogen udkom første gang i 1984.Heino Døygaard (1936-2022) var dansk forfatter og rejsejournalist. Han har skrevet en lang række bøger om historie og samfund, rejseguides og cykelsport, herunder “Politikens store cykelbog” og “Gyldendals cykelleksikon”. Døygaard har modtaget Dansk Historielærerforenings lærebogspris i 1973 og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris i 1996.

  • by Birte Fynne
    68.99 kr.

    På en markedsplads i et lille provinssamfund i begyndelsen af 1600-tallet sker der en dag en dramatisk ulykke, hvor Anne, en naiv, ung pige fra landet, støder på den lidt ældre Kristine. Selvom Anne er trolovet, drages de to kvinder straks mod hinanden...Forfatter Birte Fynne beskriver samfundets hadefulde reaktion på de to kvinders voksende kærlighed til hinanden – en reaktion, der ender med at udløse en hekseproces.”Anne og Kristine” udkom første gang i 1986.Birte Fynne (1943-2014) var en dansk skuespiller, instruktør og forfatter. Hun dannede i mange år par – både privat og professionelt – med skuespillerkollegaen Jytte Maagaard. Sammen dannede de blandt andet Victoria Teatret i 1980. Birte Fynne debuterede som forfatter med romanen ”Anne og Kristine” i 1986.