Books published by Rosenkilde & Bahnhof
-
- Historien om 48 familiers udvandring til Venezuela
79.00 kr. I 1920´erne befandt Venezuela sig i en agrikulturel skrueklemme. Det dengang kommunistiske diktatur besad masser af ressourcer men ingen til at dyrke jorden. Det var der til gengæld et lille land i norden, der havde i rigt mål: Danmark.Venezuela og Danmark indledte et samarbejde, og den danske regering gik i gang med en kampagne for at finde folk, der skulle udstationeres. Resultatet blev mildest talt anderledes end forventet. 300 håbefulde danskere endte i Venezuela til noget helt andet, end de havde fået lovning på. Samtidig blev den venezuelanske regering stillet overfor en flok lavtuddannede danskere, der var alt andet end landmænd. Affæren lugtede af, at Danmark havde forsøgt at eksportere fattigdommen, mens Venezuela for sit ikke havde ryddet den regnskov og bygget de huse, de havde lovet. Venezuela er beretningen om en begivenhed i dansk historie, der har fået foruroligende lidt plads i historiebøgerne. Den danske journalist Jesper Sørensen har sammen med sin venezuelanske kone, Catalina Peña-Guillén, endevendt arkiverne og opsøgt alle øjenvidner og efterkommere. De har således gjort det til deres personlige sag at se til, at affæren bliver belyst fyldestgørende fra begge sider, så den i sidste ende kan indtage pladsen som andet og mere end en parentes i dansk og venezuelansk historie.
- Ebook
- 79.00 kr.
-
69.00 kr. Andet bind af MIT LIVS ERINDRINGER. Giacomo Girolamo Casanovas bemærkelsesværdige memoirer. Casanova bliver født i Venedig i 1725, og fra hans hånd foreligger en skildring af det 18. århundredes Europa, der i sin diversitet overgår alle andre samtidsbeskrivelser.Casanova rejser fra den ene europæiske storby til den anden, og undervejs støder han på et enormt udsnit af 1700-tallets spraglede persongalleri. Blandt de mange mennesker, han møder, fi nder man repræsentanter for alle samfundslag, og læseren stifter bekendtskab med både tiggermunke, prostituerede og en række af tidens berømtheder.Blandt andet den berømte franske filosof François de Voltaire og kejserinden af Rusland, Katarina den Store. I dag er den venetianske eventyrers erindringer en vigtig kilde til vores viden om 1700-tallets Europa, og samtidig er det en fantastisk historie om et meget usædvanligt menneske. Casanova var en lykkeridder og en forfører, og i Mit livs erindringer, Bind 2 fra 1747-1753 fortsætter han sine rejser ud i verden, livet og kærlighedens mysterier.ROSENKILDE & BAHNHOF udgiver nu den berømte levemands erindringer i fire bind i Otto Gelsteds klassiske danske oversættelse.GIACOMO GIROLAMO CASANOVA(1725-1798) voksede op i Venedig som søn af skuespillere, en foragtet profession i hans samtid. Selv kom han til at kalde sig mange forskellige ting: præst, kortspiller, videnskabsmand, forfatter og spion. Casanovas alsidige liv førte ham gennem mange forskellige lande og soveværelser, og den venetianske forfatter og forfører er ophavsmand til et af de mest interessante værker om det 18. århundredes Europa.
- Ebook
- 69.00 kr.
-
129.00 kr. Mens sommeren 2004 nærmer sig sin afslutning, holder Archy Stallings og Nat Jaffe stadig skansen – de har været venner i mange år, spiller i samme band og regerer i fælleskab over Brokeland Records, et kongerige af brugt vinyl som ligger i udkanten af Berkeley og Oakland i Californien. Deres koner, Gwen Shanks og Aviva Roth-Jaffe, udgør Berkeley Birth Partners og er legendariske jordemødre i lokalområdet. De har budt mere end tusind nyslåede indbyggere velkommen til det skrammede, bulede Utopia i hvis hjerte – halvt krostue, halvt tempel – navnet Brokeland står præget. Da den tidligere NFL-quarterback Gibson Goode, den femte-rigeste sorte mand i Amerika, offentliggør sine planer om at bygge sin seneste Dogpile Megastore lidt længere nede ad gaden Telegraph Avenue, frygter Nat og Archy at det vil føre til undergang for deres sårbare lille pladeforretning.I mellemtiden befinder Aviva og Gwen sig også midt i en kamp for deres professionelle overlevelse, en kamp der sætter rækkevidden af deres venskab på prøve. Ægteparrenes allerede indviklede tilværelser kompliceres yderligere af Titus Joyners overraskende ankomst. Titus er den teenage-søn som Archy aldrig har vedkendt sig, og bliver den store kærlighed i den 15-årige Julius Jaffes liv.Telegraph Avenue er en personlig, episk fortælling, en nordcalifornisk Middlemarch som klinger i takt med den funky hjerterytme i klassisk soul-jazz på vinyl og pulserer med en virtuos, fyrværkeri-agtig, helt særegen stil. Bogen er den store amerikanske roman vi har ventet på. Generøs, fantasifuld, morsom, rørende, spændende, menneskelig og triumferende – Michael Chabons mest blændende bog til dato.Michael Chabon er forfatteren bag bl.a. Pittsburgh-mysterierne, Wonder Boys, Den utrolige historie om Kavalier & Clay og Det jiddische politiforbund. Han bor i Berkeley, Californien, med sin kone, forfatteren Ayelet Waldman, og deres børn. For Den utrolige historie om Kavalier & Clay modtog Chabon Pulitzer-prisen i 2001.
- Ebook
- 129.00 kr.
-
From 79.00 kr. Ny oversættelse af den berømte klassiker. Historien om den unge og lidet attraktive Catherine Sloper, der pludselig bliver genstand for en smuk ung mands tilnærmelser. Catherines far mistænker bejleren, Morris Townsend, for at være ude efter Catherines penge og sætter sig imod ægteskabet, idet han kynisk udnytter sin datters forgudelse af sig. Catherines romantiske tante, derimod, er dybt indtaget af Morris og søger med alle midler at få forbindelsen fuldbyrdet.Omringet af tre viljestærke skikkelser må Catherine søge ukendte indre ressourcer og træffe et valg, der uanset hvad vil kræve et tungt offer.Henry James (1843-1916) er en af romankunstens største navne, og Washington Square et af hans mest elskede værker. Bogen er med Graham Greenes ord “den eneste roman, hvor en mand med held er trængt ind på det kvindeliges område og har skabt litteratur på niveau med Jane Austens.”Pressen om Washington Square:“Værket, der oprindeligt blev skrevet som en populær magasinføljeton, kan sagtens fange nutidige læsere. Stor litteratur går aldrig af mode.”– Berlingske Tidende“Washington Square er stadig den tidlige Henry James i noget nær miniature, men mens vi venter på at nogle forlag dog tør binde an med f. eks. Wings Of The Dove, The Ambassadors og The Golden Bowl kan den ikke anbefales nok.”– Jyllands-Posten“Henry James sætter ethvert fromt livssyn i krise på sin elegante, realistiske og finslebne prosas kirurgiske specialafdeling.”– Nordjyske Stiftstidende”Washington Square” er en fin lille roman, der i både plot og humor får en til at tænke på Jane Austen. Den er skrevet i et direkte, næsten tilbagelænet sprog milevidt fra den overlæssede stil, der præger James’ senere værker. Så nye læsere kan begynde her.– Fyens Stiftstidende“Henry James er berømt for sin særlige synsvinkelteknik. Han har her ikke valgt side, men gør så objektivt som muligt rede for den dramatiske persontrekant i forhold til den unge selskabsløve Morris. (…) Og det hele med en insisterende alvor og tør humor, som løfter denne lille roman op i mesterklassen.”- Information“Som altid hos James står temaerne i kø, og fortolkningsmulighederne er mange. Hvilken rigdom er der ikke i sådan en lille roman med en sympatisk alvidende fortæller – Washington Square er henrivende gammeldags og besættende moderne på samme tid.”- Kristeligt Dagblad“En usædvanlig forfriskende og underholdende oplevelse (…). Henry James overgår sig selv”- Weekendavisen
-
79.00 kr. Ungdomsbog. Der er overordentlig langt fra Milanos modehuse, som den fashionable københavnerpige Christina drømmer om, til livet i Grålund i Vestjylland, hvor svigerfamilien bor. Christina har imidlertid begået en grusom fejl: hun har lovet sin kæreste Morten, at holde juleaften på hans forældres gård!Mødet med jyderne har været udsat i over et år, men nu er Christina tvunget til at se både frygt og fordomme i øjnene og drage til Jylland, hvor fremmedartede ting som landbrug, fed mad, og ikke mindst hendes svigerfamilies religiøse værdier lurer. Lige som situationen ikke kan blive værre dukker Mortens ekskæreste, den smukke og kække Louise, op for at fejre juleaften med familien, noget som Morten tilfældigvis har glemt at nævne. Da Christina er både fysisk og mentalt på udebane i de jyske omgivelser, sætter hun alle sejl ind for at vinde familiens tillid og holde Louise i skak.En række hårrejsende pinlige forviklinger venter Christina forude, og de giver ikke alene giver jyderne grå hår i hovedet, men truer med at tilintetgøre forholdet med manden hun elsker!
- Ebook
- 79.00 kr.
-
69.00 kr. I FORÅRET 1915 sender den unge tysk-jødiske officer Ismar Manneberg et brev fra fronten hjem til en kæreste, han selv har opfundet – og overraskende nok svarer hun ham. Denne spinkle forbindelse til et ukendt medmenneske hjælper Ismar til at bevare sin forstand midt i første verdenskrigs skyttegravsinferno. 90 år senere, i en lejlighed i München, finder Ismars grandnevø tilfældigt en kasse med gamle billeder. De har tilhørt den for længst afdøde onkel og skildrer hans voldsomme oplevelser i skyttegravskrigen.Den unge mand er midt i en personlig krise, og han fortaber sig redningsløst i krigsbillederne. Men da han pludselig modtager en e-mail fra den ukendte kvinde WarGirl18, som har ny viden om Ismar Manneberg, bliver det sværere og sværere at skelne fortid fra nutid.SPEJLKASSEN er historien om to mænd forbundet på tværs af et århundrede og en roman om erindringens magt og forestillingens Kraft.“Spejlkassen” i lektørudtalelse”Historien er velskrevet og hurtigt læst, men samtidig indeholder den elementer, der fæstner sig hos læseren et stykke tid efter den sidste side er vendt … Spejlkassen er en velskrevet, interessant og iderig historie om forestillingens magt med udgangspunkt i krigens rædsler.”Christoph Poschenrieder er født i 1964 i Boston og bor nu i München. Han har studeret filosofi og skrev sin afhandling om Schopenhauer. Siden 1993 har han arbejdet som journalist og dokumentarfilmsforfatter. Han debuterede med "Verden er i hovedet". "Spejlkassen er hans anden roman.
- Ebook
- 69.00 kr.
-
79.00 kr. Da krimiforfatter Harriet Vane kommer under anklage for at have forgiftet sin tidligere elsker, forventer alle, at hun skal møde bødlen. Sagen virker åbenlys, og bevisbyrden er inkriminerende, men lord Peter Wimsey er blandt de mange tilskuere til retssagen. Han forelsker sig i den selvstændige, moderne kvinde og sætter sig for at bevise hendes uskyld. Efterhånden som nye omstændigheder kommer for dagens lys, bliver det tydeligt, at mordet handler om andet og mere end ulykkelig kærlighed og følelser af svigt.Giftmordet er den femte bog i serien om gentlemandetektiven Peter Wimsey og introducerer en af de vigtigste og mest interessante figurer i Dorothy L. Sayers’ persongalleri, nemlig Harriet Vane. Denne forfatter af detektivromaner deler mange fællestræk med bogens egen forfatter og betragtes af mange som Sayers’ alter ego.Giftmordet udkom første gang på dansk i 1940 og foreligger nu i en revideret oversættelse."Der var ingen tvivl om, at hun skrev godt, men der var desværre heller ingen tvivl om, at hun vidste alt for god besked med anvendelsen af arsenik …"Dorothy L. Sayers (1893 – 1957) var digter, skuespilforfatter, essayist og en af de første kvinder, der fik tildelt en kandidat grad fra det prestigefyldte Oxford University. Det er dog først og fremmest som krimi forfatter, hun er blevet husket af eftertiden. Hendes serie om den engelske aristokratiske detektiv lord Peter Wimsey nyder status som sofistikeret krimiklassiker og hovedværk inden for den engelske gren af detektivromanen, der går under navnet the Golden Age of Detective Fiction, som blomstrede fra 1920’erne og frem. Forfattere som Dorothy L. Sayers og Agatha Christie tog læseren med ind i en verden af søvnige landsbyer og prægtige landsteder, hvor elegante detektiver op klarede raffinerede mordmysterier. Flere af hendes bøger er filmatiseret.
- Ebook
- 79.00 kr.
-
59.00 kr. En hel bog om den mest udbredte variant – Texas Hold´em.David Sklanskys internationalt anerkendte klassiker om Texas Hold´Em er bogen for de mange, der ikke blot er interesseret i en basisbog om de mange varianter af poker, men søger en kompetent og seriøs hjælp til at forbedre deres spil.Hvis du ved, at en flush slår en straight, og du gerne vil være super god til at spille Texas Hold´Em Poker, er dette bogen for dig. Uanset om du spiller Hold´Em med dine venner, på Internettet eller i turneringer, er Bogen om Texas Hold´Em Poker af David Sklansky nødvendig læsning. Bogen har for længst etableret sig som en klassiker, og denne opdaterede udgave er en af de vigtigste og bedst sælgende Hold´Em bøger i verden.Bogen om Texas Hold´Em Poker er blandt andet kendt for Sklanskys Hand Rankings, som gør spillet langt lettere at kvantificere og forstå, men du kan også læse om grundreglerne, vigtigheden af placering, de to første kort, flops, strategi før flop, semibluff, check raising og hvordan man læser en hånd.
- Ebook
- 59.00 kr.
-
79.00 kr. Året er 1937. Faren for en ny krig i Europa er det, alle taler om ved Warszawas ferniseringer og diplomatmiddage. Den franske militærattaché og spion Jean-François Mercier kommer en nat på sporet af konkrete tyske krigsforberedelser, og det viser sig snart, at situationen er langt farligere, end generalstaben i Paris forestiller sig.Mercier må nu forsøge at skabe sig et overblik, og det er ikke en nem opgave i en by, der vrimler med både tyske og russiske agenter – en by, hvor ingen ved, hvem de kan stole på.Warszawas spioner er en intens historisk thriller af den anmelderroste amerikanske bestsellerforfatter Alan Furst.Alan Furst (f. 1941) nyder med sit sproglige overskud, sin sans for spænding og sine nuancerede personskildringer enorm international succes. Hans sikre stil har betydet en revitalisering af spionromanen. Har boet i Frankrig i en længere periode, men er nu bosat på Long Island i New York. Han debuterede på dansk i 2011 med romanen Udenrigskorrespondenten.
- Ebook
- 79.00 kr.
-
59.00 kr. Sønderjysk Kaffebord er en hyldest til det traditionelle opbud af sødt og godt, som man kan blive budt på, hvis man er så heldig at have sønderjyske forbindelser. Med Morten Skærveds Sønderjysk Kaffebord er det nu muligt for alle at forkæle, inspirere og overøse sine nærmeste med kager, bagværk og lækkerier på ægte sønderjysk maner. Inge Adriansen, museumsinspektør på Sønderborg Slot sætter institutionen Sønderjysk Kaffebord på plads i forordet, og Morten Skærved har tilpasset opskrifterne, så du kan købe alle råvarer i nærmeste supermarked – så er det bare at gå i gang.Morten Skærved er ernærings- og husholdningsøkonom fra Suhrs Seminarium og arbejder i dag sammen med en lang række producenter og forhandlere. Morten udvikler og skriver løbende opskrifter. Sønderjysk Kaffebord er hans femte udgivelse. Sønderjysk Kaffebord er fjerde bog i rækken af Morten Skærveds små kogebøger. Tidligere er udkommet Forretter & Frokoster, Kager & Desserter og Tilbehør. Senere følger bogen om Salater og Hovedretter.
- Ebook
- 59.00 kr.
-
- Scott's rejse til Sydpolen
99.00 kr. Året er 1910. Robert F. Scott sejler fra New Zealand på skibet Terra Nova med kursen stik syd – målet er Sydpolen.To år senere må Scott og de sidste overlevende fra hans hold opgive kampen mod isen. De har nået Sydpolen, en måned efter Roald Amundsen, men når aldrig hjem. Fanget i en voldsom snestorm må de slå deres telt op for sidste gang – og Scott ved det er slut. De er kun 18 km fra næste depot.Dette er de fulde dagbogsoptegnelser fra Robert F. Scotts højdramatiske og i sidste ende tragiske ekspedition til Sydpolen. Dagbøgerne blev fundet på Robert F. Scotts lig 8 måneder efter hans død. Bogen er rigt illustreret med billeder af ekspeditionens fotograf Herbert Ponting.Fra dagbogen:“Jeg tror ikke, der er nogen form for tilværelse, der giver så godt et indblik i folks karakter som livet på ekspeditioner, og man bliver vidne til en ejendommelig forskydning af værdier. Under almindelige forhold er det med en lille smule frækhed let at sætte sin vilje igennem, og selvsikkerhed er en maske, som dækker over mange svagheder. Som regel har vi hverken tid eller lyst til at se bag masken, og på den måde kommer vi let til at værdsætte folk efter deres egen målestok. Men her betyder alt det udvendige ingenting, det er det, som bor i en, der tæller. “Guderne” styrter ned fra deres piedestal, og de ydmyge tager deres plads. Ethvert forsøg på at spille komedie er håbløst.”
- Ebook
- 99.00 kr.
-
59.00 kr. Hvis du er træt af opskrifter, der er så smarte, at du ikke kan finde halvdelen af råvarerne, eller så svære, at du lige så godt kan opgive fra start, er dette bogen for dig.Så er der mad! er fyldt med inspirerende og sunde retter, som alle kan lave, med råvarer, der kan købes i dit lokale supermarked. Det bedste fra det danske køkken på en ny, nem og indbydende måde – og udenlandske klassikere tilpasset sæsonens danske råvarer.Morten Skærved er kendt som manden, der med simple virkemidler kan lære hvem som helst at lave mad, så det smager godt og tager sig lækkert ud. Nu har han samlet de bedste retter fra sit eget køkken.Enkelt og inspirerende – velbekomme.
- Ebook
- 59.00 kr.
-
59.00 kr. 40 lækre opskrifter på alverdens kager og desserter, fra abrikossoufflé, over stikkelsbærkompot, Pound Cake, Napoleonshatte og kransekager. Morten Skærved viser, hvordan man enkelt og med råvarer, der kan fås i ethvert dansk dansk supermarked, kan lave lækre og opfindsomme kager til både hverdag og fest.“Det er vigtigt, at slutte et hvert måltid af med noget sødt. Det skaber glæde og øger livskvaliteten. Gode kager og desserter bør bruges året rundt, og i denne bog ser du hvordan.”Bogen er rigt illustreret og indledes med og følges af en række gode tips og råd til arbejdet i køkkenet. Kager & Desserter er anden bog i rækken af Mortens små kogebøger. den første er Forretter & frokoster, senere følger blandt andet bøger om Brød, Hovedretter og Tilbehør.Morten Skærved er uddannet på Suhrs Husholdningsskole og arbejder i dag både på tv og sammen med en lang række producenter og forhandlere. Du kender ham bl.a. fra programmer som Aftenshowet og De fantastiske 5. Sideløbende har han skrevet flere kogebøger.
- Ebook
- 59.00 kr.
-
- En dansk biografi om Morrissey
79.00 kr. De mest passionerede fans kalder ham Saint Morrissey – en helgen med egen menighed. Mange af disciplene vil ligefrem slås for et håndtryk eller en flig af hans skjorte. Men hvordan kan en militant vegetar med en tvetydig seksualitet være en af Englands største stjerner i nyere tid?Måske fordi Morrissey er dybt original i en tid med kopier. En mand, som pressen skiftevis har forsøgt at bygge op og pille ned, og som er blevet beskyldt for at være alt fra racist til pædofil. Men sjældent for at være ligegyldig.Fra ungdommen præget af depression og ensomhed voksede Morrissey til sanger og sangskriver i The Smiths. Uden The Smiths ingen britpop og Radiohead, og bandet var nummer ét, da New Musical Express kårede det mest indflydelsesrige navn i musikbladets 50-årige historie.Alle dage er som søndag er den første bog om Morrissey på dansk. Den beskriver hans liv og karriere, fortæller indgående om inspirationen fra punk og idoler som Oscar Wilde, David Bowie og James Dean, og analyserer samtlige 250 sange med Morrissey og The Smiths. Desuden fortæller danske fans som Sebastian Dorset, Helle Thorning-Schmidt og Jens Unmack, hvorfor de også elsker Morrissey
- Ebook
- 79.00 kr.
-
79.00 kr. Da den udstationerede engelske læge dr. Walter Fane opdager at hans hustru er ham utro udtænker han i sin forbitrelse en ganske særlig straf. Hustruen Kitty tvinges til at ledsage ham i hans arbejde i en landsby i det indre af Kina, hvor koleraen hærger. Det brogede slør er William Somerset Maughams klassiker fra 1925 om moral, ære og straf. Den skildrer mennesket i sit paniske forsøg på at realisere sig selv og samtidig skabe en mening med livet.Hans unikke forståelse for at opbygge spænding har – udover at afføde utallige filmatiseringer – resulteret i en enorm popularitet og en bred læserskare.Det Brogede Slør er filmatiseret tre gange, blandt andet i 1934 med Greta Garbo og Herbert Marshall i rollerne som lægen og den utro hustru.William Somerset Maugham (1874-1965), engelsk forfatter og dramatiker, der står bag spændingsromaner som Livets Lænker fra 1915, samt den tre gange filmatiserede novelle Regn/Livets Luner fra 1921. Hans erfaringer som hemmelig agent for den britiske efterretningstjeneste – Secret Service – har haft afgørende indflydelse på hans forfatterskab, og han har rejst verden tynd på forskellige missioner og opgaver.Hans romaner er en bred vifte af skildringer fra hele verden, beskrevet i det klare, nøgterne sprog, der er karakteristisk for hans stil. Maugham står for sig selv som forfatter idet han formår at forene hæsblæsende spænding med en underliggende ironisk skepsis overfor omverdenen og de mennesker, der bebor den.
- Ebook
- 79.00 kr.
-
- eller den britiske agent
79.00 kr. Spændingsroman. Fortællingen om den ensomme agent Ashenden afslører spionagetjensten som brutal og absurd. En skånselsløs krig i krigen hvor ingen kan stole på nogen og hvor forræderi hører til dagens orden.Det er alle agentromaners fader. Ian Fleming, Graham Greene og John Le Carré har alle åbent erkendt deres litterære gæld til W. Somerset Maugham og hans Ashenden – eller den britiske agent.I 1914 blev Maugham, under dække af at skulle færdiggøre et skuespil, sendt til Lucerne i Schweiz som hemmelig agent for Secret Service – det senere MI6. I 1928 skabte han med Ashenden litteraturens første hemmelige agent på baggrund af oplevelserne som spion under første verdenskrig.W. SOMERSET MAUGHAM 1874 – 1965, engelsk forfatter. Maugham opnåede at være en af de mest populære og bedst betalte forfattere i sin tid. Maughams forfatterskab er bredt og rummer alle genrer. Blandt hans værker er romanerne Livets lænker, som både J.D. Salinger og George Orwell har nævnt som inspirationskilde, og Det brogede slør der er filmatiseret med Edward Norton i hovedrollen."Hotellet lå ud til søen. En piccolo åbnede døren for ham, og han trådte ind i foyeren fulgt af et vindstød, der sendte papirerne på portierens disk op i luften. Ashenden blev blændet af lyset. Han standsede for at spørge, om der var breve til ham. Der var ingen, og han skulle netop til at gå ind i elevatoren, da portieren sagde, at der sad to herrer i hans værelse og ventede på at komme til at tale med ham. Ashenden havde ingen venner i Genève.
- Ebook
- 79.00 kr.
-
79.00 kr. I Dansk kvindebiografisk leksikon står der følgende om denne romans hovedperson:Anna Hardenberg er blevet kendt i Danmarks historie som kong Frederik 2.s ungdomskærlighed. Det er usikkert, hvor og hvornår de to lærte hinanden at kende. Måske er det sket på Malmøhus, hvor hendes farbroder Eiler H. var den daværende prins Frederiks hofmester, eller ved det kgl. hof, hvor hun var tilknyttet hans moder dronning Dorotheas jomfrukammer fra ca. 1557 til dennes død i 1571. Desuden havde AH blandt kongefamiliens kvindelige medlemmer især forbindelse med Frederik 2.s søster, kurfyrstinde Anna af Sachsen, som hun stod i livlig og fortrolig brevveksling med livet ud. Men også standsfæller havde hun tætte relationer til, især veninden Birgitte Gøye.På denne baggarund kan det ikke undre, at H. F. Ewald har kunnet skrive en underholdende og spændende roman.Bemærk: i denne digitale udgave er alle usikre tegn og ord erstattet af den originale bogtekst -
- Ebook
- 79.00 kr.
-
From 59.00 kr. Ny oversættelse af den berømte klassiker. SØSKENDEPARRET Eugenia og Felix Young er opvokset i Europa, men har rødder i det amerikanske via deres mor. Da Eugenias ulige ægteskab med en tysk fyrste går i vasken, vælger de to søskende at drage sammen til USA, til deres slægtninge i Boston, for at søge lykken – og kærligheden – dér.Mødet med de fjerne slægtninge er dog ikke uden problemer. De puritanske amerikanere er på én gang overvældede af og tilbageholdne over for de både livlige og kultiverede europæere, mens disse omvendt forundres over New Englands provinsialisme og deres families strenge livssyn.Med stor psykologisk indsigt og en diskret, underspillet humor skildrer den amerikanske mesterforfatter Henry James livet i den nye familiekreds og de spændinger, der opstår, efterhånden som de kulturelle og mentale forskelle bliver tydeligere, samtidig med at nye følelsesmæssige bånd knyttes på kryds og tværs.EUROPÆERNE udkom oprindelig i 1878. Den foreligger her på dansk for første gang.Den amerikanske forfatter Henry James (1843-1916) skrev mellem 1870 og 1904 en række romaner og noveller, der har givet ham status som en af epokens største prosaister og en eminent skildrer af den menneskelige psyke.James rejste livet igennem frem og tilbage mellem Europa og USA og var stærkt optaget af forskellene mellem det gamle og det unge kontinent, noget, som han tematiserede i flere af sine bøger.Hans værker tæller bl.a. romanerne The Portrait of a Lady, The Wings of the Dove, Skruen strammes og Washington Square. Sidstnævnte udkom for første gang på dansk i 2009 på Rosenkilde & Bahnhof.
-
- Casanovas erindringer 1733-1747
69.00 kr. MIT LIVS ERINDRINGER er Giacomo Girolamo Casanovas bemærkelsesværdige memoirer. Casanova bliver født i Venedig i 1725, og fra hans hånd foreligger en skildring af det 18. århundredes Europa, der i sin diversitet overgår alle andre samtidsbeskrivelser.Casanova rejser fra den ene europæiske storby til den anden, og undervejs støder han på et enormt udsnit af 1700tallets spraglede persongalleri. Blandt de mange mennesker, han møder, finder man repræsentanter fra alle samfundslag, og læseren stifter bekendtskab med både tiggermunke, prostituerede og en række af tidens berømtheder. Blandt andet den berømte franske filosof Francois de Voltaire og kejserinden af Rusland, Katharina den Store.I dag er den venetianske eventyrers erindringer en vigtig kilde til vores viden om 1700tallets Europa, og samtidig er det en fantastisk historie om et meget usædvanligt menneske. Casanova var en lykkeridderog en forfører, og i Mit livs erindringer 1733 – 1747 beskriver han sin opvækst og sine første rejser ud i verden og kærligheden.ROSENKILDE & BAHNHOF udgiver nu den berømte levemands erindringer i fire bind.GIACOMO GIROLAMO CASANOVA (1725 – 1798) voksede op i Venedig som søn af skuespillere, en foragtet profession i hans samtid. Selv kom han til at kalde sig mange forskellige ting: præst, kortspiller, videnskabsmand, forfatter og spion. Casanovas alsidige liv førte ham gennem mange forskellige lande og soveværelser, og i dag er den venetianske forfatter og forfører ophavsmand til et af de mest interessanteværker om det 18. århundredes Europa.
- Ebook
- 69.00 kr.
-
79.00 kr. Krimi. McGill modtager et suspekt opkald, der fører ham hen på en adresse i et af New Yorks bedre kvarterer for at undersøge, om en pige ved navn Angelique er okay. På adressen finder han liget af en pige, der er blevet brutalt myrdet, men den myrdede pige er ikke Angelique.McGill må på en eller anden måde få fat i Angelique før den ukendte morder. Men hvorfor har så mange og forskelligartede mennesker pludselig interesse i at finde en tilsyneladende helt almindelig pige?Walter Mosley er her igen på banen sammen med sin grovkornede og charmerende antihelt, detektiven og eksbokseren, Leonid McGill. Lyssky sager i dunkle afkroge af New York bliver undersøgt uden frygt for selv at tage del i de brutale sider af dem.NEW YORK MORDENE er anden bog i en serie, der allerede prises som klassiker inden for moderne noir.WALTER MOSLEY (f. 1952), amerikansk krimiforfatter. Har skrevet mere end 25 romaner, bl.a. spændingsserien om Easy Rawlins, der udspiller sig i Los Angeles. Walter Mosley er kendt for sin rå og utilslørede stil, der går i arv fra den oprindelige, hårdkogte, chandlerske detektivroman. Mosley er bosat i New York.
- Ebook
- 79.00 kr.
-
79.00 kr. Krimi. Kalenderen siger vinteren 1938, og hele Europa venter på krig. I Paris forsøger den italienske journalist Carlo Weisz at nyde livet på sikker afstand fra Mussolinis fascistiske jerngreb – som udenrigskorrespondent for Reuters. Men da redaktøren for en af byens små italienske undergrundsaviser bliver myrdet, er Weisz den næste i rækken til den farefulde post.Pludselig kender både den franske og den britiske efterretningstjeneste hans navn, og det samme gør Mussolinis hemmelige politi. Weisz bliver nu trukket ind i et hemmeligfuldt spil mellem hensynsløse europæiske kræfter. Og i en verden på randen af krig er det et spil, der meget nemt kan få en dødelig udgang.Udenrigskoespondenten er en spionroman af den anmelderroste amerikanske bestsellerforfatter Alan Furst. Med sin unikke blanding af stemningsfyldte beskrivelser og underspillet handling skildrer han 1930’ernes Europa og Paris som et på én gang både følsomt og hårdkogt univers.Alan Furst (f. 1941) er en amerikansk forfatter, der med sit sproglige overskud, sin sans for spænding og sine nuancerede personskildringer nyder enorm international succes, og hvis sikre stil har betydet en revitalisering af spiongenren. Han har boet i Frankrig i en længere periode, men er nu bosat på Long Island i New York.
- Ebook
- 79.00 kr.
-
From 59.00 kr. Værelset er portrættet af den ildelugtende onkel J., som blev forløst med tang og fik en skade ved fødslen. Han kan ikke føle smerte og kender ikke til skyld, men udlever i stedet sine glæder og lidenskaberi Frankfurts bordeller, værtshuse og skove. Han begejstres af byggepladser, kampvogne, og Luis Trenkers hjemstavnsfilm.Værelset er et lille mesterværk, en slags hjemstavnsroman i sig selv, og portrættet af Onkel J. er pars pro toto et portræt af Tyskland i året for den første månelanding. Bogen er refleksion over tid en der går, over nutiden der pludselig går hen og forvandler sig – med måneraketter, omfartsveje og trafikalt kaos – til den fremtid man har gjort sig forestillinger om. Det hele formidlet med varme og humor i et præcist og dynamisk sprog – der ligesom den menneskelige erindring er fuld af indskud og omveje.Og så er det begyndelsen til Andreas Maiers store familiesaga.ANDREAS MAIER blev født i 1967 i Bad Nauheim, Hessen. Han har studeret i Frankfurt am Main og er doktor i filosofi. Han har tidligere boet skiftevis i Wetterau og Südtirol, i dag bor han i Frankfurt am Main.Maier debuterede i 2000 og har siden udgivet 9 bøger. Das Zimmer er hans første bog på dansk, og den har modtaget Wilhelm Raabe Preis og Ernst-Willner-Preis. Bogen var også på Deutscher Buchpreis’ longlist i 2010.„Man betalte dengang, hvis man ikke betalte kontant, stadig med check, men jeg er sikker på, at min onkel slet ikke var i besiddelse af nogen checks. Formentlig havde han ikke engang sin egen bankkonto. Og hvis, så havde han ikke adgang til den, formoder jeg. Han var familiens sår, som aldrig lukkede sig. Alt ville fl yde ud gennem det, selvfølgelig især omkring Frankfurts hovedbanegård, hvor man stadig kunne gå til rigtige kvinder og ikke bare, som i dag, ind i en videokabine til kvinderne på skærmen, som godt nok er billigere (i dag er der forbud mod bordeller i området omkring banegården). Men jeg ved jo ikke noget om min onkel inde i Frankfurt, jeg kan kun formode.“
-
79.00 kr. Krimi, spænding, thriller af Dustin Thomason. Forfatter til Belladonnadokumentet.Mayakalenderen løber ud...Gabriel Stanton forsker i nogle af verdens mest sjældne sygdomme i L.A. Han er på sin sædvanlige morgencykeltur, da han får en alarmerende opringning. En mayaindianer, der hverken taler engelsk eller spansk, er blevet indlagt med nogle højst usædvanlige symptomer.I løbet af kort tid kæmper Stanton med en patient, der svæver mellem liv og død. Hvert eneste symptom forvirrer og skræmmer – og patienten ser ud til at have smittet andre.På samme tid har Manu Chel, den mest lovende unge forsker inden for mayastudier, fået en ulovlig genstand i hænderne: et uvurderligt kodex fra en af hendes forfædres hemmelige byer.Dette utrolige skrift ser ud til at rumme svaret på en af historiens største gåder: hvorfor Maya-riget forsvandt så pludseligt, og kan måske give svar på den pandemi, der er ved at brede sig.Med kun ganske få dage til den 21. December, kæmper Chel og Stanton sammen mod tiden.»Den mest spændende roman af denne slags siden Michael Crichton. Mayaprofetien tager os fra spidsen af moderne hjerneforskning tilbage til mayaskrifternes gåder med intet mindre en vores civilisations fremtid som indsats.« -Vince Flynn»En hæsblæsende beretning … Thomason udviser en imponerende viden om både videnskab og mayaindianeres historiske levevis. Samtidig får han action niveauet helt i top lige et – gear ad gangen.« -Kirkus Reviews»Fascinerende og rædselsvækkende for sin potentielle tilknytning til virkeligheden. Jeg elskede at opleve, hvor perfekt alting passede sammen. Jeg blev simpelthen nødt til at læse videre.« – Taylor Stevens, New York Times»Hurtig, spædningsfyldt . . . Michael Crichton fans vil elske det.« – Publishers Weekly
- Ebook
- 79.00 kr.
-
- En Leonid McGill-krimi
79.00 kr. Krimi. Den 53-årige afroamerikanske newyorker Leonid McGill er en detektiv af den gamle skole. Forførende, brutal og ikke bly for at påtage sig lyssky opgaver for hurtige penge. Han er dog nået til et punkt i sit liv, hvor han forsøger at gøre op med sin småkriminelle fortid og komme på ret spor efter et helt liv i skyggen. Det viser sig at være vanskeligere end først antaget.Da han får til opgave at opspore fire unge mænd alene ud fra deres street names, stiller han ingen spørgsmål, men da deres lig efterfølgende begynder at dukke op et for et, ser han sig pludselig nødsaget til at tage stilling til en by, der ikke er, hvad den giver sig ud for at være. Udadtil har byen forandret sig, og McGill har søgt at følge med, men brutaliteten og magtarrogancen lurer fortsat i byen bag byen …NEW YORK KARMA er første bog om detektiven og eksbokseren Leonid McGill, der huserer i New Yorks mørkeste afkroge.WALTER MOSLEY (f. 1952), amerikansk krimiforfatter. Forfatter til mere end 25 romaner, bl.a. spændingsserien om Easy Rawlins, der udspiller sig i Los Angeles. Walter Mosley er berømmet for sin rå stil, der vækker mindelser om den oprindelige, hårdkogte, chandlerske detektivroman. Mosley bor i New York City.
- Ebook
- 79.00 kr.
-
- En kriminalroman om Virginia Woolf
79.00 kr. Krimi. Over et halvt århundrede er gået siden Virginia Woolfs selvmord, da den amerikanske landskabsarkitekt Jo Bellamy ankommer til England for at studere den overdådige have The White Garden ved Sissinghurst slot. Hun falder over en lille nusset dagbog, der fortæller en hidtil ukendt historie.Woolf er afsenderen, men datoen på dagbogens første blad er dateret til dagen efter Woolf fyldte lommerne med sten og forsvandt i floden Ouse.Sammen med Jo vikles læseren ind i et net af mysterier, der viser hvordan selv den mest velplejede have, kan skjule mørkehemmeligheder, der kan vende op og ned på historien som vi kender den.Forfatteren Stephanie Barron inviterer læseren til at tage del i en personlig og fantasifuld hyldest til en af litteraturhistoriens helt store kvindeskikkelser.Nutid og datid, levende og døde – og ikke mindst fiktive og ikke fiktive personer møder hinanden på kryds og tværs i Haven ved Sissinghurst.
- Ebook
- 79.00 kr.
-
79.00 kr. Bemærk: Denne udgivelse er en nøjagtig kopi af den trykte bog fra 1928 ved P. A. Rosenberg. Bind 2Romanen handler om Wilhelm Meisters liv og dannelsesudvikling. I begyndelsen af romanen møder man Wilhelm som en nysgerrig og holdningsløs person som kun har to interesser, hans forelskelse til skuespillerinden Mariane og hans stærke lidenskab til teaterkunsten. Dette irriterer hans far som ønsker at sønnen skal tage sig sammen og blive mere borgerlig så at han kan gå i hans fodspor når Wilhelm en dag skal overtage familievirksomheden. Men Wilhelm vælger at forlade det trygge hjem som hans far har skabt til fordel for teateret, som bliver arenaen for hans dannelsesudvikling og åbner en mere fri, seksuell, kreativ og udfordrende verden for ham. I slutningen af romanen er han gået over til at blive en mere karakterfast person.Romanen bliver også set på som Goethes mening om hvordan teateret skal bruges bl.a. til fremførelse af William Shakespeares Hamlet og hvordan kulturelle og personmæssige omgivelser former menneskene.
- Ebook
- 79.00 kr.
-
- En glædespiges erindringer
79.00 kr. Ny oversættelse af den berømte klassiker. Bogen om Fanny Hill er en af de helt store klassikere inden for den erotiske litteratur. Nu udgiver Rosenkilde & Bahnhof bogen i en splinterny oversættelse af Viggo Hjørnager Pedersen.Vi følger den unge Fannys oplevelser i Londons dekadente og mere dunkle miljø; et miljø, der består af glædespiger, bordeller og både frivole og barske oplevelser.Bogen er en bramfri førstehåndsberetning – med vid, munterhed og en ikke alt for blufærdig tilgang til tilværelsen fortæller den nittenårige Fanny om sine eskapader. En historie om livsglade unge piger, der tjener til livets ophold ved gladelig at levere varen til mænd, der i dén grad efterspørger den. Samtidig er det en klassisk historie om ægte kærlighed, unge elskende, savn og … tja, afsavn er ikke det rigtige ord.Det blev brevromanen om glædespigen Fanny, der sikrede den engelske forfatter John Cleland (1709-1789) en usvigelig sikker plads i litteraturhistorien.Romanen om Fanny Hill blev oprindelig udgivet i England 1748-49. Skønt bogen senere blev forbudt, og forfatteren røg i fængsel, blev den en enorm læsersucces i samtiden.Den første danske oversættelse af Fannys erindringer kom så sent som i 1965. Men da man – stadig i 1960’ernes midte – forestillede sig, at dette var lige barsk nok kost for de danske læsere, måtte udgivelsen en tur omkring Højesteret, før udgivelsen blev tilladt. Til gengæld blev den danske udgave det litterære startskud til pornografiens frigivelse i 1967.Den nye danske oversættelse af Fanny Hill rammer lige ned i den aktuelle bølge af erotisk litteratur.Bogen er udstyret med et muntert og klogt forord af Lotte Garbers og med den franske tegner Paul Avrils klassiske illustrationer.
- Ebook
- 79.00 kr.
-
- opus 2
From 79.00 kr. Gustav Wieds roman Fædrene æde Druer fra 1908 skildrer arvelighedens forbandelse, adelig degeneration og depravering modstillet "sund" rå drift og selvisk udfoldelse uden medmenneskelighed.Titlen er hentet fra et bibelsk citat der lyder:"I de Dage skulle de ikke mere sige: Fædrene aade sure Druer og Børnenes Tænder bleve ømme; men enhver skal dø for sin egen Misgernings Skyld, hvert Menneske, som æder de sure Druer, hans Tænder skulle blive ømme." Hovedpersonen skulle være inspireret af Wieds egen svigerfar, der var godsejer i Nordjylland.
-
79.00 kr. Bogens hovedperson, den norske student Niels Klim, vender tilbage til sin fødeby Bergen efter studentereksamen. På en udflugt lidt uden for byen falder han i et dybt hul i klippen og lander på en planet i Jordens indre kaldet Nazur. Her møder han mange forskellige besynderlige samfund.De beskrives satirisk af Ludvig Holberg, der ustraffet kan gøre nar af sin samtid. Et af landene hedder Potu, hvilket er en let omskrivning af navnet Utopia. Romanen ligner Jonathan Swifts satiriske roman Gullivers rejser fra 1726.
- Ebook
- 79.00 kr.