Books published by Rosenkilde & Bahnhof

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Georges Simenon
    59.00 kr.

    I perioden mellem 1930 og 1972 skrev den belgiske forfatter Georges Simenon ikke færre end 75 romaner og 28 noveller om den piberygende parisiske kriminalkommissær Jules Maigret. En forrygende serie, som Forlaget Rosenkilde & Bahnhof nu genudgiver. Her roman nummer 6 : Maigret og mordet ved vejkrydset (1931).Mordet ved vejkrydsetEt vejkryds i nærheden af Paris bliver med et slag forvandlet til gerningssted, da liget af den jødiske juvelhandler Isaac Goldberg dukker op. Maigret ankommer til stedet og kommer snart i meget nær kontakt med de mennesker, der bebor vejkrydsets tre huse. Romanen blev filmatiseret i 1932 af den store franske instruktør Jean Renoir.

  • by Peter Robinson
    99.00 kr.

    Det tilfældige fund af flere lig i en kælder afslører skolelærer Terence Payne som manden bag en række bortførelser i Leeds. Men problemerne tårner sig op for kriminalkommissær Banks.Terence er i koma efter en voldsom anholdelse, hans kone siger, at hun intet ved om mordene, og der er et regnskab, som ikke vil gå op: Der dukker mere op fra kælderen, end der burde, og noget der mangler…

  • by Peter Robinson
    99.00 kr.

    En kold januarmorgen kaldes chefkriminalinspektør Alan Banks og kriminalinspektør Annie Cabbot ud til kanalen i Eastvale. To pramme er brændt, og en ung stofmisbruger og en falleret kunstner er omkommet. Noget tyder på, at branden er påsat, men hvorfor skulle de to i givet fald dø? Banks og Cabbot får travlt med efterforskningen, for mens asken stadig er lun, bliver Eastvale ramt af endnu en gådefuld brand.Peter Robinson er født i Yorkshire, England, i 1950 og bor nu i Toronto med sin kone. Han har skrevet flere romaner om kriminalinspektør Alan Banks, og den internationalt prisbelønnede serie er oversat til 16 sprog. 
I samme serie foreligger I en tør tid, Kold er graven (Palle Rosenkrantz-prisen 2006), Efterspil og Alt for tæt på.

  • by Boris Hansen
    99.00 kr.

    Adrian og hans fem venner har besejret dæmonaben og er sluppetfri af Den Ældste Mytes greb. Men Emma, der blev besat af dæmonaben,er stadig forsvundet, og en ny fare truer, for Myten harallerede udvalgt sig sine næste ofre. Snart starter en hæsblæsendekamp mod tiden. Ved næste fuldmåne vil Myten slå ihjel, ogstærke kræfter ønsker at hjælpe den med at stille sin blodtørst.Mens de seks venner forsøger at forhindre et mord, der vil betydeevigt mørke, opdager de, at mysterierne bag Den Ældste Myteer endnu større, end de troede – og at de befinder sig midt ien hemmelig krig, der har varet i århundreder.BORIS MØLGAARD HANSEN er cand it. og bor i Århus, hvor han til daglig nørder med at skrive bøger og udvikle computerspil.Han debuterede i 2006 med krimien Marburg-eksperimentet, men arbejder nu mest med fantasy-genren, som han selv har læst siden barndommen.I 2012 udkom første del af hans fantasy-trilogi om Den Ældste Myte: Mytens Forbandelse, som fik en strålende modtagelse.OM DEN ÆLDSTE MYTE 1, MYTENS FORBANDELSE, BLEV DER SKREVET”… bogen rummer alt det, der skal til for at blive en fed serie.”Weekendavisen”Sublim gyser for unge.”Bogvaegten.dk”Læs den, nu!”Boggnasker.dk

  • by Georges Simenon
    From 59.00 kr.

    I perioden mellem 1930 og 1972 skrev den belgiske forfatter Georges Simenon ikke færre end 75 romaner om den piberygende parisiske kriminalkommissær Jules Maigret. En forrygende serie, som forlaget Rosenkilde & Bahnhof nu genudgiver i moderniserede udgaver. Her foreligger bind 5, som rummer romanen Maigret og den døde kaptajn (1931).Maigret og den døde kaptajnMaigret får brev fra en gammel skolekammerat, der nu er lærer i Quimper i Bretagne. Der er sket noget forfærdeligt, skriver han, og i sit brev appellerer han til Maigret som politimand. En af hans elever, en ung mand på tyve år er blevet arresteret for mord. For tre måneder siden havde han taget hyre på en trawler, som fiskede torsk ved New Foundland. Båden var kommet i havn for ganske nylig og få timer efter ankomsten havde man fundet hans kaptajns lig i havnebassinet. ”Han er den bedste lille fyr her på egnen, og hans mor, der ikke har andre end ham, er ved at dø af sorg. Jeg er ligesom de andre her overbevist om, at han er uskyldig”, skriver læreren. Hr. og fru Maigret skulle egentlig holde fri i Alsace. ”Hvad siger du til om vi tog ud til havet?”, spørger Maigret sin kone. De tager til Quimper og Simenons fortræffelige Maigret og den døde kaptajn er begyndt.Georges Simenon (1903-1989), belgisk forfatter. Kendt for sin enestående produktivitet, der medførte næsten 200 romaner og mere end 150 noveller. Serien om den franske kriminalkommissær Jules Maigret, står imidlertid i dag som hans betydeligste værk – kendt og elsket verden over for bøgernes særlige atmosfære blandet med kommissær Maigrets unikke greb om opklaringsarbejdet.

  • by Georges Simenon
    From 59.00 kr.

    I perioden mellem 1930 og 1972 skrev den belgiske forfatter Georges Simenon ikke færre end 75 romaner om den piberygende parisiske kriminalkommissær Jules Maigret. En forrygende serie, som forlaget Rosenkilde & Bahnhof nu genudgiver i moderniserede udgaver. Her foreligger bind 4, som rummer romanen Maigret i Holland (1931).Maigret i HollandMaigret bliver opfordret til at tage til Holland, da en fransk professor er blevet involveret i en mordaffære. I den lille by Delfijzl er en lærer blevet skudt, da han kom hjem fra sin elskerinde. Skuddet kom fra hans eget hus, og det var den franske professor, der stod med revolveren i hånden. Men var han morderen? Maigret forstår ikke hollandsk og dog finder han det hele hænger sammen.Georges Simenon (1903-1989), belgisk forfatter. Kendt for sin enestående produktivitet, der medførte næsten 200 romaner og mere end 150 noveller. Serien om den franske kriminalkommissær Jules Maigret, står imidlertid i dag som hans betydeligste værk – kendt og elsket verden over for bøgernes særlige atmosfære blandet med kommissær Maigrets unikke greb om opklaringsarbejdet.

  • by Peter Robinson
    99.00 kr.

    Chefkriminalkommissær Alan Banks og hans team får deres sag for, da skelettet af Alan Banks barndomsven dukker op, og en dreng samtidig forsvinder.Skelettet af chefkriminalkommissær Alan Banks' barndomsven, Graham Marshall, dukker op af mudderet på en byggeplads.Graham forsvandt sporløst 40 år tidligere, og Banks har været tynget af skyld lige siden. Samtidig med, at Banks begynder at grave i fortiden, forsvinder en ung dreng fra sit hjem i Eastvale.Er der en forbindelse? Snart udvikler begge sager sig til at blive langt alvorligere, end først antaget.Banks og hans kolleger vikles ind i et livsfarligt net af alt for nære relationer.

  • by Erik Juul Clausen
    From 99.00 kr.

    Historisk roman/slægtsroman der udspiller sig i en dramatisk periode i Danmarkshistorien. Romanan foregår i Jylland mellem de to krige i 1848 og 1864.Romanens univers udspiller sig i et bonde- og herregårdsmiljø, hvor nye og gamle ideer i tiden tørner sammen, strides og brydes. Nye tanker om revolutioner og bondeoprør og frigivelse af slaver i Danmarks oversøiske kolonier finder også vej til de små landsbyer omkring herregården Harrestrup på Viborgegnen, og sindene sættes i kog.Borgerkrig, oprør og krigen i 1864 udspiller sig i løbet af bogen – og vi følger to familiers og flere generationers historie og oplevelser i lys og skygge …En dramatisk periode i Danmarkshistorien – sat i perspektiv i ganske almindelige menneskers liv. Bogen er planlagt som 1. del af en trilogi.Om forfatteren: Erik Juul Clausen er født i 1927. Har i over femogtyve år arbejdet som journalist på Vendsyssel Tidende og Århus Stiftstidende. Har siden 1993 skrevet børne- og ungdomsbøger og flere romaner.

  • by Thomas Erikson
    From 99.00 kr.

    ALEX KING ER ADFÆRDSFORSKER.Mens han holder et af sine populære foredrag for stenrige forretningsmænd, bliver en mand blandt publikum skudt og dør. Alex bliver ikke alene vidne, men også indblandet i politiets arbejde for at opklare dette og snart endnu et mord. Han kan benytte sin viden om personlighedstyper til at hjælpe politiet på rette spor.Kriminalkommissær Gabriel Hellmark og politiinspektør Nina Mander står nemlig på bar bund, da flere millionærer i Stockholm pludselig trues på livet med afpresningsbreve og efterfølgende skydes ned med koldt blod.Er det en af politiets gamle kendinge, der er på spil, eller en helt ny aktør på den kriminelle bane?Kommissærens bror, journalist Fredric Hellmark, er blevet hyret til at skrive en biografi om en anonym, succesfuld virksomhedsleder. En opgave og en deadline, han ikke kan sige nej til. Da han indser, at hans arbejdsgiver i virkeligheden er en af de barskeste gangsterbosser i Sverige, er det allerede for sent. Han og hans familie hvirvles ind i en faretruende verden, hvor almindelige menneskelige spilleregler er sat helt ud af kraft.Alt hænger sammen, men hvordan?THOMAS ERIKSON er adfærdsforsker og coach i lederskab. Han bor uden for Stockholm med sin samlever og fem børn.Blændværk er hans debutroman.”Jeg overgiver mig totalt til de interessante, oplysende King-monologer om menneskelig opførsel (…) Den bedste page turner-krimi, jeg har læst i år, det er imponerende af en debutant.”Borås Tidning”Thomas Eriksons debut Blændværk er en lysende og spændende krimi med en lidt anderledes hovedperson (…) Anbefales varmt!””Målet befandt sig midt i kikkertsigtet. Mandens hoved var lige så stort som solen på denne afstand. Mørkere, naturligvis. Mere menneskeligt. Mere sårbart. Som sædvanlig spillede det ingen rolle, hvad offeret havde gjort galt, hvem han havde gjort vred, hvis tæer han havde trampet på. Det var bare en opgave. Åndedrættet skulle kontrolleres. Langsomme, dybe åndedrag for at dæmpe eventuelle vibrationer i kroppen. Snart ville skuddet falde.”* * *”Alex lå på knæ foran liget og forsøgte at undgå at få blod på tøjet. Hans håndflader var fugtige, og han havde problemer med at holde hænderne stille. Han havde en ejendommeligt brusende lyd i hovedet,omtrent som bulderet af et fly i stor højde. Han undgik at se på mandens ansigt. Han havde gjort det én gang på tæt hold, og det havde fået det til at vende sig i hans mave. Hvis man overhovedet kunne tale om ansigt. Det, som var tilbage, efter at kuglen havde ramt mandens baghoved, var ikke meget. Det så ud, som om selve ansigtetvar blevet revet løs fra kraniet.”

  • - en biografi om E.M. Forster
    by Anne Mette Bruun
    79.00 kr.

    Forfatteren E.M Forster (1879-1970) regnes blandt nyere tids største engelske forfattere. Han er kendt og elsket for sin fremragende fortælleevne og sit humoristiske bid. I dag nyder hans værker klassikerstatus i kraft af Forsters rammende signalement af sin egen vesteuropæiske samtid med en skarp kritik af menneskelig hykleri og antihumanisme. Men Forster var andet og mere end forfatter. Han var samfundsdebattør og et respekteret medlem af Bloomsbury-gruppen selvom tilknytningen til den engelske kreds af kunstnere og videnskabsmænd forblev relativ løs. Som homoseksuel stod han i udtalt kontrast til sit borgerlige ophav, men bibeholdt på trods af det et nært bånd til sin mor hele livet og boede i en lang periode af sit voksenliv sammen med hende indtil hendes død i 1945. Han var frivillig for Røde Kors og udstationeret i Egypten under første verdenskrig, han var en succesfuld broadcaster for BBC Radio i 1930´erne og 40´erne og i 1949 sagde han nej til at blive slået til ridder. Forster lod sig ikke nøjes med en side af sagen, han repræsenterede et væld af modsatrettede rørelser. I denne nye danske biografi fortæller Anne Mette Bruun historien om forfatteren og mennesket E.M Forster, en mand der i sit lange liv nåede vidt omkring ud i verden og helt ind i det engelske snæversyns skjulte afdækker.

  • by Tore Kvæven
    99.00 kr.

    Året er 1010Havjærven med det imponerende dragehoved ligger for havn i Rom med dens prægtige mand­skab af røvere og retskafne mænd. Togtet på vej dertil har været tyndt. Kun handelen ser ud til at gå godt. Men mændene er sultne efter mere og læn­g­es efter at bruge deres kræfter. Grønlænderen – nordboen Ulfr med de isfarvede øjne og det benhvide hår går om bord med et bestemt formål. Han vil have Havjærven og vikingerne gennem Serkland (Spanien) og dybt ind i Blåland (Afrika), hvor ingen hvid mand har været før. Hvilken skæbne venter dem?”Kvævens debutroman er på alle måder impon­erende. Bare ideen er pokkers god … man kan ikke undgå også at blive lidt stolt af disse modige skæggede vildmænd, hvis grådighed, erobrertrang og sejlegenskaber gjorde dem til det første folkeslag, der hærgede i fire forskellige verdensdele.”– Dagbladet”✶ ✶ ✶ ✶ ✶ (✶) Hård er mit lands lov er et impo­nerende stykke arbejde: velskrevet, spænd­ende og fængslende … Som actioneventyr er romanen underholdende og fængende. Som litterær fiktion tegner den et velfunderet bille­de af livet i viking.”– Tom Egeland i VG“Kvæven tackler det store antal historiske hændel­ser, der foregik på Grønland, Færøerne, i Norge og Sverige. Han kender de islandske sagaer ud og ind. Han styrer et enormt persongalleri med den største lethed, trækker på smukke beskrivelser af naturen og har en substantiel social-antropologisk viden om araberne, fønikerne og romerne … Spændingen vil gribe dig fysisk til sidste side.”– Dag og Tid”Her skorter det ikke på blodsprøjt, knuste knogler og kløvede skaller, gerne akkompagneret af en sort norrøn humor, som et civiliseret menneske i dag vil skamme sig over at grine ad … I det hele taget er Hård er mit lands lov en godt skrevet, imponerende debutroman.”– Stavanger AftenbladTORE KVÆVEN(f. 1969) øser af sine erfaringer fra rejser i Afrika og er samtidig inspireret af de islandske sagaer. Med sin enorme historiske viden tager han læseren med på et ufor­­glemmeligt togt.Hård er mit lands lov er Tore Kvævens debut.

  • by Peter Robinson
    99.00 kr.

    En usædvanlig tør sommer udtørrer Thornfield-reservoiret, og frem dukker resterne af Hobb’s End, den lille Yorkshirelandsby, der blev oversvømmet 60 år tidligere. Det samme gør skelettet af en brutalt myrdet kvinde, og kriminalkommisær Alan Banks må nu finde frem til en morder, der har undgået straf i over et halvt århundrede.

  • by Peter Robinson
    99.00 kr.

    Detectice Chief Inspector Alan Banks karriere har de seneste par år været sat på pause. Den har faktisk næsten været ødelagt af Banks chef, Chief Constable Riddles smålighed og politiske ambitioner. Men da Riddles datter stikker af hjemmefra og da nøgenbilleder af hende dukker op på en porno-hjemmeside beder han Banks om hjælp.Sporet fører først Banks til Soho i London, en bydel fuld af stripklubber og sex-shops. Senere til det dyre Little Venice hvor den 16-årige Emily Riddle bor hos en gangster med forbindelser til rockmusikkens verden. Først nægter Emily at vende hjem, men senere dukker hun forslået op på Banks hotel og beder om hans hjælp. Snart er hun hjemme hos familien i Yorkshire, og Banks arbejde synes at være gjort.Andre opgaver optager Banks. En større omorganisering af Eastvale Regional Headqarters fører Detective Sergeant Annie Cabbot tilbage i hans liv. Mens de begynder efterforskningen af mordet på den smudskede småforbryder Charlie Courrage, begås et mord på en natklub i Eastvale. Hurtigt fyldes formiddagsbladene med overskrifter om skandale, sex og korruption på højeste plan. Det iskolde og brutale mord ryster Banks i hans inderste og det ser snart ud til at mordet er forbundet med Charlie Courage-sagen.

  • by Enid Blyton
    From 69.00 kr.

    De 5 består af Julian, Dick, Anne, Georg og hunden Tim. Sammen kommer børnene ud for mange eventyr og gådefulde mysterier. Det er simpelthen ligegyldigt, hvor de befinder sig, så oplever de noget spændende! Hvad oplever de i historierne i denne bog – og kan de løse mysterierne?De 5 på øen igen. Georgs far arbejder på nogle tophemmelige forsøg, og han flytter sine eksperimenter til Kirrinøen for at have dem i fred. Han tager Tim med sig som vagthund. Da Tim en aften forsvinder, bliver Georg sikker på, at der er noget helt galt. Kan De 5 løse gåden og forhindre, at onkel Quentins resultater bliver stjålet?

  • by Carla Guelfenbein
    69.00 kr.

    Vi er i de politisk urolige og boblende fløjlsnætter i 70’ernes Santiago, Chile.I et af byens mest moderne højhuse drages den vilje­faste Morgana af den jævnaldrende og sarte kunststuderende Sophie. De knytter et tæt venskab og finder blandt andet ud af, at de begge har boet i det samme område i Paris på samme tid, og at de begge er utroligt glade for den knap så kendte amerikanske digter, Anne Sexton. De laver ord selv og opfinder hurtigt deres eget sprog, både kropsligt og bogstaveligt.Da Morgana møder Sophies far, begynder den fine forbindelse dog at smuldre. Diego er flot og idealistisk. De to indleder et erotisk forhold, der sætter alt over styr. Diego arbejder for Chiles sociali­s­t­­­­iske præsident, Salvador Allende. Den 11. september 1973 bliver præsidenten kuppet, og trioen opløst.11. september 2011 sker en ny katastrofe, og Sophie beslutter sig for at lade deres historie leve videre gennem de bånd, der er sværest at knytte.”Subtil, klartseende og empatisk.”– J.M. Coetzee”På den langsommelige og elegante facon, som er så kendetegnende for Carla Guelfenbein, tegner hun tålmo­digt karaktererne i At svømme nøgen med en blanding af nøjsomhed og fin poesi.”– El MercurioOm Kvinden i mit liv”Det er en varm og gribende roman, falder fint ind i den ”sydamerikanske genre” med sine billedskabende og farverige beskrivelser. Bogens lav­mælte atmosfære kan tiltale alle, der holder af en god historie.”– LitteratursidenOm El resto es silencio”Skrevet med en forfriskende tro­skyl­dig lidenskab … Guelfenbein skærer ind til benet af sandheden.”– Financial TimesCarla Guelfenbein er født i Santiago, Chile, hvor det meste af denne bog udspiller sig. Hun har også boet i London i 11 år. I Chile har hun arbejdet for Elle, indtil hun blev forfatter på fuld tid. Efter at have fået succes med sin første roman El Revés de l’alma (2002) skrev hun La Mujer de mi vida (2005). Den lå på bestsellerlisterne i over et halvt år og blev oversat til 12 sprog. Hendes seneste roman El resto es silencio (2008) fastslog hendes position som en af sydamerikas bedste forfattere.

  • by Mick Jackson
    79.00 kr.

    Ud fra historiske fakta og de rygter, der stadig verserer på egnen om virkelighedens Tunnelmager, den meget excentriske femte Hertug af Portland, William John Cavendish Bentinck-Scott (1800-1879), har Mick Jackson vækket denne mystiske Hertug til live og skabt en fascinerende og sprudlende roman og en af litteraturhistoriens mest uforglemmelige hovedpersoner.Hans Nåde, Hertugen af Portland, lever sit liv som excentrisk eneboer på sit gods i Nordengland. Her får han bygget et enormt system af kilometerlange tunneler, så brede, at to hestevogne kan passere hinanden. Han drives omkring på sit gods i en ensom søgen, pint af et uhåndgribeligt savn, hvis oprindelse afdækkes gradvist, såvel for hertugen som for læseren.“Jeg banede mig vej hjem gennem Cow-close-skoven, hvor jeg fik øje på en enlig skades dovne, dykkende flugt. Jeg spyttede to gange, løftede min hat og sagde: »Godmorgen, hr. Skade,« og derefter så jeg mig omkring for at sikre mig, at mit lille ritual ikke var blevet overværet af nogen. Jeg tror minsæl, at jeg bliver mere overtroisk for hvert år, der går. Engang ville jeg have kastet en sten efter fuglen. Nu kryber jeg sammen som et forskræmt barn.”

  • by Peter Freuchen
    79.00 kr.

    Mala er en stor mand. han værner om sin familie og er den dygtigste fanger i miles omkreds. Livet er smukt og barskt i det canadiske polarlandskab. Men de hvide mænd er kommet til landet, og Malas verden forandres for altid.Den fascinerende beretning om storfangeren Mala er en til tider bloddryppende, men også usædvanlig levende gengivelse af inuitternes levevis og deres både berigende og fatale møde med den vestlige civilisation i begyndelsen af 1900-tallet.Forfatteren og polarforskeren Peter Freuchen grundlagde i 1910 Handelsstationen Thule sammen med vennen Knud Rasmussen og deltog blandt andet i 1. Thuleekspedition tværs over Grønlands indlandsis. Freuchen blev født i 1886 i Nykøbing Falster. I 1911 giftede han sig med inuitkvinden Navarana, og sammen fik de to børn inden Navaranas død i 1921. Freuchen bosatte sig senere i USA og opnåede verdensberømmelse med både sit forfatterskab og filmen Eskimo, som bygger på romanerne Storfanger og Rømningsmand.

  • - Hvorfor misforstår vi verden?
    by Morten Monrad Pedersen
    79.00 kr.

    Den 7. sans tager dig med på en overraskende tur gennem vores mistolkninger af verden. Ved hjælp af eksempler og en letforståelig gennemgang af relevant forskning i vores tænknings faldgruber viser bogen, hvorfor vi bliver overtroiske og kommer til at tro på forkerte ideer.Bogen giver dig en mental værktøjskasse, der kan aflive misforståelserne og styrke din syvende sans – den kritiske.»Stod det til mig, ville jeg ved lov gøre Den Syvende Sans til pensum i alle landets gymnasier og til obligatorisk læsning for såvel lærere som studerende på de danske journalistuddannelser.«
- David Favrholdt, professor, dr. phil.Læs mere på bogens hjemmeside.

  • by Charlotte Zeepvat
    59.00 kr.

    Smuk fotobog. Den danske prinsesse Dagmar (1847-1928), datter af Christian den 9., blev i 1866 gift ind i den mægtige russiske tsarfamilie. Hendes elskede og første forlovede døde, og hans lillebror arvede såvel trone som kone.Gennem et ægteskab, der således startede på de hårdest tænkelige præmisser, blev Dagmar en elsket del af det russiske hof. Og hun fik varig betydning for det russiske kejserlige hus, ligesom denne russiske forbindelse havde enorm betydning og bevågenhed i den danske offentlighed i tiden. Hun blev i sit fædreland aldrig omtalt som andet end Kejserinde Dagmar, og hun og hendes familie var ofte gæster i København.Under Den Russiske Revolution mistede Dagmar sin søn, svigerdatter og fem børnebørn samt mange andre familiemedlemmer, der brutalt blev henrettet af Rødgardisterne.Det lykkedes overlevende familiemedlemmer at få den aldrende dame til at flygte med en datter til Danmark – hun forlod herved meget mod sin vilje et Rusland i opløsning, det land, hun var blevet en del af, og som hun havde lært at elske. Sine sidste år tilbragte Dagmar i Danmark som gæst i den danske kongefamilie. I 2006 blev hun genbegravet ved siden af sin mand i Moskva, som hun altid havde ønsket.Om forfatteren: Charlotte Zeepvat er freelanceforfatter og historisk konsulent ved månedsmagasinet Royalty Digest. Hun har skrevet flere bøger om royale emner, således RomanovAutumn, Queen Victoria’s Family og Queen Victoria’s Youngest Son. Hun bor i Sussex i Storbritannien.”Kigger dybt i de private arkiver og åbner vinduet til denne magtfulde, glamourøse familie” – Good Book Guide”Billederne af børnene i leg og deres udvikling ind i et voksenliv, der blev dømt smerteligt kort, er lige så skarpe, som de er fascinerende” – Yorkshire Evening Post

  • - Samtaler om livet med John F. Kennedy
    by Caroline Kennedy
    79.00 kr.

    I 1964 båndede Jacqueline Kennedy syv historiske samtaler om sit liv med John F. Kennedy. Nu, for første gang efter 50 års hemmeligholdelse, kan de læses i denne deluxe, illustrerede udgivelse.Kort efter mordet på præsident John F. Kennedy, med en nation i dyb sorg, fandt Jacqueline Kennedy styrke til at sætte sin egen sorg til side og for eftertidens skyld, at påbegynde dokumentationen og bevarelsen af sin mands arv. I januar 1964 godkendte hun og Robert F. Kennedy planen om et mundtligt historieprojekt, som skulle bevare deres førstehånds-vidnesbyrd om den afdøde præsident.Gennem resten af sit liv værnede Jacqueline Kennedy om sit privatliv og nægtede at tale om sine minder om disse år. Men i starten af marts 1964 satte hun sig ned sammen med historikeren, rådgiveren og vennen Arthur M. Schlesinger, Jr., og optog en overraskende detaljeret og usminket beretning om sin tid som John F. Kennedys hustru og betroede. Båndene blev låst inde i the John F. Kennedy Presidential Library and Museum, som Jacqueline Kennedy ønskede det. Indtil i dag.Resultatet er otteenhalv times materiale og et centralt vidnesbyrd fra denne voldsomme tid. Bogen rummer nye indsigter om mange af de betydningsfulde mennesker og begivenheder som formede JFKs præsidentskab, og bogen kaster også nyt lys på manden selv bag de store beslutninger.Her er JFKs ikke-nedskrevne meninger om en lang række afslørende emner, som hans følelser for hans brødre Robert og Ted, hans holdninger til verdens ledere; det er det måske mest umiddelbare og ægte portræt af John Fitzgerald Kennedy som vi nogensinde får. Jackie Kennedys moderne syn, hendes begavelse og humor giver os et unikt indblik i en af de mest bemærkelsesværdige førstedamer gennem tiden.

  • by Søren B. Kristensen
    From 79.00 kr.

    I den lille by Lervig venter alle spændt på, at sommerferie begynder. Især 15-årige Dennis har store forventninger; han planlægger nemlig at invitere Michelle til midsommerfesten. Desværre trues hans planer af noget så gruopvækkende som en familieferie! Destinationen er en faldefærdig træhytte i Skåne, og Dennis har pludselig udsigt til fem lange uger med ludo, skovture og svensk kultur! Hans eneste udvej er at finde et feriejob inden lørdag morgen, hvilket viser sig at være overordentlig svært, når man er en klodset og sky teenager med søvnunderskud …Søren B. Kristensen har desuden skrevet den morsomme chicklit-roman Jylland tur/retur.
 Besøg forfatterens hjemmeside på www.sorenkristensen.com.

  • - Tiltrædelsestaler fra Roosevelt til Obama
    by Franklin D. Roosevelt, Harry S. Truman, Dwight D. Eisenhower, et al.
    59.00 kr.

    Når verdens mægtigste mand tiltræder sit embede, er det tradition, at han i en tale til det amerikanske folk udtrykker sine politiske visioner og sætter dagsordenen for de følgende fire år.Det er her Franklin D. Roosevelt under depressionen forsøger at imødegå finansiel panik med ordene: “Det eneste, vi har at frygte, er frygten selv”, og det er her, John F. Kennedy opfordrer sine landsmæd til at gøre en ekstra indsats under den kolde krig med ordene: “Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig – spørg, hvad du kan gøre for dit land”.Denne bog samler alle den nyere tids tiltrædelsestaler og lægger dermed et unikt snit gennem Amerikas historie fra depressionen og frem og giver et indblik i, hvad der valgperiode for valgperiode har optaget befolkningen og den politiske scene.Bogen indeholder taler af:Franklin D. RooseveltHarry S. TrumanDwight D. EisenhowerJohn F. KennedyLyndon B. JohnsonRichard M. NixonJames E. CarterRonald W. ReaganGeorge H.W. BushWilliam J. ClintonGeorge W. BushBarack H. Obama

  • - roman
    by Peter Stamm
    69.00 kr.

    I et snedækket og forblæst Chicago sidder en mand alene i en lejlighed på syvogtyvende etage og lægger sidste hånd på en historie. Den handler om den unge kvinde Agnes og hans møde med hende året før. Historien begynder godt. En lykkelig fortælling om to ensomme mennesker, der møder hinanden tilfældigt, forelsker sig og indleder et kærlighedsforhold. Fremtiden tegner lys, men en dag begynder de to en lille leg. Agnes beder ham skrive deres fælles historie, og han går i gang med at fortælle om deres første tid sammen. Snart indhenter fortællingen imidlertid nutiden, og historien begynder at tage magten over deres liv.Peter Stamm er født i Zürich i 1963 og forfatter til romaner, noveller og skuespil. Debutromanen Agnes fra 1998 vakte stor opsigt i hjemlandet og er siden udkommet i 19 lande verden over.

  • by Morten Skærved
    59.00 kr.

    ...og jeg elsker kager. Jeg har manglet en dansk bagebog med opskrifter på amerikansk bagværk, som er eksotisk og anderledes for en dansker – og meget mere end blot brownies, cupcakes og cookies. Derfor har jeg udvalgt og bearbejdet opskrifter på amerikanske klassikere, så de nemt kan laves med råvarer fra et dansk supermarked.Amerikansk Brød & Bagværk er Morten Skærveds ottende kogebog.Morten har to år i træk vundet den prestigefyldte Gourmand World Cookbook Award. I 2011 for Sønderjysk Kaffebord og i 2012 for Salater.

  • - Dt europæiske forår
    by Mike Rapport
    129.00 kr.

    I 1848 blev Europa opslugt i en brandstorm af revolutioner, og frihedsråbet gik som en steppebrand over hele kontinentet.Overalt i de europæiske storbyer – fra Paris til Budapest, fra Berlin til Palermo – gik folket på gaderne, byggede barrikader, råbte slagord og krævede politiske rettigheder og frihed for deres nationale mindretal. Den konservative samfundsorden, der havde holdt stand siden Napoleons fald i 1815, smuldrede nu under den revolutionære flodbølge, og magtbalancen i de eksisterende imperier forrykkedes for altid.Kongeriger og fyrstedømmer gik under, og nye nationalstater blev dannet. Frie forfatninger blev udformet, folket fik øget stemmeret, og europæiske herskere så den gudgivne magt, de havde haft gennem århundreder, blive svækket.Historikeren Mike Rapport beskriver de storslåede begivenheder, der overgik Europa i 1848-49. Han sporer revolutionens kurs fra den liberale triumfs løftede stemning over frygten for socialt kaos til de sidste dages fortvivlelse med nederlag og desillusion – og ender med de revolutionære bevægelsers dødskamp i 1849. De fejl, der blev begået i 1848, skulle komme til at trække dybe ar gennem Europas historie langt op i det tyvende århundrede.1848 blev vidne til den spirende ”Folkenes Æra” i Europa og blev derfor det Det Europæiske Forår.”Denne levende historieskrivning giver et imponerende overblikog undersøger, hvordan disse oprør formede det moderne Europa”– Scotland on SundayMike Rapport (født i New York, 1967) har en universitetsgrad i historie fra University of Edinburgh i Skotland og en doktorgrad fra University of Bristol i England. Efter at have undervist i europæisk historie ved Stirling University i Skotland i sytten år underviser han nu i Glasgow, også i Skotland, i samme fag. Hans speciale og store faglige interesse er Den Franske Revolution og de følger, denne havde i hele Europa. Han bor i Stirling sammen med sin kone og sin datter.

  • by Sir Arthur Conan Doyle
    99.00 kr.

    Ny oversættelse af den berømte klassiker. Dr. John Watsons oplevelser i De fires tegn ligger nu nogle år bag ham, han har giftet sig og er flyttet fra Baker Street 221B. Men han besøger ofte sin gode ven, den piberygende og kokainafhængige violinist Sherlock Holmes. Holmes er stadig yderst aktiv som rådgivende detektiv, og han løser fortsat forskellige sager. Det gør han primært på privat basis, men fra tid til anden hjælper han Scotland Yard og inspektør Lestrade med særligt krævende opgaver. Watson er så heldig at ledsage Holmes på adskillige af disse eventyr."Sherlock Holmes’ eventyr" rummer nogle af de allerbedste historier om verdenslitteraturens mest berømte makkerpar. Her må Holmes og Watson bekæmpe Ku Klux Klans forfærdelige forbrydelser, bevæge sig rundt blandt professionelle tiggere i London, opklare sagen om tyveriet af en i sandhed sjælden ædelsten og løse mysteriet i mesterstykket "Det brogede bånd" – den historie Conan Doyle selv opfattede som en af sine bedste. For slet ikke at nævne sagen om den legendariske eventyrerske Irene Adler, som for Holmes altid vil være Kvinden.Historierne i denne bog er: Skandale i Bøhmen, En sag om identitet, De Rødhåredes Forening, Mysteriet i Boscombedalen, De fem appelsinkerner, Manden med den skæve mund, Den blå karfunkel, Det brogede bånd, Ingeniørens tommelfinger, Den adelige ungkarl, Berylkronen og Blodbøgene.SIR ARTHUR IGNATIUS CONAN DOYLE (1859-1930) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer – historiske romaner, science-fiction, eventyrromaner og nonfiktion – men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast ogblev hans eviggyldige bidrag til verdenslitteratur historien.

  • - En lystvandring gennem den engelske litteratur
    by Viggo Hjørnager Pedersen
    79.00 kr.

    FORGYLDNINGNER
Viggo Hjørnager Pedersen har fra barnsben interesseret sig for at læse engelske digtere, og har siden sin studentereksamen studeret, undervist og forsket i engelsk litteratur ved Københavns Universitet. I over 50 år har han generøst delt ud af sin begejstring og dybe viden om emnet i undervisning, anmeld­elser, forskning og mange gode oversættelser af de største klassikere.I dette lille smykkeskrin af en bog er nogle af de største guldklumper, forfatteren i sin videbegærlighed og fortælleglæde ikke har kunnet lægge til side på rejsen gennem den engelske litteratur.Som det fremgår af titlen, har naturen betydning for alle de digtere, der er med i denne bog. De riger, der besøges, er fortrinsvis fantasiens, men denne fantasi har taget farve af landet og naturen på de britiske øer.Viggo Hjørnager Pedersen
er dr.phil. og tidligere lektor i engelsk ved Københavns Universitet. Han har skrevet bøger og artikler om litteratur og oversættelse og redigeret to udgaver af den store dansk-engelske ordbog. Blandt hans oversættelser finder man bl.a. romaner af William Golding og E.M. Forster.

  • - John F. Kennedys hemmelige optagelser
    by Ted Widmer
    59.00 kr.

    I juli 1962 fik præsident John F. Kennedy installeret et skjult optagesystem i Det Ovale Kontor og Kabinetsværelset i Det Hvide Hus. Hans motiver kender vi ikke, men han kan bl.a. have haft et ønske om at sikre sig dokumentation for sine præsidentielle beslutninger i en tid præget af modstrid­ende synspunkt­er, strategier og taktikker.Resultatet er et uvurderligt historisk materiale, der omfatter 256 timers optagelser. JFK blev præsident i USA på et tidspunkt, hvor kravet om borgerrettigheder nåede kogepunktet, og man frygtede en atomkrig. Stillet over for komplekse, nye problemstillinger, der krævede hurtig handling, holdt præsidenten intense samtaler og diskussioner med sine ministre og andre rådgivere.I Medhør har John F. Kennedy Presidential Library og hist­o­­rikeren Ted Widmer udvalgt de vigtigste og mest in­te­ressante blandt disse bemærkelsesværdige optagelser. Bogen giver et enestående indblik i, hvordan præsidenten styrede nationen gennem en usikker og faretruende tid.

  • - 8 af USA's bedste journalister om kunsten at beskrive et menneske
    by Jonas Langvad Nilsson
    120.00 kr.

    I løbet af 1960’erne tog journalistikken en drejning i USA. Yngre, progressive journalister blev stjerner, skrev artikler og bøger med et helt nyt personligt præg og begyndte at tilføre deres behandling af aktuelle emner en skæv og delvist kunstnerisk vinkel. Alt i alt skabte det bølgen af New Journalism.I dag skriver en ny generation af journalister videre i denne tradition og har bl.a. gjort det journalistiske portræt til en stærk, selvstændig genre, som bevæger sig ud over den almindelige medietekst og ind i et mere litterært landskab. Med nye fortællestrategier og virkemidler fra ikke mindst film og skønlitteratur skaber forfatterne tekster, der fængsler læseren, og tegner portrætter af en sjælden dybde og rigdom.I Amerikanske portrætter har den danske journalist Jonas Langvad Nilsson samlet tekster af otte af de bedste forfattere, fra veteranen Gay Talese til den i Danmark bogaktuelle Susan Orlean (Rin Tin Tin – en hunds liv og legende). Portrætterne spænder vidt: en verdenskendt crooner, en almindelig ameri­kansk 10-årig, en cheerleadergruppe, en excentrisk filmpro­ducer og meget andet. Artiklerne, der har været trykt i store magasiner som Esquire og The New Yorker, er cremen af genren: De er underholdende, medrivende og oplysende, og de er – i overraskende grad – tidløse.Hver tekst ledsages af et interview med forfatteren, som belyser teksten og indkredser portrætjournalistens arbejdsmetoder.Jonas Langvad Nilsson (f. 1974) er journalist på maga­sinet Euroman og har skrevet portrætter af en lang række kendte og ukendte danskere. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, Berlingske Tidende og University of Tennessee i Knoxville. Desuden BA i dansk og medie­videnskab fra Københavns Universitet.