Norway

Hinn þekkti, norski landslagsmálari, Kitty Lange Kielland, lést árið 1914. Rúm- lega áttatíu árum síðar reyndi eigandi listagallerís í Stavanger að gera sér mat úr því að verð á málverkum hennar fer stöðugt hækkandi.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Veturinn 1999 urðu Þrándheimsbúar felmtri slegnir vegna voveiflegs morðs sem framið var þar. Fertug kona, Gerd Norheim, var ráðin af dögum af fyrrverandi un- nusta sínum. Hann byrlaði henni eitur og eitrið var þallíumsúlfat.Morðinginn staðhæfði að hann hefði ekki ætlað að myrða Gerd. Ástæðan fyrir því að hann eitraði fyrir henni hefði verið sú að hann hefði ætlað henni að missa hárið til þess að hún gengi ekki í augun á öðrum karlmönnum. Í kjölfar þess vonaði hann að hún sneri aftur til sín.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Þann 13. september 2000 boðaði lögreglan í Kristiansand til blaðamannafundar til þess að skýra frá því að hún hefði upplýst eitt hryllilegasta morðmál sem komið hafði til hennar kasta fyrr og síðar. Ódæðið hafði verið drýgt á Baneheia, útivis- tarsvæði rétt norðan við miðbæ Kristiansands. Tveim litlum stúlkum, átta og tíu ára, hafði verið nauðgað og þær myrtar. Tveir ungir menn voru ákærðir fyrir verk- naðinn.Þessi grein fjallar um þátt lögreglunnar í leitinni að stúlkunum meðan þeirra var saknað og það hvernig hún lagði kapp á að átta sig á öllum mannaferðum á þessum slóðum á þeim tíma og komst síðan að því hverjir höfðu framið þennan hræðilega glæp.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Illmögulegt hefði reynst að upplýsa þetta mál, sem við höfum kallað ,,Á hælum maraþonhlaupara", ef ekki hefði verið um einstaka samvinnu norrænna lögreglu- manna að ræða. Samvinnan felst í því að norræn lögreglustjóraembætti hafa dag- lega samband sín í milli og skiptast á um að senda menn á sínum vegum út um allan heim.Í þessu tilviki var það sænski tengiliðurinn í Aþenu, sem jafnframt var sendifull- trúi í Búlgaríu, sem átti heiðurinn af því að hafin var rannsókn á málinu.Greinarhöfundur starfar sem sérfræðingur við útlendingadeild rannsóknar- lögreglunnar (Kripos). Deildin hefur fjögur meginverkefni með höndum: smygl á innflytjendum, fölsuð ferðaskilríki, fölsuð persónueinkenni og ólöglega atvinnu- þátttöku.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Árið 2000, föstudaginn 14. apríl, klukkan 10:50, húktu tveir ungir menn í felum í kjallaranum í Senter Syd verslunarmiðstöðinni í Mortensrud í Osló. Þeir voru í dulargervi, með fjarskiptatæki og vopnaðir hlaðinni Mauser-skammbyssu. Þeir biðu eftir að peningahólf Kreditkassans yrði tæmt. Ætluðu sér að ráðast á bíl- stjórann þegar hann kæmi og hirða afrakstri gærdagsins. En þeir gripu heldur betur í tómt. Viðvörun hafði verið send út um að rán væri í uppsiglingu og þennan morgun ók bílstjórinn framhjá verslunarmiðstöðinni án þess að tæma næturhólfið.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

En höstnatt förliser ett segelfartyg utanför norska kusten, och lotsbåten från en av öarna kommer till undsättning. Besättningen är hemmahörande i England och ombord på fartyget finns kaptenens 15-åriga dotter Mary, som får övervintra hos lotsfamiljen. Det blir en svår tid för Mary, som är van vid stadsliv och en annan slags tillvaro. Men så småningom lär hon känna lotsdottern Beret och den fattige fiskarpojken Jostein. Och de nya vännerna gör Marys vistelse på den isolerade ön bättre än vad hon någonsin kunnat ana.Inger Brattström, född 1920, var en svensk barn- och ungdomsboksboksförfattare. Hon debuterade som blott nittonåring och hann fram till sin död 2018 skriva över 80 böcker. Hon är flitigt översatt och har även tilldelats flera priser, bland annat Nils Holgersson-plaketten 1967 och Astrid Lindgren-priset 1982.

Ein weiterer spannender Roman um den beliebten amerikanischen Detektiv Joe Jenkins: Hjalmar Waggeryd erzahlt dem Detektiv ganz aufgelost, dass er sich selbst beim Abendessen gegenubergessen hatte und ihm seine eigene Todesanzeige in der Zeitung prasentiert worden sei. Am nachsten Tag wird Waggeryd tot genau in dem See aufgefunden, der in der Anzeige erwahnt wurde. Hat die Tat etwas mit dem mysteriosen Schlittschuhlaufer zu tun, der zu genau der Zeit dort gesehen wurde?-

Teaterdirektøren i Oslo har fornemmelsen af, at nogen på teatret ønsker at frarøve ham hans stilling. Derfor ansætter han den tidligere skuespiller og nuværende privatdetektiv Margaret Moss til en mindre rolle, så hun kan undersøge sagen. Efterhånden som Moss får optrevle sagen, viser det sig imidlertid, at der ikke blot er tale om interne stridigheder på teatret. Direktøren sidder nemlig i kraft af sin fortid inde om viden, som nogle er villige til at slå ihjel for. "Mord i kulissen" er anden bog i serien om privatdetektiven Margaret Moss.Kjersti Scheen (f. 1943) er en norsk forfatter og journalist. Hun debuterede i 1976 med børnebogen "Fie og mørket" og har siden skrevet og udgivet alt fra billedbøger, læse-letbøger, ungdomsromaner, gysere og krimier. Hun er især kendt for kriminalromanserien om den kvindelige privatdetektiv Margeret Moss.

Naimattoman naisen tytär Petra kasvaa pienessä kaupungissa luoteisessa Norjassa. Upeat luontokuvaukset antavat alkusysäyksen nuoren ja kunnianhimoisen tytön tarinalle. Petra on lahjakas ja ahkera – kuin hiomaton timantti. Papin poika Hans ottaa tehtäväkseen Petran opettamisen.Petran unelmana on näyttelijäntyö. Hän tekee töitä unelmansa eteen ympäristön vastustuksen ja uskonnollisten konfliktien keskellä. Miten kaunis luonnonlapsi Petra pärjääkään lavalla?Bjørnstjerne Bjørnson (1831 - 1910) oli norjalainen runoilija ja kirjailija. Hänet palkittiin Nobelin kirjallisuuspalkinnolla vuonna 1903. Norjan kansallishymnin runo "Ja, vi elsker dette landet" on hänen kirjoittamansa.

Järkevimmätkin ihmiset voivat joutua outojen pelkojen pauloihin. Näin käy Rafaelille, lahjakkaalle nuorukaiselle, joka innostuu fysiikasta ja opiskelee sitä lisää Lontoossa ja Pariisissa. Rovastin koulussa kerrottu tarina Daavidin pojasta Absalomista jää kuitenkin hänen mieleensä. Koska Rafaelilla itselläänkin on pitkä tukka, pimeimpinä hetkinään hän pelkää, että hänelle käy kuten Absalomille.Norjan vuonojen juurelle sijoittuva romaani yhdistelee ihmisen sielunelämän saumattaomasti romanttisiin luontokuvauksiin. Rafael on kirjan päähenkilönä helposti samaistuttava ja sympaattinen.Bjørnstjerne Bjørnson (1831 - 1910) oli norjalainen runoilija ja kirjailija. Hänet palkittiin Nobelin kirjallisuuspalkinnolla vuonna 1903. Norjan kansallishymnin runo "Ja, vi elsker dette landet" on hänen kirjoittamansa.

Magnhild on avioitunut nainen, jonka avioliitossa ei ole rakkauden hiventäkään. Hänen aviomiehensä on karkea ja pahaluontoinen mies, joka kohtelee vaimoaan huonosti. Kaikesta huolimatta Magnhild on myötätuntoinen nainen, ja kirja keskittyy kuvailemaan hänen sielunelämäänsä ja hänen alati venyvää kärsivällisyyttään.Bjørnsonin ensimmäisenä nykyaikaisena teoksena pidetty Magnhild kuvailee päähenkilönsä lisäksi Norjan maisemia. Luontokuvaukset kietoutuvat lempeästi päähenkilön ajatuksiin ja tuntemuksiin.Bjørnstjerne Bjørnson (1831 - 1910) oli norjalainen runoilija ja kirjailija. Hänet palkittiin Nobelin kirjallisuuspalkinnolla vuonna 1903. Norjan kansallishymnin runo "Ja, vi elsker dette landet" on hänen kirjoittamansa.

Det är kyligt runt regementet där Lennart Holm är stationerad, och dagarna kryper på som saktmodiga sniglar. Dagarna går åt till väntan på att något ska hända, att någon ska ge honom en order. Barackerna är fulla av unga, stridslystna karlar som är redo att sätta livet till för kung och fosterland, men när faran väl tornar upp sig i horisonten, bortom de höga kullar som omger militäranläggningen, sjunker Lennarts mod som en sten. Är detta vad som är poängen med hans unga liv? Att sätta livet till för något som är högre än han själv? Men Lennart lär sig snart överkomma sin rädsla och blir till en av Sveriges mest uppskattade fallskärmsjägare. Nej, ingen kan höra när Lennart Holm rör sig – framför allt inte fienden ...Uno Modin var en hyllad svensk författare och journalist som under sitt liv hann med att skriva många älskade barnböcker, samtidigt som han skrev politiska reportage och böcker om arbetarrörelsen. Modin var även ordförande i Sveriges Ungdomsförfattarförbund.

Sjuttonåriga Janna återvänder till sin fars hem efter många år utomlands. Patron Riemann är förväntansfull inför dotterns återkomst, men hon visar sig vara fåfäng och högfärdig och inte alls lik den flickan som än gång åkte därifrån, och hennes franska seder retar tjänstefolket. Endast förvaltaren, den unga Knut Storm, verkar ha överseende med Jannas högfärd, och han tar sig an uppdraget att anpassa henne till livet på den norska landsbygden.Kärlek, familj, historia, vänskap, ungdom, klassKathrine Lie var en norsk författare verksam under 1900-talets första hälft. Hon var även flitig tidskriftsskribent. Många av hennes verk riktade sig till barn och unga, men hennes böcker uppskattas idag även av en vuxen publik, mycket tack vare hennes träffsäkra beskrivningar av tidsandan som rådde i Norge under 20- och 30-talen.

Ratsumestari Ivar Ryen appi joutuu pahoinpitelyn ja murhayrityksen uhriksi. Ivaria epaillaan appensa pahoinpitelysta, silla epaonnistunut kihlaus miehen tyttareen on tehnyt Ivarista kylan silmatikun.Asbjorn Krag on kuitenkin vakuuttunut ystavansa syyttomyydesta, ja han matkustaa maalaispitajaan tutkimaan rikosta. Mysteeri paljastuu odotettua salaperaisemmaksi, kun kylassa tapahtuu jalleen kummia ja epailyksen varjo lankeaa Ryen paalle. Onnistuuko Krag selvittamaan rikoksen ja pelastamaan ystavansa perattomilta syytteilta?-

Der er kamp om tronen i Norge, og kong Harald dræber Olavs far for at sikre sig, at han ikke forsøger at tage magten. Han er nemlig af kongeslægt og har måske mere ret til tronen end kong Harald selv. Olavs mor frygter, at kong Harald også vil slå Olav ihjel, og derfor flygter de ud af byen. Olav lærer på den hårde måde, at hans mor havde helt ret i sine bange anelser."Fra træl til konge" er en gendigtning af det gamle norske sagn om Olav Trygvesson fortalt for børn fra 10 år.Ingrid Hentze er uddannet skolelærer og forfatter til en række letlæsningsbøger, der især kredser tematisk om oprindelige folks levevis og fortælletradition. Forfatterskabet omfatter både eventyr, historiske fortællinger og nordiske sagn.

Brødrene Eilert og Anton Edvard sender breve til hinanden over Atlanten et par gange om året. De arbejder begge hårdt for at blive gældfrie. I Europa raser Første Verdenskrig, og millioner dør i skyttegravene på Vestfronten.I Romsdal kæmper Anton Edvard energisk på sin gård, som er for lille til at dække hans udgifter. Om vinteren tager han derfor på fiskeri i Bjørnsund, hvilket i mange år giver ham en god fortjeneste. På Alberta-prærien bliver Eilert tvunget til at opdyrke et stadig større område for at kunne overleve de prisfald på korn, der sætter ind ved krigens slutning. Efter at have overvundet modgangen bliver hans store familie imidlertid ramt af en ulykke, der vender op og ned på alting."Landet ingen har set" er tredje roman i Edvard Hoems store krønike om Knut Hansen Nesje og hans slægt. Fortællingen om de eventyrlystne mennesker, som rejste over Atlanten for at bygge et nyt samfund, sættes i Hoems romaner med stor effekt op over for fortællingen om de mennesker, som valgte at blive hjemme for at skabe fremgang og bedre tider."Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romdalske forfædre og deres menneskelige længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens migranter. Også heri findes der en digterisk sandhed." – Klassekampen"Hoem skriver smukt og tidsnært. Han udforsker skæbnerne gennem kirkebøger, breve, anekdoter og gennem historien – og en stor portion ren fiktion." – Cathrine Krøger, Dagbladet"Norsk samtidslitteratur er fuld af stillesiddende, skærmafhængige og introverte figurer, som ikke ved, hvad der er op og ned på en høtyv. Hoem skildrer livfuldt og godt." – AftenpostenEdvard Hoem (f. 1949) er en prisvindende norsk forfatter. Han slog igennem med romanen "Kjærleikens ferjreiser" da han var kun 25 år gammel og har siden skrevet talrige romaner, digtsamlinger og skuespil. I 1997 var han med til oprette Det Norske Shakespeareselskab og har i mange år beskæftiget sig med oversættelse af Shakespeares klassiske værker til nynorsk.

Den tidligere forhørsleder Thorkild Aske bliver nødt til at vende tilbage til sine rødder på Island, hvor hans far, den karismatiske miljøaktivist Ulfur, er uhelbredeligt syg af kræft. Desuden sidder Ulfur i fængsel, dømt for drabet på sin unge kæreste. Thorkild og søsteren Liz tager turen til sagaøen for at tage afsked med deres far. Faren hævder, at han er uskyldig dømt, og Thorkild og Liz vikles snart ind i sagen, som afslører nye sandheder om deres egen familiehistorie og klimaforkæmpernes mørke hemmeligheder. For at trænge tilbunds i sagen, tager Thorkild og Liz rundt på øen og deres rejse bliver en farlig og dramatisk færd, både for dem, men også for de mennesker, den involverer. 

Frosti Sæmundsson rannsóknarlögreglumaður, sem þýddi þessa grein úr norsku, var búsettur í Noregi í 15 ár. Hann bjó í bænum Bryne, þar sem morðið, sem hér er til umfjöllunar var framið. Morðið vakti geysimikla athygli í bænum þar sem þetta var fyrsta morðið sem þar hafði verið framið í mannaminnum. Mikið var fjallað um málið í fjölmiðlum, bæði í bæjarblaðinu í Bryne, þar sem Frosti starfaði og einnig í útvarpi og sjónvarpi um allan Noreg.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Þann 24. janúar árið 2000 var Nils Skaug, 32 ára, handtekinn í Kristiansand vegna gruns um stórfellt smygl á kókaíni og öðrum fíkniefnum. Lögreglan fékk lausn málsins næstum því upp í hendurnar á silfurfati. Fyrst um sinn hafði hún rangan mann í sigtinu en hún fann nefnilega dagbók sem Skaug hafði skrifað í nákvæm minnisatriði um smyglstarfsemi sína, lúxuslíf og villt samkvæmi í Acapulco. Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ástæðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Innbrot, þrjú morð og fá ummerki á staðnum eftir þá sem verkið unnu. Þrefalda morðið í Sörum er án efa mest umtalaða sakamál í Noregi eftir stríð. Enn eru mjög fáir sem vita hvað gerðist eiginlega í hjáleiguhúsinu á Orderud-býli tveim nóttum fyrir hvítasunnudag árið 1999. Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

I Georgien jäser hatet mot ryssarna, en grupp nationalister förbereder ett terrorattentat och plötsligt befinner sig Umeå, Europas nyutnämnde kulturhuvudstad, i fokus. Men händelserna tar sin början långt tidigare. Efter andra världskriget tvingas två ryska vänner mot skilda öden. Ivan blir satt i norskt fångläger, medan Leonid återvänder till Sovjetunionen med några dokument som ska säkerställa hans familjs framtid. Historierna vävs samman i Larisa Bulatovna-Lind som bär vidare på fars livslånga bitterhet och sin mors lidande. När hon försöker spåra sin familjs olycka bakåt i tiden korsar hon omedvetet terroristernas planer. En smutsig bomb har riktning Umeå.Lennart Kristiansson skriver deckare och thrillers som utspelar sig i Skandinavien och Ryssland. Urmakarens dotter är hans debutroman.

Öðru hverju heyrast sögur um misklíð milli nágranna sem endar með fjandskap og málaferlum. Sem betur fer lýkur slíkum málum afar sjaldan með mannvígum en nágrannaerjur í Bergen enduðu þó með grimmdarlegu morði aðfaranótt 6. júní 2003.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Klukkan 07.45 að morgni miðvikudagsins 19. maí 1999 hófst aðgerðin „Hestur" með því að Atle Hamre tamningamaður og vagnökumaður var handtekinn.Efnahagsbrotadeild ríkislögreglunnar og fleiri deildir höfðu í nokkrar vikur unnið að rannsókn málsins ásamt lögreglunni í Sandefjord og Larvik en málið var stærsta og umfangsmesta fjárkúgunarmál sem þá hafði verið rannsakað í landinu. Næstu daga þróaðist málið enn frekar og reyndist ekki eiga sér hliðstæðu í Noregi. Að lokum var Atle Hamre dæmdur til þungrar refsingar fyrir að hafa staðið á bak við fjárkúgun upp á 28 milljónir norskra króna.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Vorið 1993 voru dyrnar að gamla réttarsalnum númer 73 í þinghúsinu í Osló opn- aðar vegna eins umfangsmesta eiturlyfjamáls sem upp hafði komið í Noregi. Fjöl- margir einstaklingar voru flæktir í málið og það sem almenningi þótti sérstaklega alvarlegt var að starfsmenn á Fornebu flugvellinum í Osló höfðu leikið veigamikil hlutverk í smyglinu. Það sem hratt þessu máli af stað voru upplýsingar sem sænsk tollyfirvöld höfðu þefað uppi um mann frá Norrköping sem bjó í Pattaya í Thailandi. Hann hafði fengið háa peningaupphæð senda frá Svíþjóð til heimilis síns í Thailandi. Um leið kom í ljós að maður frá Osló hafði líka sent honum peninga. Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

„Leyndir kraftar hins illa gera fólki kleift að fara lengra en villtustu draumar ná." (Eugen Kogon.)Það er ekki óþekkt að fólk ákveði að binda enda á líf sitt ásamt því að taka líf annarra. Hvað veldur er erfitt að segja. Fyrir flest okkar er erfitt, ef ekki ómögulegt að skilja þetta. Í mörgum tilfellum er um það að ræða að foreldrar taka líf barna sinna og síðan sitt eigið líf. Þess konar atburðir gerast oft í trúarhópum. Líka hefur komið fyrir að ungt fólk hafi gert það sama.Það mál sem nú verður sagt frá snýst ekki um trú heldur um það hvernig maður reynir á afar skipulagðan hátt að koma eiginkonu sinni fyrir kattarnef. Hann sannfærir konuna um að þau muni bæði deyja til að fara í nýja vídd þar sem ekkert illt fyrirfinnst.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Egentlig synes Maren Uthaug, at slægtsforskning er ret kedeligt. Mest noget, man giver sig i kast med når man er pensionist, og ikke ved, hvad man ellers skal lave. Men da hun skulle rydde op sin mors dødsbo, faldt hun over en kasse med mange hundrede, sirligt arrangerede håndskrevne breve. Og da hun først begyndte at læse, kunne hun ikke holde op. For i disse breve udfoldede sig en dramatisk kærlighedshistorie fra starten af det 20. århundrede mellem de fjerne slægtninge Johan og Aagot.I dette interview kan du høre Maren Uthaug fortælle om Johan og Aagot og deres historie, der endte med at gøre hende til slægtsforsker på Instagram ved et tilfælde.Cover: Photo by Andrew Buchanan on UnsplashMaren Uthaug debutererede i 2013 med den anmelderroste roman "Og sådan blev det", der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom "Hvor der er fugle", som modtog DR Romanprisen. I 2019 kom romanen 'En lykkelig slutning', der vandt Læsernes Bogpris.

Jenny Winge forsøger at gøre karriere som billedkunstner i Norge omkring år 1900. Hun er et lidenskabeligt, frigjort og drømmende menneske, der hurtigt keder sig, og det stemmer ikke overens med samtidens strenge normer for, hvordan en kvinde bør opføre sig. Hun er forlovet med Helge, men har i hemmelighed et forhold til Helges far Gert, der også er kunstner, og affæren bliver startskuddet for en lang række tragiske hændelser. Romanen "Jenny" fra 1911 blev Sigrid Undsets helt store gennembrudsroman. Den delvist selvbiografiske roman er et medrivende portræt af en kvinde, der ikke passer ind i sin egen tid.Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun skrev en lang række populære og anmelderroste romaner og modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Olav den Hellige var konge af Norge fra 1015 til 1028. Bogen fortæller om hans kamp for at vinde Norge og det svære arbejde med at gøre nordmændene kristne. Den fortæller også om kvinderne i hans liv og hans grusomme død.Ingrid Hentze er uddannet skolelærer og forfatter til en række letlæsningsbøger, der især kredser tematisk om oprindelige folks levevis og fortælletradition. Forfatterskabet omfatter både eventyr, historiske fortællinger og nordiske sagn.

Anton er den yngste af syv sønner. Alligevel er det ham, der har overtaget slægtsgården i Nordnorge, da faren ikke længere magter den. Tre af brødrene er draget til Amerika, mens de tre andre er døde.Da Anton er i starten af fyrrerne mærker han mere og mere, at der er noget, der mangler på den afsidesliggende gård, hvor han stadig bor alene med sine gamle forældre. Han mangler en kone. En dag klæder han sig særligt fint på og tager af sted fra gården uden at fortælle nogen, hvad han har for. Han er nemlig på frierfødder.Alfred Hauge (1915-1986) var norsk forfatter og journalist. Hauge står som en af de mest betydningsfulde kristne forfattere i moderne norsk litteratur. Han var dybt optaget af den norske udvandring til Amerika og et hovedværk i forfatterskabet er trilogien om udvandrerpioneren Cleng Peerson - en fortælling som Alfred Hauge i 1965 modtog Kritikerprisen for.

Valdemar Vågen er en succesrig direktør, der befinder sig midt i livet. Han er single, arbejde er hans eneste hobby, firmaet hele hans verden. På vej til arbejde kører en elbil en dag ind i Valdemars cykel. Da han vågner, ligger han på hospitalet med en brækket skulder. Hvad nu? Hvad med firmaet? Hvordan skal de klare sig uden ham?Skulderoperationen trækker ud, og langsomt begynder Valdemar Vågen at falde til blandt de søde sygeplejersker og sine medpatienter på hospitalet. Så godt, at han ikke vil hjem. Alt handler nu om at udtænke en plan, der kan forhindre hans udskrivelse."Manden der faldt af cyklen og vågende i Paradis" er en parodi på det hektiske stræberliv, hvor magt og penge har taget overhånd. En morsom og satirisk hverdagskomedie med stof til eftertanke."Satire i verdensklasse" – Tor Åge BringsværdRoger Pihl (f. 1954) er en flittig forfatter og samfundsdebattør. Han arbejder også som ghostwriter, litteraturkonsulent, klummeskriver, fagredaktør på "Store norske leksikon", iværksætter, tekstforfatter og rejseleder. Han har tidligere været leder af et reklamebureau og arbejdet som art director og forlagsredaktør. Pihl er en stor naturelsker og dyreven og bor i Oslo med sin hustru og to katte.