USSR, Soviet Union

Mange østtyskere fandt utrolige måder at flygte fra det totalitære og overvågende DDR-samfund. De fløj i luftballoner, forcerede dødsensfarlige landegrænser, sejlede i gummibåde og flygtede i underjordiske tunneller. Det var dog de færreste som forsøgte sig under vand. Det er ikke desto mindre hvad du skal høre om i dette afsnit af 'Flugten over jerntæppet, når Manfred Burmeister bygger sin egen undervandsscooter og forsøger at flygte til et dansk fyrskib.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

”I slutningen af november og begyndelsen af december 1987 var vi på en kort, men hektisk studierejse i Sovjetunionen. Gennem en lang række samtaler med centrale og toneangivende personer fik vi mulighed for at gå ’bag om perestrojka’ og diskutere, hvad der egentlig ligger bag dette begreb, der næsten er blevet en del af det internationale ordforråd, og som ordret oversat betyder ombygning eller omstilling.”Efter Mikhail Gorbatjov overtog lederskabet for Sovjetunionen i 1985, søsatte han en lang række nyskabende tiltag, der skulle skabe åbenhed og fremgang i unionen. Det satte gang i en enorm forandring i Sovjetunionen, som ikke lod sig rulle tilbage.Kurt Jacobsen og Jesper Karup Pedersen var i 1987 på rejse i den enorme union, hvor de mødtes med mennesker fra den intellektuelle elite såvel som fabriksarbejdere i Sibirien, Moskva og Ukraine for at finde ud af, hvad "perestrojka" egentligt gik ud på, og hvordan det tog sig ud i praksis for den almene sovjetiske borger.Bogen udkom i 1988 få år før Sovjetunionens opløsning.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.Jesper Karup Pedersen er en dansk journalist og forfatter, der i mange år har været ansat som projektchef hos rådgivningsfirmaet COWI med speciale i de tidligere Sovjetstater. Han er oprindeligt uddannet økonom og har i flere år skrevet for Dagbladet Information med særligt fokus på Rusland og russiske forhold.

”På trods af sine store interesser i Rusland medvirkede Store Nordiske ikke i de fælles danske beskyttelsesinitiativer – hverken i Rusland eller i Danmark. Dels havde man ikke som industri- og handelsvirksomhederne store værdier bundet i ejendom, varelagre og produktionsudstyr. Dels – og væsentligst – var sovjetregeringen helt åbenlyst interesseret i at samarbejde med Selskabet. Denne særstatus betød, at Selskabet næppe ville kunne styrke sin position over for de sovjetiske myndigheder, hvis man optrådte sammen med de øvrige danske virksomheder, snarere tværtimod.””Den røde tråd” fortæller om Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og dets betydning under 1. verdenskrig, den russiske revolution og langt op igennem det 20. århundrede. Da bolsjevikkerne kom til magten i Rusland, forstod de straks, at hurtig kommunikation over store afstande og på tværs af landegrænser var uundværligt for at slå deres magt fast i det store land, og derfor fik Store Nordiske en særstatus hos de nye magthavere. Bogen beskriver telegrafens store betydning for både Sovjetunionen, Danmark og resten af Europa.”Den røde tråd” udkom første gang i 1997.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.

”Den 16. november 1932 fik Danmarks kommunistiske Parti sit parlamentariske gennembrud med valget af Aksel Larsen og Arne Munch-Petersen til Folketinget. Valgsejren kom som kulminationen på en stadig fremgang for partiet igennem det forudgående års tid, og som sådan markerede de 2 folketingsmandater, at DKP var trådt ud af kulissen i dansk politik og blevet en faktor, der måtte regnes med.””Moskva som medspiller” beskriver den indre udvikling i Danmarks Kommunistiske Parti i årene 1929-1932, hvor Komintern, den internationale sammenslutning af kommunistiske partier med hovedsæde i Moskva, spillede en afgørende rolle for de danske kommunister. Kurt Jacobsen fortæller om de heftige partimagtkampe i starten af 1930’erne, der førte til, at Aksel Larsen blev formand for partiet og bragte det i Folketinget.Bogen udkom første gang i 1987.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.

”Den 21. december 1879 fødtes i den lille georgiske by Gori en dreng, der som den eneste af 4 børn i familien overlevede fødslen. Drengen fik navnet Josef Vissarionovitch Djugasjvili og blev kendt uden for sin fødeby og sit lands grænser som Josef Stalin.””Stalin og revolutionen” beskriver Stalins udvikling som socialist. Den fortæller om hans rolle i klassekampen, som udfoldede sig omkring århundredeskiftet både i Rusland og på verdensplan, og hvordan hans handlinger før, under og efter den russiske revolution i 1917 skabte ringe i vandet, som bredte sig langt ud over Ruslands grænser. Bogen giver et nuanceret billede af en af historiens mest kontroversielle skikkelser.”Stalin og revolutionen” udkom første gang i 1981.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.

I vinteren 1980 vandrer to unge østtyskere rundt i de bulgarske bjerge. Tæt på grænsen til Grækenland, som er destinationen for deres lange vandring. Men ligesom mange andre steder på grænsen mellem østblokken og vesten venter en dødsens farlig grænseovergang, svært bevogtet af bevæbnede patruljer. Når de to unge østtyskere over i friheden på den anden side med livet i behold?I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' handler det om nogle af de mindre kendte ruter ud af østblokken, når du skal høre en historie om tre venner på Østersøen, og de to østtyskere der prøver at krydse grænsen ind til Grækenland.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

Moskovan porteilta Kurskin taistelukentille: sukella Neuvostoliiton ja Saksan suurimpiin taisteluihin, jotka muovasivat maailman historiaa lopullisesti.Vuonna 1941 Saksa lähestyy Moskovaa, mutta rintamalla sääolot osoittautuvat odotettua vaarallisemmiksi. Vuotta myöhemmin 1942 Saksa tunkeutuu liittolaisineen Stalingradiin ja aloittaa Neuvostoliiton kanssa murskaavan suurtaistelun, johon osallistuu jopa viisi miljoonaa sotilasta. Vuonna 1943 maiden panssarivoimat ottavat puolestaan yhteen historian suurimmassa panssaritaistelussa Neuvostoliiton Kursk-kaupungin liepeillä.Neuvostoliiton ja Saksan taistelut ovat toisen maailmansodan merkittävimpiä ja tuhoisimpia. Miten kahden suurvallan välisissä taisteluissa lopulta kävi? Tämä kokoelma koostuu neljästä Maailman Historia -teoksesta, jotka on julkaistu aikaisemmin yksittäisinä nimikkeinä.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Moskovan porteilta Kurskin taistelukentille: sukella Neuvostoliiton ja Saksan suurimpiin taisteluihin, jotka muovasivat maailman historiaa lopullisesti.Vuonna 1941 Saksa lähestyy Moskovaa, mutta rintamalla sääolot osoittautuvat odotettua vaarallisemmiksi. Vuotta myöhemmin 1942 Saksa tunkeutuu liittolaisineen Stalingradiin ja aloittaa Neuvostoliiton kanssa murskaavan suurtaistelun, johon osallistuu jopa viisi miljoonaa sotilasta. Vuonna 1943 maiden panssarivoimat ottavat puolestaan yhteen historian suurimmassa panssaritaistelussa Neuvostoliiton Kursk-kaupungin liepeillä.Neuvostoliiton ja Saksan taistelut ovat toisen maailmansodan merkittävimpiä ja tuhoisimpia. Miten kahden suurvallan välisissä taisteluissa lopulta kävi? Tämä kokoelma koostuu neljästä Maailman Historia -teoksesta, jotka on julkaistu aikaisemmin yksittäisinä nimikkeinä.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Den 7. marts 1969 opfanger en dansk radarstation på Bornholm et signal. Et ukendt fly er på vej sydfra med kurs mod Bornholm. Det kommer fra Østtyskland - fjendeland. Alarmen går, og straks bliver to danske jagerpiloter sendt på vingerne for at indhente flyet, inden det når Bornholm.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre den utrolige historie om Gerhard Scharnetzkis faneflugt. Scharnetzki var officer i det østtyske flyvevåben, og en tro tjener mod styret i DDR. Men en række begivenheder får ham til at ændre sit syn på tilværelsen, og snart sidder han i en flyver på vej nordpå.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

I efteråret 1962 holder en sort Mercedes i kø i den østtyske havneby Warnemünde. Den skal ombord på færgen, der afgår om et øjeblik mod Danmark. Tilsyneladende alene i bilen sidder en ung mand og venter. Men han er ikke alene. For i et hemmeligt rum mellem mellem bagagerum og bagsæde ligger en flygtning krøbet sammen. Hvis de bliver opdaget af de østtyske myndigheder på vej ombord på færgen er det ude med dem begge to.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre om de mange flugthjælpere der gjorde flugten mulig for dem der ville over på den anden side af jerntæppet. Ved hjælp af forfalskede papirer, hemmelige og specialbyggede rum i biler og ikke mindst underjordiske tunneller under det delte Berlin, lykkedes det flugthjælperne at få tusinder af østtyskere ud i friheden.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

Selvom der havde sænket sig et jerntæppe ned igennem Europa, så var der stadigvæk ét sted, hvor borgere fra øst og vest stadigvæk kunne færdes frit mellem hinanden: I Berlin. Og det hul udnyttede tusinder af mennesker fra Østblokken. Men i 1961 blev der sat en prop i hullet, da DDR byggede Berlinmuren, der i næsten 30 år stod som symbol på adskillelsen mellem øst og vest.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre om tilblivelsen af Berlinmuren der delte den tyske hovedstad i to, og splittede familier, venner og elskende ad. Og så skal du høre om den unge østberliner, Peter Fechter, der voksede op i det splittede Tyskland, og forsøgte at flygte over muren.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

Den 8. marts 1989 forsøger unge Winfried Freudenberg sig med et spektakulært flugtforsøg henover jerntæppet ud af Østberlin og det totalitære DDR. Han har brugt længe på at foreberede flugten sammen med sin kone Sabine, men da flugten skal stå, går det alligevel helt galt for Winfried.I dette første afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre historien om et af de sidste flugtforsøg over jerntæppet kun 8 måneder inden Berlinmurens fald. Historien om Winfried Freudenberg, der forsøger sig med en bemærkelsesværdig flugt langt over muren. Og så skal du med en tur tilbage til Europa i efterkrigstiden, hvor en farlig grænse mellem øst og vest tager form.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

Kultaharkkoja etsimässä.Miten käy, kun pari veijaria lähtee Neuvostoliiton kaukaisin jokimaisemiin kultaharkkoja etsimään? Luutnantti Jyrkämö tapaa herra Marttion, jolla on tietoa Neuvostoliitossa hakemistaan odottavista kultaharkoista sekä suunnitelma niiden löytämiseksi. Jyrkämö ilmoittautuu mukaan matkaan, ja aarteenmetsästys voi alkaa.Parivaljakon matka ei ole kuitenkaan mutkaton. Retki on täynnä vauhtia ja vaarallisia tilanteita, unohtamatta romantiikkaa, joka tunnetusti häiritsee suunnitelmia... Vaan miten on: löytävätkö luutnantti Jyrkämö ja herra Marttio aarteen, vai onko heidän palattava kotiin tyhjin käsin?Kalervo Reponen (1894–1953) oli suomalainen opettaja ja kirjailija. Reponen julkaisi erityisesti sota- ja seikkailukertomuksia, jotka perustuivat hänen omiin kokemuksiinsa Suomen sodissa.

”Khrustjovs liberale kurs var utvivlsomt en kæmpegevinst for den sovjetiske befolkning, og regimet kunne fejre en række succeser, men politikken havde også en bieffekt, der blev mere og mere besværlig for den politiske ledelse. Efterhånden som angsten forsvandt, begyndte enkeltpersoner og forskellige grupper af befolkningen direkte og indirekte at udtrykke forskellige former for kritik af levevilkårene og undertiden af selve systemet. Dette tog til, efterhånden som det viste sig, at den politiske ledelse ikke kunne indfri sine undertiden vidtgående løfter om materiel fremgang.”Der er tusind måder at vise sin utilfredshed mod sit lands magthavere, og under Stalins regime var alle former for protest eller ulydighed strengt forbudt. Da Nikita Khrustjov kom til magten efter Stalins død, oplevede Sovjetunionen en optøning på flere punkter, og der blev i en periode en anelse mere plads til andre udtryksformer og holdninger end de officielle.Erik Kulavig bringer tretten historier om almindelige sovjetborgere, der på hver sin måde viser deres utilfredshed eller gør en form for oprør mod styret. Bogen fortæller også om de konsekvenser, det havde for de mennesker, der trådte over den usynlige men dog stadig eksisterende grænse, og mærkede konsekvenserne af deres ulydighed.Bogen udkom første gang i 1999 på Odense Universitetsforlag.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

Med ”Opbrud i Østeuropa” tegner historiker Johan Bender en linje fra Den russiske Revolution i 1917 til revolutionerne i 1989, der førte til Sovjetunionens fald, og undersøger de historiske begivenheder, der var årsag til de store omvæltninger i denne del af verden. Bogen udkom første gang i 1990.Johan Bender (f. 1931) er en dansk historiker. Han har studeret ved universiteterne i Aarhus, København og Mainz og har bifag i gymnastik. Han var ansat ved Aarhus Katedralskole i over 40 år og har skrevet adskillige bøger om historiske emner.

”Amerikanske fly havde netop afsløret, at russere var i færd med at stille raketter op på øen Cuba nær USA’s kyst. Når raketterne stod kampklare, ville de kunne sende atombomber mod de amerikanske millionbyer. Byer som New York, Washington, Chicago og Los Angeles var truet.Den amerikanske præsident tog situationen alvorligt. En stab af rådgivere blev indkaldt til møde. Hvad skulle man gøre?”Efter slutningen på Anden Verdenskrig blev forholdet mellem USA og Sovjetunionen dårligere og dårligere. Landene oprustede hver især deres militær, og inden længe havde begge nationer atomvåben nok til at udrydde hele verdens befolkning. Da USA opdagede, at der stod raketter klar på Cuba, der var allieret med Sovjetunionen, kom fjenden pludselig uhyggeligt tæt på. Hvordan kunne amerikanerne forhindre den mulige trussel uden at provokere Sovjetunionen til rent faktisk at gøre brug af sine atomvåben?Bogen fortæller om Cuba-krisen og de andre gange, hvor Den Kolde Krig var tæt på at blive varm. Samtidig beskriver den forholdet mellem Sovjetunionens leder Khrusjtjov og USA præsident Kennedy, der viste sig at være afgørende for at bevare freden. Bogen udkom i 1989, to år inden Sovjetunionen gik i opløsning, og Den Kolde Krig sluttede.Niels Holm Svendsen er en dansk forfatter og lærer. Han blev uddannet fra Danmarks Pædagogiske Universitet i 1973 med hovedfag i historie, samfundsfag og psykologi. Han har gennem årene arbejdet med en bred vifte af opgaver, herunder undervisning og import af film og vine. Mest kendt er han for at have udgivet en række faglitterære bøger og undervisningsbøger om blandt andet befrielsesdagene i 1945 og industrialiseringen i Danmark.

Historiker og ruslandsekspert Erik Kulavig gennemgår de historiske hovedlinjer i den russiske nationalismes udvikling. Bogen fokuserer på Sovjetunionens sidste år og undersøger de forskellige aspekter af den russiske nationalisme, og hvilken betydning denne udvikling fik for det postsovjetiske Rusland.Bogen udkom første gang i 1995.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

I årene efter den russiske revolution, borgerkrigen og krigskommunismen forsøgte man fra statens side ihærdigt på at forme borgerne efter kommunismen idealer. Med mange forskellige midler prøvede man at påvirke de almene sovjetiske borgere, så de lagde de værdier, de var opfostret med, på hylden og vænnede sig til, at de nu var borgere i Sovjetunionen, ikke Rusland.Med udgangspunkt i det populære kvinde- og familieblad ”Arbejdersken” fortæller Erik Kulavig om propagandaen og dens effekt i årene 1924-36. Bogen ser også på datidens litteratur, journalistik og de utallige pjecer, der skulle opdrage borgerne.Bogen udkom første gang i 1991.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

”Føler De ikke det? At lide, det betyder: ikke mere at finde nogen mening i den bog, vi elskede, at se de skulpturer og billeder, der gav vor ånd næring, forvist til museet, gå med færdigsyet tøj af stoffer, som er os imod, og opleve, at kærligheden bliver allemandseje, spise mad, der er lavet uden fantasi, sammen med fremmede mennesker med snavsede hænder, holde enkle og ligefremme taler, hvori vor tanke bliver reduceret til en samling formler, som om den havde været under kirurgens kniv. Men jeg ser hen til den lidelse med en besynderlig længsel. For jeg ved, at vor klasse er dømt af historien, og jeg synes, det er rigtigt.”Gennem fem forskellige borgere i det nyfødte Sovjetunionen beskriver Charles Plisnier, hvordan drømmene om et retfærdigt samfund, hvor der skulle være plads til alle, blev knust af kommunismens brutalitet. Bogen er inspireret af Charles Plisniers egne knuste forhåbninger, da han fra at være glødende kommunist måtte se realiteterne i øjnene, da den sovjetiske drøm blev til et mareridt.Charles Plisniers bog ”På falsk pas” udkom i 1937 og modtog for den den prestigiøse Prix Goncourt som den første udlænding.Charles Plisnier (1896-1952) var en belgisk forfatter, der skrev en lang række anmelderroste romaner. Han var aktiv kommunist og forsøgte hele livet at forene sine kommunistiske idealer med sin kristne tro. Han er særligt kendt for sine kritiske slægtsromaner om borgerskabet. Charles Plisniers romaner er blevet oversat til en lang række fremmedsprog.

Da Sovjetunionen gik i opløsning omkring år 1990, var det ikke alle steder, omvæltningerne forløb lige fredeligt. Særligt de tre republikker Georgien, Armenien og Aserbajdsjan blev kastet ud i voldsomme omvæltninger, som ikke blev gjort nemmere af, at regionen bestod af så mange forskellige nationaliteter, der historisk set havde været i konflikt med hinanden. ”Krudttønden Kaukasus” fortæller om regionens turbulente og interessante historie og kaster lys over de dramatiske begivenheder, der udspillede sig i Kaukasus omkring Sovjetunionens opløsning.Bogen udkom første gang i 1992.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

”Russerne oplevede en frihed, som de ikke kendte før. Men hvad hjalp det alt sammen, når flertallet ikke mere havde råd til at købe de mest almindelige forbrugsvarer, og der stadig var flere års ventetid på at få en beskeden bolig. Under kommunismen var der i det mindste tryghed i ansættelsen. Folk var sikre på, at deres arbejdsplads ikke blev nedlagt, og de selv kastet ud i arbejdsløshed. Nu var der vendt op og ned på alting.”1980’erne og 1990’erne var en skæbnetid for russerne. Landet var gået direkte fra tsartidens enevælde til et kommunistisk diktatur, men nu begyndte demokratiet at spire i det traditionelt så autokratiske land. Russernes oplevelse med demokratiet og dets frihedsrettigheder blev imidlertid ikke den fest, mange havde håbet på. ”Arme russere” fortæller om de mange følger af Sovjetunionens sammenbrud, om den voksende korruption og den russiske mafia, der fik tag om samfundet, inden det nåede at rejse sig af støvet efter kommunismen.Bogen udkom første gang i 1995.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Der Arzt Michael Wild steht vor einer lebensverändernden Entscheidung: Soll er die Nachfolge im russischen Unternehmen KrioZhit antreten? Ein Unternehmen, das Körper konserviert und eine digitale Kopie des menschlichen Wesens anfertigen will? Währenddessen gelingt China im Wettlauf um die Optimierung des Menschen ein wichtiger Durchbruch: Erstmals konnte einem lebenden Patienten ein Chip ins Hirn implantiert werden. Michael erhält in Berlin eine anonyme Todesdrohung, und als seine Mutter Julia in Lebensgefahr gerät, begreift er: Er ist in ein skrupelloses Kräftemessen zwischen den größten Staaten der Welt geraten. Im packenden Finale der KRYO-Trilogie gipfelt das Versprechen auf ewiges Leben in einem tödlichen Machtkampf.Jutta Seifert, Schauspielerin und Sprecherin, lebte schon in England, Frankreich und Spanien. Auf der Bühne spielt sie gern Literatur, am Mikrofon liebt Hörbücher.Petra Ivanov verbrachte ihre Kindheit in New York. Nach ihrer Rückkehr in die Schweiz absolvierte sie die Dolmetscherschule und arbeitete als Übersetzerin, Sprachlehrerin und Journalistin. Heute ist sie als Autorin tätig und gibt Schreibkurse an Schulen und anderen Institutionen. Ihr Werk umfasst Kriminalromane, Jugendbücher und Kurzgeschichten. Petra Ivanov hat zahlreiche Auszeichnungen erhalten, u. a. zweimal den Zürcher Krimipreis (2010 und 2022).

Den 12. december 1979 tog NATO beslutningen om at opstille 572 mellemdistanceraketter i Vesteuropa – medmindre forhandlinger med Sovjetunionen om nedrustning og våbenkontrol ville gøre et sådant skridt overflødigt.I denne bog giver Bjarne Nørretranders et indblik i baggrunden for dobbeltbeslutningen og i den voldsomme offentlige debat, beslutningen medførte. Bogen udkom første gang i 1983.Bjarne Fridtjof Nørretranders (1922-1986) var en dansk historiker, som især beskæftigede sig med slavisk sprog, kultur og politik. I 1961 blev han ansat ved slavisk institut på Københavns Universitet, og i 1969 blev han udnævnt til professor i østeuropæisk historie samme sted. Han har skrevet flere bøger om østeuropæisk historie og politik.

I den lille bog ”Ruslands sammenbrud” beskriver Åge Meyer Benedictsen begivenhederne i Rusland i begyndelsen af 1900-tallet, den russiske revolutions udbrud og bolsjevikkernes magtovertagelse.Bogen udkom første gang i 1924.Åge Meyer Benedictsen (1866-1927) var en dansk etnolog, historiker, forfatter, oversætter og foredragsholder. Han foretog talrige rejser for at besøge og studere folkeslag, der levede i den europæiske kulturverdens periferi. De mange rejser og møderne med fremmede kulturer resulterede i en lang række bøger om emnet.

Mitä tapahtui toisen maailmansodan loppuhetkillä?Kun natsipuolueen johtajat vuonna 1944 ymmärsivät, että sotaa ei enää voiteta, alkoivat toisen maailmansodan viimeiset hetket. Ympäri Eurooppaa kukistui sodan tärkeimpiä kohteita yksi kerrallaan, saksalaiset ajettiin pois Suomesta, liittoutuneet saivat Italian antautumaan... Hitlerillä oli vastassaan aivan liian ylivoimainen vastustaja.Liittoutuneiden kulkiessa vauhdilla kohti Berliiniä oli Hitler ainoa, joka ei suostunut luovuttamaan. Johtajan ympärillä pelastettiin kaikki, minkä vielä sai pelastettua, mutta johtaja itse sulki silmänsä totuudelta. Hitler antoi sotilaille käskyn puolustaa Berliiniä, taistella kuolemaan saakka, ja vetäytyi itse bunkkeriin pääkaupungin alle. Sieltä hän ei enää elävänä noussut.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Viimeisen lentäjäritarin tarina.Tykistössä sotilaspalveluksensa aloittanut Lauri Äijö siirtyi pian vapaaehtoisena ilmavoimien tähystäjäkurssille. Ruhallisenluonteisen pohjalaisen tie johti jatkosotaan, jossa Äijö toimi Blenheim-pommikoneen tähystäjänä. Äijö istui lukuisilla tiedustelu- ja pommituslennoilla, myös kauaksi vihollislinjojen taakse suuntautuvilla. Kylmäpäisestä luonteesta oli apua Äijön toimiessa pommituskoneen päällikkönä, jonka tehtävä oli saattaa tarvittaessa koko laivuekin onnistuneesti läpi vaarojen.Kiehtova elämäkerta valottaa viimeisen elossa olleen lentäjäritarin sotakokemuksia. Kun sotatoimet päättyivät, Äijölle myönnettiin Mannerheim-risti osoituksena poikkeuksellisesta rohkeudesta, jota hän osoitti lukuisissa vaarallisissa tilanteissa.Jukka Piipponen on suomalainen kirjailija, joka on julkaissut useita suomalaisesta ilmailu- ja hävittäjälentäjien historiasta kertovia teoksia.

In Selenograd, dem russischen Silicon Valley, wird am ewigen Leben geforscht: »Mind Uploading« verspricht die Digitalisierung des menschlichen Bewusstseins. Wochenlang wurde der junge Arzt Michael hier festgehalten – jetzt soll er das Forschungsteam plötzlich unterstützen. Michaels Mutter Julia riskiert auf der Suche nach ihm ihr Leben. Denn in Russland wird sie wegen eines Mordes gesucht, den sie nicht begangen hat. Um Michael zu finden, muss sie wissen, was damals wirklich geschehen ist. Doch je näher sie ihrem Ziel kommt, desto bedrohlicher klaffen die düsteren Abgründe ihrer Vergangenheit vor ihr auf und drohen alles zu verschlingen, was ihr wichtig ist. Die atemlose Fortsetzung der KRYO-Trilogie: Ein Thriller um die Macht, ein anderes Leben zu kontrollieren – auch über den Tod hinaus.JUTTA SEIFERT, Schauspielerin und Sprecherin, lebte schon in England, Frankreich und Spanien. Auf der Bühne spielt sie gern Literatur, am Mikrofon liebt Hörbücher.Petra Ivanov verbrachte ihre Kindheit in New York. Nach ihrer Rückkehr in die Schweiz absolvierte sie die Dolmetscherschule und arbeitete als Übersetzerin, Sprachlehrerin und Journalistin. Heute ist sie als Autorin tätig und gibt Schreibkurse an Schulen und anderen Institutionen. Ihr Werk umfasst Kriminalromane, Jugendbücher und Kurzgeschichten. Petra Ivanov hat zahlreiche Auszeichnungen erhalten, u. a. zweimal den Zürcher Krimipreis (2010 und 2022).

"Toisen maailmansota – Tapahtumat ja ihmiset" kertoo toisen maailmansodan merkittävistä taisteluista sekä natsien hirmuvallasta.Kiovan taistelua syksyllä 1941 pidetään kaikkien aikojen suurimpana piiritystaisteluna, jossa Saksa ylsi suureen voittoon. Myös vuonna 1943 käyty Prohorovkan taistelu oli ainoa laatuaan – vastaavaa panssarivaunujen kohtaamista ei ole sen koommin nähty.Toisen maailmansodan alkusyyt ovat Hitlerin valtaannousussa. Miten natsit pääsivät valtaan ja tempaisivat mukaansa valtaosan Saksan väestöstä? Entä miksi Henning von Tresckow epäonnistui Hitlerin murhaamisessa, vaikka hän suunnitteli tekoa peräti viisi kertaa?Kokoelma koostuu kymmenestä artikkelista, joissa käsitellään edellä mainittujen aiheiden lisäksi mm. Berliinin taistelua, holokaustin uhrien kokemuksia sekä Karjalankannaksen taisteluita.Kokoelman artikkelit on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Pysäyttävä romaani mestarilliselta sotakirjailijalta!Talvisodan loppuvaiheet ovat käsillä. Suomen ja Neuvostoliiton ankarat taistelut Kollaan rintamalohkolla kiristyvät, ja menetykset ovat mittavia puolin ja toisin. Neuvostosotilaita jäätyy kuoliaaksi epäinhimillisen kovissa olosuhteissa, ja suomalaisten on purtava hammasta jaksaakseen viimeiset taistot. Mikään ei kuitenkaan ole niin kolkkoa, etteikö siitä kirpoaisi myös huumoria, ja suomalaiset soturit osoittavat yhteishenkensä ennenkuulumattomalla tavalla. Osittain kirjailijan omiin kokemuksiin pohjautuva, hurja romaani vie Talvisodan viimeisiin vaiheisiin vuosien 1939 ja 1940 Laatokan Karjalaan. Erkki Palolampi (1908–1991) oli suomalainen sotakirjailija, toimittaja ja urheiluvaikuttaja. Hänen tunnetuin teoksensa "Kollaa kestää", jota on pidetty parhaana talvisodan aikalaiskertomuksena. Palolampi toimi talvisodassa Kollaan rintamalla valistusupseerina.

Neuvosto-Karjalan suomalaisjohtajan ajatuksia ennen kuolemaaRuotsinkieliseen sivistyskotiin vuonna 1881 syntynyt Edvard Gylling valitsi elämälleen yllättävän polun, kun hän toimi ensin Suomessa SDP:n johtoportaassa, sitten sisällissodassa punaisten esikuntapäällikkönä. Viipurista hän pakeni Tukholmaan, josta Lenin kuitenkin kutsui hänet Neuvostoliittoon. Siellä hän nousi aktiivisen toimintansa ansiosta uuden Karjalan autonomisen sosialistisen neuvostotasavallan kansankomissaarien neuvoston puheenjohtajaksi. Gylling alkoi kehittää alueen teollisuutta ja maataloutta ja houkutteli sinne tuhansia suomalaisia muuttajia niin Suomesta kuin esimerkiksi Amerikastakin. Idealistinen alku sortui kuitenkin Stalinin vainoihin, jotka koituivat myös Gyllingin kohtaloksi. Ensin hän menetti asemansa ja joutui muuttamaan Moskovaan, lopulta seurasivat pidätys, kuulustelut, kidutus ja armoton tuomio.Kiehtovassa romaanissa Edvard Gylling pohtii elämäänsä ja tekojaan teloitusta odottaessaan ja kertaa samalla jännittäviä ja jännitteisiä historian tapahtumia.Tuure Vierros (1927–2012) oli suomalainen historian ja yhteiskuntaopin opettaja ja kirjailija. Hän oli kotoisin Kankaanpäästä ja teki pitkän uran opettajana eri paikkakunnilla. Vierros julkaisi lukuisia historiallisia romaaneja ja oppikirjoja ja myös näytelmiä ja esseitä.