1940–1945 (period of German Occupation of Denmark)

Der er skrevet et væld af bøger om besættelsen og om Danmarks beslutning om at samarbejde med nazisterne i stedet for at kæmpe imod dem den 9. april 1940. Viggo Sjøqvists bog tager udgangspunkt i de ting, man vidste den 9. april, og ikke de oplysninger og forhold, der efterfølgende er kommet frem. På baggrund af disse oplysninger og den store forståelse, Viggo Sjøqvist gennem en lang karriere som historiker har tilegnet sig for denne del af danmarkshistorien, giver han sin egen holdning til kende om 9. april-problematikken og fremlægger, hvordan den må have taget sig ud for de danskere, der i foråret 1940 stod over for en uhyggelig og afgørende beslutning.Viggo Sjøqvist (1913-2003) var en dansk historiker, forfatter og arkivar. Han skrev en lang række biografier om kendte politiske skikkelser heriblandt Erik Scavenius, Peter Vedel og Peter Munch. Viggo Sjøqvist var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, for hvilket han var sekretær i en årrække. Han var endvidere Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.

Hvorfor er det så svært at acceptere dem, der ikke ligner os selv? Det er det grundlæggende spørgsmål i skuespillet "Klumpfisken". Det er en fortælling om ægte kærlighed, som udfordrer og overvinder nedarvede fordomme og kulturforskelle mellem det østlige og det vestlige Danmark.Manuskriptforfatter Lærke Sanderhoff modtog en Reumert juryens særpris for "Klumpfisken" i 2009. Stykket blev adapteret til filmen af samme navn i 2014, som året efter modtog en Robert for bedste adapterede manuskript.Lærke Sanderhoff (f. 1976)er en dansk dramatiker og manuskriptforfatter. Hun er uddannet i dramaturgi fra Aarhus Universitet og som dramatiker ved Aarhus Teater. Sanderhoff har skrevet en lang række manuskripter til teater og har modtaget flere priser for sit arbejder, herunder en Reumert for stykket "Klumpfisken" fra 2009. Hun stod bag manuskriptet til spillefilmen "Sankt Bernhard Syndikatet", der blev instrueret af Mads Brügger med Frederik Cilius og Rasmus Bruun kendt fra Den Korte Radioavis i hovedrollerne.

Da samarbejdspolitikken brød sammen i august 1943, begyndte et nyt, dystert kapitel af den nazistiske besættelse af Danmark. Den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, dr. Werner Best, og værnemagtens øverstkommanderende i Danmark indledte en magtkamp, hvori deportationen af de danske jøder kom til at spille en afgørende rolle i Werner Bests forsøg på at bevare sin position i Danmark.I "Dr. Werner Best og tysk besættelsespolitik i Danmark 1943-45", der oprindeligt udkom i 1982, afdækker Bjørn Rosengreen tyskernes forsøg på at opretholde lov og orden, deres kamp mod den danske modstandsbevægelse og valget om, hvorvidt sabotage skulle bekæmpes ved at gå rettens vej eller via modterror og repressalier i form af henrettelser af danske modstandsfolk.Bjørn Rosengreen er en dansk forfatter, der bl.a. står bag bogen "Dr. Werner Best og tysk besættelsespolitik i Danmark 1943-1945" fra 1982.

"Rygterne om uroligheder i Odense og andre store byer i dagene før den 29. august 1943 nåede også til Nyborg, hvor jeg, der lå ved 20. bataljons 3. kompagni, var indkvarteret på vandrehjemmet sammen med ca. 80 andre menige. Vi hørte vilde rygter om skyderier og strejker i Odense, samt at alle forretninger lukkede, og da vi så folk komme kørende på cykler fra Odense til Nyborg for at købe madvarer, blev vi klare over, at der måtte være noget om snakken."Da den danske hær blev opløst den 29. august 1943, blev 19-årige Christian Algreen-Petersen sammen med sine soldaterkammerater sendt hjem. Den unge mand var imidlertid ikke færdig med at kæmpe for sit land, og han gik straks ind i modstandskampen mod besættelsesmagten. I efteråret 1945 begyndte han at nedfælde sine erindringer fra krigen. Det er en spændende beretning om modstandskampen, der førte ham til Vestre Fængsel og Frøslevlejren, og om den længe ventede befrielse, der bragte ham hjem til sin familie igen. Udgivet efter 3. oplæg, 1985Christian Algreen-Petersen var en dansk modstandsmand og forfatter. Hans erindringsbog "Beretninger fra modstandskampen" har været en vigtig del af fortællingen om den danske modstandsbevægelse under besættelsen.

En dokumentarisk roman om Danmark under besættelsen.Romanen udspiller sig i tidsrummet november 1940 til august 1943, selvstændig fortsættelse af romanen "Kampen om Staunings stol".I cirka 100 kapitler skildrer Paul Smith besættelsestidens historie og følger en række af tidens hoved- og bipersoner på tænderne – og følger dem ud ad historiens skæve gang.Blandt de gennemgående personer er politimedarbejder Bergstrøm på Politiken. Bergstrøm vil gerne skrive, men må ikke for udenrigsminister Scavenius, der spiller en aktiv hovedrolle i bestræbelserne på at have et godt forhold til besættelsesmagten. Både Hitler, Stalin og Churchill kommer til orde i romanen. Blandt kulturlivets fremtrædende personligheder ses Hal Koch og Løgstrup samt den mere og mere patriotiske præst fra Vestjylland Kaj Munk.Paul Smith (f. 1948) er forfatter, journalist og cand.mag. i historie og filosofi. Han har været vidt omkring i sin karriere, blandt andet som talsmand for Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer og spindoktor for komikeren Jacob Haugaard og digteren Yahya Hassans opstillinger til Folketinget. Han har skrevet flere bøger og har de seneste år beskæftiget sig med politiske emner.

"Bortset fra forræderne har hver på sin vis søgt at lægge sin gerning sådan, at han var med til at værne Danmark og stræbe mod dets frihed, selvom der gjorde sig forskellige meninger gældende om vejene dertil. I al den tid var det frie ord knægtet, så at det kun svagt kunne lyde i lukkede forsamlinger eller måtte bane sig vej i illegale tryksager.""Tænkt og talt underkrigen" består af en række mere eller mindre kontroversielle tekster forfattet af Hartvig Frisch under besættelsen. Nogle handler om antikken, Georg Brandes og Vilhelm Grønbech, mens teksterne om den aktuelle politiske situation er mere kontroversielle og kunne skabe problemer for forfatteren, hvis de faldt i de forkerte hænder under krigen.Hartvig Marcus Frisch var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

De fem forbandede år, hvor Danmark var besat af Nazityskland er et af de mørkeste kapitler i vort lands historie. Mange af de vigtigste begivenheder og mest afgørende politiske beslutninger blev først belyst i deres helhed, da besættelsen var slut, og de, der ellers kunne være blevet henrettet af besættelsesmagten, nu kunne stå ved deres patriotiske gerninger."Danmark besat og befriet" er skrevet af nogle af de mennesker, der selv var med i beslutningslokalet, samt af historikere, der fulgte med i både danske og europæiske begivenheder på første række.Andet bind fortæller blandt andet om kultur, kunst og poesi under besættelsen. Bogen beskriver også pressens balancegang mellem at fortælle så meget af sandheden som muligt uden at blive straffet af besættelsesmagten, samt universiteternes og fagbevægelsens svære vilkår under besættelsen.Hartvig Marcus Frisch var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

"På en idyllisk bondegård i et smilende östergötlandsk sommerlandskab nedskriver jeg disse erindringer fra den bevægede tid, da jeg beskæftigede mig med illegalt arbejde hjemme i Danmark.Det var spændende dage. Når vi lagde os til at sove om aftenen, var det altid med den tanke, at måske netop denne nat ville Gestapo komme for at hente mig, og når det bankede på døren ved nattetid, og jeg gik ned for at lukke op, var det en lige stor lettelse, hver gang det viste sig, at det var en patient og ikke gestapofolk, der trådte frem af mørket derude."Den danske læge Jørgen Gersfelt fortæller i 1945 om den nøglerolle, han spillede i jødernes flugt over Øresund under anden verdenskrig. Jørgen Gersfelts arbejde var lige så farligt, som det var vigtigt, og hans spændende og rørende beretning tager os med tilbage til en tid, hvor frygten for Gestapo blev besejret af viljen til at hjælpe mennesker i nød.Jørgen Gersfelt var dansk læge og modstandsmand. Under besættelsen var han med til at redde et stort antal danske jøder over Øresund til Sverige, da den tyske jødeforfølgelse satte ind i Danmark i 1943. Som læge tilså han flygtningene og bedøvede de små børn, så de forholdt sig i ro under den farlige overfart. I maj 1944 måtte Jørgen Gersfelt selv flygte til Sverige.

Efter 47 års tavshed fortæller Ejvind sin niece, Lene, om sine oplevelser under Anden Verdenskrig. Hvorfor blev han arresteret? Hvad skete der under forhøret? Under transporten til Tyskland? I koncentrationslejren? Hvorfor har han ikke fortalt sin historie til nogen? Hans historie starter den 18. januar 1945. Krigen nærmede sig sin afslutning. Tyskerne og deres danske hjælpere var nervøse. Døren til skrædderværkstedet gik op med et brag. To mænd med maskinpistoler stormede ind i rummet. Ejvind og to andre blev taget med til forhør. En barsk og intens historie fra Shellhuset over Vestre fængsel til Frøslevlejren og videre med togvognene uden vinduer til Tyskland.ANMELDELSE FRA FOLKESKOLEN.DKAf Anne Katrine Rask"Krigens ekko" er ganske interessant. Lene, 49 år, besøger sin 20 år ældre onkel, der fortæller hende om sine oplevelser fra anden verdenskrig. I 50 år har han holdt historien tilbage, men nu forløses han ved at fortælle den til sin niece. Det bliver en fængende fortælling om en ung frihedskæmper, der sætter livet på spil i frihedskampen og oplever at sidde i koncentrationslejr. Det mærker ham for livet, at han ikke gør noget for at hjælpe andre i koncentrationslejren – at han ikke har styrken til at sige fra overfor uretfærdigheder.Fortællingen veksler mellem onklens beretning om fortiden og hans og niecens samtale om det, som skete. Vi møder derved både fortidens hændelser og niecens og onklens fælles forsøg på at tilskrive fortiden en mening.ANMELDELSE FRA EFTERSKOLENaf Lone Bendrup, specialundervisningslærerEjvind beslutter – efter 47 års tavshed – at fortælle om sine oplevelser under Andens verdenskrig til sin niece Lene. En barsk historie, som tager sin begyndelse i 1944, da Kaj Munk arresteres. Denne begivenhed udløser Ejvinds beslutning om at blive frihedskæmper. Ejvind bliver senere arresteret, og hans beretning fører os fra Shellhuset over Vestre Fængsel til først Frøslevlejren og dernæst videre til koncentrationslejren Dachau.I korte kapitler skifter bogen mellem Ejvinds beretninger om hans grusomme oplevelser, og derefter hans opklarende svar på niecens mange spørgsmål og følelsesmæssige reaktioner på det hun hører.Ejvind har aldrig fået bearbejdet de forfærdelige lidelser, han dels selv har oplevet på sin egen krop og dels selv har været vidne til. Niecen lovet ham at fortælle hans historie videre.Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog. Den er velegnet som frilæsningsbog og desuden et udmærket valg som supplement til emner som f.eks. 2. verdenskrig eller religion. I forbindelse med et debatoplæg som etik vil den også være et fint valg på mellemtrinnet.ANMELDELSE FRA DANSK AUDIOLOGPÆDIaf Natasha EpsteinBogen handler om Eivind, der fortæller sin niece, Lene, om sine oplevelser i koncentrationslejr under anden verdenskrig. I 47 år har han ikke fortalt om sine forfærdelige oplevelser til nogen. Dels fordi han ville skåne dem, dels fordi det gjorde for ondt på ham selv.Kate Royster formår at gøre fortællingen levende og vedkommende. Man kan fornemme, hvordan Lene på den ene side har svært ved at rumme Ejvinds historie, på den anden side er beæret over, at det er hende, han har valgt at fortælle den til.Det er dejligt, at der efterhånden er ved at være en del letlæselige bæger, der beskæftiger sig med alvorlige emner. Målgruppen er jo de læsesvage unge og voksne, der ikke før har læst så meget, men nu er kommet godt i gang med læsningen og skal holdes i gang. Og de har ofte ikke fået ret meget af den slags fortællinger før.ANMELDELSE FRA E17tAF Jette Willum Ravn, Roskilde Bibliotekerne"Krigens ekko" er en medrivende roman om de rædsler Ejvind gennemlevede i koncentrationslejren Dachau i de sidste uger af 2. verdenskrig. Ejvind har aldrig delt oplevelserne med nogen før, men da hans niece Lene spørger, føler han at tiden er inde til at fortælle. Det er en virkelig god og medrivende historie, der fortælles her. "Krigens ekko" ligger i den letteste ende af læseværksteds serien fra Special-pædagogisk forlag.LEKTØRUDTALELSEaf Hans RadstedAnvendelse/målgruppe/niveau: En overskuelig historie om en frihedskæmpers ophold i tyske koncentrationslejre, som henvender sig til unge og voksne, som har behov for læsetræning. Den er en del af den lange serie "Læseværkstedet" og den befinder sig i den næstsværeste gruppe.Beskrivelse: Forfatteren har før skrevet to selvstændige historier i serien, "Riddersporer" og "Min søn". Her handler det så om Ejner, som spillede en lille rolle i frihedskampen, men var så uheldig at blive taget i krigens sidste måneder og han måtte tage turen til de tyske koncentrationslejre via Frøslev. Han har aldrig kunnet få sig selv til at tale om sine oplevelser, men efter konens død begynder han at fortælle sin historie til sin 50 år gamle niece. Historien er skrevet i små kapitler og med en afvigende typografi, når oplevelserne i fortiden gengives, så læserne får lidt hjælp til forståelsen. Historien fungerer udmærket, måske burde niecen ikke blive så berørt, som hun bliver i historien, for os fra datiden har normalt et mere nøgternt forhold til rædslerne.Sammenligning: Der findes ikke umiddelbart bøger om emnet i en så let udgave.Konklusion: En udmærket historie til arbejdet med læseindlæring, som med sin forside vil appellere til mænd især, og de vil måske blive lidt skuffede over bogens følsomme tilgang, som sikkert vil tiltale kvinder mere.Læseværkstedet tilbyder et stort udvalg af frilæsningsbøger til unge og voksne, der har svært ved at læse. Bøgerne er overskuelige, og emnerne er udvalgt, så de er relevante for målgruppen. Størstedelen af bøgerne er fiktion, andre er bibliografier, og nogle er inspireret af virkelige hændelser. Der findes opgaver til de fleste titler i serien.Kate Royster er en dansk forfatter. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og tysk fra Københavns Universitet og arbejdede i mange år for Dansk Flygtningehjælp, før hun debuterede i 2004. Hun har blandt andet skrevet flere romaner, henvendt til unge og voksne med læsevanskeligheder, der skal have mulighed for inspirerende læseoplevelser.

I 1943 bliver Danmark pludselig et farligt land at være jøde i, da nazisterne beslutter, at danske jøder skal lide samme skæbne som resten af Europas jøder. 12-årige Viktor og hans familie får mulighed for at flygte i en fiskerbåd til Sverige, men Viktor kommer ved et uheld ikke med. Nu må han forsøge at klare sig selv i sit fædreland, der pludselig er blevet et livsfarligt sted for ham.Kjeld Koplev (f. 1939) er en dansk forfatter og journalist. Han har skrevet fire voksenromaner samt et hav af børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er skrevet sammen med hans kone, Marianne Koester. Han har i mange år arbejdet som journalist på Danmarks Radio, hvor han blandt andet har lavet programmer om film, teater, musik og bøger.

Indeholder 220 øjenvidneberetninger fra modstandsfolk, soldater, medløbere, ofre og forbipasserende, der beretter fra tiden under besættelsen – både om begivenheder, der senere blev indskrevet i historiebøgerne, men også om dagliglivet, dengang Danmark var under fremmed herredømme.Værket giver et bredt, nuanceret billede af begivenheder og personlige oplevelser fra en skelsættende periode i danmarkshistorien. Værket er på én og samme tid historier og historien om besættelsestiden, der kan læses i brudstykker eller kronologisk fra start til slut. Denne lydbog dykker ned i beretninger fra år 1940 til 1942."Herlig læsning ... Nogle af de bedste historier fra besættelsestiden." – Berlingske Tidende""Det er et utroligt stykke researcharbejde, der ligger bag denne fremragende bog. Der skal lyde en meget stor og varm tak til Dino Knudsen for hans utrolige indsats. Det er intet mindre end en fornem stele over de fem forbandede år, han har rejst." – Kulturkapellet.dkDINO KNUDSEN (f. 1975) er forfatter og ph.d. i historie.

"Det var mit held, at fængselsvæsenet i Tyskland fortsat hørte under Justitsministeriet og altså ikke under Himmlers Gestapo. Det var endvidere mit held, at jeg overalt traf funktionærer, der havde været ansat i tugthusene længe før, Hitler kom til. De var medlemmer af hans parti, men det skyldtes, at det var gjort til en betingelse for, at de kunne fortsætte som embedsmænd. Den slags kunne jeg begribeligvis ikke vide på forhånd. Ved synet af et partiemblem, en løftet højre hånd og lyden af "Heil Hitler" troede jeg i begyndelsen at stå over for en fanatisk nazist. Naturligvis var der den slags imellem, men så gjaldt det om hvert sted at finde frem til de andre."I "Hjælpepræsten" fortæller den danske præst Sophus Boas om sine oplevelser som ung præst i Hamborg under Anden Verdenskrig. Han fik som den eneste dansker lov til at besøge de danske frihedskæmpere, der sad fanget i tyske tugthuse og udekommandoer. Med en kontrabandefyldt kuffert blev han budt indenfor i fængslerne og ydede støtte til de modige danskere, der var blevet taget til fange for deres kamp for Danmark.Sophus Boas (1914-1994) var en dansk præst og forfatter. Gennem sit liv som præst rejste Sophus Boas rundt i verden til de mennesker, der havde brug for hans ord og støtte. Under Anden Verdenskrig besøgte han de danske frihedskæmpere i de tyske fængsler, og efter krigen rejste han blandt andet rejst rundt i Korea, Spanien og Argentina.

De fem forbandede år kalder man besættelsestiden mellem 1940 og 1945. Tiderne var hårde i Danmark med rationering, restriktioner og mørklægning i både bogstavelig og overført betydning. Storm P. var en af de danske kunstnere, der var med til at holde modet oppe hos den undertrykte befolkning. Han besad en enestående evne til at skildre dagligdagen under besættelsen på en måde, så danskerne forstod de vigtige pointer og vittigheder, der gik hen over hovedet på tyskerne.Poul Carit Andersen (1910-1982) var en dansk forfatter og forlægger. Han debuterede som forfatter i 1933 med bogen "Små træk af den classenske legatskole historie" og stiftede i 1940 Carit Andersens Forlag, som udgav en lang række bøger om kulturhistorie og humaniora samt skønlitteratur. Poul Carit Andersen var en flittig forfatter hele livet igennem og udgav over ti bøger hovedsageligt om litteraturhistorie.

Med udgangspunkt i sine egne dagbøger og erindringer fortæller forfatter Else Moltke om begivenheder i perioden 1939-1945.Med anden verdenskrig som baggrund skildrer Moltke de unikke stjernestunder, der udspillede sig på et bagtæppe af krig og krise, for på den måde at vende opmærksomheden - blot for en stund - bort fra krigens rædsler og i stedet fokusere på et par lyspunkter fra forfatterens egen fortid.Else Moltke (1888-1986), dansk forfatter. Else Moltke engagerede sig i kvinders vilkår og var sammen med forfatterkollegaen Thit Jensen med til at etablere Københavns kvindelige diskussionsklub i 1941. I sit forfattervirke var Moltke inspireret af det adelige ungdomsmiljø, som hun selv voksede op i, og Moltkeslægtens historiske betydning.

Med udgangspunkt i Martin A. Hansens dagbøger har Bjarne Nielsen Brovst skrevet en bredt anlagt fortælling, som følger digteren i tiden op til og under 2. verdenskrig.Krigsårene var hårde år. Som alle andre danskere havde Martin A. Hansen bekymringer om at skaffe brændsel og mad til familien. Men han kæmpede også med følelsen af som aktiv i modstandsbevægelsen at være ansvarlig for tab af menneskeliv. Desuden led Martin A. Hansen af konstant hovedpine, som førte ham ud i et tiltagende pillemisbrug. Men samtidig blev krigens sidste år også Martin A. Hansens mest produktive år som forfatter.Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere – heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Bjarne Nielsen Brovst fortæller i ord og billeder om præsten og dramatikeren Kaj Munk. Kaj Munk var en ledende figur mod nazisterne under besættelsen og kæmpede helt fra starten imod samarbejdspolitikken både som debattør og i sine skuespil, hvilket kostede ham livet i 1944."Kaj Munk endelig i fuld belysning" – Aktuelt"Årets store biografi" – B.T."En god og meget nødvendig bog" PolitikenBjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Året er 1939, og livet i det københavnske Adelgade-Borgergade brøler af jazz og fransk filmmelankoli, mens arbejdsløshedsprocenten stiger og stiger. Stauning er arbejdernes statsminister – men har folket demokratisk indflydelse?Kollektivromanen "De fædrelandsløse" er den første i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren, Angelo Hjort, mulighed for at vise sin store baggrundsviden, sans for detaljer, humor og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie.Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43."En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

"De sorte tog: Lokomotivmændi krig" er en skildring af livet under tyskernes besættelse af Danmark i 1940-1945 set fra lokomotivførernes perspektiv. Jernbanen var Danmarks nerve og skinnenettet fragtede madvarer og andre forsyninger rundt mellem landsdelene. Men jernbanen var også et udsat mål for sabotage, da den tyske værnemagt benyttede skinnerne til at fragte våben og anden krigsmateriel rundt. Det var derfor med livet som indsats, at lokomotivførerne holdt hjulene igang under det besatte Danmark. Carl Otto Petersen (1923-2005) var en dansk forfatter, journalist, filminstruktør, klipper, manuskriptforfatter og oversætter. I løbet af Anden Verdenskrig var Carl Otto Petersen aktiv i den danske modstandsbevægelse. Og han var sågar nødt til at gå under jorden i en periode, imens han arbejdede for det illegale dagblad "Morgenbladet". En del af hans værker handler om tiden under tyskernes besættelse af Danmark, og hvad det havde af betydning for den almindelige dansker. Carl Otto Petersen er desuden kendt for sin skarpe satire og humoristiske noveller.

"Mor og mormor og fru Jensen begynder at pakke maden ud. Mændene sidder på træstammen og sludrer. Jeg sætter mig hen til dem og ser, at de gemmer de små glas lidt og lurer til kvinderne, når blikkenslageren skænker op. De drikker krumbøjede, så man ikke kan se, hvad de laver. "Jeg tror sgu, Sigurd," siger Jensen, "at det var heromkring, vi sprang for livet for godt et år siden. Var det ikke her, vi havde Gestapo lige i røven?" Han ser på far med et stramt udtryk i ansigtet."I "Brobisserne" oplever vi besættelsen og tiden lige efter befrielsen gennem drengen Lars. Lars’ familie er flyttet fra Nørrebro til Amager, og her mærker de, hvordan mange stadig ser arbejderne fra Nørrebro som andenrangs borgere. Og i selve familien er der også nok med problemer, for eksempel at Lars’ far indimellem kommer til at drikke ugelønnen op.John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger samt skuespil, primært inden for den socialrealistiske genre. Romanerne "Man går ind ad en port" og "Ståsted søges" dannede grundlag for Morten Arnfreds film "Johnny Larsen", og romanen "De frigjorte" blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.

Tredje og sidste del i romanserien om familien Bertrams oplevelser i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Oplevelser, som viser sig at være skelsættende og ikke mindst ødelæggende for de fire familiemedlemmer. Når krigen er forbi - en serie om en familie i opbrudEbba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Hun debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler, hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. rnrnEbba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat. rn

"Optegnelserne på de følgende sider omfatter groft tiden fra mit 15. år til maj 1945, første etape af mit liv. De blev nedskrevet under et ophold som u-landsfrivillig i Mzumbe, Morogoro, Tanzania, vinteren 1968/69. Om det nu har været afstanden hjemmefra, mødet med østafrikansk kultur og mennesker, eller visse personlige skuffelser hjemme, der satte mig i gang, er svært at sige. Jeg følte trang til at gøre en art status over den brogede tilværelse, jeg havde ført. – Ditte Cederstrand, Bogø i oktober 1983"Ditte Cederstrand (1915-1984) var dansk forfatter. Hun voksede op i Hellerup, nord for København og uddannede sig blandt andet til korrespondent ved Handelshøjskolen. Ditte Cederstrand flyttede til Tyskland i 1938 og oplevede rædslerne ved det nazistiske regime og krigen på nærmeste hold. I 1944 rejste hun tilbage til Danmark og kort efter begyndte hendes politiske engagement at blomstre. Cederstrands kommunistiske overbevisninger prægede i høj forfatterskabet, og hun er således også mest kendt for serien om "De uspurgtes historie" - et værk i syv bind, som handler om arbejdernes vilkår og historie. Ditte Cederstrand var stærkt influeret af forfattere såsom Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig.rnDitte Cederstrand opnåede at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1979 samt et stort antal priser og øvrige hædersbevisninger for sit forfatterskab.

2. Verdenskrig er brudt ud, og tyskerne har besat Danmark. 9-årige Bente og hendes forældre prøver så godt som muligt at få hverdagen til at hænge sammen, men hele sommeren igennem lyder luftalarmen, der er ingen sukker til kagen, og det grålige stads, de kalder sæbe, kan ikke vaske rigtig rent. Og så er der fars mystiske arbejde. Mor er nervøs, hver gang far tager ud om aftenen, og da en tysk løjtnant en dag ringer på døren, ved Bente, at noget er galt. Far er sabotør og bliver nødt til at gå under jorden, og Bente og hendes mor må forsøge at skjule ham. I Det forår da far gik under jorden får vi en fin beskrivelse af, hvordan livet var under Besættelsestiden, set med et barns øjne.Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Danmark er besat af tyskerne, men livet i Københavns Indre by går videre. På trods. "Patrioterne" skildrer livet i kvarteret Adelgade-Borgergade fra 1940-42 med alle de politiske og sociale nuancer, der prægede tiden. Kollektivromanen "Patrioterne" er den anden i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie.Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43."En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Mens dagligdagen går sin gang for beboerne i kvarteret omkring Borger- og Adelgade i København i besættelsesåret 1943, kontrollerer nazisterne enhver borgers gøren og laden i mindste detalje. Det bliver tydeligt at terrorregimet bor i hver en sprække – og at der må trædes varsomt.Kollektivromanen "Den sovende by" er den tredje i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie.Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43."En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Johan havde så tit leget krig med de andre drenge. Han skød dem, de faldt døde om, og så rejste de sig igen. Derfor tog han det ikke så tungt, da krigen kom til Danmark. Nu er han blevet voksen og vender tilbage til sin fødeegn. Han tænker tilbage på det sidste halve år af besættelsestiden og hvor uvirkelig krigen virkede for ham som barn. Først nu, hvor krigen er slut, kan han mærke, at han selv voksede op under krigen.Jørn Birkeholm (f. 1937) har skrevet en lang række populære børnebøger og har endvidere været medforfatter til julekalenderen Jul i Gammelby fra 1979. Ved siden af sit virke som forfatter har Birkeholm blandt andet arbejdet som skoleinspektør og musiker.

Forfatter og tidligere jagerpilot Peder Hoves skildring af krigen i det danske luftrum under Anden Verdenskrig 1940-45. Som barn oplevede Peder Hove, hvordan krigen udspillede sig i luftrummet over nordjyske Boddum. Og han erindrer, hvordan livet på denne lille plet stadig var forholdvis fredeligt. Ikke desto mindre udkæmpede piloter fra det britiske (RAF), amerikanske (USAAF) og tyske (Lufewaffe) flyvevåben svære kampe. Og selv om han kun var et lille barn, husker Peder Hove, lydene af maskingeværerne på himlen og udseendet af de sorte røgsøljer, der steg op fra havet, når et ungt liv var blevet skudt ned. Oplevelser, der har sat sine dybe spor og inspireret til denne beretning om krigen i det danske luftrum. Peder Hove (f. 1939) er en dansk forfatter, folkeskolelærer og jagerpilot. Peder Hove er vokset op på Boddum, der er en lille halvø i Limfjorden. Den tyske besættelse og særligt de mange overflyvninger over Boddum gjorde stærkt indtryk på Peder Hove. Disse indtryk har sammen med det Grundvigsk-inspirerede barndomshjem haft en betydelig indflydelse på Peder Hoves livsvalg og ikke mindst hans forfatterskab. Anden Verdenskrig og flyvning udgør således centrale temaer i flere af hans bøger.nPeder Hove modtog Thit Jensens Forfatterlegat i 1988. n

AUTENTISK ROMAN OM FLUGTEN I OKTOBER ’43.Jøderne i Husaby er en usædvanlig roman. Forfatteren, OTTO GELSTED (1888-1968), var højt estimeret dansk digter, kritiker og oversætter. Som kommunist og anti-nazist måtte han flygte over Sundet i oktober 43 og levede som flygtning i Sverige.Hér nedskrev han, dag for dag, reportageromanen Jøderne i Husaby, den eneste roman han nogensinde skrev. Bogen udkom på svensk i 1944 og på dansk i 1945 under titlen Flygtninge i Husaby.Som reportageroman og dokument ligner den ikke noget andet i dansk litteratur; det særlige er at en stor digter på flugt havde overskud til at fastholde dramaet og miraklet i oktober 1943, mens det udfoldede sig. Bogen er forsynet med indledning af HANS HERTEL, professor i litteratur og prisbelønnet forfatter til en lang række bøger, senest den anmelderroste Poul Henningsen-biografi (2012). I indledningen udfoldes Gelsteds glemte biografi og det vitale emigrantmiljø i Sverige på grundlag af breve og andre nyfundne kilder.Otto Gelsted (1888-1968) var dansk forfatter, kritiker og oversætter med en central placering især i mellemkrigstidens kunstneriske og politiske miljøer.

Per Mortensen var ung smedelærling under besættelsen. I 1943 begyndte han sammen med andre unge at sabotere danske produktionsanlæg, der bidrog til den tyske krigsindustri. Per Mortensen og hans venner blev en del af BOPA og stod for nogle af de mest spektakulære aktioner mod danske fabrikker: Burmeister og Wain, Always, Cheminova, Globe, Globus, Riffelsyndikatet m.fl. Per Mortensen fortæller her sin historie uden filter.