Literary studies: general

”Hvor det dog er en forunderlig misforståelse at bebrejde en digter, at hans bøger er bekendelser! Som om hans værker kunne være andet, og som om hver linje, han skriver, ikke må være et brudstykke af en tilståelse, et fragment af en bekendelse.”Sådan udtaler Herman Bang sig i 1879 om sine egne værker, og over 100 år senere tager Dag Heede ham på ordet og læser den store digters værker ud fra dette perspektiv. For hvad ville der ske, hvis man læste den homoseksuelle digters kvindeskikkelser ud fra moderne queerteori og betragtede dem som kønsomvendte allegorier for homoseksuelle mænd?Med 82 nedslag i forskellige af Herman Bangs tekster sætter Dag Heede de velkendte tekster i et nyt lys, så Herman Bangs personlighed og seksualitet skinner igennem på en måde, den ikke fik lov til på hans egen tid.Bogen udkom første gang i 2003 på Syddansk Universitetsforlag.Dag Heede (f. 1962) er en dansk forfatter og lektor ved Syddansk Universitet. Han er uddannet mag.art. i dansk og ph.d. i litteraturvidenskab og har blandt andet været ansat ved universitetet i München, Københavns Universitet og universitetet i Hamborg. Som forfatter er han især kendt for bogen ”Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet”.

I ”Lærebog i den danske litteraturs historie med hovedpunkter af det øvrige nordens”, der udkom første gang i 1902, giver Karl Mortensen en række nedslag i dansk og nordisk litteratur fra vikingetiden og frem til 1800-tallet.Karl Andreas Mortensen (1867-1942) var en dansk rektor, først ved Ribe Katedralskole og efter genforeningen i 1920 og frem til 1937 ved Haderslev Katedralskole. Karl Mortensen var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

”Hun har selv fortalt, hvordan hendes farmor og præstekonen, moster Wennerwik, hendes svigerinde sad og talte om den lille nyfødte og lagde kort op for at se hendes fremtid. De finder ud af kortene, at hun skal blive sygelig, komme til at rejse meget, arbejde meget, få meget at gøre med bøger og papir, men aldrig blive gift. Bedstemoren synes nok ikke, det er de bedste udsigter, men da hun hører, at den lille skal blive et bravt og skikkeligt menneske, trøster hun sig, thi det er jo dog det fornemmeste. Det er hendes søster og barnepiger, der senere har fortalt hende om den spådom, og det kan jo ikke nægtes, at den er gået i opfyldelse.”Selma Lagerlöf (1858-1940) er en af Sveriges største forfattere. Hun har modtaget nobelprisen i litteratur, og hendes ansigt har sågar prydet den svenske tyvekroneseddel. Marius Kristensen fortæller i denne biografi om hendes liv og virke som forfatter. Gennem vidnesbyrd fra de mennesker, der var tæt på hende, tegner der sig et billede af en ganske usædvanlig person, der satte et tydeligt fodaftryk, hvor end hun bevægede sig hen.Bogen udkom første gang i 1917.Marius Kristensen (1869-1941) var dansk filolog og højskolelærer. Han var uddannet cand.mag. i dansk og blev i 1906 dr.phil. med afhandlingen “Fremmedordene i det ældste danske skriftsprog”. I perioden 1895-1928 arbejdede han som lærer på Askov højskole, hvorefter han med et livsvarigt legat fra Carlsbergfondet flyttede til København og fungerede som fri forsker. Gennem hele sit liv var Kristensen interesseret i sprog, og hans indgående viden om emnet gav ham adgang til en lang række videnskabelige foreninger og institutioner, herunder som formand i retskrivningsudvalget og medlem af det Danske sprog- og litteraturselskab.

Ikke alle store personligheder efterlader sig udødelige litterære værker, geniale opfindelser eller store kunstværker. Til gengæld kan de have så stor betydning for andre mennesker, at de fortjener at blive husket og udødeliggjort alene af denne årsag. Sådan en mand var Poul Dons.Poul Dons (1783-1843) var en nær ven af en af Danmarks største forfattere B.S. Ingemann - og af N.F.S. Grundtvig, der med sine digte, sange og nyskabende tanker var med til at revolutionere kristendommen i Danmark i 1800-tallet. Kristian Køster fortæller her om Poul Dons og hans spændende liv og kommer særligt ind på hans nære venskab med Ingemann og Grundtvig. Bogen tegner ikke blot et interessant billede af en stor guldalderpersonlighed, men beskriver også denne blomstrende kulturelle periode i danmarkshistorien gennem tre store mænds liv og bidrag til kulturen.Bogen udkom første gang i 1875.Kristian Køster (1836-1871) var en dansk præst og forfatter, der blev Grundtvigs kapellan i Vartov i 1862. Han udgav flere bøger i løbet af sit liv, heriblandt mindeskrifter og genfortællinger af myter.

I dette bind 1 af 3 beskriver Jeppe Aakjær Steen Steensen Blichers liv på Falster, som landmand og som humanist. Men også Blichers litterære indsats og betydning for dansk teaterliv bliver berørt, og billedet af Blicher træder snart lyslevende og vedkommende frem.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Steen Steensen Blichers livstragedie i breve og aktstykkerJeppe Aakjær formidler Steen Steensen Blicher.Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

George Sand (1804-76) – med det borgerlige navn Armandine Aurore Lucile Dudevant født Dupin – hører til de relativt få kvindelige forfattere, der har skaffet sig en plads i litteraturhistorien. Men for hende såvel som for hendes kvindelige kollegaer gælder det, at berømmelsen har en tvetydig karakter. Interessen har samlet sig om hendes personlige liv: de berømte elskere og venner, de oprørske meninger og vaner, alle afvigelserne fra det traditionelle kvindeliv. Til gengæld har man ikke interesseret sig synderligt for hendes litterære arbejde.I ”Frigørelse eller selvrealisering” kaster Lise Busk-Jensen lys over George Sands tidlige forfatterskab og redegør for de bevægelser i 1830’ernes samfund, der formede det. Bogen udkom første gang i 1981.Lise Busk-Jensen (f. 1944) er dr.phil i litteraturvidenskab og forsker i 1800-tallets europæiske kvindelitteratur og feministisk teori. Foruden egne forskningsartikler og bøger har hun bidraget til adskillige samleværker og antologier om litteraturhistorie, og i 2019 forsvarede hun sin doktordisputats med det omfangsrige og særdeles ambitiøse værk “Romantikkens forfatterinder 1-3”. I perioden 1981-2005 var Busk-Jensen en del af redaktionen af tidsskriftet K&K - Kultur & Klasse.

”En aften i marts måned 1971 sad henved 2 millioner danskere foran deres TV-apparater og så Leif Panduros ’Hjemme hos William’. Jeg var selv en af dem. Og blandt de andre var adskillige medlemmer af min familie, de fleste af mine venner, og næsten alle mine kolleger – mennesker, som i andre sammenhænge ikke synes at have meget tilfælles.”Leif Panduro havde det særlige talent at appellere til et bredt publikum uden at gå på kompromis med sin kunstneriske kvalitet. John Chr. Jørgensen fortæller om Leif Panduros poesi, dramatik og romaner samt om hans plads i massemedierne, der fyldte mere og mere i dansk kulturliv op igennem 1960’erne og 1970’erne.Bogen udkom første gang i 1973.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

J.P. Jacobsen (1847-1885) er en af de danske forfattere, der er oversat til flest sprog. Han har været højt værdsat af mange udenlandske forfattere, især inden for det tyske sprogområde – det gælder bl.a. Thomas Mann, Rainer Maria Rilke og Stefan Zweig. Men er Jacobsen, der døde i slutningen af 1800-tallet, stadig aktuel? Ja, mener Mogens Pahuus, der i denne bog analyserer ”Fru Marie Grubbe”, ”Niels Lyhne” og flere af Jacobsens noveller ud fra den tese, at J.P. Jacobsens forfatterskab er baseret på et filosofisk eksistentielt menneskesyn.Bogen udkom første gang i 1986.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Det var i 1796, Steen Blicher blev sat i Randers’ lærde skole for at forberedes til studentereksamen.Han havde rimeligvis tidligere været i købstaden Viborg, mens faderen var præst i Vium, og det skulle være mærkeligt, om ikke byen med dens røde tage og dens butikker har øvet det samme trylleri over præstesønnen, som den har øvet på alle andre landsbydrenge, der i tidernes løb har gæstet byerne, når de fra de spartanske landsbyforhold kom til markeder eller torvedage.”Steen Steensen Blicher (1782-1848) er en af dansk litteraturs største skikkelser og er uløseligt forbundet med guldalderens vidunderlige kulturskat. Søren Vasegaard fortæller om Steen Steensen Blichers spændende liv og tegner samtidig et interessant billede af den tid og det samfund, som Blicher lod sig inspirere af. Bogen udkom første gang i 1938.Søren Vasegaard (1871-1941) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur og artikler i forskellige publikationer. Han skrev en del hjemstavnsromaner, men gav også sin holdning til kende i samfundsdebatten blandt andet i forhold til regulering omkring alkoholindtagelse.

Tue Gad undersøger de forskellige måder, man har skildret børn i hollandsk litteratur fra det første moderne gennembrud i 1860 og frem til den tyske besættelse i 1940. Bogen tager udgangspunkt i værker, hvor barnet er hovedpersonen, og viser, hvordan man i denne periode så på barnets rolle i samfundet og familien. Bogen udkom første gang i 1941.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Digteren Thor Lange levede et spændende liv som en del af den danske intellektuelle elite og senere den russiske adel, da han giftede sig med den russiske adelsdame Natalia Protopopov.Her fortælles historien om Thor Langes liv, hans forfatterskab og hans dejlige personlighed af hans studenterkammerat Axel Sørensen. Axel Sørensen tegner et varmt portræt af sin ven, fortæller om hans spændende liv i Danmark og Østeuropa samt om hans store bidrag til den danske litteratur som både digter, sprogforsker, oversætter, journalist og akademiker.Bogen udkom første gang i 1915.Axel Sørensen (1851-1920) var en dansk forfatter og overlærer, der underviste i religion og dansk. Hans store kærlighed til dansk litteraturhistorie kom til udtryk i hans fine lille bog om studenterkammeraten Thor Langes virke som digter i 1915.

I slutningen af det nittende århundrede strøg det moderne gennembrud ind over det danske kulturelle, litterære og politiske landskab. Litteraturen blev mere end nogensinde før brugt til at udtrykke moralske og politiske holdninger, og grænserne mellem højre og venstre i dansk politik var skarpt trukket op.I ”Spredte studier” fra 1884 beskriver litteraturkritiker og kulturhistoriker H.S. Vodskov nogle af de vigtigste og mest indflydelsesrige skikkelser i dansk litteratur i 1800-tallet. Bogen fortæller blandt andet om Herman Bangs ”Realisme og realister”, en krise i Søren Kierkegaards liv, fritænkere og grundtvigske præster. H.S. Vodskov skitserer endvidere Vilhelm Topsøes forfatterpersonlighed, Georg Brandes kritik af den romantiske skole i Frankrig og A. Kiellands forhold til det litterære venstre.Hans Sofus Vodskov (1846-1910) var en dansk æstetiker, litteraturkritikker, religionshistoriker, oversætter og forfatter. Hans debuterede som forfatter i 1884 med bogen ”Spredte studier”, der indeholder en lang række af hans mest anerkendte kritikker af forfattere som N.F.S. Grundtvig og Søren Kierkegaard. Senere vendte han blikket mod religion, antropologi og filologi, hvilket udmundede i hans hovedværk ”Sjæledyrkelse og naturdyrkelse” i 1897.

I ”Dansk litteratur. Forskning og undervisning” forklarer den danske professor Vilhelm Andersen de filologiske, æstetiske, psykologiske og historiske metoder, man benytter i litteraturforskningen, og præsenterer et udkast til et program for danskundervisningen på universitetet og i gymnasiet.Bogen udkom første gang i 1912.Vilhelm Andersen (1864-1953) var litterat, litteraturhistoriker og professor ved Københavns Universitet 1908-1930. Han var en markant kulturpersonlighed i dansk åndsliv, og han kom som professor i dansk og nordisk litteratur til at præge en hel generation af gymnasieskolens dansklærere.

When Sophus’s grandfather died, he left behind an old encyclopedia with a mysteriously empty page. In this episode, Sophus talks about happens when we run out of words, as when the mind is made blank by old age or when our loved ones die and we grieve them in silence. Empty pages are a powerfully symbol. They can mark both an ending and a new beginning, they can represent hope as well as grief. Blank pages are everywhere, and surprisingly beautiful.Hosted and written by Sophus HelleSound editing by Simone Nystrup-LarsenEdited by Andreas Lindinger SaxildFind out more at sophushelle.com/monkeymindMonkey MindCombining wit and wisdom, silliness and seriousness, the podcast Monkey Mind by Sophus Helle takes the audience on a weekly jaunt through the jungle of the mind. Each episode throws a new and unusual light on the issues of everyday life—trees, typos, taxes, and much more besides—making the audience look again at a world they thought they knew. It tells stories that are designed to make the listener chuckle, then reflect, drawn from both the host’s own life and from the deep well of history.Sophus Helle is a writer, translator, and cultural historian. He is an expert in the Babylonian epic Gilgamesh and the ancient poet Enheduana.

The episode traces the history of a single word, serendipity, across seven centuries and just as many countries. A "serendipity" is a "happy and unexpected discovery", and the history of the word is itself full of happy and unexpected discoveries, including the history of horror and the origins of crime fiction. Along the way, we meet such fascinating figures as Edgar Allan Poe, the English writer Horace Walpole, the French philosopher Voltaire, and the Sufi poet Amir Khusrau.Hosted and written by Sophus HelleSound editing by Simone Nystrup-LarsenEdited by Andreas Lindinger SaxildFind out more at sophushelle.com/monkeymindMonkey MindCombining wit and wisdom, silliness and seriousness, the podcast Monkey Mind by Sophus Helle takes the audience on a weekly jaunt through the jungle of the mind. Each episode throws a new and unusual light on the issues of everyday life—trees, typos, taxes, and much more besides—making the audience look again at a world they thought they knew. It tells stories that are designed to make the listener chuckle, then reflect, drawn from both the host’s own life and from the deep well of history.Sophus Helle is a writer, translator, and cultural historian. He is an expert in the Babylonian epic Gilgamesh and the ancient poet Enheduana.

We all have something we would like to forget, or something we would like others to forget about us. But it can be surprisingly difficult to forget. You can try to make yourself hold on to a memory, but letting go of it can be much trickier. Forgetfulness comes, wanted or otherwise, but always at its own pace. This episode charts various people who have tried, and failed, to bring about forgetfulness, from the German philosopher Immanuel Kant to the American actress Barbra Streisand.Hosted and written by Sophus HelleSound editing by Simone Nystrup-LarsenEdited by Andreas Lindinger SaxildFind out more at sophushelle.com/monkeymindMonkey MindCombining wit and wisdom, silliness and seriousness, the podcast Monkey Mind by Sophus Helle takes the audience on a weekly jaunt through the jungle of the mind. Each episode throws a new and unusual light on the issues of everyday life—trees, typos, taxes, and much more besides—making the audience look again at a world they thought they knew. It tells stories that are designed to make the listener chuckle, then reflect, drawn from both the host’s own life and from the deep well of history.Sophus Helle is a writer, translator, and cultural historian. He is an expert in the Babylonian epic Gilgamesh and the ancient poet Enheduana.

Den danske litteraturprofessor Vilhelm Andersen rejser i den romerske digter Horats fodspor gennem Italien og trækker tråde til nyere dansk og nordisk litteratur undervejs.Bogen udkom første gang i 1939.Vilhelm Andersen (1864-1953) var litterat, litteraturhistoriker og professor ved Københavns Universitet 1908-1930. Han var en markant kulturpersonlighed i dansk åndsliv, og han kom som professor i dansk og nordisk litteratur til at præge en hel generation af gymnasieskolens dansklærere.

I bogen ”Selvudfoldelse og selvhengivelse”, som udkom første gang i 1995, analyseres to af de førende forfattere fra det moderne gennembrud, Henrik Ibsen og Henrik Pontoppidans, forfatterskaber på baggrund af netop det moderne gennembruds livssyn og deres holdning til begreberne selvudfoldelse og selvhengivelse.”Det er ved hjælp af distinktionen mellem livet selv og det livsopretholdende liv samt distinktionen mellem de to former for livet selv, som kan benævnes selvudfoldelse gennem verdenserobring og verdenstilegnelse gennem selvhengivelse, at kernen i Ibsens og Pontoppidans forfatterskaber er blevet bestemt som udforskningen og klarlægningen af gyldigheden af og begrænsningerne i det vesterlandske faustiske ideal om selvudfoldelse gennem verdenserobring.”Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Verden er ikke blot delt i øst og vest. Vor erkendelse er blevet stadig mere specialiseret i utallige fagområder, der behersker mindre og mindre dele af virkeligheden, og få behersker efterhånden deres eget fag. Arbejdet er delt op i mikroprocesser, berøvet eller kun med et minimum af skabende indhold. For den praktiske sønderdeling af individerne kompenserer privatlivet, der begynder at tage sig ud som en atavisme.”Forfatter og jurist Ulrich Horst Petersen forsøger i en lang række artikler at analysere den kollektive regression, der udspringer af individets sønderdeling. Han ser nærmere på forholdet mellem det psykologiske og det sociale aspekt ved at være menneske og de problematikker, der kan opstå, når individet skal passe ind i et samfund og samtidig forsøge at være sig selv.Bogen udkom første gang i 1971.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

”Ingen i Leck Fischers slægt havde spået ham, at han skulle blive kunstner, men hans far døde ung, og Leck Fischers kår som en enkes søn blev en forudsætning for mange af hans noveller, romaner og skuespil.”Leck Fischers (1904-1956) værker hang tæt sammen med hans egne oplevelser og hans egen person. Mange af hans karakterer var enten fader- eller moderløse, og ofte havde de svært ved at passe ind i et traditionelt liv. Evald Gaardsted-Jørgensen fortæller om Leck Fischers poesi, romaner og skuespil og drager paralleller mellem værkerne og Fischers eget liv. Bogen er et interessant portræt af en talentfuld og usædvanlig digter, der ikke er nær så kendt, som han fortjener at være.Bogen udkom første gang i 1973.Evald Gaardsted-Jørgensen (1922-2008) var en dansk præst og forfatter. Han udgav flere historiske romaner om livet blandt almuen i Danmark i 1800-tallet og 1900-tallet. Nogle af historierne er baseret på hans eget liv og erindringer.

”I de to hundrede år der er gået siden Johannes Ewald levede, har vores virkelighed undergået kolossale forandringer. Vi står i dag i et andet forhold til omverden end menneskene på Ewalds tid, og det sprog vi beskriver vores omverden med er heller ikke det samme. En lang række begreber har ændret indhold i løbet af de to århundreder, en lang række ord har ændret betydning.”Johannes Ewald var en af sin tids største digtere, og selvom hans digte knytter sig til hans egen tid, så er der megen rigdom at hente i dem også i moderne tid. Kulturforsker Marianne Horsdal bringer i sin bog ”Konkordans over digte af Johannes Ewald” digtene med ind i det tyvende århundrede ved en moderne litteraturhistorisk analyse. Hun fortæller om datamaskinens funktion i en litteraturvidenskabelig sammenhæng, og hvordan den kan give de gamle digte en moderne betydning.Bogen udkom første gang i 1976.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

I ”Drengemagasiner – magasindrenge” går dr.phil. Kirsten Drotner i dybden med masselitteraturen for drenge i 1800-tallets England og undersøger, hvordan ændringer i den kapitalistiske produktionsmåde satte sig igennem bevidsthedsmæssigt som en stigende ideologisk inderliggørelse i litteraturen. Bogen udkom første gang i 1977.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

”Sappho, for de elskende unge den sødeste lindring i kviden,Enten Pierias land sammen med musernes flokEller Helikons bjærg, det vedbendrige, dig smykker,Musen fra Eresos, lig dem i begejstrende glød,Eller Hymén Hymenaios med faklen, der straaler,i haanden.”Sappho er en af de mest kendte digtere, men hun er langt fra den eneste gudbenådede kvindelige digter i græsk litteraturhistorie. Fr. Moth beskriver ni af de største kvindelige digtere i græsk litteraturhistorie og bringer nogle af digterindernes smukkeste vers. Bogen udkom første gang i 1929.Claus Frederik Moth (1861-1930) var en dansk litteraturhistoriker, der blandt andet forskede i renæssancens og den tyske humanismes litteratur på latin. Han udgav flere bøger om ældre litteraturhistorie og store litterære og kulturelle skikkelser i europæiske historie.

”Af oldtidens religioner er det gamle Ægyptens religion den, der foreligger tydeligst og fyldigst belyst af samtidige kilder. Den store mængde af bevarede religiøse tekster fra ’Pyramideteksterne’ o. 2200 f.v.t. til den græsk-romerske periodes (332 f.v.t. - o. 200 e.v.t.) tempelindskrifter og religiøse papyrusdokumenter gør det muligt ret nøje at studere Ægyptens religion og dens enestående kontinuitet over en periode på 2000 år.”Det gamle Ægyptens religion er en af de mest mangfoldige og fascinerende af alle de store religioner. Religionshistoriker Jørgen Podemann Sørensen bringer oversættelser af de vigtigste religiøse dokumenter fra Ægyptens religion og forsyner hver tekst med forklarende noter, der sætter dem i kontekst for læseren.Bogen udkom første gang i 1999.Jørgen Podemann Sørensen (f. 1946) er en dansk forfatter og lektor emeritus ved Københavns Universitet. Han underviste og forskede i mange år i religionshistorie med særligt fokus på ritualstudier og oldtidens ægyptiske religion. Jørgen Podemann Sørensen har udgivet et væld af bøger og artikler og har længe været en stærk stemme i religionsdebatten.

Den norske forfatter og dramatiker Henrik Ibsen er en af Skandinaviens litterære sværvægtere. I klassikere som ”Et dukkehjem”, ”Per Gynt” og ”Vildanden” viser han sit usædvanlige talent for at skildre menneskets indre liv og psyke. Det er blandt andet disse tre skuespil, som Christian Lambeks bog fra 1899 fokuserer på, ligesom det særligt er de psykologiske aspekter, bogen fremhæver og analyserer. Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Leck Fischer er en forfatter, som tager sit arbejde alvorligt, ofrer sig helt for det og lægger al sin energi deri. Ingen er fjernere end han fra den type kunstnere, der driver om i lediggang og venter på inspirationen, mens de rakker ned på samfundet, der ikke forstår dem og forsømmer at tage sig af deres underhold. Han lever et borgerligt familieliv og er ikke særlig indladende over for fremmede.”Leck Fischer (1904-1956) var en vigtig stemme i sin samtid og besad en usædvanlig evne til at skildre samfundet på godt og ondt i både romaner, film og radiodramatik. Søren Hallars bog er skrevet i 1937, mens Leck Fischer var på højden af sin karriere. Bogen giver et interessant indblik i Leck Fischer som forfatter og hans liv og samspil med sin tid og sine omgivelser. Søren Hallar (1887-1950) var en dansk forfatter og professor i litteraturvidenskab. Han blev kendt for sin afhandling “Synselementerne i Naturskildringen hos J.P. Jacobsen” fra 1921, hvor han forsøgte at anvende naturvidenskabelige metoder i den litterære analyse. Han har udgivet en række afhandlinger og bøger om nogle af Danmarks største forfattere foruden J.P. Jacobsen, herunder Tom Kristensen og Thøger Larsen. Hallar har også selv skrevet og udgivet flere skønlitterære værker i form af både skuespil, romaner og digte.

”Uden for kredsen af nordiske lande betragtes den nordiske litteratur ofte som en helhed. Med god grund. I den nordiske litteraturs storhedsperiode mellem 1850 og 1920 virkede den også indadtil i forhold til det læsende publikum som en enhed, et forhold der også gjorde sig gældende for de andre kunstarter og delvis i videnskaberne.På mange måder sker der i disse år en hjemkomst; det internationale har skiftet karakter og betegnelse til noget multinationalt. Den nordiske litteraturkampagne i 1982/83 indgår som et led i en sådan fælles nordisk selvbesindelse.””Oplevelser med nordisk litteratur” består af en lang række artikler af Søren Sørensen, der hver især kredser om et bestemt emne eller periode inden for den nordiske litteraturhistorie. Bogen fortæller blandt andet om romantikkens ophøjelse af den fattige til helt, om reaktionære hos Henrik Ibsen og om den nogle gange utydelige grænse mellem svensk og finsk litteratur.Bogen udkom første gang i 1984.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

”Den moderne poesi bør være ’forståelig’, hævdes der; og med ’forståelig’ mener man i de fleste tilfælde, at den skal kunne læses på samme måde, som man læser en dagbladsartikel.Hvorfor stiller mange mennesker stadig det krav til den moderne digtning, at den skal være noget andet, end den er: digtning? Jeg mener at have fundet et svar: Utrolig mange mennesker ved ikke, hvad der er det ejendommelige for nutidig poesi, altså hvilke egenskaber den moderne lyrik er i besiddelse af.”Poesiens verden indeholder en rigdom af følelser og billeder, som ingen anden kunstart kan hamle op med. Desværre kan mange mennesker have svært ved at forstå poesien godt nok til at påskønne alt det, poesien kan. Ofte skyldes det ikke et manglende ønske om at læse poesi, men simpelthen at man aldrig har lært at læse poesi for det, det er: digtning, som ikke tjener et oplysende eller opdragende formål.Litteraturkritiker Steffen Hejlskov Larsen giver en interessant og lettilgængelig indføring i, hvordan man får mest muligt ud af at læse poesi. I bogen beskrives de forskellige elementer af poesi og poesiens sprog, og der gives eksempler på moderne poesi af blandt andre Tom Kristensen og Jørgen Sonne.Bogen udkom første gang i 1965.Steffen Hejlskov Larsen (1931-2009) var en dansk litteraturkritiker, der både skrev anmeldelser i Berlingske Aftenavis og udgav en lang række bøger om litteratur, sprog og læsning. Hans nykritiske analyser af lyrik fik betydning for bl.a. tekstlæsningens pædagogik.

I slutningen af 1960’erne opstod der en ny form for modernistisk digtning i Danmark. Systemdigtningen, som den blev kaldt, fokuserede på opbygningen af digtet mere end indholdet, og den fulgte ofte formelle principper i sin struktur som for eksempel en talrække.Litteraturkritiker Steffen Hejlskov Larsen er den første til at introducere begrebet i sin bog ”Systemdigtningen” fra 1971, og bogen står som et sandt hovedværk inden for analysen og definitionen af systemdigtningen i Danmark.Steffen Hejlskov Larsen (1931-2009) var en dansk litteraturkritiker, der både skrev anmeldelser i Berlingske Aftenavis og udgav en lang række bøger om litteratur, sprog og læsning. Hans nykritiske analyser af lyrik fik betydning for bl.a. tekstlæsningens pædagogik.

Denne bog er inspireret af debatten omkring den amerikanske litteraturforsker Edward Saids bog "Orientalism" fra 1978, i hvilken Said hævder, at orientalismen er en europæisk iscenesættelse, der har intet at gøre med, hvordan den islamiske verden virkelig er, men som tjener til at fastholde den europæiske magt over hele dette område."En beduin ved navn Gustave", der udkom første gang i 1993, er en samling af tre litteraturhistoriske essays, der undersøger begrebet orientalisme fra tre indfaldsvinkler. Dels gennem Gustave Flauberts desillusion, dels gennem Charles Baudelaires begreb om "spleen" og dels gennem den i tiden vigtige forfatter og fotograf Maxime du Camps værker.Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.