Literary studies: c 1800 to c 1900

George Sand (1804-76) – med det borgerlige navn Armandine Aurore Lucile Dudevant født Dupin – hører til de relativt få kvindelige forfattere, der har skaffet sig en plads i litteraturhistorien. Men for hende såvel som for hendes kvindelige kollegaer gælder det, at berømmelsen har en tvetydig karakter. Interessen har samlet sig om hendes personlige liv: de berømte elskere og venner, de oprørske meninger og vaner, alle afvigelserne fra det traditionelle kvindeliv. Til gengæld har man ikke interesseret sig synderligt for hendes litterære arbejde.I ”Frigørelse eller selvrealisering” kaster Lise Busk-Jensen lys over George Sands tidlige forfatterskab og redegør for de bevægelser i 1830’ernes samfund, der formede det. Bogen udkom første gang i 1981.Lise Busk-Jensen (f. 1944) er dr.phil i litteraturvidenskab og forsker i 1800-tallets europæiske kvindelitteratur og feministisk teori. Foruden egne forskningsartikler og bøger har hun bidraget til adskillige samleværker og antologier om litteraturhistorie, og i 2019 forsvarede hun sin doktordisputats med det omfangsrige og særdeles ambitiøse værk “Romantikkens forfatterinder 1-3”. I perioden 1981-2005 var Busk-Jensen en del af redaktionen af tidsskriftet K&K - Kultur & Klasse.

J.P. Jacobsen (1847-1885) er en af de danske forfattere, der er oversat til flest sprog. Han har været højt værdsat af mange udenlandske forfattere, især inden for det tyske sprogområde – det gælder bl.a. Thomas Mann, Rainer Maria Rilke og Stefan Zweig. Men er Jacobsen, der døde i slutningen af 1800-tallet, stadig aktuel? Ja, mener Mogens Pahuus, der i denne bog analyserer ”Fru Marie Grubbe”, ”Niels Lyhne” og flere af Jacobsens noveller ud fra den tese, at J.P. Jacobsens forfatterskab er baseret på et filosofisk eksistentielt menneskesyn.Bogen udkom første gang i 1986.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Det var i 1796, Steen Blicher blev sat i Randers’ lærde skole for at forberedes til studentereksamen.Han havde rimeligvis tidligere været i købstaden Viborg, mens faderen var præst i Vium, og det skulle være mærkeligt, om ikke byen med dens røde tage og dens butikker har øvet det samme trylleri over præstesønnen, som den har øvet på alle andre landsbydrenge, der i tidernes løb har gæstet byerne, når de fra de spartanske landsbyforhold kom til markeder eller torvedage.”Steen Steensen Blicher (1782-1848) er en af dansk litteraturs største skikkelser og er uløseligt forbundet med guldalderens vidunderlige kulturskat. Søren Vasegaard fortæller om Steen Steensen Blichers spændende liv og tegner samtidig et interessant billede af den tid og det samfund, som Blicher lod sig inspirere af. Bogen udkom første gang i 1938.Søren Vasegaard (1871-1941) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur og artikler i forskellige publikationer. Han skrev en del hjemstavnsromaner, men gav også sin holdning til kende i samfundsdebatten blandt andet i forhold til regulering omkring alkoholindtagelse.

Tue Gad undersøger de forskellige måder, man har skildret børn i hollandsk litteratur fra det første moderne gennembrud i 1860 og frem til den tyske besættelse i 1940. Bogen tager udgangspunkt i værker, hvor barnet er hovedpersonen, og viser, hvordan man i denne periode så på barnets rolle i samfundet og familien. Bogen udkom første gang i 1941.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Digteren Thor Lange levede et spændende liv som en del af den danske intellektuelle elite og senere den russiske adel, da han giftede sig med den russiske adelsdame Natalia Protopopov.Her fortælles historien om Thor Langes liv, hans forfatterskab og hans dejlige personlighed af hans studenterkammerat Axel Sørensen. Axel Sørensen tegner et varmt portræt af sin ven, fortæller om hans spændende liv i Danmark og Østeuropa samt om hans store bidrag til den danske litteratur som både digter, sprogforsker, oversætter, journalist og akademiker.Bogen udkom første gang i 1915.Axel Sørensen (1851-1920) var en dansk forfatter og overlærer, der underviste i religion og dansk. Hans store kærlighed til dansk litteraturhistorie kom til udtryk i hans fine lille bog om studenterkammeraten Thor Langes virke som digter i 1915.

I slutningen af det nittende århundrede strøg det moderne gennembrud ind over det danske kulturelle, litterære og politiske landskab. Litteraturen blev mere end nogensinde før brugt til at udtrykke moralske og politiske holdninger, og grænserne mellem højre og venstre i dansk politik var skarpt trukket op.I ”Spredte studier” fra 1884 beskriver litteraturkritiker og kulturhistoriker H.S. Vodskov nogle af de vigtigste og mest indflydelsesrige skikkelser i dansk litteratur i 1800-tallet. Bogen fortæller blandt andet om Herman Bangs ”Realisme og realister”, en krise i Søren Kierkegaards liv, fritænkere og grundtvigske præster. H.S. Vodskov skitserer endvidere Vilhelm Topsøes forfatterpersonlighed, Georg Brandes kritik af den romantiske skole i Frankrig og A. Kiellands forhold til det litterære venstre.Hans Sofus Vodskov (1846-1910) var en dansk æstetiker, litteraturkritikker, religionshistoriker, oversætter og forfatter. Hans debuterede som forfatter i 1884 med bogen ”Spredte studier”, der indeholder en lang række af hans mest anerkendte kritikker af forfattere som N.F.S. Grundtvig og Søren Kierkegaard. Senere vendte han blikket mod religion, antropologi og filologi, hvilket udmundede i hans hovedværk ”Sjæledyrkelse og naturdyrkelse” i 1897.

I bogen ”Selvudfoldelse og selvhengivelse”, som udkom første gang i 1995, analyseres to af de førende forfattere fra det moderne gennembrud, Henrik Ibsen og Henrik Pontoppidans, forfatterskaber på baggrund af netop det moderne gennembruds livssyn og deres holdning til begreberne selvudfoldelse og selvhengivelse.”Det er ved hjælp af distinktionen mellem livet selv og det livsopretholdende liv samt distinktionen mellem de to former for livet selv, som kan benævnes selvudfoldelse gennem verdenserobring og verdenstilegnelse gennem selvhengivelse, at kernen i Ibsens og Pontoppidans forfatterskaber er blevet bestemt som udforskningen og klarlægningen af gyldigheden af og begrænsningerne i det vesterlandske faustiske ideal om selvudfoldelse gennem verdenserobring.”Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Verden er ikke blot delt i øst og vest. Vor erkendelse er blevet stadig mere specialiseret i utallige fagområder, der behersker mindre og mindre dele af virkeligheden, og få behersker efterhånden deres eget fag. Arbejdet er delt op i mikroprocesser, berøvet eller kun med et minimum af skabende indhold. For den praktiske sønderdeling af individerne kompenserer privatlivet, der begynder at tage sig ud som en atavisme.”Forfatter og jurist Ulrich Horst Petersen forsøger i en lang række artikler at analysere den kollektive regression, der udspringer af individets sønderdeling. Han ser nærmere på forholdet mellem det psykologiske og det sociale aspekt ved at være menneske og de problematikker, der kan opstå, når individet skal passe ind i et samfund og samtidig forsøge at være sig selv.Bogen udkom første gang i 1971.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

I ”Drengemagasiner – magasindrenge” går dr.phil. Kirsten Drotner i dybden med masselitteraturen for drenge i 1800-tallets England og undersøger, hvordan ændringer i den kapitalistiske produktionsmåde satte sig igennem bevidsthedsmæssigt som en stigende ideologisk inderliggørelse i litteraturen. Bogen udkom første gang i 1977.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

Den norske forfatter og dramatiker Henrik Ibsen er en af Skandinaviens litterære sværvægtere. I klassikere som ”Et dukkehjem”, ”Per Gynt” og ”Vildanden” viser han sit usædvanlige talent for at skildre menneskets indre liv og psyke. Det er blandt andet disse tre skuespil, som Christian Lambeks bog fra 1899 fokuserer på, ligesom det særligt er de psykologiske aspekter, bogen fremhæver og analyserer. Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Uden for kredsen af nordiske lande betragtes den nordiske litteratur ofte som en helhed. Med god grund. I den nordiske litteraturs storhedsperiode mellem 1850 og 1920 virkede den også indadtil i forhold til det læsende publikum som en enhed, et forhold der også gjorde sig gældende for de andre kunstarter og delvis i videnskaberne.På mange måder sker der i disse år en hjemkomst; det internationale har skiftet karakter og betegnelse til noget multinationalt. Den nordiske litteraturkampagne i 1982/83 indgår som et led i en sådan fælles nordisk selvbesindelse.””Oplevelser med nordisk litteratur” består af en lang række artikler af Søren Sørensen, der hver især kredser om et bestemt emne eller periode inden for den nordiske litteraturhistorie. Bogen fortæller blandt andet om romantikkens ophøjelse af den fattige til helt, om reaktionære hos Henrik Ibsen og om den nogle gange utydelige grænse mellem svensk og finsk litteratur.Bogen udkom første gang i 1984.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

”Sorte damer”, som udkom første gang i 1990, sætter spørgsmålstegn ved den måde, kærligheden fungerer på mellem to mennesker. Med udgangspunkt i dansk litteratur fra 1800-tallet og starten af 1900-tallet samt jungiansk psykologi forsøger forfatteren at finde svar på en række spørgsmål, der relaterer sig til den uforklarlige tiltrækningskraft, som den farlige og destruktive kærlighed – og begæret – har på så mange mennesker.Hvorfor slås mænd og kvinder, når begge parter egentlig hellere ville elske? Hvorfor bruger nogle mennesker kærligheden til at skaffe sig magt over andre, manipulere med dem – skuffe dem? Og hvordan går det til, at disse mennesker ofte virker særdeles tiltrækkende på det modsatte køn, skønt de forvandler kærligheden til noget destruktivt – for den sags skyld også for sig selv?Lise Præstgaard Andersen (f. 1944) er forfatter, underviser og skribent, og har i over 50 år beskæftiget sig med nordisk kunst, kultur og litteratur. Hun er oprindeligt uddannet magister i nordisk filologi og nordiske sprog og litteratur fra Københavns Universitet og har i mange år været lektor på Syddansk Universitet.

”Seksualdriften spiller en dominerende rolle i Bangs forfatterskab. Det kan ikke blot forklares ud fra forfatterens personlige problematik, hans homoseksualitet, for driften er et generelt problem i samtidens litteratur, både den danske og den vesteuropæiske i al almindelighed. Seksualiteten er selvfølgelig en biologisk drift, men dens udtryksformer og dens liv i psyken indskrives, fra den træder ind i verdenen, i en specifik samfundsformation, hvor produktionsmåden og de ideologiske forestillinger programmerer individerne.”Herman Bang er en af den danske litteraturs allerstørste skikkelser, og ikke mindst hans skildring af seksualitet er med til at sikre ham en helt særlig plads i litteraturhistorien.I bogen ”Seksualitet og samfund i Herman Bangs romaner”, som udkom første gang i 1973, diskuterer Claus Secher de beskrivelser og analyser af seksualitet i det danske samfund, som man finder i Herman Bangs romaner. Bogen handler både om, hvad der har inspireret Herman Bang i hans virke som forfatter, men kaster også et blik på hvordan han har inspireret andre forfattere.Claus Secher (f. 1946) er forfatter og litteraturhistoriker. Han er uddannet ved Københavns Universitet og står blandt andet bag bøger om både amerikansk, jødisk og dansk litteratur.

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik". Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

”Jeg begyndte på dette arbejde, fordi jeg var vred. Men jeg var også nysgerrig efter at finde ud af, hvordan det går til, at man kan beskrive en hel periodes litteratur uden at tage hensyn til dens kvindelige forfattere.”"Det moderne gennembruds kvinder" udkom første gang i 1983, nøjagtigt hundrede år efter Georg Brandes' "Det moderne Gjennembruds Mænd" (1883). Pil Dahlerup forsvarede bogen som disputats 2. marts 1984, en begivenhed der blev et stort tilløbsstykke.I "Det moderne gennembruds kvinder" gennemgås værker af 70 kvindelige forfattere, der debuterede mellem 1870 og 1890. De er inddelt i grupper efter den familieposition, deres hovedfigur eller forfatterne selv repræsenterer. Grupperne er bl.a. Sønnerne (mandlig hovedperson), Døtrene, Mødrene, De emanciperede. Til hver forfatter findes bagest i bogen noter, værkoversigt og biografi. Udgaven fra 1983 er illustreret med forfatterportrætter.I bogen indgår nogle kapitler om Georg Brandes, der gennem sine forelæsninger og bøger gav mange kvinder inspiration til at skrive og håb om et mere frigjort liv; men han skuffede flere af dem, fordi de ikke fik den støtte af ham, de kunne ønske sig.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Med udgangspunkt i kvindebilledet i 1800-tallets litteratur undersøger Camilla Collett, hvor langt kvindefrigørelsen i det virkelige samfund er kommet. Hun dykker ned i værker af både norske og udenlandske forfattere af begge køn."Fra de stummes lejr" udkom første gang i 1877.Camilla Collet (1813-1895) var en dansksproget norsk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. Hendes debutroman "Amtmandens døtre" fra 1854 er den første norske roman inden for psykologisk litteratur og en klassiker inden for feministisk litteratur.

”Tidens interesse for den nye psykologi og psykoanalyse har også sat sine spor i mytedannelserne, en lesbisk var fra nu af både en kvinde, der var standset i sin udvikling som kvinde ved moderfiksering, men også en, der led af penismisundelse, hvilket også skulle betegne heteroseksuelle kvinder. Fra den dag psykologien blev gjort til ny folkereligion, kunne en lesbisk ikke være lesbisk uden at hendes fortid blev endevendt og trukket frem i lyset og kaldt traumatisk og udnævnt som årsagen til hendes ’afvigelse’.”Der har altid været holdninger, fordomme og ikke mindst myter om lesbiske. Nogle er så grove, at det stikker i øjnene at læse dem sort på hvidt i dag, mens andre lever i bedste velgående. Karin Lützens artikel fra 1980 beskriver disse myter og deres opståen og afliver dem med fakta og oplyste holdninger. Artiklen koncentrerer sig om myter og fordomme om lesbiske i årene fra cirka 1600 til 1945 og tager udgangspunkt i, hvordan de er beskrevet i skønlitteratur, idéhistorie og kulturhistorie.Karin Cohr Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag.art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d.-grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

"Krigen angår vores nationalklenodie H.C. Andersens seksualitet. Det kan derfor ikke undre, at der har været mobiliseret tungt biografisk, personalhistorisk og litteraturvidenskabeligt skyts og allehånde bortforklaringsmanøvrer for at skjule det faktum, at vores nationalskjald er en fisselette. Jeg mener ikke dermed, at han var ’bøsse’ eller ’homoseksuel’, men at han var en feminin mand med et udpræget talent for mandevenskaber, en høj grad af misogyni og en udtalt modvilje med at indgå ægteskab. Noget kunne tyde på, at vores højt berømmede danske frisind når sin grænse ved lige præcis H.C. Andersens seksualitet."I mange år har forskere, forfattere og meningsdannere diskuteret, om H.C. Andersen var til mænd, kvinder eller ingen af delene. Man har ledt efter spor og svar i hans efterladte breve, venners udsagn om ham, hans dagbog og ikke mindst hans værker. Dag Heede tager udgangspunkt i H.C. Andersens romaner ’Improvisatoren’ (1835) og ’O.T.’ (1836), når han forsøger at definere den store digters forhold til sit eget og det modsatte køn, hans tvetydige seksualitet og komplicerede personlighed."Hjertebrødre" udkom første gang i 2005 på Syddansk Universitetsforlag.Dag Heede (f. 1962) er en dansk forfatter og lektor ved Syddansk Universitet. Han er uddannet mag.art. i dansk og ph.d. i litteraturvidenskab og har blandt andet været ansat ved universitetet i München, Københavns Universitet og universitetet i Hamborg. Som forfatter er han især kendt for bogen "Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet".

"Den lille gamle Kirkegaard,hvor Muren med sin Vedbend staar –Her kom han ofte ene indog var i Løndom, øm i Sind,Og skred langs klippet Buksbomstide kendte Graves Skrift forbi.Et straalende, et dugget Blikhan gav til dem der forud gik."Adam Oehlenschläger var en af Danmarks største digtere og en af de helt store kulturpersonligheder i første halvdel af 1800-tallet. En senere stor digter Johannes V. Jensen skrev mange år efter Oehlenschlägers død et mindeskrift over ham, der i sin elegante og følsomme stil smukt beskriver den afdøde digters person og talent.Bogen udkom første gang i 1923.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen "Danskerne" og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman "Kongens fald", der er optaget i Kulturkanonen.

"Er livet i det nittende hundredår brudt frem i en yderlig modsætning til det attende hundredår? Eller var alt det, som det ny hundredår har udmærket sig ved, til stede som spirer i den nærmeste fortid?"Johannes Ewald (1743-1781) og Jens Baggesen (1764-1826) fremstår den dag i dag som to af de største kulturelle skikkelser i det attende århundredes Danmark, og deres bidrag til det danske åndsliv kan næppe overdrives. Ludvig Schrøder fortæller i bogen her om de to store digtere og deres indflydelse på den tid, de levede i. Bogen beskriver samtidig det kulturelle klima, de to digtere var en del af i slutningen af det attende århundrede og de mennesker og strømninger, de var inspirerede af."Ewald og Baggesen, deres læremestre og deres velyndere" udkom første gang i 1884.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

"De er rå og plumpe – disse ’barones’ og ’milites’ – de slår ihjel med en robust munterhed, er som griske gribbe efter gods og kvæg, som gale tyre efter kvinder. Som til lov og ret, således står de også kun i det udvendigste forhold til kristendommen. De har fået banket ind i deres hjerne, at man for sin saligheds skyld skal døbes, høre messe, faste og nyde nadver, men udover dette finder de sig ikke i at lade deres handlefrihed indsnøre af nogen som helst kirkelige bånd."Ridderfortællingerne var utroligt populære i Europa i middelalderen. Ikke mindst i Frankrig og Tyskland svælgede man i historier om nådesløse riddere, der kæmpede mod hinanden til sidste blodsdråbe. Valdemar Vedel fortæller om ridderromantikkens tidsalder, hvad der gjorde denne genre så speciel og populær, og hvordan den blev genoplivet mange århundreder senere af romantikkerne.Bogen udkom første gang i 1906.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

"Ibsen i København!Jeg kender ingen større modsætninger end Ibsen og København. Jeg ved knapt nogen af Europas hovedstæder – Paris, Wien måske undtagen –, i hvilken Henrik Ibsens skikkelse ifølge naturens orden må stå så isoleret for sig, så ejendommelig fremmed, afstikkende som i København.De spørger: hvorfor? Ganske simpelt hen, fordi han er en fuldblods nordmand."Laura Kieler tegner silhuetter af en lang række af sin samtids store litterære stjerner, som hun i mange tilfælde kendte personligt. Hun fortæller om Henrik Ibsen, som hun i årevis havde et kontroversielt forhold til, om Bjørnstjerne Bjørnsons oplevelser i Peterskirken i Rom samt om Louise Michaeli og Camilla Collett.Bogen udkom første gang i 1887.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

Thomasine Gyllembourg (1773-1856) var en af sin tids mest berømte forfattere og en af de mest berygtede kvinder i Danmark, efter hun lod sig skille fra sin landsforviste ægtemand, P.A. Heiberg, for at gifte sig med sit livs store kærlighed, den ludfattige baron Gyllembourg. Benedicte Arnesen Kalls foredrag om den tragiske forfatter relaterer både fru Gyllembourgs skæbne og værker til sin egen tids samfund og litteratur og tegner samtidig et tidsløst billede af den interessante og viljestærke forfatter.Benedicte Arnesen Kall (1813-1895) var en dansk forfatter og oversætter, der blandt andet skrev romaner, rejseskildringer, debatbøger og erindringer. Udover virket som forfatter påtog Benedicte Arnesen Kall sig det enorme arbejde at oversætte og annotere samtlige Molières komedier fra fransk til dansk. Benedicte Arnesen Kall levede et spændende liv med rejser til Italien, Grækenland, Konstantinopel og Island, som hun efterfølgende udgav rejseskildringer om.

Alt imens ældre kunstretninger har udviklet sig, og nye er kommet til, har anmelderne stået klar på sidelinjen til at give deres holdning og analyse af det pågældende værk til kende. Indimellem har det været til frustration for skaberen, men altid har det været i publikums tjeneste.John Chr. Jørgensens afhandling "Det danske anmelderis historie" begynder i 1720’erne, hvor de første litteratur- og teateranmeldelser dukker op i tidsskrifterne, og fortsætter op igennem 1800-tallet, hvor toneangivende anmeldere og kritikere for alvor begynder at sætte kulturen under lup i de mange aviser, der bliver mere og mere læste. Bogen giver et spændende indblik i anmelderiets historie fra 1720 og op til starten af det tyvende århundrede.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Børn har til enhver tid elsket at få fortalt historier, men synet på børn og børnelitteraturen har ændret sig gevaldigt i løbet af tiden.I "Børnespejl" dykker forfatteren ned i den danske børnelitteraturs historie fra de allerførste danske oversættelser af Æsops fabler og helt op til 1850, da Christian Winther udgav "En morskabsbog for børn". Bogen handler om børnelitteraturens betydning for børns udvikling gennem historien, og hvordan den har ændret sig, i takt med at synet på barnet og barndommen også ændrede sig. Bogen udkom første gang i 1969.Vibeke Stybe (1922-2021) var en dansk bibliotekar, forfatter og forsker i børnelitteratur. Hun var med til at sætte børnelitteratur på dagsordenen, og det var på hendes opfordring, at der i 1954 blev oprettet en særlig børnebogssamling ved Statens Pædagogiske Studiesamling. Vibeke Stybe udgav både sine egne børnebøger og værker om børnelitteratur generelt. Hun var i mange år ansat ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet.

"De fleste, der husker deres barndoms bøger, vil som regel ikke huske meget af teksten, måske et vagt handlingsmønster, en titel eller nogle vers. Derimod vil bøgernes billeder stå mejslet i hukommelsen, hvad enten de har været gode eller dårlige. Hvem husker ikke sine første billedbøger eller omslagsillustrationer til et væld af børneromaner, hvis indhold ellers for længst er glemt?"Forsker i børnelitteratur Vibeke Stybe tager os med tilbage gennem tiden til billedbøgernes begyndelse. Dengang de fleste endnu var analfabeter, henvendte billedbøgerne sig til voksne og børn på samme tid, men som tiden gik, begyndte man at lave billedbøger og billedark specifikt til børn. "Fra billedark til billedbog" følger udviklingen helt fra de første udgivelser i 1700-tallet, til kobberstikkene i oplysningstidens børnebøger, illustrerede ABC’er, glansbilleder, klassiske billedbøger og helt op til tegnefilmene tiltvang sig pladsen.Bogen udkom første gang i 1983.Vibeke Stybe (1922-2021) var en dansk bibliotekar, forfatter og forsker i børnelitteratur. Hun var med til at sætte børnelitteratur på dagsordenen, og det var på hendes opfordring, at der i 1954 blev oprettet en særlig børnebogssamling ved Statens Pædagogiske Studiesamling. Vibeke Stybe udgav både sine egne børnebøger og værker om børnelitteratur generelt. Hun var i mange år ansat ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet.

Most books of literary criticism are written long after their age has passed, but a rare few are written during their time - and G. K. Chesterton’s ‘The Victorian Age in Literature’ is one of them.Born during the Victorian era, Chesterton gives an incredible insight into Victorian literature as it was perceived at the end of the 19th century. His witty accounts shine a light on the classic works of Dickens, Austen, and the Brontës, as well as leading poets of the period, from Tennyson to Browning.His discussion ranges from the politics of the day to the birth of radical philosophies and revelations within the sciences. Chesterton’s work is a refreshingly personal look into the Victorian mind and an invaluable resource for any student of literary history.Gilbert Keith Chesterton (1874 – 1936) was an English writer, journalist, philosopher, and literary critic. An unparalleled essayist, he produced over four thousand essays during his lifetime, alongside eighty novels and two hundred short stories.Tackling topics of politics, history, philosophy, and theology with tenacious wit and humour, G. K. Chesterton was often considered a master of the paradox. Himself both a modernist and devout Catholic, he is remembered best for his priest-detective short stories ‘Father Brown’, and his metaphysical thriller ‘The Man Who Was Thursday’.In his lifetime, Chesterton befriended and debated some of the greatest thinkers of the age, such as George Bernard Shore, H. G. Wells, and Bertrand Russell, while his works went on to inspire figures including T. S. Eliot, Michael Collins, and Mahatma Gandhi.

I 1800-tallet oplevede Danmark en enorm udvikling i litteraturen og kunsten, og det er ikke for ingenting, at man har kaldt denne periode for Guldalderen.Alfred Wimmers bog stiller skarpt på nogle af de fremtrædende tendenser i den danske litteratur i denne spændende brydningstid. Han fortæller blandt andet om den historiske romans udvikling hos H.F. Ewald, om Drachmanns oversættelse af lord Byrons "Don Juan", der fik enorm indflydelse på dansk litteratur, og Svend Trøsts fortællinger om gamle såvel som nye guder.Bogen udkom første gang i 1872 og giver en interessant indføring i denne blomstrende litterære periode.Alfred Wimmer var en dansk forfatter. Han skrev blandt andet bogen "Æstetiske skitser", som beskrev den spændende udvikling i dansk litteratur i 1800-tallet.

Eine außergewöhnliche Künstlerehe – mit bislang unveröffentlichten Briefen.Die Briefe, die Theodor Fontane und seine Frau Emilie wechselten, gewähren intime Einblicke in die Höhen und Tiefen einer Dichterexistenz und zeichnen das lebendige Bild einer starken Frau, die aus dem Schatten ihres Mannes tritt. Der Fontane-Experte Gotthard Erler hat die überraschendsten, schmerzlichsten wie schönsten Briefe des Ehepaars zusammengestellt und konnte dabei sogar auf bislang unveröffentlichte Originale zurückgreifen: In zehn Kapiteln umspannt diese Korrespondenz ein halbes Jahrhundert, von den Botschaften der Frischvermählten bis zu Fontanes letztem Brief, geschrieben an seinem Todestag. Lange Phasen der Trennung, bedingt durch dienstliche und schriftstellerische Verpflichtungen, aber auch durch die schwierige wirtschaftliche Lage der Familie, werden durch Briefe überbrückt. Wie das Gespräch in Zeiten der Nähe, so gehört der ununterbrochene, zuweilen überbordende briefliche Austausch zum Wesen dieser Künstlerehe. Ein wunderbarer Lesestoff und eine anschauliche Kultur- und Sozialgeschichte des 19. Jahrhunderts.Theodor Fontane wurde am 30. Dezember 1819 im märkischen Neuruppin geboren. Nach vierjähriger Lehre arbeitete er in verschiedenen Städten als Apothekergehilfe und erwarb 1847 die Zulassung als „Apotheker erster Klasse". 1849 gab er den Beruf auf, etablierte sich als Journalist und freier Schriftsteller und heiratete 1850 Emilie Rouanet-Kummer. 1855 bis Anfang 1858 hielt er sich in London auf, u. a. als „Presseagent" des preußischen Gesandten. Zwischen 1862 und 1882 kamen die »Wanderungen durch die Mark Brandenburg« heraus, die seinen Ruhm als Schriftsteller bis in die Neuzeit begründeten. Fontane starb am 20. September 1898 in Berlin.Emilie Fontane geb. Rouanet wurde 1824 als uneheliches Kind in Dresden geboren und mit zwei Jahren von dem Berliner Globushersteller Wilhelm Kummer adoptiert. 1850 heiratete sie Theodor Fontane. Aus dieser Ehe stammten drei Söhne und eine Tochter. Sie starb 1902 in Berlin. Emilie erweist sich als fast ebenbürtige Partnerin Fontanes. In der fast 50 Jahre währenden Ehe spielen Briefe eine bedeutende Rolle. Die 570 Briefe des Schriftstellers und die 180 seiner Frau, zugleich seine Sekretärin und Kritikerin, sind Mittel der Kommunikation während der oft langen Zeit des Getrenntseins, z. B. während der Zeit, als Theodor sich in England eine journalistische Existenz aufbaut.

Den europæiske litteraturhistorie blomstrede i fuld flor i det 19. århundrede, og dog var det først med Georg Brandes’ forelæsninger ved Københavns Universitet i 1871, at disse strømninger blev behandlet på dansk. I 1872 udkom forelæsningerne på tryk.Tredje bind handler om fransk litteratur fra 1789 efter den franske revolution vendte op og ned på hele samfundet og ligeledes skød litteraturen i en ny retning. Brandes fortæller blandt andet om Chateaubriands banebrydende værker, om Lamartine og Hugos lyrik, og om hvordan erotikken kom til udtryk i fransk litteratur.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.