Literary studies: c 1900 to c 2000

”En aften i marts måned 1971 sad henved 2 millioner danskere foran deres TV-apparater og så Leif Panduros ’Hjemme hos William’. Jeg var selv en af dem. Og blandt de andre var adskillige medlemmer af min familie, de fleste af mine venner, og næsten alle mine kolleger – mennesker, som i andre sammenhænge ikke synes at have meget tilfælles.”Leif Panduro havde det særlige talent at appellere til et bredt publikum uden at gå på kompromis med sin kunstneriske kvalitet. John Chr. Jørgensen fortæller om Leif Panduros poesi, dramatik og romaner samt om hans plads i massemedierne, der fyldte mere og mere i dansk kulturliv op igennem 1960’erne og 1970’erne.Bogen udkom første gang i 1973.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Tue Gad undersøger de forskellige måder, man har skildret børn i hollandsk litteratur fra det første moderne gennembrud i 1860 og frem til den tyske besættelse i 1940. Bogen tager udgangspunkt i værker, hvor barnet er hovedpersonen, og viser, hvordan man i denne periode så på barnets rolle i samfundet og familien. Bogen udkom første gang i 1941.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Digteren Thor Lange levede et spændende liv som en del af den danske intellektuelle elite og senere den russiske adel, da han giftede sig med den russiske adelsdame Natalia Protopopov.Her fortælles historien om Thor Langes liv, hans forfatterskab og hans dejlige personlighed af hans studenterkammerat Axel Sørensen. Axel Sørensen tegner et varmt portræt af sin ven, fortæller om hans spændende liv i Danmark og Østeuropa samt om hans store bidrag til den danske litteratur som både digter, sprogforsker, oversætter, journalist og akademiker.Bogen udkom første gang i 1915.Axel Sørensen (1851-1920) var en dansk forfatter og overlærer, der underviste i religion og dansk. Hans store kærlighed til dansk litteraturhistorie kom til udtryk i hans fine lille bog om studenterkammeraten Thor Langes virke som digter i 1915.

”Ingen i Leck Fischers slægt havde spået ham, at han skulle blive kunstner, men hans far døde ung, og Leck Fischers kår som en enkes søn blev en forudsætning for mange af hans noveller, romaner og skuespil.”Leck Fischers (1904-1956) værker hang tæt sammen med hans egne oplevelser og hans egen person. Mange af hans karakterer var enten fader- eller moderløse, og ofte havde de svært ved at passe ind i et traditionelt liv. Evald Gaardsted-Jørgensen fortæller om Leck Fischers poesi, romaner og skuespil og drager paralleller mellem værkerne og Fischers eget liv. Bogen er et interessant portræt af en talentfuld og usædvanlig digter, der ikke er nær så kendt, som han fortjener at være.Bogen udkom første gang i 1973.Evald Gaardsted-Jørgensen (1922-2008) var en dansk præst og forfatter. Han udgav flere historiske romaner om livet blandt almuen i Danmark i 1800-tallet og 1900-tallet. Nogle af historierne er baseret på hans eget liv og erindringer.

”Leck Fischer er en forfatter, som tager sit arbejde alvorligt, ofrer sig helt for det og lægger al sin energi deri. Ingen er fjernere end han fra den type kunstnere, der driver om i lediggang og venter på inspirationen, mens de rakker ned på samfundet, der ikke forstår dem og forsømmer at tage sig af deres underhold. Han lever et borgerligt familieliv og er ikke særlig indladende over for fremmede.”Leck Fischer (1904-1956) var en vigtig stemme i sin samtid og besad en usædvanlig evne til at skildre samfundet på godt og ondt i både romaner, film og radiodramatik. Søren Hallars bog er skrevet i 1937, mens Leck Fischer var på højden af sin karriere. Bogen giver et interessant indblik i Leck Fischer som forfatter og hans liv og samspil med sin tid og sine omgivelser. Søren Hallar (1887-1950) var en dansk forfatter og professor i litteraturvidenskab. Han blev kendt for sin afhandling “Synselementerne i Naturskildringen hos J.P. Jacobsen” fra 1921, hvor han forsøgte at anvende naturvidenskabelige metoder i den litterære analyse. Han har udgivet en række afhandlinger og bøger om nogle af Danmarks største forfattere foruden J.P. Jacobsen, herunder Tom Kristensen og Thøger Larsen. Hallar har også selv skrevet og udgivet flere skønlitterære værker i form af både skuespil, romaner og digte.

”Uden for kredsen af nordiske lande betragtes den nordiske litteratur ofte som en helhed. Med god grund. I den nordiske litteraturs storhedsperiode mellem 1850 og 1920 virkede den også indadtil i forhold til det læsende publikum som en enhed, et forhold der også gjorde sig gældende for de andre kunstarter og delvis i videnskaberne.På mange måder sker der i disse år en hjemkomst; det internationale har skiftet karakter og betegnelse til noget multinationalt. Den nordiske litteraturkampagne i 1982/83 indgår som et led i en sådan fælles nordisk selvbesindelse.””Oplevelser med nordisk litteratur” består af en lang række artikler af Søren Sørensen, der hver især kredser om et bestemt emne eller periode inden for den nordiske litteraturhistorie. Bogen fortæller blandt andet om romantikkens ophøjelse af den fattige til helt, om reaktionære hos Henrik Ibsen og om den nogle gange utydelige grænse mellem svensk og finsk litteratur.Bogen udkom første gang i 1984.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

”Den moderne poesi bør være ’forståelig’, hævdes der; og med ’forståelig’ mener man i de fleste tilfælde, at den skal kunne læses på samme måde, som man læser en dagbladsartikel.Hvorfor stiller mange mennesker stadig det krav til den moderne digtning, at den skal være noget andet, end den er: digtning? Jeg mener at have fundet et svar: Utrolig mange mennesker ved ikke, hvad der er det ejendommelige for nutidig poesi, altså hvilke egenskaber den moderne lyrik er i besiddelse af.”Poesiens verden indeholder en rigdom af følelser og billeder, som ingen anden kunstart kan hamle op med. Desværre kan mange mennesker have svært ved at forstå poesien godt nok til at påskønne alt det, poesien kan. Ofte skyldes det ikke et manglende ønske om at læse poesi, men simpelthen at man aldrig har lært at læse poesi for det, det er: digtning, som ikke tjener et oplysende eller opdragende formål.Litteraturkritiker Steffen Hejlskov Larsen giver en interessant og lettilgængelig indføring i, hvordan man får mest muligt ud af at læse poesi. I bogen beskrives de forskellige elementer af poesi og poesiens sprog, og der gives eksempler på moderne poesi af blandt andre Tom Kristensen og Jørgen Sonne.Bogen udkom første gang i 1965.Steffen Hejlskov Larsen (1931-2009) var en dansk litteraturkritiker, der både skrev anmeldelser i Berlingske Aftenavis og udgav en lang række bøger om litteratur, sprog og læsning. Hans nykritiske analyser af lyrik fik betydning for bl.a. tekstlæsningens pædagogik.

I slutningen af 1960’erne opstod der en ny form for modernistisk digtning i Danmark. Systemdigtningen, som den blev kaldt, fokuserede på opbygningen af digtet mere end indholdet, og den fulgte ofte formelle principper i sin struktur som for eksempel en talrække.Litteraturkritiker Steffen Hejlskov Larsen er den første til at introducere begrebet i sin bog ”Systemdigtningen” fra 1971, og bogen står som et sandt hovedværk inden for analysen og definitionen af systemdigtningen i Danmark.Steffen Hejlskov Larsen (1931-2009) var en dansk litteraturkritiker, der både skrev anmeldelser i Berlingske Aftenavis og udgav en lang række bøger om litteratur, sprog og læsning. Hans nykritiske analyser af lyrik fik betydning for bl.a. tekstlæsningens pædagogik.

Denne bog er inspireret af debatten omkring den amerikanske litteraturforsker Edward Saids bog "Orientalism" fra 1978, i hvilken Said hævder, at orientalismen er en europæisk iscenesættelse, der har intet at gøre med, hvordan den islamiske verden virkelig er, men som tjener til at fastholde den europæiske magt over hele dette område."En beduin ved navn Gustave", der udkom første gang i 1993, er en samling af tre litteraturhistoriske essays, der undersøger begrebet orientalisme fra tre indfaldsvinkler. Dels gennem Gustave Flauberts desillusion, dels gennem Charles Baudelaires begreb om "spleen" og dels gennem den i tiden vigtige forfatter og fotograf Maxime du Camps værker.Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.

”Sorte damer”, som udkom første gang i 1990, sætter spørgsmålstegn ved den måde, kærligheden fungerer på mellem to mennesker. Med udgangspunkt i dansk litteratur fra 1800-tallet og starten af 1900-tallet samt jungiansk psykologi forsøger forfatteren at finde svar på en række spørgsmål, der relaterer sig til den uforklarlige tiltrækningskraft, som den farlige og destruktive kærlighed – og begæret – har på så mange mennesker.Hvorfor slås mænd og kvinder, når begge parter egentlig hellere ville elske? Hvorfor bruger nogle mennesker kærligheden til at skaffe sig magt over andre, manipulere med dem – skuffe dem? Og hvordan går det til, at disse mennesker ofte virker særdeles tiltrækkende på det modsatte køn, skønt de forvandler kærligheden til noget destruktivt – for den sags skyld også for sig selv?Lise Præstgaard Andersen (f. 1944) er forfatter, underviser og skribent, og har i over 50 år beskæftiget sig med nordisk kunst, kultur og litteratur. Hun er oprindeligt uddannet magister i nordisk filologi og nordiske sprog og litteratur fra Københavns Universitet og har i mange år været lektor på Syddansk Universitet.

I tiden efter 2. verdenskrig kom den jødiske litteratur til at dominere litteraturscenen i USA. Jødiske stemmer, der hidtil havde været få og spæde i den amerikanske litteratur, hævede sig pludseligt i takt med, at jøderne efter krigens afslutning havde utroligt meget på hjerte.I bogen ”Den moralske Don Juan” undersøger litteraturhistoriker Claus Secher det jødiske gennembrud i amerikansk fiktion i tiden efter krigen, men kaster også et blik på den jødiske litteratur, der trods alt stadig var at finde i de amerikanske boghandlere, før 2. verdenskrig ændrede verden for bestandigt.Bogen udkom første gang i 1994 som en del af Claus Sechers doktordisputats ved Københavns Universitet.Claus Secher (f. 1946) er forfatter og litteraturhistoriker. Han er uddannet ved Københavns Universitet og står blandt andet bag bøger om både amerikansk, jødisk og dansk litteratur.

”Seksualdriften spiller en dominerende rolle i Bangs forfatterskab. Det kan ikke blot forklares ud fra forfatterens personlige problematik, hans homoseksualitet, for driften er et generelt problem i samtidens litteratur, både den danske og den vesteuropæiske i al almindelighed. Seksualiteten er selvfølgelig en biologisk drift, men dens udtryksformer og dens liv i psyken indskrives, fra den træder ind i verdenen, i en specifik samfundsformation, hvor produktionsmåden og de ideologiske forestillinger programmerer individerne.”Herman Bang er en af den danske litteraturs allerstørste skikkelser, og ikke mindst hans skildring af seksualitet er med til at sikre ham en helt særlig plads i litteraturhistorien.I bogen ”Seksualitet og samfund i Herman Bangs romaner”, som udkom første gang i 1973, diskuterer Claus Secher de beskrivelser og analyser af seksualitet i det danske samfund, som man finder i Herman Bangs romaner. Bogen handler både om, hvad der har inspireret Herman Bang i hans virke som forfatter, men kaster også et blik på hvordan han har inspireret andre forfattere.Claus Secher (f. 1946) er forfatter og litteraturhistoriker. Han er uddannet ved Københavns Universitet og står blandt andet bag bøger om både amerikansk, jødisk og dansk litteratur.

Bogen indeholder 10 artikler og har som gennemgående træk de eksistentielle spørgsmål : Hvad er liv? Hvad er lyst? Hvordan hænger liv og lyst sammen? I problematikken indgår synspunkter på æstetik, en kritik af Freud og artikler om henholdsvis naturalisme og impressionisme. Nogle kendte digte analyseres: "Den signede dag" i katolsk og i protestantisk version, "Stabat mater " i forskellige danske oversættelser og Johannes Ewalds "Til Sielen. En Ode".Bogen udkom første gang i 1987.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Dekonstruktion var en amerikansk litteraturteori, inspireret af den franske filosof Jacques Derrida (1930- 2004). Han kritiserede det traditionelle filosofiske synspunkt, at alle begreber har en fast mening. I stedet hævdede han, at betydning altid forskydes fra et udtryk til det næste. "Differance" var hans ord for denne proces. Derrida gjorde bl.a. op med strukturalisterne, der mente, at al kultur var struktureret af modsætninger mellem begreber (f.eks. stor versus lille). I stedet for en modsætning mellem begreberne satte Derrida en modsætning i begreberne. For læsning af litterære tekster medførte det, at fokus blev flyttet fra, hvad en tekst betyder til, hvordan den betyder. Pil Dahlerup giver en let forståelig introduktion til de ofte ret indviklede dekonstruktivistiske synspunkter.Bogen udkom første gang i 1991.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Udadtil tog den danske forfatter og nobelprismodtager Johannes V. Jensen gennem hele livet afstand fra sin familie, dens livsanskuelse og sin fødeegn. Nogle ting fortav han, og andre omdigtede han, så de stemte overens med det billede, han ønskede at vise offentligheden af sig selv.Men hvorfor var hans forhold til familien og især faderen så kompliceret? Hvilke oplevelser havde han med sig hjemmefra? Og hvorfor var hans far spiritist?De spørgsmål søger Vagn Predbjørn Jensen at besvare med biografien ”Dyrlægens Johannes”, der udkom første gang i 1996.Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

"Mine børnebørn (jeg har syv, tror jeg nok) er, eller var, i hvert fald da de var mindre, meget stolte over at have en farfar med træben, eller plastikben, som de mere realistisk kaldte det. Ingen af deres kammerater kunne fremvise noget lignende. ’Min farfar har plastikben,’ fortalte de med stolthed og slog mig over min kunstige fod med en hammer eller lignende for at vise, at jeg ikke kunne mærke noget. Heldigvis spurgte de som regel altid i forvejen, hvad det var for et ben, så de ikke smadrede den fod, der endnu fungerede."Finn Søeborg ser tilbage på sit omskiftelige og vellevede liv med sit karakteristiske glimt i øjet. Med varme og selvironi beskriver han sin barndom og ungdom i København og Hillerød, sin absurde militærkarriere, studierne på statskundskab, og hvordan han så småt begyndte at skrive bøger.Bogen udkom første gang i 1986.Finn Søeborg (1916-1992). Født i København. Fik sin litterære debut i 1950 med "Sådan er der så meget", et satirisk billede af efterkrigstidens Danmark. Har skrevet romaner og novellesamlinger, en erindringsbog og kommentarer til en lang række dagsaktuelle begivenheder. Søeborgs bøger er samlet trykt i cirka 830.000 eksemplarer.

"Jacob Paludan er i udpræget grad aktuelt indstillet. Ikke blot er det i al almindelighed moderne mennesker, han skildrer, og ikke blot foregår handlingen i vore dage; men bøgerne er tidsfæstede næsten til bestemte år, i hvert fald inden for meget snævre grænser, idet nært liggende begivenheder som verdenskrigen og den spanske syge er draget med ind i skildringen, og mennesket er overalt set på baggrund af og med præg af øjeblikkelige sociale og åndelige foreteelser."Jacob Paludan (1896-1975) var en af sin samtids mest populære forfattere. Allerede fem år efter han i 1922 havde debuteret som forfatter, udgav litteraturhistoriker Søren Hallar en bog om hans forfatterskab, der beskriver de centrale temaer i hans værker, de stilistiske virkemidler og den tid, fortællingerne skriver sig ind i.Bogen udkom første gang i 1927. Søren Hallar (1887-1950) var en dansk forfatter og professor i litteraturvidenskab. Han blev kendt for sin afhandling "Synselementerne i Naturskildringen hos J.P. Jacobsen" fra 1921, hvor han forsøgte at anvende naturvidenskabelige metoder i den litterære analyse. Han har udgivet en række afhandlinger og bøger om nogle af Danmarks største forfattere foruden J.P. Jacobsen, herunder Tom Kristensen og Thøger Larsen. Hallar har også selv skrevet og udgivet flere skønlitterære værker i form af både skuespil, romaner og digte.

"I skrivningen af den europæiske idéhistorie er mennesket en mand med tilhørende kvinder."Sådan skriver Karen Glente i bogen "Mennesket og kvinden" fra 1992, og det er netop denne påstand, der bliver undersøgt i bogen gennem et videnskabeligt blik på den europæiske filosofiske traditions forståelse (eller mangel på samme) af kvindekønnet.I bogen berører forfatteren bl.a. 1800-tallets dannelsesbegreb, romantikkens filosofi, Kant, Fichte, Schopenhauer, Nietzsche og Marianne Weber.Karen Glente (f. 1936) er cand.mag. i klassisk og middelalderlig latin, religionshistorie og dansk, og lic.phil. i religionssociologi. Hun er forfatter til en række bøger, hvor et af de gennemgående temaer er køn.

Chiunque conosca Matilde Serao è senz’altro consapevole di non doversi mai sorprendere più di tanto: oltre che grandissima giornalista, fondatrice e direttrice del Mattino, nonché scrittrice prolifica, è stata infatti anche una critica dallo sguardo arguto e raffinato. Il presente volume – pubblicato nel 1906 – raccoglie tre suoi contributi, ancora oggi di stringente attualità: "Sognando", "La donna ispiratrice" e "Carlo Gozzi e la fiaba". Spaziando dalle riflessioni filosofiche sul valore esistenziale dell’immaginazione al topos della donna come musa ispiratrice, dal ruolo dello scrittore moderno al peso che ricopre la tradizione orale in letteratura, la grande autrice campana offre a chi legge una serie di pensieri mai banali, resi ancora più godibili dalla prosa fresca e vivace di una giornalista navigata. Insomma, una piccola perla di critica letteraria, adatta sia per gli amanti del genere, sia per chiunque apprezzi Matilde Serao come scrittrice e come donna.Matilde Serao (1856-1927) nasce a Patrasso ma cresce a Napoli, dove manifesta un precoce interesse per la letteratura. Nel 1882 si trasferisce a Roma, iniziando a collaborare come cronista al Capitan Fracassa, dove conosce il futuro marito Edoardo Scarfoglio. Sarà con lui che coronerà l’ambizione di dirigere un giornale. Nel corso della loro lunga relazione – da cui nasceranno quattro figli – i coniugi fonderanno vari quotidiani, il maggiore dei quali sarà Il Mattino (1892). Dopo una burrascosa separazione, Matilde crea un proprio giornale, Il Giorno (1903), e dà vita ad un nuovo sodalizio, sentimentale e professionale, col giornalista Giuseppe Natale. Matilde Serao è stata, oltre che importantissima giornalista, anche scrittrice prolifica, pubblicando vari romanzi e raccolte di racconti. Muore nel 1927, poco dopo che Mussolini in persona ne bloccò la candidatura al premio Nobel per la Letteratura.

"Intet ord er i tidens løb blevet maltrakteret, misbrugt, hånet og misforstået som humanismen; der dog simpelthen er betegnelsen for den kulturstrømning, der søger at opbygge en livsanskuelse på grundlag af studiet af mennesket og den deraf følgende erkendelse. Hele Duhamels forfatterskab er humanistisk. Han tager stilling til enhver tanke, enhver idé, enhver tilskyndelse, der dukker frem af tidens skød. Men han er en modstander af yderligheder."Georges Duhamel (1884-1966) er en af fransk litteraturs største stjerner, og hans omfattende forfatterskab er blevet oversat til et væld af fremmedsprog. I disse tekster, som tidligere er læst op som foredrag i radioen, fortæller den danske litteraturhistoriker Axel Broe om Georges Duhamels to hovedværker "Salavin" og "Familien Pasquier’s krønike". Gennem sin analyse af de to romaner indfører Axel Broe os samtidig i de gennemgående træk hos Georges Duhamel, så vi får en dybere forståelse for denne store forfatter.Bogen udkom første gang i 1938.Axel Broe (1892-1940) var en dansk digter, adjunkt og litteraturhistoriker. Han var uddannet mag.art. i fransk og italiensk og skrev blandt andet en bog om den franske forfatter Georges Duhamel. Axel Broe debuterede som digter i 1923 med bogen, der blot hed "Digte".

"Hvem anmeldte hvad?I ’Kulturkritikkens mestre’ samles for første gang under én hat danske anmeldere af ballet, film, kunst (herunder arkitektur), litteratur, musik, radio/tv og teater. Nogle er akademikere, andre journalistuddannede, andre igen kunstnere eller autodidakter. Ingen fagbog har hidtil kunne opfange dem alle. Presse- og kritikhistorisk interesserede læsere – herunder forfatteren af denne bog – har måttet flakse rundt mellem diverse leksika og opslagsbøger i håb om at få besked om navnene bag anmeldelserne."For at give en kulturanmeldelse autoritet over for modtageren er det vigtigt at vide, hvilken baggrund anmelderen har for at udtale sig om det pågældende værk. "Kulturkritikkens mestre" samler alle de vigtigste dagbladskritikere i perioden 1900-1990 og giver et spændende indblik i de toneangivende anmelderes baggrund, kvalifikationer og præferencer.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

I dag er bogmarkedet oversvømmet af børnebøger i alverdens forskellige genrer til børn i alle aldre, men sådan har det bestemt ikke altid været.Forsker i børnelitteratur Vibeke Stybe tager os med tilbage gennem litteraturhistorien og præsenterer os for de første børnebøger, der udkom i England i midten af 1700-tallet. Her var den moralske pegefinger ofte løftet, og historierne blev gerne brugt som eksempler på, hvad man skulle og ikke skulle gøre."Fra Askepot til Asterix" handler om romantikkens præg på børnelitteraturen, hvor eventyrerne blomstrede op hos blandt andre H.C. Andersen og henvendte sig til både voksne og børn på samme tid. I slutningen af 1800-tallet begyndte børnebøgerne at byde på både eventyrlige fortællinger om Alice i Eventyrland og Pinocchio i Italien og realistiske historier om fattige børn på samfundets bund. Det 20. århundrede blev på mange måder barnets århundrede, og det ses tydeligt i den enorme mængde af børnelitteratur, der strømmede ind på markedet."Fra Askepot til Asterix" udkom første gang i 1974 som en opdateret udgave af bogen "Fra Askepot til Anders And" fra 1962.Vibeke Stybe (1922-2021) var en dansk bibliotekar, forfatter og forsker i børnelitteratur. Hun var med til at sætte børnelitteratur på dagsordenen, og det var på hendes opfordring, at der i 1954 blev oprettet en særlig børnebogssamling ved Statens Pædagogiske Studiesamling. Vibeke Stybe udgav både sine egne børnebøger og værker om børnelitteratur generelt. Hun var i mange år ansat ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet.

Sex amerikaner är en essäsamling som lyfter några av 1900-talets amerikanska litterära giganter: Ernest Hemingway, William Faulkner, John Steinbeck, Erskine Caldwell, James T. Farrell och William Saroyan.I denna samling studerar Thorsten Jonsson de olika författarnas stilbildande och konstnärliga insatser. Varje essä är en djupgående analys i vad det är som utmärker deras stil och berättarteknik, vilka teman och motiv som format deras författarskap och vad det är som gör deras verk så betydelsefulla.Thorsten Jonsson (1910–1950) var en svensk författare, översättare och journalist. Han är främst känd för sina hyllade översättningar av Hemingway, Faulkner och Steinbeck. Han var även Dagens Nyheters första USA-korrespondent.

"De fleste, der husker deres barndoms bøger, vil som regel ikke huske meget af teksten, måske et vagt handlingsmønster, en titel eller nogle vers. Derimod vil bøgernes billeder stå mejslet i hukommelsen, hvad enten de har været gode eller dårlige. Hvem husker ikke sine første billedbøger eller omslagsillustrationer til et væld af børneromaner, hvis indhold ellers for længst er glemt?"Forsker i børnelitteratur Vibeke Stybe tager os med tilbage gennem tiden til billedbøgernes begyndelse. Dengang de fleste endnu var analfabeter, henvendte billedbøgerne sig til voksne og børn på samme tid, men som tiden gik, begyndte man at lave billedbøger og billedark specifikt til børn. "Fra billedark til billedbog" følger udviklingen helt fra de første udgivelser i 1700-tallet, til kobberstikkene i oplysningstidens børnebøger, illustrerede ABC’er, glansbilleder, klassiske billedbøger og helt op til tegnefilmene tiltvang sig pladsen.Bogen udkom første gang i 1983.Vibeke Stybe (1922-2021) var en dansk bibliotekar, forfatter og forsker i børnelitteratur. Hun var med til at sætte børnelitteratur på dagsordenen, og det var på hendes opfordring, at der i 1954 blev oprettet en særlig børnebogssamling ved Statens Pædagogiske Studiesamling. Vibeke Stybe udgav både sine egne børnebøger og værker om børnelitteratur generelt. Hun var i mange år ansat ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet.

"I forbindelse med "Den gyldne bog" siger Lessing, at nok skriver hun så dybtgående og oprigtigt, som hun kan, om bl.a. kvinders erfaringer med mænd. Men samtidig skriver hun også, som om kvinders kamp mod at blive betragtet som andenrangs mennesker var mindre betydningsfuld, end den faktisk måtte være i 60’erne og 70’erne. For at nå frem til totaliteten må hun foretage et brud med den faktiske og begrænsede virkelighed."Jette Lundbo Levy dykker ned i Doris Lessings forfatterskab og diskuterer dets temaer og problemstillinger. Det er bl.a. "Den gyldne bog" og "Sommeren før mørket", der bliver brugt til at forstå Doris Lessings perspektiver på kvindelighed og andre tematikker. Jette Lundbo Levy drager paralleller til andre af 1900-tallets store kvindelige forfattere som Simone de Beauvoir og Virginia Woolf, der ligesom Lessing beskæftigede sig med problemstillingerne ved at være menneske og ikke mindst ved at være kvinde. Bogen udforsker bl.a. Lessings fremstilling af vold i barndommen, ægteskabets mange dilemmaer og kampen mellem det gode og det onde.Bogen udkom første gang i 1982.Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.

"At opleve sig selv som genstand og gennem samfundsmæssige ritualer at blive gjort til genstand – tænk på ritualerne, når man holder fest – er en underlig halvskjult form for kvindeundertrykkelse. Den kommer frem i dagliglivets ritualer i modsætning til de mere åbne og håndfaste former for umyndiggørelse, som kvinder tidligere og selvfølgelig også i dag er udsat for."Jette Lundbo Levy dykker ned i kvindelitteraturen og undersøger, hvordan den ideologiske kvindeundertrykkelse kommer til udtryk heri. Hun belyser kvindernes rolle og den kultur, der er omkring den. Hun arbejder ud fra sine egne opfattelser af kvindebevægelsen, men disse opfattelser er skabt og formet af samtaler og arbejde med mange andre kvinder. Bogen tegner et interessant og fyldestgørende billede af kvindelitteraturen og dens plads i kvindekampen i 1970’ernes Danmark.Bogen er oprindeligt udgivet i 1976, da kvindekampen for alvor rasede. Den giver et spændende indtryk af en kvindelig akademikers syn på den bevægelse, hun selv var en del af.Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.

Med udgangspunkt i Tove Ditlevsens bøger "Barndom", "Ungdom" og "Gift" beskriver Anne Scott Sørensen den spændende måde, hvorpå erindringslitteraturen udviklede sig i Danmark i 1970’erne. Hun beskriver, hvordan Tove Ditlevsens stil og formål med bøgerne adskiller sig fra den mandlige selvbiografiske tradition, som oftest var skrevet for at høste erfaringerne fra et afsluttet livsforløb set med alderens afklarede syn."Tove Ditlevsen - erindringen som selvterapi og udtryksform" udkom i 1983 og giver en spændende vinkel på Tove Ditlevsens forfatterskab og dets helt særlige plads i dansk litteraturhistorie.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

John Chr. Jørgensens artikler og kronikker fra perioden 1969 til 1975 behandler en række af tidens mest aktuelle litterære temaer. Nogle er anmeldelser af bøger, andre er essays om litteraturen og dens foranderlige betydning i samfundet. Fælles for dem er, at de henvender sig til den brede befolkning og ikke bare en snæver kreds af indviede litteraturkendere. Bogen giver et spændende indblik i dansk litteraturkritik og kulturpolitik i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"Brugen af selve ordene kvindelitteratur og kvindeæstetik er tæt knyttet til det boom af kvindelige æstetiske selvudtryk i samspil med 70ernes ny kvindebevægelse, som betød et gennembrud af nye og kvindespecifikke erfaringer i en mandligt domineret æstetik og kunstinstitutionerne. Specielt inden for litteraturen var der tale om en markant bølge af opdæmmet vrede, indsigt og formuleringsbehov, der med den ny kvindebevægelse fik kraft til at sprænge sig vej og derfor umiddelbart havde samme udspring og retning."Anne Scott Sørensens artikel fra 1983 handler om, hvordan synet på kvindelitteratur forandrede sig i takt med, at kvindebevægelsen i 1970’erne vandt frem, og kvinder insisterede på at blive taget alvorligt som forfattere. Artiklen giver et spændende indblik i de æstetiske virkninger af kvindebevægelsen i 1970’erne og 1980’erne.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

"Realismen anser jeg for en af flere mulige æstetikker, men den vigtigste af dem. Hævder man, at al kunst er realistisk, for så vidt den i en eller anden forstand må repræsentere en efterligning af noget menneskeligt – bare mere eller mindre stiliseret –, så kan jeg sådan set ikke være uenig i princippet, men nok i praksis: man opløser simpelthen realismebegrebet i et alment kunstbegreb i stedet for at søge at anvende det meningsfuldt som det vigtige ’underbegreb’, det kan være."I løbet af en række essays forsøger litteraturkritiker John Chr. Jørgensen at etablere et meningsfuldt realismebegreb og samtidig bevise, at realismen er en aktuel og værdifuld genre inden for kunst såvel som litteratur. Bogen giver et spændende indblik i dansk litteraturforskning og de litterære strømninger, der dominerede i slutningen af 1970’erne.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.