Refugees and political asylum

Mange østtyskere fandt utrolige måder at flygte fra det totalitære og overvågende DDR-samfund. De fløj i luftballoner, forcerede dødsensfarlige landegrænser, sejlede i gummibåde og flygtede i underjordiske tunneller. Det var dog de færreste som forsøgte sig under vand. Det er ikke desto mindre hvad du skal høre om i dette afsnit af 'Flugten over jerntæppet, når Manfred Burmeister bygger sin egen undervandsscooter og forsøger at flygte til et dansk fyrskib.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

I vinteren 1980 vandrer to unge østtyskere rundt i de bulgarske bjerge. Tæt på grænsen til Grækenland, som er destinationen for deres lange vandring. Men ligesom mange andre steder på grænsen mellem østblokken og vesten venter en dødsens farlig grænseovergang, svært bevogtet af bevæbnede patruljer. Når de to unge østtyskere over i friheden på den anden side med livet i behold?I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' handler det om nogle af de mindre kendte ruter ud af østblokken, når du skal høre en historie om tre venner på Østersøen, og de to østtyskere der prøver at krydse grænsen ind til Grækenland.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

Den 7. marts 1969 opfanger en dansk radarstation på Bornholm et signal. Et ukendt fly er på vej sydfra med kurs mod Bornholm. Det kommer fra Østtyskland - fjendeland. Alarmen går, og straks bliver to danske jagerpiloter sendt på vingerne for at indhente flyet, inden det når Bornholm.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre den utrolige historie om Gerhard Scharnetzkis faneflugt. Scharnetzki var officer i det østtyske flyvevåben, og en tro tjener mod styret i DDR. Men en række begivenheder får ham til at ændre sit syn på tilværelsen, og snart sidder han i en flyver på vej nordpå.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

I efteråret 1962 holder en sort Mercedes i kø i den østtyske havneby Warnemünde. Den skal ombord på færgen, der afgår om et øjeblik mod Danmark. Tilsyneladende alene i bilen sidder en ung mand og venter. Men han er ikke alene. For i et hemmeligt rum mellem mellem bagagerum og bagsæde ligger en flygtning krøbet sammen. Hvis de bliver opdaget af de østtyske myndigheder på vej ombord på færgen er det ude med dem begge to.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre om de mange flugthjælpere der gjorde flugten mulig for dem der ville over på den anden side af jerntæppet. Ved hjælp af forfalskede papirer, hemmelige og specialbyggede rum i biler og ikke mindst underjordiske tunneller under det delte Berlin, lykkedes det flugthjælperne at få tusinder af østtyskere ud i friheden.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

Selvom der havde sænket sig et jerntæppe ned igennem Europa, så var der stadigvæk ét sted, hvor borgere fra øst og vest stadigvæk kunne færdes frit mellem hinanden: I Berlin. Og det hul udnyttede tusinder af mennesker fra Østblokken. Men i 1961 blev der sat en prop i hullet, da DDR byggede Berlinmuren, der i næsten 30 år stod som symbol på adskillelsen mellem øst og vest.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre om tilblivelsen af Berlinmuren der delte den tyske hovedstad i to, og splittede familier, venner og elskende ad. Og så skal du høre om den unge østberliner, Peter Fechter, der voksede op i det splittede Tyskland, og forsøgte at flygte over muren.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

Den 8. marts 1989 forsøger unge Winfried Freudenberg sig med et spektakulært flugtforsøg henover jerntæppet ud af Østberlin og det totalitære DDR. Han har brugt længe på at foreberede flugten sammen med sin kone Sabine, men da flugten skal stå, går det alligevel helt galt for Winfried.I dette første afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre historien om et af de sidste flugtforsøg over jerntæppet kun 8 måneder inden Berlinmurens fald. Historien om Winfried Freudenberg, der forsøger sig med en bemærkelsesværdig flugt langt over muren. Og så skal du med en tur tilbage til Europa i efterkrigstiden, hvor en farlig grænse mellem øst og vest tager form.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

Noura betyder lys. Men mørke er det eneste, Noura kan huske. Hvorfor har hun sejlet omkring i en mystisk ubåd? Og hvor kommer hun mon fra? Da Noura møder Daimi, begynder hun at huske. Noura og Daimi rejser af sted mod horisonten og savnet og magien: De leder efter deres egen lyd, de leder efter mod. Men vil det virkelig være nok, når de står over for grusomheden selv?”Horisonten og sådan noget” er en eventyrlig fortælling om krig, sorg, kærlighed og mirakler.Tina Sakura (f. 1975) er en dansk børnebogsforfatter og oversætter. Hun skriver ofte om livets udfordringer og sårbare eksistenser, der formår at ændre deres liv til det bedre - ofte i fantastiske universer. Hun har desuden oversat de populære Twilight-bøger og undervist på Forfatterskolen for Børnelitteratur. I 2015 blev hun nomineret til Kulturministeriets Forfatterpris for bogen "Skyggefugl".

"Flugtrute Østersøen" er fortællingen om de tusinder af østtyskere, der forsøgte at undslippe diktaturet i DDR ved at flygte over havet. For mange blev danske kyster og danske søfolk deres redning, men endnu flere blev arresteret og idømt hårde fængselsstraffe bag Jerntæppet. Andre druknede undervejs, den sidste så sent som i 1989. Fortællingen om flugten over Østersøen er en stræk og bevægende beretning om kampen for frihed, men også et stykke verdenshistorie med Danmark i en central rolle.Bogen udkom første gang i 2012. Den fik flotte anmeldelser, var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris og modtog prisen som Årets Historiske Bog. Siden har forfatteren fortsat sin omfattende research i Danmark, Sverige og Tyskland. Resultatet er denne nye og gennemreviderede udgivelse med hidtil ukendte flugtdramaer og perspektiver på Danmarks rolle under Den Kolde Krig.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til flere historiske bøger, blandt andre bestsellerne "Afhopperne" og "Skibet fra Helvede".

Uraauurtava tietoteos ihmisistä, joista tuli politiikan pelinappuloita.Suomesta luovutettiin ihmisiä Neuvostoliittoon vuodesta 1944 aina vuoteen 1981 asti. Luovutetuissa oli niin saksalaisia kuin venäläisiäkin sotavankeja, inkeriläisiä kuin vankikarkureitakin. Teos keskittyy luovutuksiin toisen maailmansodan jälkimainingeissa sekä kylmän sodan aikaan ja selvittää tapahtumien taustatekijöitä. Luovutuspolitiikka heijasteli muun muassa Suomen ja Neuvostoliiton välistä, muuttuvaa suhdetta sekä Suomen kokemaa kansainvälistä painostusta.Ansiokas tietokirja valottaa aiemmin katveeseen jääneitä tapahtumia Suomen historiassa. Yleistajuinen ja kiehtova teos perustuu laajaan lähdeaineistoon.Jussi Pekkarinen on ulkoasiainministeriön tutkija ja kirjailija.Juha Pohjonen on Suomen itsenäisyyden ajan poliittisen historian tutkija Itä-Suomen yliopistossa.

Samvittighedsløse, skrupelløse, pengegriske og uden respekt for menneskeliv. Sådan kan man karakterisere de personer, der skaffer sig deres udkomme ved menneskesmugling.I perioden fra den 16. oktober 1992 til slutningen af januar 1993 ankom ikke mindre en fem både til Sverige – alle fyldt til randen med flygtninge, først og fremmest kurdere, der stammede fra Irak. Den største smuglertransport – i alt 391 personer, mænd, kvinder og børn – ankom i ét enkelt, usselt fiskerfartøj. Forholdene ombord på de mere eller mindre sødygtige smuglerbåde blev af politiet og andre involverede myndigheder betegnet som afskyvækkende. Og trafikken fortsatte ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

I december 1990 åbnede asylcentret i Valkeala i det sydlige Finland. Indkvarteringsstedet blev hurtigt fyldt op af asylansøgere, hovedsageligt somaliere, som var kommet til Finland via det tidligere Sovjet. Desværre var det ikke alle, der forstod at indordne sig under de finske love.Denne artikel beskriver, hvad der foregik i asylcenteret i Valkeala i 1993.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Op gennem 1980’erne og 1990’erne dukkede der en række "nye" minoritetsgrupper op i Finland. Den overvejende del af flygtningene var asylansøgere, og i Finland er det politiet, der står for behandling af asylansøgninger. Denne behandling er meget tidskrævende, og ventetiden skabte stor uro på flygtningecentrene rundt om i landet.Denne artikel fortæller historien om en af Finlands ældste flygtningegrupper – sigøjnerne, der kom til landet allerede i 1500-tallet.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Mange danskere kender Carolyne som komikeren Melvin Kakoozas mor. I denne bog fortæller hun sin egen historie om at flygte til Danmark som 21-årig med to små børn og bygge et nyt liv op. Det er en barsk, men også humoristisk fortælling om mødet med en fremmed kultur, hvor mange ting er anderledes, mens noget er meget genkendeligt - som f.eks. den danske humor, der kommer til at spille en stor rolle for Carolyne og hendes families integration.Carolyne er født i Uganda under Idi Amin-tiden og måtte flygte med sin familie til Kenya, hvor hun er vokset op. Hun bliver forelsket i en politiker, som må flygte ud af landet og kommer til Danmark, hvor han får politisk asyl. Da Carolyne et år senere følger efter ham, finder hun sin mand nedbrudt og syg af flugten og af tabet af sin identitet. Men Carolyne er fast besluttet på at slå rødder her med sin familie og lære den danske kultur at kende. Hun melder sig som besøgsven for Røde Kors og bliver social- og sundhedshjælper. Da ægteskabet senere ender i skilsmisse, må Carolyne starte forfra med sine nu fire børn. Hun bliver sygeplejerske og videreuddaner sig med bl.a. en kandidatgrad i sygeplejevidenskab fra Aarhus Universitet.

En gribende fortælling om en 13-årig jødisk dreng, der flygter fra Polen og gennem et Europa i krig med nazisterne i hælene.I begyndelsen af 1940 bor Chaim Herszman sammen med sin familie i den jødiske Lódz-ghetto i Polen. Drevet af sult sniger han sig ud i den omkringliggende by for at finde noget at spise, men en dag bliver han nødt til at dræbe en tysk vagt for at redde sin lillebror. Det øjeblik ændrer hele hans livsbane, sender ham gennem fjendens linjer og ud på et utroligt og farefuldt eventyr. Chaim undslipper granater og geværild ved den russiske grænse, finder ly hos en tysk familie i Berlin, bliver forelsket i det besatte Frankrig, taget til fange ved et bjergpas i Spanien og ender i England, hvor han bliver afhørt som en potentiel tysk spion."Flugten fra ghettoen" er historien om ekstraordinært mod og en ukuelig vilje til at overleve mod alle odds.John Carr er Henry Carrs ældste søn. Henry Carr skiftede navn fra Chaim Herszman, da han bosatte sig i Storbritannien efter krigen. I "Flugten fra ghettoen" har John Car genskabt sin fars utrolige historie ud fra deres samtaler senere i livet.

Pensaban cubrir la misión de rescate durante una semana y estuvieron casi un mes en el mar. La periodista de TVE Yolanda Álvarez, junto al reportero gráfico Joaquín Relaño, vivieron en el verano de 2019 una odisea junto a decenas de personas ansiosas por alcanzar las costas de Europa. Este es el relato emocionante y crudo de aquella travesía a bordo del Open Arms, con 160 hombres, mujeres y niños en peligro de naufragio.Con los puertos seguros más cercanos cerrados al desembarco, la misión 65 del Open Arms se convirtió en la más dura del buque de rescate, una secuencia de jornadas agónicas que el equipo de periodistas transmitió al mundo prácticamente en directo.Yolanda Álvarez narra sus vivencias, en condiciones a veces extremas, y describe cómo es convivir en un barco con capacidad para 19 tripulantes y tener a bordo a tantos náufragos a la espera de llegar a una tierra de acogida y sin rumbo en el mar después de dejar atrás un infierno de explotación, violencia, abusos e incluso esclavitud.Un relato cargado de humanidad que desvela, sin filtros, la realidad de quienes intentan salvar su vida de una muerte segura.Yolanda Álvarez nació en Burjassot (Valencia) en 1974. Estudió Periodismo en Valencia, donde, tras unos años en televisión y comunicación, empezó a trabajar en Televisión Española. En 2007, ya en Madrid, se incorporó al Área Internacional de los Servicios Informativos de TVE. Cubrió como enviada especial las protestas de la "Marcha Verde" en Irán, las revueltas árabes en Túnez y Yemen, y las crisis de refugiados por las guerras en Libia y en la R. D. del Congo, entre otras. Fue corresponsal en Oriente Próximo durante cuatro años, donde cubrió las guerras en Gaza de 2012 y 2014. Por su trabajo periodístico en la Franja durante la ofensiva más sangrienta, obtuvo el Premio Libertad de Expresión, el Premio Derechos Humanos y el Premio Turia a la Mejor Contribución de Medios de Comunicación. Desde 2015, es reportera del programa En Portada, donde sigue ejerciendo un periodismo humano y comprometido con las personas que sufren. Su reportaje Esclavas del Daesh, sobre el genocidio yazidí, obtuvo el mayor galardón del Festival de Hamburgo 2017. Y Prisionero 151/716, sobre las torturas en la cárcel de Abu Ghraib, un Delfín de Oro en Cannes Corporate Awards 2019. Mediterránea de origen y de corazón, en verano de 2019, Yolanda Álvarez se embarcó con TVE en el Open Arms, donde pasó casi un mes relatando la misión más dura del barco de rescate, que visibilizó ante el mundo el drama de las personas que arriesgan su vida en el Mare Nostrum para llegar a una Europa que les cierra sus puertas.

Den 11. september 1973 væltede det chilenske militær Salvador Allendes demokratisk valgte regering. Augusto Pinochets blodige diktatur tog over, og tusindvis af chilenere blev i den kommende tid dræbt eller måtte flygte i eksil. Heriblandt den 4-årige Paula Larrain og hendes familie, der i sommeren 1974 endte i Danmark."I morgen skal vi hjem" er Paula Larrains personlige historie. Om integration og konflikter, succes og sammenbrud, både indadtil og udadtil. Om længslen efter det land, man har forladt, og som aldrig vil være det samme at vende tilbage til. Og om at skulle finde sig til rette og gøre sig smertelige erfaringer i en ny verden, man aldrig vil passe helt ind i."... en personlige beretning om, hvor barsk en selv ret privilegeret flygtningetilværelse kan være ... Der er masser af vrede og passion – og en ærlighed, man må tage hatten af for, og som giver beretningen en gribende glød." - ALT For Damerne"... en beretning om at leve i eksil og om at finde sig til rette ... vedkommende og intenst fortalt." - Jydske VestkystenPaula Larrain (f. 1950) er en dansk-chilensk journalist og forfatter, der som fireårig flygtede fra Chile til Danmark sammen med sin familie. Hun blev uddannet ved Journalisthøjskolen i 1994 og har siden da blandt andet arbejdet som redaktionssekretær for Berlingske Søndag og som studievært på TV-avisen på DR1. Paula Larrain har et bredt litterært virke bag sig. Hun debuterede som forfatter i 2003 med selvbiografien "I morgen skal vi hjem. Mit liv som chilener i Danmark" og har efterfølgende skrevet romanen "Uden for citat", været medforfatter på flere bøger, skrevet klummer for Ekstra Bladet samt bloggen "Lige lovlig" for Journalisten.dk.

Søndag 24. juli 1960 lyder en serie plask i Gedser Havn, og med ét er havnen på den anden ende. Fem mennesker befinder sig i havnebassinet – de er tjekkoslovakker, og de er sprunget fra borde for at hoppe af til Vesten. En båd er blevet sat i vandet fra den østtyske færge, de er sprunget fra, og fra dansk side nærmer en anden båd sig. Det er et kapløb mod tiden. Fortællingen om familien Rocek er en vild historie om afhoppere og om forholdet mellem Øst og Vest under Den Kolde Krig.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Det blå Værelse. Kvindeligt vidnesbyrd fra exilet" fra 1992 handler om, hvordan skam bliver brugt til at kontrollere kvinders adfærd. Gennem samtaler med fyrre kvinder fra Mellemøsten og Latinamerika berettes der om undertrykkelse og vold, incest og voldtægt. Mange steder er den rene og urørte krop det vigtigste for kvinden, og piger lærer allerede fra barnsben, at de selv er ansvarlige for, at andre ikke krænker dem seksuelt. Denne internaliserede skam er en måde at udøve magt over kvinder. Bogen er et vidnesbyrd fra lande langt væk fra Danmark, men også herhjemme er skammen et væsentligt tema, når kvinder for eksempel er ofre for hustruvold eller voldtægt.Inger Agger (f. 1943) er dansk forsker og psykolog med en ph.d. i kultursociologi fra Københavns Universitet. Før hun påbegyndte sin forskning, arbejdede hun som klinisk psykolog med torturofre og flygtninge – et felt hun har beskæftiget sig med siden. Hun har blandt andet forsket i køn og krænkelser med fokus på politisk vold og tortur mod kvinder. Agger har desuden fungeret som konsulent og rådgiver for en række organisationer, herunder "International Rehabilitation Council for Torture Victims", og har desuden udgivet adskillige forskningsartikler, bøger og bidraget til antologier om emnet.

Romanen "Hvis jeg glemmer dig, oh Jerusalem" er skrevet blot syv år, efter Israel blev grundlagt som stat. Vi følger livet på et skib, der på øvre dæk har betalende passagerer, og på nederste dæk har jødiske emigranter, der håber på at kunne ende deres permanente flygtningestatus i den nyoprettede stat Israel.Livet i Israel er imidlertid langt fra det fredelige paradis, mange har drømt om. Helt fra fødslen er det nye land i krig med araberne, og de jødiske emigranter får ganske vist deres eget land, men også en enorm opgave med at forsvare det."Hvis jeg glemmer dig, oh Jerusalem" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Kate Fleron (1909-2006) var dansk modstandskvinde, journalist og forfatter. Hun spillede en vigtig rolle under besættelsen, hvor hun var en del af modstandsorganisationen "Frit Danmark", hvis blad hun senere blev redaktør på. Efter krigens afslutning fik hun sæde i Frihedsbevægelsens Samråd, som i sommeren 1945 afløste Danmarks Frihedsråd, og i 1972 modtog hun PH-prisen for sit store bidrag til dansk kultur- og åndsliv. Kate Fleron udgav blandt andet debatbøger, romaner og artikler om aktuelle politiske forhold.

"Da jeg gennem mine sitrende nerver og den fremmedartede, fugtige luft så mandens Røde Kors-skilt, forsøgte jeg ikke at tænke, hvad jeg tænkte, men så smilede Juan Carlos skævt og afslørede, at han også syntes det: Skiltet med det røde kors midt på var et godt tegn. Ingen kommentarer. Hellere koncentrere sig om hvad der skete. Vi gik fra flyet til lufthavnsbygningen, forsigtige som trådte vi på æg, og en kæmpelussing ville falde på os alle, så snart et æg slog blot den mindste lille revne.""Brevet til Danmark" er en selvbiografisk roman om en ung chileners evindelige forsøg på at få bevist sin flygtningestatus for de danske myndigheder, så han kan få indrejsetilladelse til det land, der skal redde ham fra den fare, der truer ham i hans hjemland. Bogen tager os med igennem den tragikomiske bureaukratiske labyrint, man som flygtning skulle igennem i 1970’erne, hvis man ville redde sig i sikkerhed i et land som Danmark.Rubén Palma (f. 1954) er født i Santiago i Chile, men flygtede som 19-årig til Danmark efter det blodige militærkup i 1973. I Danmark havde han en lang række forskellige jobs, før han i 1986 vandt Politikens kronikkonkurrence med indlægget "Os og Vidunderet". Han blev bidt af at skrive og udgav romaner og noveller om livet som flygtning i Danmark. Rubén Palma har i en lang årrække arbejdet på asylcentret Sandholmlejren ved Dansk Røde Kors.

Den colombianske flygtning José har boet i Danmark i over tre år, og Lisbeth er det største lyspunkt i hans nye tilværelse, men en dag ændrer det hele sig. Lisbeth bliver gravid, og både hun og José bærer på hårde minder fra hver sin fortid. Vil de være i stand til at lægge fortiden bag sig og skabe sig en fremtid som familie?"Det nye liv" er fjerde og sidste del af en serie på fire bøger, der tilsammen hedder "Over grænser". Bøgerne følger den unge colombianske flygtning Josés nye tilværelse i det fremmede Danmark. De er skrevet med stigende sværhedsgrad, så de skal helst læses i den rigtige rækkefølge.De fire bøger i "Over grænser" følger den unge colombianske flygtning Josés tilværelse i Danmark. De er skrevet med stigende sværhedsgrad, så de skal helst læses i rækkefølgen "Der kom et brev", "Min egen Lisbeth", "Et spørgsmål om ære" og "Det nye liv".Lise Høg er en dansk forfatter, underviser og læsepædagog. Hun har arbejdet med undervisning i dansk som fremmedsprog og har i den forbindelse skrevet flere bøger, der kan bruges i undervisning, og som hun ligeledes har indlæst som lydbøger.

Op igennem 1970’erne og 1980’erne voksede interessen for flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Samtidig skete der en polarisering mellem dem, der forholdt sig kritisk til "de fremmede", og dem, der kaldte sig flygtningevenner.Jacques Blums bog fra 1986 belyser en række aspekter af indvandringen og synet på den i 1980’ernes Danmark. Hensigten er at klarlægge, hvorfor nogle mennesker ser indvandringen som et problem, og hvad man kan gøre for at ændre dette syn.Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.

I 1970’erne begyndte man for alvor at blive opmærksom på, at ikke alle minoriteter i Danmark trivedes i samfundet, og at flere var ofre for diskrimination, racisme og fremmedhad. "Minoritetsproblemer i Danmark" består af en lang række essays af forskellige førende fagpersoner, der har som mål at få så mange som muligt til at få øjnene for, hvordan det er at leve som minoritetsborger i Danmark, og hvad vi som samfund kan gøre for at hjælpe folk til at føle sig som en del af fællesskabet.Bogen fortæller om jøder, polakker, grønlændere og andre minoriteter, der længe har været en del af det danske samfund, om nyere gæstearbejdere fra blandt andet Tyrkiet og Grækenland, der kom til Danmark i 1960’erne og 1970’erne, samt om de mennesker, der kom til Danmark som flygtninge.Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.

Efter tre et halvt år i Danmark har den unge colombianske flygtning José fået et rigtigt arbejde på et bilværksted. Han håber, han kan lægge sit liv fra Colombia bag sig, men så indhenter fortiden ham. Da hans bedste ven, Pedro, kommer på kant med en tidligere kollega fra det korrupte colombianske politi, bliver José mod sin vilje involveret i det voldelige opgør."Et spørgsmål om ære" er tredje del af en serie på fire bøger, der tilsammen hedder "Over grænser". Bøgerne følger den unge colombianske flygtning Josés nye tilværelse i det fremmede Danmark. De er skrevet med stigende sværhedsgrad, så de skal helst læses i den rigtige rækkefølge.De fire bøger i "Over grænser" følger den unge colombianske flygtning Josés tilværelse i Danmark. De er skrevet med stigende sværhedsgrad, så de skal helst læses i rækkefølgen "Der kom et brev", "Min egen Lisbeth", "Et spørgsmål om ære" og "Det nye liv".Lise Høg er en dansk forfatter, underviser og læsepædagog. Hun har arbejdet med undervisning i dansk som fremmedsprog og har i den forbindelse skrevet flere bøger, der kan bruges i undervisning, og som hun ligeledes har indlæst som lydbøger.

"På en idyllisk bondegård i et smilende östergötlandsk sommerlandskab nedskriver jeg disse erindringer fra den bevægede tid, da jeg beskæftigede mig med illegalt arbejde hjemme i Danmark.Det var spændende dage. Når vi lagde os til at sove om aftenen, var det altid med den tanke, at måske netop denne nat ville Gestapo komme for at hente mig, og når det bankede på døren ved nattetid, og jeg gik ned for at lukke op, var det en lige stor lettelse, hver gang det viste sig, at det var en patient og ikke gestapofolk, der trådte frem af mørket derude."Den danske læge Jørgen Gersfelt fortæller i 1945 om den nøglerolle, han spillede i jødernes flugt over Øresund under anden verdenskrig. Jørgen Gersfelts arbejde var lige så farligt, som det var vigtigt, og hans spændende og rørende beretning tager os med tilbage til en tid, hvor frygten for Gestapo blev besejret af viljen til at hjælpe mennesker i nød.Jørgen Gersfelt var dansk læge og modstandsmand. Under besættelsen var han med til at redde et stort antal danske jøder over Øresund til Sverige, da den tyske jødeforfølgelse satte ind i Danmark i 1943. Som læge tilså han flygtningene og bedøvede de små børn, så de forholdt sig i ro under den farlige overfart. I maj 1944 måtte Jørgen Gersfelt selv flygte til Sverige.

Syv flygtninge fortæller i denne bog om deres oplevelser før, under og særligt efter den flugt, som for 30 år siden førte dem til Danmark. De deler deres tanker, udfordringer, sorger og glæder, og deres historier giver et levende indblik i nogle af de livshistorier, der gemmer sig bag mediernes overskrifter."Hjemland" er skrevet til den almindelige medborger, som gerne vil have større indblik i flygtninges liv og hverdag. Samtidig er håbet, at den kan anvendes af studerende og praktikere, som beskæftiger sig med den aktuelle integrationsindsats, så disse erfaringer kan hjælpe både det danske samfund og de nye flygtninge, som kommer til landet i dag.Tove Holmgård Sørensen (f. 1961) er socialrådgiver og cand.scient.soc. Hun har skrevet flere bøger om flygtninge og socialt arbejde.

José er en colombiansk flygtning. Han bor i egen lejlighed, går i skole og har et job. Men det bedste af det hele er, at han har mødt Lisbeth.Endelig ser det ud til, at lykke igen er med ham. Men så en dag sker der noget."Min egen Lisbeth" er anden del af en serie på fire bøger, der tilsammen hedder "Over grænser". Bøgerne følger den unge colombianske flygtning Josés nye tilværelse i det fremmede Danmark. De er skrevet med stigende sværhedsgrad, så de skal helst læses i den rigtige rækkefølge.De fire bøger i "Over grænser" følger den unge colombianske flygtning Josés tilværelse i Danmark. De er skrevet med stigende sværhedsgrad, så de skal helst læses i rækkefølgen "Der kom et brev", "Min egen Lisbeth", "Et spørgsmål om ære" og "Det nye liv".Lise Høg er en dansk forfatter, underviser og læsepædagog. Hun har arbejdet med undervisning i dansk som fremmedsprog og har i den forbindelse skrevet flere bøger, der kan bruges i undervisning, og som hun ligeledes har indlæst som lydbøger.

José er en colombiansk flygtning. Han har boet på et asylcenter i Danmark, men er nu flyttet i sin egen lejlighed. Han har taget et avisjob, fordi han gerne vil ud og møde danskerne. Men en dag sker der noget.José hører mærkelige lyde fra lejligheden nedenunder. Han går derned..."Der kom et brev" er første del af en serie på fire bøger, der tilsammen hedder "Over grænser". Bøgerne følger den unge colombianske flygtning Josés nye tilværelse i det fremmede Danmark. De er skrevet med stigende sværhedsgrad, så de skal helst læses i den rigtige rækkefølge.Værter: Julie Giese & Frederik StrandTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStory Der er i podcasten anvendt citater fra:Uropatruljen, Slumstormerne (1971) (Slumstormerne)Det store stygge storkespringvand, Cæsar, (1965) (Trad./Thøger Olesen)Balladen om Provoknud, Gasolin (1972) (Jönsson - Beckerlee - M. Mogensen)De fire bøger i "Over grænser" følger den unge colombianske flygtning Josés tilværelse i Danmark. De er skrevet med stigende sværhedsgrad, så de skal helst læses i rækkefølgen "Der kom et brev", "Min egen Lisbeth", "Et spørgsmål om ære" og "Det nye liv".Lise Høg er en dansk forfatter, underviser og læsepædagog. Hun har arbejdet med undervisning i dansk som fremmedsprog og har i den forbindelse skrevet flere bøger, der kan bruges i undervisning, og som hun ligeledes har indlæst som lydbøger.

"Enhver krig har sine flygtninge, og emnet synes desværre at have permanent aktualitet. Aldrig har Danmark dog haft en flygtningeopgave så stor som i forbindelse med anden verdenskrigs afslutning.""Drivtømmer" fortæller om de 250.000 tyskere, der kom til Danmark som flygtninge efter anden verdenskrig. Hvordan tog danskerne imod de mennesker, der havde besat landet i fem forbandede år og nu bad om beskyttelse hos et i forvejen fattigt land? Hvorfor flygtede de hver især, og hvad håbede de at finde i Danmark?Arne Gammelgaards bog kaster lys over et kapitel af danmarkshistorien, der ellers sjældent bliver talt om. Alligevel synes spørgsmålet om flygtninge, og hvad man skal stille op med dem, at være et evigt aktuelt emne, der, så længe der er krig og katastrofer i verden, vil blive ved med at trænge sig på.Arne Gammelgaard (f. 1928) er dansk lokalhistoriker, forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række bøger om Hammels lokalhistorie og står endvidere bag bøger om de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter anden verdenskrig. Ved siden af virket som forfatter har Arne Gammelgaard ernæret sig som lærer, skolebibliotekar og viceskoleinspektør.

Einer der bis heute wichtigsten Romane uber das Thema Exil und politische Emigration: Klaus Mann verfasste dieses bis heute aktuelle Buch selbst als Exilant und verwebt darin die Schicksale unterschiedlichster deutscher Emigranten, die sich aufgrund der Machtergreifung Hitlers und des sich ausbreitenden Nationalsozialismus ins Exil begeben hatten. Schauplatze sind Paris, Amsterdam, Prag, die Schweiz sowie die USA - Manns eigene Stationen der Emigration.-