Social groups, communities and identities

I ”Nutidssprog hos børn og voksne”, der udkom første gang i 1916, kigger den anerkendte danske sprogforsker Otto Jespersen nærmere på barnets sproglige udvikling i de allerførste leveår – fra pludrelyde til de første ord og fra ord til sætninger.Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, (1860-1943) var en dansk sprogforsker. I perioden 1893-1925 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, og hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt i undervisningen både ved de danske og de britiske universiteter. Otto Jespersen er desuden kendt for sin forskning i sprogets lydside, og hans bog ”Fonetik” betragtes som banebrydende inden for europæisk sprogforskning.

Hvordan så kampen for ligestilling mellem kønnene ud i 1995?Denne bog er en let tilgængelig udgave af alle pointerne fra FN's Verdenskvindekonference i 1995. I bogen, som oprindeligt blev udgivet af Ligestillingsrådet, får du et indblik i FN’s kvinde- og ligestillingsarbejde, både nationalt og internationalt.Marianne Kruckow (f. 1960) er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Hun har blandt andet arbejdet som kontorchef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, som udviklingschef i Kunststyrelsen og som sekretariatsleder i Litteraturrådet. Hun er forfatter til en lang række artikler og debatindlæg om kvinder, køn og ligestilling.

Michelle Kristensen gæster studiet til en vigtig og inspirerende snak om bl.a. skærmbrug og sociale medier. For hvad giver det os egentlig at være på SoMe og tænker vi over, hvem vi følger? Michelle fortæller, hvordan hun selv bruger sociale medier (både arbejdsmæssigt og privat), og så taler Stine og Michelle om børnenes brug af skærme. Undervejs deler Michelle åbent og ærligt om sig selv og sit eget liv, om at blive ramt af massiv stress som selvstændig, om at slå op med veninder, om at lære at sige nej og vigtigheden i at acceptere, at livet ikke konstant er lutter lagkage og unicorns.Os fra Venus'Os fra Venus' er en podcastserie om, til og for kvinder. I hver episode taler vært Stine Winther Mygind med en ny indsigstsfuld gæst om bl.a. kvinders trivsel, både den mentale og den kropslige, om parforholdet, om at lytte til sin egen indre stemme og intuition og om familielivet. 'Os fra Venus' dykker ned i, hvor svært det kan være at finde en balance i livet, og hvorfor følelsen af grundlykke kan forsvinde i tider, når man ellers har alt i verden at være lykkelig for.Vært: Stine Winther MygindStine Lykke Winther Mygind er direktør og medejer af virksomheden On Your Mind, der er et management- og bookingbureau. Hun er desuden direktør for organisationen DrugRebels, der arbejder for at inspirere og informere unge til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Stine er en ildsjæl med en passion for formidlingen af autentiske, inspirerende fortællinger.

I denne episode af ’Os fra Venus’ har Stine besøg af Katrine Gisiger. Katrine er kognitiv kostvejleder og adfærdsterapeut. Hun er en af landets store stemmer inden for body acceptance og nedbrydelse af sundhedsmyter. I samtalen fortæller Katrine om sit eget stressfyldte forhold til mad, der førte til et totalt kollaps, og om hendes vej til et naturligt forhold til mad og krop. Katrine giver sit perspektiv på, hvorfor og hvordan mange kvinder – som ifølge Katrine udgør størstedelen - har et direkte unaturligt forhold til mad. Og så får du tips til, hvad du selv kan gøre, for at opnå et mere balanceret forhold til mad og til din krop.Vært, tilrettelæggelse og klip: Stine Winther MygindRedaktør: Christian Beck BennetsenCover: Gyrithe LemcheJingle: Marie GroveOs fra Venus'Os fra Venus' er en podcastserie om, til og for kvinder. I hver episode taler vært Stine Winther Mygind med en ny indsigstsfuld gæst om bl.a. kvinders trivsel, både den mentale og den kropslige, om parforholdet, om at lytte til sin egen indre stemme og intuition og om familielivet. 'Os fra Venus' dykker ned i, hvor svært det kan være at finde en balance i livet, og hvorfor følelsen af grundlykke kan forsvinde i tider, når man ellers har alt i verden at være lykkelig for.Vært: Stine Winther MygindStine Lykke Winther Mygind er direktør og medejer af virksomheden On Your Mind, der er et management- og bookingbureau. Hun er desuden direktør for organisationen DrugRebels, der arbejder for at inspirere og informere unge til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Stine er en ildsjæl med en passion for formidlingen af autentiske, inspirerende fortællinger.

I første episode af 'Os fra Venus' har Stine inviteret Camilla Miehe-Renard i studiet. Hun er tidligere studievært og redaktionschef, og hun har i mange år været ansigtet på flere af Danmarks største tv-programmer. I dag har Camilla trukket sig tilbage fra rampelyset. I episoden kan du høre om Camillas stress-sygemelding, og om hvorfor så mange kvinder oplever stress i hverdagen. Du får også tips til, hvad du kan gøre, hvis du oplever de tidlige tegn på stress.Vært, tilrettelæggelse og klip: Stine Winther MygindRedaktør: Christian Beck BennetsenOs fra Venus'Os fra Venus' er en podcastserie om, til og for kvinder. I hver episode taler vært Stine Winther Mygind med en ny indsigstsfuld gæst om bl.a. kvinders trivsel, både den mentale og den kropslige, om parforholdet, om at lytte til sin egen indre stemme og intuition og om familielivet. 'Os fra Venus' dykker ned i, hvor svært det kan være at finde en balance i livet, og hvorfor følelsen af grundlykke kan forsvinde i tider, når man ellers har alt i verden at være lykkelig for.Vært: Stine Winther MygindStine Lykke Winther Mygind er direktør og medejer af virksomheden On Your Mind, der er et management- og bookingbureau. Hun er desuden direktør for organisationen DrugRebels, der arbejder for at inspirere og informere unge til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Stine er en ildsjæl med en passion for formidlingen af autentiske, inspirerende fortællinger.

Elin Wägners ”Ilden overlever natten” (på svensk "Väckarklocka") fra 1941 indeholder en række essays om bl.a. kvindebevægelsen og kvindens stilling i et mandsdomineret samfund.Formålet med bogen, der udkom i flere oplag og skabte en livlig debat i Sverige, var at få folk til at vågne op og se, hvordan "vi handler med Livet, med Guds grønne Jord og med Hjemmene og Menneskene på den."Wägner skildrer i sine kulturkritiske tekster samfundets problemer med et glimt af humor og med en tro på, at menneskene - og nok især kvinderne - i tide vil skride til handling og gøre noget ved den måde, vi behandler vores liv og vores klode på.Bogen udkom første gang på dansk i 1942 og er oversat af Aagot Lading, der bl.a. har skrevet "Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem 25 år".Elin Wägner (1882-1949) var svensk journalist, forfatter, kvindesags- og miljøforkæmper og pacifist. Hun skrev artikler, romaner og manuskripter til flere film, og hun var fra 1944 medlem af Det Svenske Akademi.

The secret world of the initiateBefore the apprentice mason can begin his journey into the secret world of the Order, he must sit alone in a room and think about what lies ahead. For inspiration, he sees the acronym ‘V.I.T.R.I.O.L.’ on the wall, the ancient alchemist's command to search for the inner essence of things. On the table is a skull and a pair of femur bones. They symbolise that the ritual is a kind of death, after which the apprentice is resurrected as an initiate. The stay in the room is just one of many Masonic rituals, most of which are unknown to the uninitiated.Throughout history, people have always gathered in exclusive groups for occult, religious, economic or political purposes. Common to these closed societies are often bizarre rituals and strict rules, not least about silence. No one outside must know what is going on. The secrecy gives the companies an inner strength but arouses suspicion from the outside world. What happens when the powerful men meet behind closed doors?World History invites you on a fascinating journey to bygone eras, allowing you to explore the greatest events in history. Take a trip back in time - to the frontlines of World War 2, to the Viking raids, and to the religious rituals of ancient Egypt. World History is for everyone who would like to know more about the exciting and dramatic events of the past.

I 2001 udkom den romantiske komedie ‘Hals store kærlighed’ om den overfladiske Hal, der kun vil date unge tynde modeller. Men efter en skæbnesvanger oplevelse i en fastlåst elevator får Hal nu nyt perspektiv på skønhed. Fra nu af ser han kun kvinders “indre skønhed”. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ tager værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ på kærligt genbesøg med den prekære komediefilm, der har nogle problemer med at leve op til nutidens standarder.Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

’10 things I hate about you’ er en af de helt store teenage film fra 90’erne, og havde flere senere stjerner på rollelisten som fx Julia Stiles, Joseph Gordon-Levitt og ikke mindst Heath Ledger, der i ’10 things’ gjorde det som bad boyen Patrick Verona. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ giver værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ Kjølsen den et kærligt men kritisk gensyn, når de ser filmen med 2024-brillerne på.Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

‘Bring it on’ blev lidt af et fænomen, da den udkom tilbage i år 2000. Med Kirsten Dunst i spidsen for et hold ambitiøse cheerleadere satte filmen gang i danserutinerne på pigeværelser verden over. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ tager værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ Kjølsen et kærligt favntag med teenagekomedien, og ser på hvordan filmen har været med til at farve en hel ungdom. Det hele sker med 2024-brillerne på, så vær klar til et kritisk gensyn med ‘Bring it on’Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

”Hele familien skal i skoven, og der pakkes madkurv og flettes fletninger. De tre små lyshårede rollinger sidder helt stille i toget til Klampenborg og plager ikke om at få slik endnu. Da tæppet bredes ud i det grønne i Dyrehaven, og kurven lukkes op for pålægschokoladen og rullepølsen, og både den 3-årige, den 5-årige og den 7-årige endnu er rene og hele i tøjet, udbryder faderen: – Hvem dælen har glemt øllerne????””Dåselatter” består af en masse små vittigheder om mænd, kvinder og kønsroller. Vittighederne er fortalt af mennesker af alle køn med lune og godmodige drillerier. Bogen udkom første gang i 1983.Else Sander (f. 1943) er journalist og forfatter. I sine yngre dage udgav hun en række debatbøger med kvindepolitisk indhold, af og til i humoristisk form som i ”Kanindræberen Kaj” og ”Dåselatter” fra samme periode. Hun har engageret sig i kvinders liv og vilkår gennem hele sit liv. Som journalist har hun bl.a. arbejdet for Ekstra Bladet og siden som lektor på Journalisthøjskolen og på den grønlandske journalisthøjskole i Nuuk.

I ”Ordene mellem os” undersøger etnolog Anne Leonora Blaakilde de mange forskellige måder, man i dag og gennem historien har set på alderdom. Vi møder ældre mennesker, som fortæller om deres egne erfaringer med det at blive gammel og at blive set på på en ny måde – både af samfundet, af ens nærmeste og af en selv.Bogen blev oprindeligt skrevet som ph.d.-afhandling og beskæftiger sig både med begrebet gerontologi – læren om aldring, folklore og synet på ældre mennesker. Den udkom første gang i 1998.Anne Leonora Blaakilde (f. 1961) er en dansk forfatter, yogainstruktør og lektor ved RUC. Hun er ph.d. i etnologi og forsker særligt i aldring og humanistisk sundhedsforskning ved Tværfaglige Sundhedsstudier ved RUC. Hun står både bag udgivelser, der henvender sig til fagfolk, og bøger skrevet til lægmand.

Da Hans Egede begyndte at interessere sig for Grønland, vidste man ikke meget om det enorme land mod nord eller de mennesker, der boede der. Alligevel var den danske missionær helt optaget af at komme dertil for at gøre befolkningen kristne, og han holdt ikke op med at kæmpe for sin sag, før den danske konge i 1721 gav ham tilladelse til at rejse dertil som den første siden nordboerne, der var forsvundet på den store ø i 1400-tallet.Louis Bobés bog fra 1944 fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med denne helt anderledes befolkning, som han mere end noget andet ønskede at omvende til sin egen tro. Bogen er skrevet med datidens sprogbrug.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

Kvindernes andel i historien og i skabelsen af den civilisation, vi kender, er ofte blevet enten overset eller stærkt undervurderet af historikerne.”Den frugtsommelige abbedisse” fra 1983 handler om kvinder, magt og Maria-dyrkelse i middelalderen. Bogen består af tre dele: en introduktion til middelalderen, dernæst ni såkaldt ’utugtige’ middelalderlegender og til sidst et afsnit om kvinder og magt i middelalderen. Store dele af bogen er hovedsageligt baseret på spansk kildemateriale, og der redegøres for et kvindesyn, hvor kvinden dyrkes og beundres, hvilket gav hende mulighed for at få magt og indflydelse på lige fod med manden.Marisa Rey-Henningsen (f. 1936) er skønlitterær forfatter, oversætter og kvindesagsdebattør. Hun er født i Spanien, men kom til Danmark som ung gæstestuderende og mødte i slutningen af 1950’erne Gustav Henningsen, som siden hen blev én af verdens mest indflydelsesrige forskere i hekseforfølgelser. De har begge gjort karriere som folkemindeforskere og har skiftevis boet i Danmark og Spanien.

Unges hverdagskultur og æstetiske udtryksformer kredser i høj grad om billeder, musik og kroppens udfoldelser. Men hvorfor? Det giver Kirsten Drotner svar på i denne bog, hvor hun også undersøger, hvilke krav denne tendens stiller til pædagogikken og til alle dem, der arbejder professionelt med unge.”At skabe sig – selv” udkom første gang i 1995.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

”De ældre er ikke en antikvitet, der bare kan sættes til side, og som af og til hives frem af gemmerne, når de trænger til at blive pudset af. Ældre vil nemlig ikke mere kun tage til takke med en plads i ’tilfredshedens stol’ – som den pæne generation – og som nogle der konstant slås i hartkorn med sociale tilfælde – og nogle der bare skal hjælpes.”Før i tiden så mange pensionsalderen som sidste skridt før kirkegården. Det har ændret sig markant de sidste mange år, hvor ældre nu kan se frem til 10, 20 måske 30 gode år, efter de går på pension.Bjarne Henrik Lundis’ bog fortæller om de mange forskellige måder, hvorpå man kan tilbringe den tredje alder. Ældre er nemlig ikke bare én stor masse af mennesker med ens drømme og behov. Der er mange forskellige måder at være ældre på, lige fra dem der ønsker at leve i bofællesskab med andre ældre, til dem, der vil rejse jorden rundt.Bogen udkom første gang i 1996.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Denne bog handler om kvinders dagligliv. Den stiller spørgsmål ved den antagelse, at kvinder har almene, kvindelige livsværdier.Gennem en lang række interviews viser Lone Rahbek Christensen, at kvinders liv og begreber om et godt liv må forstås som principielt forskellige livsformer med hver sine krav om vilkår i parforhold og familieliv, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Den illustrerer, hvordan partneres livsformer kan være symbiotiske eller stille uforenelige krav og forventninger til familielivet. Og den problematiserer, at nogle af de klassiske, kvindespecifikke livsformer ikke får tilfredsstillet deres krav på arbejdsmarkedet og i samfundet.”Hver vore veje” udkom første gang i 1987.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

Rzucić to wszystko i wyjechać w nieznane - każdy od czasu do czasu ma ochotę, ale nie każdy zdobywa się na odwagę, by to zrobić. Toskania, Egipt, Senegal, Karaiby, Kolumbia, Kanada, Malediwy, Nepal, Australia, Arktyka i Antarktyka - to adresy, pod którymi bohaterki książki rozpoczęły swoje nowe życia. 10 prawdziwych opowieści o ucieczce przed samotnością, poszukiwaniu przestrzeni do realizacji głębokiej pasji oraz wyzwoleniu od presji społecznej, ale również o trudach odnajdywania się w zupełnie obcych kulturach i społeczeństwach, które nie zawsze są otwarte na nowych przybyszów. Inspirujące historie, po które koniecznie powinny sięgnąć miłośniczki książek Katarzyny Tubylewicz i Anny Sawińskiej.Magdalena Żelazowska (ur. 1984) - pisarka, blogerka, dziennikarka, podróżniczka. Od 2018 roku mieszka w Stanach Zjednoczonych. Autorka wielu artykułów i reportaży o Nowym Jorku i Ameryce, znana też z książek "Rzuć to i jedź, czyli Polki na krańcach świata", "Hotel Bankrut" oraz "Zachłanni".

”Han er rejst! Han er rejst! Jeg siger det om og om igen for mig selv, jeg skriver det, for at være sikker på, at det er sandt, for at prøve, om det gør ondt. Så længe han var her endnu, mærkede jeg slet ikke, at han skulle rejse. Han lagde omhyggeligt alt til rette, gav bestemte ordrer og sagde til mig: ’Annie, du må endelig ikke glemme at …’, så brød han af og fortsatte: ’Men du gode gud, sikken et bedrøveligt ansigt du sætter op! Jeg er mere ked af at se dig så ked af det end af at skulle rejse!’””Claudines farvel” er den sidste bog i Colettes berømte fortællinger om den viljestærke og egenrådige Claudines liv fra barn til voksen. I denne bog er Claudine blevet ældre og lykkeligt gift og bruger sine egne erfaringer til at rådgive sin veninde Annie, der er fanget i et ulykkeligt ægteskab med den dominerende og kedelige Alain, som hun har kendt, fra hun var barn. Annies kamp for at løsrive sig fra det konventionelle ægteskab er imidlertid svær, for det er både omgivelsernes forventninger til en god kones opførsel og hendes egne, der skal brydes med, før hun kan blive lykkelig og frigjort.”Claudines farvel” udkom første gang i 1903.Sidonie-Gabrielle Colette (1873-1954) var en fransk forfatter, der skrev et væld af anmelderroste romaner og skuespil under pseudonymet Colette. På trods af sit skandaløse privatliv med affærer med både mænd og kvinder og tilmed sin egen stedsøn var Colette en af Frankrigs største forfattere. Hun var officer i Æreslegionen og var den første kvinde i Frankrig, der fik en statsbegravelse. Hun debuterede som forfatter i 1900, men slog først for alvor igennem i 1920 med romanen ”Chéri”. Hendes roman ”Gigi” fra 1945 blev senere filmatiseret af Vincente Minnelli.

I eventyret om Rødhætte, plukker Rødhætte blomster til sin bedstemor i den forbudte skov, hvor ulven huserer. Og i ”Rødhætte og Ødipus” dykker den danske kønsforsker Nina Lykke ned i de fortrængte lag i Freuds kvindelighedsteori og i den debat mellem feminisme og psykoanalyse, der opstod allerede ved kvindebevægelses start i begyndelsen af 1970’erne.I bogen, der udkom første gang i 1989, sigter forfatteren mod at vise, hvor magtfuld patriarkatfetichismen er, og hvordan den er af fundamental betydning for vores kønsbevidsthedsdannelse. Hvordan den på afgørende måde former vores opfattelse af vores krop og identitet, og hvordan den er dybt indgroet i den vesterlandske kønsfilosofi og dermed også i de grundlag, som megen videnskabelig erkendelse bygger på. Den freudianske diskurs er i denne henseende ingen undtagelse. For at hæve de freudianske erkendelser ud over patriarkatfetichismens begrænsede horisont, må man udskifte Freuds kønsdarwinistiske synsvinkel med en feministisk-materialistisk. Et af formålene med bogen er netop at lede efter nøgler til at åbne døren ud af patriarkatfetichismen ikke kun på den kognitive erkendelses plan, men også psykoseksuelt. Det psykoseksuelle frigørelsesperspektiv er således en vigtig rød tråd igennem bogen.Nina Lykke (f. 1949) er dansk kønsforsker og professor emerita. Hun er kendt for sin forskning i feministisk teori og intersektionalitet, og hun har gennem flere årtier været med til at opbygge intersektionel kønsforskning i Norden og Europa. I perioden 1984-1999 var hun den første chef for Center for Kvinde- og Kønsstudier ved Syddansk Universitet, og fra 1999-2016 var hun professor i kønsforskning ved Linköpings Universitet. Hun har gennem årene publiceret over 200 artikler og bøger inden for feministisk teori og kulturforskning.

”Du nynner en popsang og tager noget Hugo Boss påJeg drikker hibiscuste og påtager migalle overvejelserne, alt det, der er i hovedetDin krop passer i alt tøj og til migNøgen sidder jeg og skriverimens du skridter verden af uden at spørgedig selv om din ret til at indtage netop din plads i den”I en række korte digte, der emmer af fascination, betagelse og begær, beskriver en kvinde sit forhold til sin kæreste og hans krop – mandekroppen.Angela Brink (f. 1972) er en dansk journalist, forfatter og debattør. Hun debuterede i 2002 med romanen ”Tæsk” og var i øvrigt en fremtrædende stemme i kønsrolledebatten i starten af 00’erne.

I ”Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem 25 år”, der oprindeligt blev udgivet i 1939, tegner Aagot Lading et billede af den indsats, som Dansk Kvindesamfund gjorde på en række samfundsmæssigt betydningsfulde områder i årene fra de danske kvinder opnåede politisk valgret og valgbarhed i 1915 og frem til slutningen af 1930’erne.Bogen hviler på et enormt kildemateriale og var en gedigen kraftpræstation af den dengang kun 30-årige historiker, og værket må siges at have stået sin prøve helt frem til i dag.Aagot Henny Lading (1909-1963), rektor, skoleleder, akademiker, redaktør og kvindesagsforkæmper, var i 1930’erne med til at tegne den unge, reformivrige generation i Dansk Kvindesamfund, bl.a. som redaktør på foreningens blad ”Kvinden og Samfundet” i årene 1936-43. I 1943 blev hun ansat som adjunkt ved Rysensteen Gymnasium, og allerede i 1950 blev hun udnævnt som rektor for skolen – en stilling, hun beholdt frem til sin død i 1963. Lading var en af de første i Danmark, der opdyrkede kvindehistorien som videnskabelig disciplin, og i sit virke som rektor omsatte hun med succes sine kvindesaglige principper til pædagogisk praksis.

”Det fatale køn”, som udkom første gang i 1992, lægger op til diskussion af en lang række interessante problemstillinger, når det kommer til kvindens rolle i kulturen, kunsten og psykologien gennem tiden.Findes den paradoksale femme fatale-fascination hos alle mænd? Gør noget lignende sig gældende hos kvinder? Hvordan har kvinder det med denne rolle? Er magtspil nødvendigt i et kærlighedsforhold? Hvilke andre kvindeidealer eksisterer i den almindelige bevidsthed?I bogen ser forfatteren blandt andet nærmere på C.G. Jungs beskrivelse af kvindetyper, mediernes fremstilling af femme fatale-skikkelsen og kvindesynet generelt gennem den nyere kulturhistorie.Lise Præstgaard Andersen (f. 1944) er forfatter, underviser og skribent, og har i over 50 år beskæftiget sig med nordisk kunst, kultur og litteratur. Hun er oprindeligt uddannet magister i nordisk filologi og nordiske sprog og litteratur fra Københavns Universitet og har i mange år været lektor på Syddansk Universitet.

En lytter har en ting for to forskellige fyre og spørger, om det er okay at date dem begge på samme tid. For skal man nødvendigvis vælge mellem ham den rolige og modne, der giver sommerfugle helt ned i maven, og ham den sjove, der boller som en drøm?En anden lytter er bange for, at hendes kæreste vil synes bedre om den anden kvinde, hvis hun indvilliger i at opfylde hans drøm om en trekant med to kvinder. Hun spørger panelet, hvad hun bør være opmærksom på, før hun siger ja til at invitere en fremmed med i deres fælles seng?Og så hører vi fra en lytter, hvis kærestes overtænkning i sengen begynder at fylde lidt for meget - både mentalt og fysisk.Lyt med, når Sexpanelet deler ud af gode råd og sjove anekdoter om alt fra den misforståede fuckboy til det sagnomspundne “death grip”.Månedens sexpanel: Matilde Digmann, Lene Stavngaard og LydmorRedaktør: Ditte Skrumsager HansenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

Anders Kofoed fokuserer på faren og farens rolle. Bogen trækker på forskningsresultater fra hele verden, og der er masser af ny viden.Læs om faderrollen hos så forskellige dyr som klovnfisk, svaler, flagermus, præriestudsmus, chimpanser og gorillaer … men først og fremmest hos mennesker.Faderrollen er ikke en fikseret endelig og universel ting for vores art – der er vidt forskellige faderroller i forskellige samfund. Hos Aka-folket, et nomadefolk i Centralafrika, har faderen mere fysisk kontakt med barnet end moderen, og Aka-fædrene bruger fem gange så meget tid sammen med dem, som fædrene i de fleste andre menneskesamfund.Hos Ache-folket, et nomadefolk i Sydamerika, har faderen næsten ingen kontakt med små børn. Faren har først en rolle, når sønnerne skal lære at jage.I det moderne samfund kan vi i stort omfang selv vælge hvilken faderrolle, vi vil have.Anders Kofoed kalder til kamp for farens rolle som omsorgsperson for børnene. Naturen har fremavlet mænd til at være børnepassere, forsørgere, lærere og legeonkler, og de skal insistere på at tage det ansvar. ’Den nødvendige far’ er fuld af informationer og gode råd, der rækker fra graviditet til teenagebørn og går helt op til bedstefarrollen. Bogen kommer omkring emner som søvn, sprogudvikling, leg og opdragelse, og i modsætning til langt de fleste bøger om disse emner, fokuseres der på farens rolle.Anders Kofoed trækker på den nyeste forskning og inddrager også sine egne erfaringer, når han argumenterer for, at det er afgørende vigtigt, at faren påtager sig omsorgsansvar.

I denne episode handler det om 'Pretty Woman' en af 90'ernes mest ikoniske og højtelskede romantiske komedier. Det skal handle om Luder/Madonna-komplekset, penge, eventyr, emotional labour og den amerikanske drøm. Og hvordan en historie om en sexarbejder og en millionær blev til en feelgood familiefilm med genudsendelsespotentiale?Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

I denne episode handler det om The Notebook, en af de største romantiske komedier fra start-00'erne, og filmen der får både Lene og Louise til at græde, selvom det irriterer dem grænseløst. I The Notebook handler det om den helt store, dramatiske kærlighed, der overvinder al modstand. Men holder narrativet om den eneste ene stadig i dag? Lene og Louise ser nærmere på den krænkende scoring, det grænseoverskridende parforhold og den umulige kærlighed.Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

I denne episode handler det om Britney Spears, der på alle måder er og var et fænomen. En popprinsesse, der i 30 år har præget popkulturen med selvfølgelig sin fantastiske musik, men også med hendes famøse break-down i 2007, hendes kulørte privatliv og ikke mindst hendes kamp for at vinde sin myndighed tilbage som kulminerer i 2021. Lene og Louise vender temaer som undertrykkelse af kvinders seksualitet, luder-Madonna-komplekset og hvordan det er at være kvinde i musikbranchen.Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

En lytter er kommet sammen med sin kæreste efter at have datet i en måned og spørger, hvordan hun skal få overbevist venner og familie om, at dét altså er det helt rigtige for hende.En anden lytter har bemærket, at hun kun kan få orgasme i cowgirlstillingen, og spørger, om dét er en information, som hun skylder at fortælle potentielle sexpartnere? Og så hører vi fra en lytter, der bare gerne vil vide, hvor kærligheden findes?!Lyt med, når Sexpanelet åbner op for en snak om kedelige bejlere, kæresters vennegrupper og ugunstige tilstande i skeden og tager et kig på ugens lytterdilemmaer om kærlighed, sex og dating!Ugens sexpanel: Caspar Eric, Ingrid Baraka og Naima YasinRedaktør: Ditte Skrumsager HansenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

En lytter spørger Sexpanelet, hvad hun skal stille op, når nogen fra hendes fortid rammer indbakken i de sene aftentimer, og hun godt ved, hvad klokken er slået, uden at de egentlig har spurgt, om hun vil bolle.En anden lytter føler sig overset af sin kæreste, som stadig onanerer, selvom han har sagt, at han ikke har lyst til sex. Og så hører vi fra en lytter, der har haft et “uheld” under analsex, og som nu er lidt skræmt ved tanken om at lægge røv til numseleg med kæresten…Lyt med, når Sexpanelet deler gode råd og sjove anekdoter om alt fra sexede alter egoer og små, uduelige kasser til lørdags-deeplikes og dating-ork!Ugens sexpanel: Jino Victoria Doabi, Søren Juliussen og Kathrine GraaRedaktør: Ditte Skrumsager HansenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveLink til afsnit af Peechy Pod om mestruationssex: https://soundcloud.com/user-42299725-437894877/peechy-pod-episode-6-menstruationssexSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.