Sociology and anthropology

Yhteiskunta ja työelämä muuttuvat vauhdilla. Uusia tuulia ei kuitenkaan kannata pelätä, vaan muutos on hyvä nähdä haasteena ja uusina mahdollisuuksina. Sosiologi Leila Simosen mielestä tärkeintä on keskittyä sisäiseen maailmaan – maailmaan, jossa jokainen voi löytää itsestään piileviä kykyjä ja puolia. Sisäistä maailmaansa kuuntelemalla voi vahventaa tietoa myös siitä, mikä oma elämäntehtävä alati muuttuvassa maailmassa oikein on.Simonen on haastatellut tähän kirjaan monia julkisuudestakin tuttuja ihmisiä, jotka vaikuttavat erilaisilla työelämänaloilla. Mukana ovat muun muassa pappi Isä Mitro, urheilija Tuuli Matinsalo sekä yhteiskuntatieteilijä Sari Näre."Loisto" rohkaisee lukijoita luovuuteen ja tekemään uudistuksia niin työelämässä kuin sen ulkopuolellakin.Leila Simonen (s. 1951) on suomalainen kirjailija ja yhteiskuntatieteiden tohtori. Hän on kirjoittanut tietokirjoja sekä viisi rikosylikonstaapeli Susanna "Susi" Teräsvuon tutkimuksia kuvaavaa dekkaria.

Tutkimusmatkailija James Cook purjehti 1700-luvulla sellaisille Tyynenmeren alueille, joilla eurooppalaiset eivat olleet viela koskaan kayneet. Antti Fredrik Hasselin kirjoittamassa tietokirjassa kerrotaan, miten Cook laivoineen saapui esimerkiksi Tahitille. Tutkimusmatkailijoiden ja paikallisten asukkaiden kohtaamiset olivat usein hieman jannitteisia. Cook teki tarkkoja havaintoja niin paikallisista asukkaista, elaimista kuin myos Tyynenmeren saarien upeasta luonnosta.-

Længe før kvindebevægelsen for alvor slog igennem i 1960’erne og 1970’erne, fandtes der anledninger og fællesskaber, hvor kvinderne indtog de aktive roller eller simpelthen var de eneste deltagende. En af de mest veldokumenterede begivenheder for kvinder i de gammeldags bondesamfund var barselhuset eller barselgildet.I denne artikel fra 1977 kaster Karin Lützen lys over fødsel og barselhus hos bønderne i slutningen af 1800-tallet og undersøger, hvilken rolle disse begivenheder, hvor kun kvinder var til stede, spillede for samfundet og for kvinderne som gruppe.Karin Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag. art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d. grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

"Skovens helte" handler om de indfødte amerikaneres historie. Da forfatter Oluf Christian Molbech i 1888 drog til USA, fandtes der ingen bøger på dansk om de faktuelle omstændigheder omkring europæernes kolonisering af Nordamerika og hvad det havde af konsekvenser for det oprindelige folk, der boede på kontinentet. Med denne bog ønskede Molbech at skildre historien og forholdene for de indfødte amerikanere med fokus på deres kamp for uafhængighed. Bogen er baseret på kilder fra amerikanske forskere i samtiden.Oluf Christian Molbech (1860 - 1927) var en dansk forfatter. Han var søn af Christian K.F. Molbech, som var en anerkendt digter og oversætter af blandt andet Dantes guddommelige komedie. Oluf Christian Molbech rejste i 1888 til USA, hvor han bosatte sig i New York og blev gift med den danske kvinde Aasta Christiane Shack. Professionelt fulgte han i sin fars fodspor og blev forfatter. Han udgav en række brevromaner og fagbøger om de indfødte amerikanere, men nåede aldrig at nyde ligeså stor litterær anerkendelse som sin far. I 1899 vendte Molbech tilbage til Danmark, hvor han boede frem til sin død.

"Indianerliv. Et døende folks saga" handler om de indfødte amerikaneres liv og traditioner. Forfatteren har oversat en lang række artikler og tidsskrifter fra amerikanske universiteter og sammensat dem i dette fascinerende værk. Bogen bærer præg af forfatterens store respekt for de oprindelige folk og hans bedrøvelse over deres blodige historie med europæernes kolonisering af Nordamerika. Det er både en poetisk skildring af suset i de enorme skoves løvtag, præries ensomme uendelighed, kæmpeflodernes evige brusen mellem bjergene og et folk, der lever i harmoni med den vilde natur. Men det er også en mere nøgtern fremstilling af de indfødtes sæder, skikke og traditioner, der trods mange forskellige stammer og folk, ofte er beslægtet og minder om hinanden.Oluf Christian Molbech (1860 - 1927) var en dansk forfatter. Han var søn af Christian K.F. Molbech, som var en anerkendt digter og oversætter af blandt andet Dantes guddommelige komedie. Oluf Christian Molbech rejste i 1888 til USA, hvor han bosatte sig i New York og blev gift med den danske kvinde Aasta Christiane Shack. Professionelt fulgte han i sin fars fodspor og blev forfatter. Han udgav en række brevromaner og fagbøger om de indfødte amerikanere, men nåede aldrig at nyde ligeså stor litterær anerkendelse som sin far. I 1899 vendte Molbech tilbage til Danmark, hvor han boede frem til sin død.

"Her er historien om tre småpiger, den 5-årige Viola, den 3-årige Bella og et udøbt lille barn: Da Viola og Bella var 4 og 2 år, blev de indlagt på hospitalet, lidende af gonorré og befængte med lus. Sygeplejerskerne lagde mærke til, at de begge havde et tykt lag snavs i deres små hoveder. Rapporterne fortæller, at deres mor gør et upålideligt indtryk. Hun siger, at hun tror, børnene er blevet smittet af en veninde, der har delt seng med dem. Det er anden gang, den 4-årige Viola er syg med gonorré. Men det skulle ikke blive den sidste.""Afsporet ungdom" fra 1942 giver et hudløst realistisk billede af forholdene for børn og unge i de lavere klasser af det danske samfund i starten af 1940’erne. Bogen er en opsang til forældre om at tage ansvar for børnene og et opråb til myndighederne om at skride til handling i de familier, hvor forældrene enten er ude af stand til eller uinteresserede i at tage sig af børnene.Kate Fleron (1909-2006) var dansk modstandskvinde, journalist og forfatter. Hun spillede en vigtig rolle under besættelsen, hvor hun var en del af modstandsorganisationen "Frit Danmark", hvis blad hun senere blev redaktør på. Efter krigens afslutning fik hun sæde i Frihedsbevægelsens Samråd, som i sommeren 1945 afløste Danmarks Frihedsråd, og i 1972 modtog hun PH-prisen for sit store bidrag til dansk kultur- og åndsliv. Kate Fleron udgav blandt andet debatbøger, romaner og artikler om aktuelle politiske forhold.

"Oplevelsen af os selv skyldes ikke vores faktiske anatomiske udformning, men langt snarere den betydning den er blevet tillagt i løbet af vores opvækst, og som vi selv tillægger den. Oplevelsen af os selv, oplevelsen af hvem vi er, hvad vi kan, vil og tør, er afgørende for den måde vi udformer vores liv på eller lader livet forme sig for os på. Og det er afgørende for vores måde at omgås andre mennesker på. Det er afgørende for vores kærlighedsrelationer, hvordan vi oplever os selv."Der har i mange årtier været diskussion blandt psykologer og kulturforskere om, hvordan kønsrollerne opstår, hvor fastlagte de er, og i hvor høj grad de skyldes henholdsvis biologi og kultur. Marianne Horsdals bog fra 1982 forsøger at nuancere emnet ved blandt andet at spørge, hvad de fastlagte kønsrolle har af konsekvenser for både samfundet og den enkelte.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

Les Caracteres sont la reflexion de toute une vie. Si La Bruyere semble parfois absent, c'est parce qu'il s'est retire en spectateur. Il observe, et de la en tire une serie de fragments, de maximes et de portraits qui demelent le rapport complexe entre la nature humaine et ses mA urs. Qu'en est-il de l'argent? De l'amour? Ou de la religion? Les Caracteres c'est aussi l'embleme du debat entre les Anciens et les Modernes. La Bruyere, avec cette traduction anonyme d'un auteur grec, Theophraste, s'inscrit dans la lignee des Anciens. Pourtant, il evoque aussi le Moderne - l'A uvre annonce le vent de contestation qui s'exprimera au XVIIIe siecle.-

"Kunsten at elske" er en bog for alle, der ønsker, at kærligheden holder hele livet.Kærlighed er magisk, og kærlighed er vanskelig. Hvad er medicinen mod hårde tider? Hvordan bevarer vi kærligheden hele livet?Dimitrij Kielland Samoilow er en af Norges førende parterapeuter og arbejder ud fra metoden Emotionsfokuseret parterapi (EFT). Ved hjælp af ni nøgler til at elske går han direkte til kernen i parforholdets udfordringer. Hvordan opretholder man intimitet og nærhed gennem mange år? Hvordan bryder man onde cirkler? Hvordan passer man på det, der er godt?"Kunsten at elske" henvender sig til alle mennesker, der lever i et parforhold – uanset om I har nogle udfordringer, I skal løse sammen, eller ønsker at styrke intimiteten i det, I allerede har."Kunsten at elske" er en bog, der kan få dig til at se dig selv og dit eget forhold med helt nye øjne.Dimitrij Kielland Samoilov (f. 1971) arbejder på Enerhaugen familieværnkontor og underviser i familieterapi ved Universitetet i Oslo. Han er psykolog med speciale i klinisk voksenpsykologi og klinisk familiepsykologi. Han har tidligere udgivet bogen "Tryggere barndom" sammen med Jon Middelborg.

I bogen "Vi er ungdommen" fra 1943 gør Kate Fleron status over Danmarks ungdom i starten af 1940’erne. Hun lader de unge få ordet og fortælle deres egen historie og dele ud af deres syn på livet. Vi hører blandt andet fra den homoseksuelle barber Harry, der vælger at fortælle sin forlovede sandheden om sin seksualitet, inden han gifter sig med hende. Vi møder også en ung mor, der som bare 17-årig ligger på sygehuset og skriger i barselssengen, for ingen har nogensinde fortalt hende, hvordan børn kommer til verden, eller hvor ondt det gør.Kate Fleron (1909-2006) var dansk modstandskvinde, journalist og forfatter. Hun spillede en vigtig rolle under besættelsen, hvor hun var en del af modstandsorganisationen "Frit Danmark", hvis blad hun senere blev redaktør på. Efter krigens afslutning fik hun sæde i Frihedsbevægelsens Samråd, som i sommeren 1945 afløste Danmarks Frihedsråd, og i 1972 modtog hun PH-prisen for sit store bidrag til dansk kultur- og åndsliv. Kate Fleron udgav blandt andet debatbøger, romaner og artikler om aktuelle politiske forhold.

""I dag er vi hele tiden nødt til at reflektere og tage beslutninger", siger en af fortællerne i denne bog. Friheden til at vælge ser ud til at være et vilkår for mennesker her ved årtusindskiftet. Så fremstår livet som et individuelt projekt, der helst skal lykkes for os, snarere end som en fælles skæbne.For at kunne vælge må vi vide, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen. "Der er aldrig nogen fremtid uden en fortid", siger en anden af fortællerne. Spørgsmålet om hvem vi er, om vores identitet, må besvares ud fra forståelsen af det liv, vi har levet. Hvilke veje er vi gået for at komme derhen, hvor vi er nu, hvilke livserfaringer har vi gjort os?""Halvfemserfortællinger" består af brudstykker af forskellige menneskers livshistorie og deres overvejelser om netop den del af deres liv, de har haft lyst til at fortælle om. Til sammen danner fortællingerne en spændende mosaik over danskernes tilgang til livet, samfundet, dem selv og hinanden i slutningen af det tyvende århundrede.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emeritus ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

I denne bog, der oprindeligt blev udgivet i 1991, fortæller Mads Lidegaard grundigt og indlevende Grønlands historie, helt fra de første mennesker kom til landet i stenalderen og op til indførelsen af hjemmestyret. I bogen berettes om nordboernes ankomst og liv i Grønland og om de inuitter, der kom til på nogenlunde samme tid. Lidegaard beskriver desuden koloniseringen, der begyndte med Hans Egedes ankomst og dennes indsats for at gøre grønlænderne kristne samt grønlændernes lange og brave kamp for hjemmestyre.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"I løbet af 1970’erne er der i de fleste vestlige lande skudt en række nye forsknings- og undervisningsdiscipliner op, der ofte samles under betegnelser som kvindeforskning, kvindestudier, feminologi m.v. Særlig i USA har sådanne kvindestudier vundet frem men også i mange europæiske lande, herunder Danmark, kan der spores en sådan udvikling."I sin artikel fra 1974 tager Drude Dahlerup pulsen på det nye forskningsfelt, som hun selv har spillet en stor rolle i lige siden dets fremkomst. Kvindestudier, feminisme og kvindeforskning er blot nogle af de udtryk, man har brugt om studiet af kvinders vilkår og rettigheder. Drude Dahlerups artikel beskriver de mange nye kvindestudier og baggrunden for deres fremkomst i starten af 1970’erne i Europa og USA.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

I takt med at civilisationen udviklede sig med rasende fart, måtte mere traditionelle samfund enten tilpasse sig eller forsvinde. Nomaderne i det nordligste Skandinavien havde boet rundt omkring i Lapland i hundredvis af år, men i løbet af 1800-tallet mærkede også de, at deres levevis blev truet.I slutningen af 1890’erne rejser den danske læge Hans Kaarsberg til det svenske Lapland nord for Polarcirklen. Han fortæller om livet blandt de sidste nomader, om deres familieforhold, deres afhængighed af naturen, og hvordan deres liv er indrettet, så det passer med årstidernes skiften. Bogen giver et spændende indblik i de sidste nordiske nomaders liv.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".

Zbiór 17 reportaży, których bohaterowie pozornie bardzo się od siebie różnią, w rzeczywistości jednak są podobni. Ludzi o różnej wiedzy i odmiennym statusie społecznym łączy rozgoryczenie, złość, niechęć do rzeczywistości, w której żyją. Wciąż towarzyszy im poczucie beznadziei, ich czas mija, a oni nie potrafią poczuć radości. Cykl skłania do refleksji nad społeczno-polityczną rzeczywistością ostatnich dekad XX wieku, do zastanowienia się, czy ktoś może ponosić odpowiedzialność za tę powszechną niemoc. Czy za bezrobocie i biedę należy winić twarde zasady ekonomii, miniony system, czy może tych, którzy po jego obaleniu przejęli władzę?Agnieszka Metelska – dziennikarka, poetka, prawniczka. Pisała dla „Fundamentów", „Przeglądu Tygodniowego", „Kobiety i życia", „Twojego Stylu", współpracowniczka „Życia Literackiego" i „Kontrastów". Wielokrotnie nagradzana za reportaże – „Tragarze codzienności", tekst zamieszczony w „100/XX. Antologii polskiego reportażu XX wieku" (red. Mariusz Szczygieł) został określony jako jeden z najważniejszych reportaży ubiegłego stulecia.W latach 90. XX wieku podjęła współpracę z pismem „Palestra", poruszającym tematykę związaną z problemami środowiska adwokackiego. Pełniła rolę rzeczniczki prasowej Naczelnej Rady Adwokackiej, prowadzi własną kancelarię adwokacką.

Op igennem 1970’erne og 1980’erne voksede interessen for flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Samtidig skete der en polarisering mellem dem, der forholdt sig kritisk til "de fremmede", og dem, der kaldte sig flygtningevenner.Jacques Blums bog fra 1986 belyser en række aspekter af indvandringen og synet på den i 1980’ernes Danmark. Hensigten er at klarlægge, hvorfor nogle mennesker ser indvandringen som et problem, og hvad man kan gøre for at ændre dette syn.Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.

Melina kom till världen med särskilda behov. Hon föddes med kognitiva funktionsvariationer och saknar bland annat talförmåga. Läkarna trodde aldrig att hon skulle lära sig gå, men Melina bevisade motsatsen vid fem års ålder. Trots dagliga kramper visar hon att allt är möjligt. I den här starka berättelsen berättar hennes pappa, Niclas Wennerlund, om deras liv tillsammans, om kampen mot funkofobin och strävan efter ett värdigt liv för Melina. Personligt och avskalat får vi följa med på Melina och hennes pappas resa genom livet, ta del av både glädje, hopp och sorg, men allra främst Melinas längtan efter att få känna sig: bara vanlig. Niclas Wennerlund är skaparen bakom mötesplatsen "Bara Vanlig" som vänder sig till alla med funktionsvariationer. Tillsammans med Peter Westberg har han skrivit boken med samma titel, som handlar om hur det är att leva med en dotter som har kognitiva funktionsvariationer. Entreprenören och föreläsaren Niclas Wennerlund är bosatt i Stockholm och driver den ideella organisationen "Bara Vanlig". Niclas jobbar aktivt för att belysa och motverka såväl funkofobi som den utbredda psykiska ohälsa som överrepresenteras bland människor med funktionsvariationer. Boken "Bara Vanlig" (2020) är hans litterära debut.

Udvandringen fra Danmark udgør en del af de unges opbrud fra landbruget – omtrent 300.000 danskere rejste over 50 år til de oversøiske lande – hvad var det for kræfter, der drev dem ud af landet sammenlignet med udvandrere fra Sverige og Norge? Det søges besvaret i Kristian Hvidts doktorafhandling fra 1972.Udvandrerne blev registreret ved afrejsen og udgør dermed et stort talmateriale, der ved databehandling kan analysere emigrationen socialt, geografisk og økonomisk – var det fattigdom, der skubbede, eller var det den amerikanske rigdom, der tiltrak? Fordelt på de danske landsdele ses økonomiske kræfter styre strømmen af udvandrere. Men udvandreragenter for amerikanske jernbaner og dampskibsselskaber førte desuden professionelle kampagner, der lokkede de unge. En stor tilslutning havde mormonernes missionærer i Danmark.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

"I mere end 400 år har Europa og dets aflæggere ude i de andre verdensdele vedholdende og enøjet udviklet en teknisk-industriel kultur, der allerede har ændret kloden næsten til ukendelighed og i stadig hurtigere tempo er i færd med at forvandle grundvilkårene for alt menneskeligt liv."I hundredvis af år var de fleste enige om, at det tekniske fremskridt og den industrielle udvikling udelukkende førte gode ting med sig. I 1970’erne begyndte folk at se anderledes på sagen. Man stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt udvikling – det værende teknisk, kulturel eller demografisk – altid var noget positivt.Med sit indgående kendskab til naturfolks kultur, vilkår og traditioner forsøger Mads Lidegaard i 1981 at nuancere debatten om, hvordan det moderne menneskes grundlæggende livsværdier og levevej kan reformeres eller udvikles, så det sker i overensstemmelse med både dets egen og den omkringliggende natur.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Børnepsykolog og forfatter John Aasted Halse gør i 1990 status over samfundets syn på børn og børneopdragelse. Bogen diskuterer den måde, et familieliv som regel er struktureret ved en skarp opdeling mellem skole- og arbejdsdag på den ene side og fritiden og familielivet på den anden. Bogen stiller også spørgsmålstegn ved de forskellige måder at opdrage børn på, og hvilke vilkår børn har i daginstitutioner og folkeskole."Kan barndommen vente?" er skrevet i 1990, hvor samfundets syn på børneopdragelse og familieforhold var anderledes end i dag. Det er interessant at se, hvor langt debatten på nogle punkter er kommet siden da, men også hvor mange ting der bliver diskuteret lige så heftigt i dag.John Aasted Halse (f. 1946) er en dansk børnepsykolog og forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om børnepsykologi og børns trivsel. I mange år var John Aasted Halse formand for Børns Vilkår, og han har i øvrigt deltaget flittigt i den offentlige debat om børn og barndom.

Den orientalske opfattelse af, hvad der er høfligt og uhøfligt harmonerer ikke altid med den vestlige. I anledning af kong Christian X’s fødselsdag i 1927 har filolog Johannes Østrup udgivet en oversigt over de daværende høflighedsformer hos de forskellige folkeslag i Mellemøsten, som det så ud på hans samtid.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

Idag har troligtvis de flesta av oss hört begreppet "den döende landsbygden". I storstäderna fortsätter livet som vanligt, medan glesbygden förlorar alltmer av det som tidigare setts som självklart. Men hur hamnade vi egentligen här? Vem är det som bestämt att landet Sverige ska centreras till Stockholm och ett fåtal andra städer?Med hjälp av reportage, intervjuer och gedigen research går Arne Müller till botten med vem eller vilka det är som drar i de trådar som styr samhällsutvecklingen. Läsaren får följa med på en tidsresa, från regionalpolitikens begynnelse och fram till idag, där statsmakternas beslut granskas in i minsta detalj. När allt fler utav landets delar tycks hamna i beslutsfattarnas periferi är det inte bara landsbygden som riskerar att urholkas. Det är snarare bara en tidsfråga innan större orter och städer går samma öde till mötes...Arne Müller, född 1960, är en tysk-svensk frilansjournalist och författare som är baserad i Umeå. Han har tilldelats Föreningen Grävande Journalisters pris "Guldspaden" samt Västerbotten-Kurirens journalistpris till minne av Karin Hörnfeldt. Müller har tidigare arbetat på både TV4 Botnia och SVT men är numera frilansjournalist.

Med "Samlivet og dets love" ønsker forfatter Severin Christensen at gøre filosofiens etiske og moralske lære tilgængelig for den brede befolkning, herunder især for det unge publikum. Frem for at forklare samlivet gennem gammeldags dogmatiske trossætninger har Christensen i stedet skrevet en yderst velformuleret lærebog, som rummer almengyldige og konkrete betragtninger over samlivet, både det intime og det offentlige. Han kommer rundt om emner som livet i hjemmet, uddannelse og indstilling, kvindens særlige vilkår, erotiske forhold, det ægteskabelige samliv samt, hvordan man moralsk begår sig og bliver en del af det omgivende samfund.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

Hvis din nabo var en bil, hvordan ville du så karakterisere ham? Denne bog er en nyklassiker inden for teorien om livstilsanalyser og beskriver, hvordan vi orienterer os i verden gennem praksisser og overfladiske fænomener. Forfatteren Henrik Dahl (f. 1960) fremlægger og diskuterer brugen af den såkaldte Minerva-model, der fungerer som en fortolkende og forudsigende analysemodel inden for sociologien. Modellen bruges i dag af blandt andet marketingsinstitutter til at sige noget om, hvordan folk forbruger og gebærder sig ud fra karakteristika som påklædning, politiske tilhørsforhold og foretrukne transportform. "Hvis din nabo var en bil" henvender sig til alle, der interesserer sig for eller arbejder med marketing, sociologi og kultur- og forbrugsvaner. Henrik Dahl (f. 1960) er en dansk sociolog, livsstilsforsker og politiker. I perioden 1988-1990 var han ansat som medieforsker ved DR og har efterfølgende undervist på RUC og Copenhagen Business School. I offentligheden er Dahl særligt kendt som livsstilsekspert fra DR1-programmet "Kender du typen?" og som politiker i folketinget for Liberal Alliance siden 2015.

Det finns en alltmer utbredd koncentration av makt inom näringslivet. Detta bäddar för många problem. Dels blir det ett problem för demokratin, när viktiga ekonomiska beslut fattas av företag med monopol på olika delar av ekonomin som är viktiga för samhället. Men uppdelningen cementerar också klasskillnader ännu mer i samhället, där vissa får möjlighet att äga en oerhört stort andel av något som berör många. Hans Christian Cars ser dock många fördelar med den svenska blandekonomin. I den här boken, som är djupt researchad och flärdfullt skriven, försöker han gå till botten med vad som egentligen blir resultatet av en monopolekonomi. En bok för alla med intresse för samhälle och ekonomi, men också historia.Hans Christian Cars är en svensk författare. Han har skrivit flera historiskt förlagda romaner, som ofta utspelar sig under Kalla kriget.

Måste livet förlängas till varje pris - även när det oundvikliga står för dörren? I dagens samhälle är det inte många som tar sig tid att lyssna till en människas sista vilja. Att få hjälp med livskvalitén i livets slutskede är nog många tacksamma för, men vad händer när hen fått nog av mediciner, sprutor och allt som ryms innanför sjukhusets väggar? Vad de flesta inte vet är att det faktiskt går att bestämma hur man vill att ens sista tid i livet ska se ut. Och den behöver inte innehålla en endaste behandling - om man inte vill.I "När slutet kommer - vill jag bestämma själv!" visar cancersjuksköterskan Anita Lanz hur man kan diktera sina egna villkor genom att upprätta ett patienttestamente. Boken har hon författat tillsammans med journalisten Catarina Baldo Zagadou. Tillsammans har de tidigare gett ut boken "Jag vill dö med en ängel vid min sida".Catarina Baldo Zagadou är en svensk författare som under sin författarkarriär skrivit ett flertal fackböcker, främst inom områdena psykologi och hälsa.Anita Lanz är en svensk sjuksköterska och författare. Lanz har under flera år arbetat som "dödsmorska" på sjukhus i Schweiz där hon assisterat patienter nära döden.

Eletaan 1960-lukua. Jaakko on kapinallinen nuori mies, joka paatyy erinaisten sattumusten myota rekkamiesten maailmaan. Han on joutunut lomamatkan paatteeksi toiselle puolelle Suomea, ja nyt han tarvitsee matkan kotiin Helsinkiin. Kyyti jarjestyy Seppala-nimisen rekkakuskin kautta.Matkasta tulee pitka. Seppala on nimittain vanhan polven miehia - ja Jaakon seka Seppalan maailmankatsomusten valissa on syva kuilu.Jorma Kurvisen "e;Rekka"e; on elava kuvaus 1960-luvun Suomesta.-

Zwierz – kulturalna wszystkożerna istota, która prawie nie utrzymuje kontaktów ze światem bo musi obejrzeć wszystkie filmy, seriale, musicale i co pewien czas jakąś operę. Autorka szczerze i bez znieczulenia pisze o tym, co ciekawe lub co ją boli w popkulturze. Lektura obowiązkowa dla wszystkich fanów, ale również dla osób, które preferują słowo drukowane nad ekran smartfona czy monitor.Kasia Czajka-Kominiarczuk – absolwentka historii i socjologii, dzielnie obsługująca klej i nożyczki w dziale dokumentacji Tygodnika Polityka. Oprócz pracy nad swoim blogiem zajmuje się też działalnością naukową skoncentrowaną na kinie w dwudziestoleciu międzywojennym.

Yuval Noah Harari inviterer os med på en vild historisk rejse ledsaget af karakterer som Forhistoriske Bill, Doktor Fiktion og kriminalbetjent Lopez. Menneskets evolution genopføres som et realityprogram. Det første møde mellem sapiens og neandertalere udforskes gennem den moderne kunsts mesterværker. Udryddelsen af mammutter og sabeltigre fortælles som en detektivhistorie.Denne graphic history er en genfortælling af første del af Sapiens - En kort historie om menneskeheden. Deter en dramatisk genfortælling af de første menneskers liv på Jorden fyldt med vid, humor og farverige karakterer. Det er også historien om, hvordan en ubetydelig abe kom til at herske over planeten og lærte at dele atomet, flyve til månen og manipulere livets genetiske kode.Denne bearbejdede udgave af Yuval Noah Hararis internationale bestsellerfænomen er skabt i samarbejde med graphic novel-kunstnerne David Vandermeulen fra Belgien og Daniel Casanave fra Frankrig. Sapiens har solgt over 16 millioner eksemplar på mere end 60 forskellige sprog.

I tobindsværket "Om døden" beskriver den danske læge Oscar Bloch den menneskelige død og argumenterer for, at den døende slet ikke føler den dødskamp, der ellers så ofte beskrives i litteraturen. I første bind går han i dybden med de mange forskellige dødsårsager, vi mennesker udsættes for – det være sig sygdom, alderdom eller ulykkestilfælde.Oscar Bloch (1847-1926) var en dansk læge. Han var overkirurg ved Kgl. Frederiks Hospital 1886-1904 og professor i kirurgi ved Københavns Universitet 1897-1913. Oscar Bloch var desuden forfatter til en lang række bøger om medicinalhistorie og behandling.