Politics and government

”Hvis nu mit gæt og mit håb holder stik har vi to af Christianiaspillets hovedpersoner på vej ud, den ene i højre side, den anden i venstre. Det fælles job, at styre Christiania, har de forvaltet med tankevækkende forskellighed. Den ene forvandles gradvis fra due til sympatisør, den anden forvandles fra høg til skurk fordi han forveksler kynisme, forhandling med holdningsløshed.Skulle det mon herefter være muligt at man fandt frem til nye rollehavende der drog de korrekte konsekvenser af Christianias eksistens og lod fristaden leve på egne betingelser?”Professor i retsvidenskab Ole Krarup diskuterer de komplicerede mekanismer, der fører til polariseringen i debatten om Christiania og den rolle, christianitterne og det omliggende samfund ønsker fristaden skal spille. Artiklen udkom første gang i 1974 og giver et interessant indblik i debatten om Christiania i 1970’erne.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

At tvinge en folkevilje til underkastelse kan ikke lade sig gøre. Den irske historie er det bedste eksempel på dette.Sådan lyder budskabet i denne lille bog fra 1914. I bogen gennemgår forfatteren - der i sin samtid var en meget anerkendt formidler af historisk stof - Irlands nyere historie på en let tilgængelig og indfølt måde.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927) var en dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Hav var kendt i sin samtid for sine forelæsninger og værker om fremmede folkeslag. han udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895) og "Russisk jord og russiske bønder" (1903).

Denne lille bog fra 1900 giver en spændende introduktion til Rusland og det russiske folk.Bogen er oprindeligt tænkt til undervisningsbrug på universitetet, men den er meget generelt indførende i landets historie. Forfatteren kommer ind på emner som Ruslands geografi, livegenskabet, de russiske landsbyer og den russiske kristendom.Bogen er bredt oplysende, og den giver i øvrigt et spændende billede af, hvordan man så på Rusland med danske briller i begyndelsen af 1900-tallet.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927), dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Kendt i sin samtid for sine værker om fremmede folkeslag. Udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895).

Island – Nordens åndelige førerland.Dette lille skrift fra 1918 – oprindeligt udgivet af Dansk-Islandsk Samfund – giver et kort og godt overblik over den islandske historie. Med udgangspunkt i Islands helt særlige geografi beskrives landets udvikling fra de første bosættelser og op til begyndelsen af 1900-tallet.Bogen henvender sig til læsere med interesse for Island og til læsere med interesse for, hvordan man fra dansk side historisk har set på Island.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927), dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Kendt i sin samtid for sine værker om fremmede folkeslag. Udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895) og "Russisk jord og russiske bønder" (1903).

I den lille bog ”Ruslands sammenbrud” beskriver Åge Meyer Benedictsen begivenhederne i Rusland i begyndelsen af 1900-tallet, den russiske revolutions udbrud og bolsjevikkernes magtovertagelse.Bogen udkom første gang i 1924.Åge Meyer Benedictsen (1866-1927) var en dansk etnolog, historiker, forfatter, oversætter og foredragsholder. Han foretog talrige rejser for at besøge og studere folkeslag, der levede i den europæiske kulturverdens periferi. De mange rejser og møderne med fremmede kulturer resulterede i en lang række bøger om emnet.

Mitä tapahtui toisen maailmansodan loppuhetkillä?Kun natsipuolueen johtajat vuonna 1944 ymmärsivät, että sotaa ei enää voiteta, alkoivat toisen maailmansodan viimeiset hetket. Ympäri Eurooppaa kukistui sodan tärkeimpiä kohteita yksi kerrallaan, saksalaiset ajettiin pois Suomesta, liittoutuneet saivat Italian antautumaan... Hitlerillä oli vastassaan aivan liian ylivoimainen vastustaja.Liittoutuneiden kulkiessa vauhdilla kohti Berliiniä oli Hitler ainoa, joka ei suostunut luovuttamaan. Johtajan ympärillä pelastettiin kaikki, minkä vielä sai pelastettua, mutta johtaja itse sulki silmänsä totuudelta. Hitler antoi sotilaille käskyn puolustaa Berliiniä, taistella kuolemaan saakka, ja vetäytyi itse bunkkeriin pääkaupungin alle. Sieltä hän ei enää elävänä noussut.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

”Er arbejdsretten en klassedomstol? Hvad er den arbejdsretlige ’retfærdighed’ værd for lønarbejderne? Hvad bruges arbejdsretten til?”Disse spørgsmål er igen og igen blevet diskuteret af retsvæsnets faglærte, nemlig juristerne. Problemet er, at juristerne altid tager udgangspunkt i antagelsen, at arbejdsretten er retfærdig. I sin titel fra 1983 kaster professor i retsvidenskab Ole Krarup et kritisk blik på netop denne antagelse. Han spørger, om arbejdsretten i virkeligheden er til gavn for lønmodtagerne, sådan som arbejdsgiverne udlægger det.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

Efter krigens afslutning deles Tyskland i to. Det vestligt orienterede Vesttyskland og det socialistiske Østtyskland med tætte forbindelser til Sovjetunionen. I denne nye virkelighed skulle resterne af de kommunistiske celler finde deres plads. Særligt bagmanden Ernst Wollweber havde en rolle at spille i den nye socialistiske stat. Ambitionerne er høje hos den tyske bagmand, men det er prisen han må betale også.Lyt med når vi afrunder vores serie om den danske celle i dette afsnit af Undercover.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted. I denne særsæson af Undercover fortælles historien om en kommunistisk terrorcelle i Danmark i mellemkrigstiden.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

La vita di Peppino Impastato, ucciso dalla mafia nel '78, raccontata come mai prima d'ora.Peppino e Giovanni Impastato nascono a Cinisi, nella città metropolitana di Palermo, in una famiglia strettamente legata a Cosa Nostra. Ben presto Peppino, più grande del fratello di cinque anni, si ribella e viene cacciato di casa. Da qui inizia il suo coraggioso attivismo antimafia e il suo impegno politico nella sinistra, ragioni per le quali la mafia lo uccide nel 1978, insabbiandone l'omicidio. Ma la verità e la rivoluzionaria lotta di Peppino non possono essere fermati.In queste pagine inedite, Giovanni Impastato racconta la vita coraggiosa e libera di Peppino.«La fiamma della memoria tiene vivo il fuoco del ricordo. Arde nella notte che attende l'alba della giustizia.» - Enrico Bellavia, Robinson© 2021 FullDay Srl, MilanoGiovanni Impastato (1953) è il fratello minore di Peppino, ucciso da Cosa Nostra nel 1978. Ha continuato la lotta alla mafia di Peppino e ha fondato “Casa Memoria Felicia e Peppino Impastato” per educare alla legalità. Ha scritto "Resistere a mafiopoli", "Oltre i cento passi" e "Il coraggio della memoria".

Sovjetunionen og Nazityskland har indgået en ikkeangrebspagt, men det afholder ikke Gestapo fra at jagte kommunisterne i Ernst Wollwebers danske terrorcelle. Nettet strammes om dem, og de mest uheldige lider en forfærdelig skæbne.I dette afsnit af særsæsonen af Undercover om den danske celle skal du høre om hvordan Gestapo jagter kommunisterne, og om hvordan det går de involverede i sabotageaktionerne.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted. I denne særsæson af Undercover fortælles historien om en kommunistisk terrorcelle i Danmark i mellemkrigstiden.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

Aufruf und Anleitung für mehr Engagement: ein Hörbuch für alle, die gern politisch aktiver wärenDrastische Meinungsäußerungen und Aktionen sind die Treiber, ohne die keine Veränderung entstehen kann, weiß Victoria Müller. Mit 10 Jahren demonstrierte sie zum ersten Mal, mit 14 machte sie auf einer Anti-Nazi-Demo mit einem Polizeiknüppel Bekanntschaft. Heute evakuiert sie mit ihrem Tierschutzverein Tiere aus dem ukrainischen Kriegsgebiet und tritt leidenschaftlich und streitbar für Gleichberechtigung ein. In ihrem politischen Sachbuch erzählt Victoria Müller von ihren eigenen Erfahrungen als Aktivistin: Mehrmals stößt sie bei ihren Aktionen an die Grenzen des Erlaubten und fordert konventionelle Normen heraus.Gesellschaftlicher Wandel braucht den Einsatz und das Engagement von uns allenDas ist die These von Victoria Müller. Beispiele aus der Geschichte wie die Frauen- und Bürgerrechtsbewegungen zeigen: Radikale Proteste sind notwendig als Katalysator für gesellschaftliche Veränderungen. Victoria Müller ermutigt uns dazu, unangepasst zu sein und gegen Ungerechtigkeit Widerstand zu leisten.Be a rebel! ist ein Manifest für Menschen, die sich für eine bessere Zukunft einsetzen wollen.Victoria Müller, 1988 in Ostdeutschland geboren, studierte Germanistik, Anglistik und Geschichte. Sie arbeitet als Moderatorin, freie Autorin und haltungsstarke Content-Creatorin. In ihrer Kolumne "Retrospektiv" im VETO Magazin behandelt sie soziale Bewegungen. Zusätzlich engagiert sie sich aktiv im Tierschutz und hat mit anderen den Verein ddao Tierschutz e. V. gegründet, der vor allem in der Ukraine und anderen Krisen- und Kriegsgebieten tätig ist. Für ihre Tierschutzarbeit wurde sie mehrfach ausgezeichnet. Sie erklärt in ihrem Instagram-Format "Das kritische Wörterbuch" komplexe politische Begriffe verständlich, um mehr Menschen in gesellschaftliche Diskussionen einzubeziehen. Victoria lebt in Berlin und arbeitet an ihrem Traumprojekt, dem Aufbau eines Lebenshofs in Brandenburg.

Natten til d. 23. maj blev den ellers stille nat i Frederikshavn afløst af en voldsom eksplosion. Et stort hul var blevet sprunget i en stor fisketrawler. Det store spørgsmål var hvem der stod bag? Var det Ernst Wollwebers danske celle der var på spil?I dette afsnit af podcasten 'Undercover' fortæller vi om hvordan nettet strammes om den kommunistiske terrorcelle, mens der sker en uventet udvikling på den storpolitiske scene.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted. I denne særsæson af Undercover fortælles historien om en kommunistisk terrorcelle i Danmark i mellemkrigstiden.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

D. 16. juli 1945 blev verdens første atombombe bragt til sprængning i Alomogordoørkenen i New Mexico. Kort tid efter d. 6. og 9. august brugte det amerikanske militær atomvåben mod de to japanske byer Hiroshima og Nagasaki for at afslutte krigen der stadigvæk hærgede i Stillehavet. Under Eisenhower oprustede USA deres atomarsenal voldsomt, men hvad var egentlig Eisenhowers egen holdning til atomvåben.Lyt med når værterne Anders Agner og Lars Mathiasen får besøg af Carina Men, Ph.d. og adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, for at fortælle om den rolle som atomvåben kom til at spille under Eisenhowers ledelse.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Carina MeynKlipper: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: IkelandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

I januar 1938 finder en stewardesse ombord på passagerskibet 'Batory' en mystisk anordning i en af skibets kabysser. Det er en brandbombe, der er klar til at gå af hvert øjeblik det skulle være. Bomben er den danske terrorcelles første større sabotageforsøg mod Sovjetunionens fjender.I dette afsnit af podcasten 'Undercover' fortsætter vi historien om den danske celle, hvor du skal høre om hvordan gruppen begynder at bygge brandbomber og få adgang til noget endnu mere eksplosivt materiale.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted. I denne særsæson af Undercover fortælles historien om en kommunistisk terrorcelle i Danmark i mellemkrigstiden.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

D. 20. januar 1953 blev Dwight David Eisenhower indsat som USAs 34. præsident. Den succesrige general og superstrateg var blevet leder af Vesten på et tidspunkt hvor verden havde delt sig i to. Mellem dem der betroede sig til kommunismen og Sovjetunionen, og dem der under USAs beskyttelse betroede sig til vestens demokratier. Hvilke visioner for USA havde "Ike" midt i denne nye verdenssituation?I dette afsnit af POTUS serien 'Ikeland' har værterne Anders Agner og Lars Mathiasen besøg af Rasmus Søndergaard, seniorforsker ved DIIS, for at fortælle om det USA, som Eisenhower skabte.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Rasmus SøndergaardKlipper: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: IkelandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

En septembernat i 1935 bryder det gamle passagerskib 'United States' i brand I Københavns Nordhavn. Den blot 19-årige sømand, Kaj Gejl, cyklede derfra i en rasende fart for at gemme sig på sit hummer i det indre København. Det er ham der har stukket ild på det italienskejede skib. Snart vil Kaj Gejl få viklet sig ind i et større net af terror og sabotage i et stort spil i optakten til den kommende, uundgåelige krig mellem verdens stormagter.I denne nye sæson af podcasten 'Undercover' fortæller vi historien om den danske celle, der indgik i et større net af kommunistiske terrorceller i mellemkrigstiden. I dette første afsnit skal du høre om den danske celles små begyndelser.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted. I denne særsæson af Undercover fortælles historien om en kommunistisk terrorcelle i Danmark i mellemkrigstiden.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

"I like Ike"! Sådan lød det simple og nærmest geniale kampagneslogan for Eisenhowers præsidentkampagne, da han endelig besluttede sig for at stille op til præsidentvalget i 1952. Både Demokraterne og Republikanerne havde haft fat i den populære general, der endte med at stille op som Republikaner til valget hvor han skulle forsøge at slå Demokraternes kandidat Adlai Stevenson.I dette afsnit af POTUS serien 'Ikeland' fortæller de to værter Anders Agner og Lars Mathiasen om hvordan det gik til, da Eisenhower besluttede sig for at gå ind i politik og gå efter det allerhøjeste embede i USA.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: IkelandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

D. 8. maj 1945 overgav de tyske styrker sig betingelsesløst til de allierede og sovjetiske styrker. Krigen i Europa var ovre. Selvom krigen stadigvæk rasede nogle måneder endnu i Stillehavet, så gik Eisenhower nu ind i en ny tid. Først som øverstbefalende over besættelsesstyrkerne i Tyskland, og siden i som øverste militære chef i Europa i den nye transatlantiske militæralliance NATO. Eisenhower var en populær skikkelse i hjemlandet og det virkede som et spørgsmål om tid før han ville være at finde i USAs højeste embede.I dette afsnit af POTUS serien 'Ikeland' gæster historiker Rasmus Dahlberg de to værter Anders Agner og Lars Mathiasen for at fortælle historien om hvordan Eisenhower gik fra sejrsherre i anden verdenskrig til leder af den frie verden.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Rasmus DahlbergKlipper: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: IkelandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Vanki, valemiljonääri, vakooja. Vuonna 1891 vaatimattomiin oloihin syntynyt Maria Lindell tunnetaan paremmin nimellä Minna Craucher. Pikkurikollisena toiminut Lindell päätti 1920-luvulla luoda itsensä uudelleen vapauduttuaan jälleen kerran vankilasta. Syntyi madame Minna Craucher, hurmaava ja viehättävä seurapiirinainen. Järjestelmällisesti rakennetun tarinansa mukaan Craucher oli saksalainen aatelinen, jolla oli miljoonaomaisuus ja suuri kiinnostus taidetta kohtaan. Karismallaan ja nokkeluudellaan Craucher kerrytti nopeasti suhteita seurapiireissä ja aikansa tunnetuimpien suomalaisten taiteilijoiden parissa. Taiteilijoiden lisäksi Craucherin tuttaviin kuului poliittisia henkilöitä, ja hän lähti mukaan myös Lapuanliikkeen toimintaan. Uituaan liikkeen sisäpiiriin Craucher käänsi takkinsa, ja samalla alkoivat paljastua myös hänen omat salaisuutensa – kohtalokkain seurauksin. Madame kertoo historian varjoon jääneen häikäilemättömän huijarin päätähuimaavan elämäntarinan. Se on kuvaus kunnianhimosta ja petoksesta 1900-luvun alun seurapiirien kulisseissa.Kari Selén on suomalainen historiantutkija, filosofian tohtori ja kirjailija. Hän on julkaissut useita tietokirjoja.

”Ingensinde er et samfund blevet bygget op overensstemmende med retfærdighedens, dvs. moralens fordringer. Nu og da har moralske hensyn spillet en større eller mindre rolle ved enkelte sociale ændringer, men aldrig var det nogetsteds således, at samfundsindretningerne stod og faldt med deres moralske berettigelse.”Filosof Christian Lambek spørger, hvordan et socialt retfærdigt samfund kan skrues sammen, hvis man samtidig fastholder den private ejendomsret som en grundlæggende del af samfundet. Bogen diskuterer, hvordan man ville kunne bygge et samfund op, som først og fremmest byggede på moralske principper, og om det overhovedet er muligt.”Om social retfærdighed på grundlag af ejendomsret” udkom første gang i 1908.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

D. 6. juni 1944 gik de allierede styrker i land i Normandiet i det der er gået over i historien som "D-dag". I spidsen for at planlægge invasionen af det nazibesatte Frankrig blev ledet af General Eisenhower, der med sin organisatoriske tæft bragte de allierede styrker i land og videre ned gennem Europa.I dette afsnit af POTUS serien 'Ikeland' får værterne Anders Agner og Lars Mathiasen besøg af militærhistoriker Niels Bo Poulsen, der hjælper med at fortælle historien om hvordan det lykkedes Eisenhower at sejre i Normandiet.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Niels Bo PoulsenKlipper: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: IkelandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Op 18 april 1906 werd San Francisco getroffen door een aardbeving met een kracht van 7.9. De stad was slecht voorbereid op de ramp, maar wat volgde was nog veel schokkender dan de beving zelf.Duizenden mensen op de vlucht voor de brandhaarden. De enorme materiële schade door kansloze pogingen het vuur te controleren. Het leger dat iedereen die leek te plunderen neerschoot.Thomas en Morgan-Witts reconstrueren de eerste paar dagen na de ramp en doen verslag van de talloze fouten die werden gemaakt in een poging veiligheid en orde in de stad te herstellen, en de enorme schade die dit juist aanrichtte.Aan de hand van historische documenten en ooggetuigenverslagen onthullen Thomas en Morgan-Witts de corruptie en onbekwaamheid van de lokale overheid, maar ook de moed en het doorzettingsvermogen van de inwoners van San Francisco. 'Aardbeving' is een intiem verslag van een ramp die een stad verwoestte, en de mensen die uit het puin een nieuwe toekomst creëerden."Een aangrijpend, niet weg te leggen verslag, gebaseerd op ooggetuigenverklaringen en historische documenten." (Los Angelos Herald Examiner)"Fascinerend en meeslepend." (5 sterren op Goodreads)De Britse onderzoeksjournalist en auteur Gordon Thomas (1933-2017) stond bekend om zijn werk rondom de praktijken van de geheime dienst. Thomas werd geboren in Wales, en als neef van de bekende dichter Dylan Thomas werd het schrijven er met de paplepel ingegoten. Thomas heeft meer dan 53 boeken uitgegeven, variërend van thrillers tot non-fictie. 'De reis der verdoemden' uit werd verfilmd met Faye Dunaway en Thomas won de Edgar Allan Poe-Award voor zijn boek 'Scheepsramp'. Naast schrijver was Gordon Thomas ook bekend als buitenlandcorrespondent van de BBC.Als producent en regisseur voor BBC TV was Max Morgan-Witts verantwoordelijk voor honderden documentaires. Hij is gelauwerd voor zijn televisiewerk met onder andere een Berlin Film Festival Silver Award en een nominatie voor de British Film Academy Award. Met journalist en auteur Gordon Thomas (1933-2017) schreef hij 10 non-fictieboeken die meerdere keren zijn verfilmd. Met hun boek ‘Scheepsramp’ wonnen ze een Edgar Allan Poe-Award.

D. 14. oktober 1890 bliver Dwight David Eisenhower født i den lille by Denison, Texas. Senere flyttede familien Eisenhower til Abilene i nabostaten Kansas, hvor lille 'Ike' voksede op. At der skulle vise sig at være en kommende præsident gemt i drengen fra Kansas lå ikke ligefrem i kortene, men da militæret pludselig trak i den unge Eisenhower blev der banet vejen for en gloværdig karriere.I dette første afsnit af POTUS serien 'Ikeland' tager værterne Anders Agner og Lars Mathiasen dig med tilbage til begyndelsen for den senere præsident. Fra barn- og ungdommen i Abilene til militærakademiet West Point i New York.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: IkelandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Den 27. september 1975 lod den aldrende spanske diktator Francisco Franco fem unge mænd henrette for at gøre modstand mod hans diktatur. Uden at vide det underskrev han dermed dødsdommen for sit fascistiske diktatur. Efter Francos død knap to måneder senere forsøgte hans inderkreds med militærets jernnæve at holde fast på magten og lukke munden på de mennesker, der højere og højere råbte på demokrati.”Spanien ved korsvejen” er skrevet i 1976, da Spanien stod i sin skæbnestund. Hvad ingen dengang vidste var, at diktaturet ville falde blot to år senere. Bogen tegner et levende og unikt portræt af folkestemningen og de mennesker, der på hver sin måde kæmpede for Spaniens frihed.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Fjerde bind fortæller om perioden 1875-1894, som den tog sig ud fra Bornholms synspunkt. K.H. Kofoed beskriver de forskellige folketings- og landstingsvalg i 1870’erne, 1880’erne og 1890’erne og præsenterer os for nogle af datidens mest fremtrædende bornholmske politikere som Lucianus Kofod, M.P. Blem og Christian Aarøe.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Tredje bind fortæller om perioden 1862-1875, som den tog sig ud fra Bornholms synspunkt. K.H. Kofoed beskriver bornholmsk politik under de sidste år af Frederik den syvendes regeringsår, de generelle forhold på Bornholm i denne tid samt folketings- og landstingsvalgene, som de forløb og faldt ud på Bornholm i løbet af de ti år.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Andet bind fortæller om årene 1852-1862 og slår blandt andet ned på folketingsvalget i 1853 og debatten om den danske grænse mod Tyskland, som den blev opfattet af bornholmske politikere. Bogen tegner endvidere portrætter af nogle af de mest fremtrædende skikkelser inden for bornholmsk politik i 1850’erne heriblandt Findanus Petersen og O.E. Sonne.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Franziska Setare Koohestani bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Und zwar nicht nur, weil sie seit jeher mit starkem Haarwuchs zu kämpfen hat, sondern weil sie erhobenen Hauptes aus diesem Kampf hervortritt. Schon in der Grundschule schickten ihre iranischen Tanten ihr Bleichcreme nach Deutschland, um den Oberlippenbart zu beseitigen. Seitdem folgten etliche Versuche sowohl der Haarentfernung als auch der Haarwuchs-Akzeptanz. Heute weiß Franziska Setare Koohestani: Unser Umgang mit Körperbehaarung hat wenig mit Hygiene und Körperpflege zu tun, sondern vielmehr mit den patriarchalen, rassistischen und kapitalistischen Normen, die unsere Gesellschaft verinnerlicht hat. Ausgehend von historischen, kulturellen und medizinischen Quellen sowie persönlichen Erfahrungen erklärt sie, warum Körperbehaarung politisch ist, und weist den Weg in eine Welt, in der Hairy Queens das Sagen haben und wir mit unserem Körperhaar endlich so umgehen können wie mit Kleidung: selbstbewusst, spielerisch und kreativ. Cause Baby, we were born this way.Franziska Setare Koohestani wurde 1996 in Köln geboren und bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Sie studierte Allgemeine und Vergleichende Literaturwissenschaft und ist als freie Journalistin tätig. In ihrer Arbeit beschäftigt sie sich vor allem mit Diskriminierung, Migration, Aktivismus, Pop- wie Subkultur – und mit Schönheitsnormen.

”Et kernepunkt i fyrre års debat om Danmarks forhold til EF/EU har været det nordiske. EF-tilhængere har med eller mod bedre viden bagatelliseret dets betydning, EF-modstanderne til gengæld gjort det nordiske til det centrale i deres argumentation – bl.a. til stor forundring for folk i Foreningen Norden.”I slutningen af det tyvende århundrede rasede diskussionen for og imod EU i høj grad. Foreningen Norden, der siden sin stiftelse i 1919 havde fået mindre og mindre betydning og magt, valgte at gå ind i diskussionen for at belyse den fra et nordisk, ikke blot et dansk synspunkt.”Korsbånd og stjerner” er skrevet af Søren Sørensen og udgivet af Foreningen Norden, som han var en aktiv stemme inden for. Den kaster et spændende og nuanceret lys over den langvarige debat for og imod EU. Bogen udkom første gang i 1998.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

Med udgangspunkt i de nyeste videnskabelige teorier ser Vilhelm Rasmussen i denne bog nærmere på menneskets evolution og på dets udvikling i samtiden – blandt andet hvad angår fødselsrater og livsvilkår på landet og i storbyen.”Menneskets udvikling” udkom første gang i 1911 og senere i en ny, revideret udgave i 1937.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.