Laws of specific jurisdictions and specific areas of law

Hvor stor en rolle betyder vidneudsagn i en retssag?Hvor meget kan man stole på sandhedsværdien af vidneudsagn?Taler vidner altid sandt, bare fordi de selv tror, de gør det?Professor i retsvidenskab Eva Smith har skrevet en afhandling om netop vidners funktion og betydning i en retssag. Hun vurderer alle aspekter af vidneudsagn og bevisførelse ved hjælp af vidner og går ned i de mindste detaljer om emnet. Bogen henvender sig til jurastuderende, jurister og andre fagfolk inden for jura.”Vidnebeviset” er skrevet som afhandling ved Københavns Universitet i 1986. Afhandlingen blev udgivet som bog samme år.Eva Smith (f. 1942) er måske mest kendt som professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet og flittig samfundsdebattør. Som jurist har hun blandt andet beskæftiget sig med menneskerettigheder og kriminalprævention, og hun står bag en lang række faglitterære udgivelser. Derudover har Eva Smith skrevet flere skønlitterære bøger til børn og unge.

Bók þessi inniheldur samantekt fjögurra sannsögulegra sakamála sem eru einstaklega áhugaverð aflestrar.Hér kynnast lesendur einum af umtöluðustu sakamönnum Danmerkur, Frank Mouritzen, einnig þekktur sem Tuborgræninginn. Fjallað er um eina umfangsmestu rannsókn sem fram hefur farið á Íslandi, varðandi Málverkafölsunarmálið svokallaða. Rakinn er aðdragandi og atburðarás hörmulegs sjóslyss sem átti sér stað í Reykjavík árið 2005. Þá koma einnig við sögu tveir erlendir ferðamenn sem freistuðu gæfunnar hér á landi með klónuðum greiðslukortum.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.Höfundar frásagnanna í samantekt þessari eru: Søren Kreinøe, Sigríður J. Friðjónsdóttir, Arnar Jensson og Hafliði Þórðarson.

Hér fær lesandi innsýn í atburðarás fimm íslenskra sakamála af ólíkum toga. Greint er frá tveimur óhugnanlegum manndrápum, fíkniefnamáli á Hólmsheiði og sagt frá manninum sem dreymdi um að verða höfuðpaur. Loks er skyggnst inn í daglegt líf Lögreglunnar og skoðuð ýmis óvenjuleg mál sem drifið hafa á daga hennar.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.Höfundar frásagnanna í samantekt þessari eru: Runólfur Þórhallsson, Þorsteinn Þ. Hraundal, Páll Sigurðsson, Haraldur Haraldsson og Ómar Smári Ármannsson.

Bók þessi hefur að geyma fimm frásagnir af sakamálum sem atvikuðust hér á landi. Rýnt er í mál á borð við skipulagða glæpastarfsemi, miskunnarlaus morð og dularfull ránsmál. Grípandi og fróðleg lesning sem kann að vekja óhug meðal lesenda.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.Höfundar frásagnanna í samantekt þessari eru: Kristján Ingi Kristjánsson, Ómar Þ. Pálmason, Ragnar Jónsson, Árni Þór Sigmundsson og Sveinn Ingibergur Magnússon.

„Samantekt fjögurra frásagnarverðra sakamála sem áttu sér stað á Norðurlöndunum í lok 20. aldar“Árið 2001 telja fjórir finnskir unglingspiltar sig hafa framið hinn fullkomna glæp. Aðeins 98 tímum síðar eru þeir handteknir fyrir gróft morð.Í nágrannalandinu Noregi, beinast allra augu að þriggja ára stúlku sem talin er hafa dottið út um glugga og látist í kjölfarið. Það sem undarlegt þykir er að lögreglunni er ekki tilkynnt um málið.Á köldum vetrardegi í febrúar, fær lögreglan í Kolding einkennilegt símtal. Eigandi sumarbústaðar á eyjunni Fanø í Danmörku telur sig hafa séð grilla í barnsfót í brekku skammt frá eign sinni. Tilgáta hans reyndist rétt.Nokkrum árum síðar er fjölmörgum skotum hleypt af á torginu framan við járnbrautarstöðina í Slagelse. Forboðin ást hefur leitt til heiðursdráps á 18 ára gamalli stúlku um hábjartan dag.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.Höfundar frásagnanna í samantekt þessari eru: Kaj Nilsen, Jaakko Ridanpää, Trond Arne Ryeng og Arne Ellegaard.

„Margslungin og eftirminnileg afbrot sem halda lesandanum við efnið“Hér fá unnendur glæpasagna innsýn í þrjú raunsönn sakamál sem hafa skekið heimsbyggðina. Farið er í saumana á atburðarás hinnar hrottafengnu og banvænu árás á Önnu Lindh, þáverandi utanríkisráðherra Svíþjóðar. Þá er sagt frá hinu örlagaríka kvöldi þegar syni Lindbergh hjónanna var rænt í skjóli nætur og úr varð eitt eftirminnilegasta afbrot 20. aldarinnar. Að lokum er fjallað um grimmdarverk eins alræmdasta glæpamanns í sögu Bandaríkjanna, Charles Manson, og hvernig hann stóð á bak við morðið á leikkonunni Sharon Tate, sem fylgjendur hans frömdu.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.Höfundar frásagnanna í samantekt þessari eru: Christer Nilsson, Dan Boija, Magnus Osvald, Mikael Schönoff, Seppo Sillanpää og Per Dackén.

I sommeren 1986 blev lasten på det danske skib Pia Vesta beslaglagt af de panamanske myndigheder. Lasten, som i følge kaptajnens papirer indeholdt lastbiler og reservedele, indeholdt kasser fyldt med våben. AK47 rifler, raketstyr, granater og ammunition i store mængder. Men hvem var våbnene tiltænkt? Det var der mange der nu spekulerede på.I dette andet og sidste om det danske skib Pia Vestas rolle i Iran Contra skandalen skal du høre om danske skibsrederes omfattende handel med våben til krigsførende nationer. En handel der ikke ligger stille den dag i dag.Vært: Thomas HeeGæst: Henrik BerlauManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

Atburður sá, er hér segir frá, og dómsmálið, sem á eftir fylgdi, vakti mikla athygli á sínum tíma. Morðið var hrottafengið en einnig þóttu örlög morðingjans og hins myrta sérkennileg og það, hvernig þau höfðu tvinnast saman sem að lokum leiddi til þessa sviplega voðaverks.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Hinn 11. september 2001 mun lifa í huga flestra jarðarbúa um ókomna tíð vegna hryðjuverkaárásanna sem gerðar voru á Bandaríkin þann dag. Þennan dag gerðust hér á landi ótengdir atburðir sem urðu kveikjan að því máli sem hér er til umfjöllunar. Ísland, þessi litla eyja norður í Dumbshafi, varð vettvangur skipu- lagðrar fjárglæfrastarfsemi sem átti eftir að teygja anga sína víða áður en yfir lauk. Í eftirfarandi frásögn er nöfnum sakborninganna breytt.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Á árinu 2002 var sýndur í sjónvarpinu þáttur í þáttaröðinni Sönn íslensk sakamál. Þátturinn bar nafnið ,,Hinn fullkomni glæpur“. Hann fjallaði um tvö óleyst ránsmál frá árinu 1995. Sýning þessa sjónvarpsþáttar átti sinn þátt í því að rannsókn þessara mála var hafin á ný þegar flestir höfðu gefið upp vonina um að þau leystust. Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

I midten af juni 1986 sejler det danske skib 'Pia Vesta' ind i havnen i Balboa på Panamas vestkyst. Den tropiske sommer varmer godt op på dækket, men det skal snart blive meget varmere under fødderne på de danske sømænd, da de panamanske toldere kræver at se lasten igennem. Det skal vise sig at være en særdeles sprængfarlig last.I denne første del af et dobbeltafsnit af 'Undercover' skal du høre om det danske skib Pia Vesta, og om hvordan det blev en del af den store Iran Contra skandale. En skandale der involverede CIA, præstestyret i Iran, kontrarevolutionære kræfter i Nicaragua og en hel masse skibe.Vært: Thomas HeeGæst: Kim PedersenManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

”Hvad er arbejdsretten?Hvad bestemmer arbejdsretten?Er arbejdsretten anderledes end andre domstole?Hvad betyder arbejdsretten for fagbevægelsens kampmuligheder?Hvordan dømmer arbejdsretten?Er arbejdsretten retfærdig?Er arbejdsretten en klassedomstol?”Disse og mange andre spørgsmål diskuterer professor i retsvidenskab Ole Krarup i sin bog ”Arbejdsretten” fra 1980. Bogen giver et interessant indblik i denne del af retshistorien.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

Det danske forsvar er kollapset. Det består af skibe, der ikke kan sejle. Fly, der ikke kan flyve. Kanoner, der ikke kan skyde. Og kaserner i forfald. Der mangler soldater, artilleri, kampvogne, luftværn, ammunition, reservedele, uniformer, moderne IT – og printerpapir.Hvordan kunne det gå så galt? En lille skare af politikere, embedsmænd og topofficerer har spillet hasard med Danmarks sikkerhed for at fremme egne interesser. De har ødelagt kommandostrukturen, fjernet forsvarschefens helhedsansvar og skabt en civil organisation uden beslutningskompetence. Samtidig har de indført et tavshedsregime, hvor kritik bliver opfattet som illoyalitet og straffet med fyringer og horisontale karriereforløb.”Forsvarsløs” er journalist Peter Ernstved Rasmussens personlige beretning om, hvordan Forsvarsministeriet blev en magnet for skandaler og fyringer. Bogen beskriver en kulturkamp om magt, hvor civile embedsfolk og politikere fik bugt med den militære faglighed.Peter Ernstved Rasmussen (f. 1971) er journalist og forfatter. Han driver det uafhængige forsvarsmedie OLFI, som han etablerede i 2016, og er vært på Frontlinjen på RADIO IIII. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i Odense i 2002 og har en fortid som reserveofficer i Den Kgl. Livgarde. Han har været udsendt i 1993 som FN-soldat til Bosnien-Hercegovina og i 2004-05 som presse- og informationsofficer til Irak. Han har tidligere udgivet ”Soldat for Danmark – Oversergent Jakob Birger Hansen” og har modtaget flere priser for sin journalistik: i 2020 Publicistklubbens nyskaberpris for etableringen af OLFI, i 2008 og 2019 Graverprisen af Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ).

Der har været indbrud i Jens' hus. Alting er rodet, mange ting er ødelagt. Det er et chok for ham. Hvem har gjort det? Og hvorfor? Han får meget at tænke på. Og endnu mere da han får at vide, hvem der har gjort det.Bogen udkom oprindeligt i 1999 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til unge og voksne med læsevanskeligheder.Jørgen Hartung Nielsen (f. 1944) er uddannet folkeskolelærer og står bag en lang række populære børne- og ungdomsbøger. Han debuterede som forfatter i 1980 sammen med sin bror John under pseudonymet John-Jørgen Hartung Nielsen med ungdomsromanen ”Den onde cirkel”. I 1999 startede Jørgen Hartung Nielsen forlaget Cadeau, som udgiver et væld af spændende, primært til børn og unge.

Frantz Dahl, der i kraft af sin omfattende viden om dansk retsvidenskab var en meget benyttet bidragsyder til tidsskrifter, leksika og biografiske værker, har i ”Juridiske profiler” samlet en række korte portrætter af nogle af Danmarks og Europas ypperste retslærde – C. Goos, Jul. Lassen, Ernst Møller, Anselm von Feuerbach, Joseph Unger, L. von Bar, Heinrich Brunner, E.I. Bekker, Rudolph Sohm, G.A. van Hamel, Franz von Liszt og Josef Kohler. Bogen udkom første gang i 1920.Frantz Johannes Dahl (1869-1937) var en dansk embedsmand og juridisk forfatter. Fra 1914 konstitueret professor i strafferet og fra 1919 professor i retsvidenskabens historie. Frantz Dahl bestred i øvrigt en række bestyrelsesposter. Han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1911 og Dannebrogsmand i 1917.

”Siden Den Danske Model trådte i kraft i 1899, er der i generation efter generation opbygget en samarbejds- og forhandlingskultur – og dermed tillid – mellem arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter. Løsninger bliver som hovedregel fundet gennem samarbejde frem for konflikter.Tillidsrepræsentanten er en afgørende brik i Den Danske Model, og uden dem ville der ikke være nogen aftalemodel mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Derfor hedder denne bog også: ”Tillidsrepræsentanten = Den Danske Model.””Bogen sætter fokus på en uundværlig del af den danske model: tillidsrepræsentanten. I interviews med både lønmodtagere, arbejdsgivere og fagforeningsmedarbejdere spørger Bjarne Henrik Lundis, hvad tillidsrepræsentantens rolle er i den danske model. Han stiller også spørgsmål ved, om tillidsrepræsentanten mest skal tilgodese de medarbejdere, han eller hun repræsenterer, eller om det først og fremmest er fagbevægelsens interesser, tillidsrepræsentanten skal tjene.Bogen udkom første gang i 2014.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Privatlivets fred er truet. Moderne teknologi giver muligheder for indsamling og opbevaring af oplysninger om os som borgere. Men hvem er det, der har interesse i at forstyrre privatlivets fred? Og hvorfor?Heino Døygaards ”Privatlivets truede fred” udkom første gang allerede i 1976, og truslen mod privatlivets fred er vokset støt lige siden.Heino Døygaard (1936-2022) var dansk forfatter og rejsejournalist. Han har skrevet en lang række bøger om historie og samfund, rejseguides og cykelsport, herunder “Politikens store cykelbog” og “Gyldendals cykelleksikon”. Døygaard har modtaget Dansk Historielærerforenings lærebogspris i 1973 og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris i 1996.

Flemming Sørensen fortæller om de mange forskellige registre, danskerne kunne stå optegnet i i 1980’erne. Bogen beskriver de muligheder, man selv havde for at få indsigt i ens situation, men fortæller også om de måder, folk kunne misbruge registrene og de informationer, der var optegnet i dem. Bogen udkom første gang i 1984.Flemming Sørensen (f. 1956) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole, hvor han senere har været ansat som lektor. Flemming Sørensen står bag en lang række fagbøger, thrillere og krimier.

”Er arbejdsretten en klassedomstol? Hvad er den arbejdsretlige ’retfærdighed’ værd for lønarbejderne? Hvad bruges arbejdsretten til?”Disse spørgsmål er igen og igen blevet diskuteret af retsvæsnets faglærte, nemlig juristerne. Problemet er, at juristerne altid tager udgangspunkt i antagelsen, at arbejdsretten er retfærdig. I sin titel fra 1983 kaster professor i retsvidenskab Ole Krarup et kritisk blik på netop denne antagelse. Han spørger, om arbejdsretten i virkeligheden er til gavn for lønmodtagerne, sådan som arbejdsgiverne udlægger det.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

"Justice for Ellie"! Sådan lød det klare budskab fra oprørte borgere efter unge Ellie Williams delte sin historie på Twitter. En historie om hvordan hun var blevet holdt som sexslave af pakistanske og indiske mænd, udsat for vold og solgt til sex på auktion under en tur til Amsterdam. Sammen med historien havde Ellie vedlagt et billede, hvor man kunne se de voldsomme skader, hun var blevet udsat for. Der var blot et problem. Historien var pure opspind.I dette afsnit af podcasten 'Forbrydelse og straf' kigger værterne Lone Theils og Janne Aagaard nærmere på to sager, hvor det formodede offer lyver om en kriminel handling, de er blevet udsat for, og hvilke konsekvenser det kan have for vores samfund og retsvæsen.Værter: Lone Theils og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHusk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.comForbrydelse og StrafHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

”OmertàDet er i bredeste forstand en modvilje mod at samarbejde med myndighederne ved at vidne i retsager eller at gå til politiet med sin viden.Omertà kan udspringe af gruppeloyalitet, mistro til staten, eller af ren og skær skræk for repressalier fra de mafiøse.Omertà har i mange år beskyttet mafiaen og vanskeliggjort vidneførelse i retssager, da vidner ikke har turdet udtale sig.”Nina Bisgaard fortæller om mafiaens plads i det italienske samfund i slutningen af det tyvende århundrede. Hun forklarer nogle af de begreber, der kendetegner den kriminelle organisation, og som gør den så svær at få bugt med. Bogen fortæller om myndighedernes hårde kamp mod mafiaen, der har gennemsyret hele det italienske samfund i årtier.”Cosa Nostra” udkom første gang i 1999 og giver et spændende indblik i mafiaens historie, som den så ud ved årtusindeskiftet.Nina Bisgaard (f. 1948) er en dansk lektor og forfatter. Hun er uddannet cand.mag i historie, dansk og italiensk ved Københavns Universitet og arbejder som lektor i historie og italiensk på HF og VUC i København. Som forfatter står hun bag flere udgivelser om kvinders rolle i historien, herunder "Kvinder i modstandskampen" fra 1986. Hun har desuden været medforfatter på bøgerne "Kvinde kend din krop", "Med søsterlig hilsen" og "Kvinder og kvindebevægelse".

Er du forælder til et barn med fysisk eller psykisk handicap? Har du svært ved at danne dig et overblik over, hvordan “systemet” hænger sammen? Og oplever du, at systemet ikke bevilger den nødvendige hjælp, som du og dit barn har brug for og ret til?SYGT BARN SYGT SYSTEM er en juridisk håndbog til forældre til børn med handicap. Den giver dig et overblik over systemet, samt de vigtigste regler og rettigheder samlet på ét sted.Med bogen lærer du at:Forstå og navigere i systemetForstå og anvende paragrafferStyrke din argumentation med juridiske retskilderAlt sammen med det formål at du får den hjælp, som du og dit barn har brug for og ret til. Bogen er målrettet ikke-jurister og derfor skrevet i et letlæseligt sprog.SYGT BARN SYGT SYSTEM er udkommet i en 2. udgave i 2024 på baggrund af Barnets Lov, der trådte i kraft den 1. januar 2024.Oskar Rubin (f. 1991) er far til et barn med handicap og uddannet jurist. Derfor har han fået stor indsigt i de regler, der regulerer området for forældre til børn med handicap. Med baggrund i sin personlige erfaring og uddannelse, har han skrevet bogen SYGT BARN SYGT SYSTEM.

”Vold mod kvinder kan have mange former. Den form, denne bog beskæftiger sig med, er den fysiske (og psykiske) vold, mænd udøver mod den kvinde, de er gift med eller lever sammen med. Det er vold i form af tæv, legemsbeskadigelse, tvang og psykisk terror. Ofte grov vold, der ligner det, vi i andre sammenhænge kalder tortur.”Hvert år udsættes tusindvis af kvinder for vold af deres partner. Mange lever i et voldeligt forhold i årevis uden at kunne eller turde forlade den voldelige mand. På baggrund af sit arbejde på kvindekrisecentret Dannerhuset og mange års forskning i netop dette emne fortæller psykolog Else Christensen om de mekanismer, der er på spil i et voldeligt parforhold.I bogen forsøger hun at kaste lys over, hvorfor det kan være så svært for kvinden at forlade voldsmanden, og hun diskuterer samtidig årsagerne til, at samfundet og de pårørende så sjældent griber ind over for vold i hjemmet, selvom problemet ikke kan skjules.Bogen udkom første gang i 1984, men emnet er desværre stadig uhyggeligt aktuelt.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

”Om parlamentarismen er en velsignelse for andre lande – med andre valglove – lades her ude af betragtning; for Danmark – enten den nu ligger i folkekarakteren eller i valgloven – har parlamentarismen i dette tilfælde været en forbandelse. Dette vil ikke blive modsagt af andre end dem, der lever højt af parlamentarismen, altså af førerne for det nu regerende folketingsflertal, af disse føreres venner og kreaturer, samt af hele slænget af medinteresserede journalister og politikere.”Skal Folketingets flertal vælge ministrene, og kongen bare underskrive som en formalitet? Det blev debatteret overalt i det danske samfund omkring århundredeskiftet, hvor flere og flere begyndte at se kritisk på den måde, det danske folkestyre havde udviklet sig. K.G. Brøndsteds bog fra 1908 argumenterer for kongens vigtighed, når det kommer til at vælge ministre, og fortæller hvor galt det kan gå, når det lades op til Folketinget at vælge ministrene uden om kongen.K.G. Brøndsted (1851-1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' ”Tanker til sig selv”.

Denne tekst fra 1882 indeholder N. Zahles oprindelige ideer, som lagde kimen til piger og kvinders ret til uddannelse i Danmark.N. Zahle argumenterer i dette samfundsorienterede politiske kampskrift "for Kvindens fuldkomne ligeberettigelse med Manden, (..) juridiske Frihed ved siden af ham, selv i de allernærmeste Livsforbindelser".Med referencer til Clara Raphael og den tidlige kvindekamp redegør forfatteren for den danske kvindesags status i samtiden og argumenterer konkret for, at den vigtigste indsats i kampen for kvinders rettigheder er kvinders ret til uddannelse.Natalie Zahle (1827-1913) var pædagog, skoleleder og kvindesagsforkæmper. Hendes altoverskyggende fokusområde, og det som hun huskes for, er hendes vedholdende og succesfulde arbejde for piger og kvinders ret til uddannelse. Hendes ideers arv er materialiseret i N. Zahles Skole i København, som hun grundlagde i 1851.

Deuntzers arveret.Anden udgave, oprindeligt udgivet i 1897.Omhandler læren om overgangen af en afdød persons formue til andre. Fremstillingen falder i to hovedafsnit: arveadkomsten og arvefaldet.Indhold: 1. kapitel, Intestatarv; 2. kapitel, Testamentsarv; 3. kapitel, Fortabelse og opgivelse af arveadkomst.For læsere med interesse i jura og ældre love. For læsere med interesse i politikeren J. H. Deuntzer.J. H. Deuntzer, (1845-1918) var dansk jurist og politiker. Han sad i folketinget i en årrække, og han fungerede som udenrigsminister fra 1901 til 1905. Han var professor ved universitetet, og er kendt som forfatter for sine bøger om retshistorie og civilproces.

"Jeg har prøvet at indkalde til pressemøde, hvor arbejdsgiverrepræsentanten siger, at det er rimelige overenskomster, der er blevet indgået. Men et par timer forinden har den samme arbejdsgiver under forhandlingerne sagt, at det er der slet ikke råd til. Det game skal man kunne spille, ellers er man ikke en god forhandler."Sådan fortæller fagforeningsleder Georg Poulsen (1929-2014) i Bjarne Henrik Lundis’ bog om den danske model, der har haft så stor betydning for det danske arbejdsmarked i over 100 år. Tillidsrepræsentanter, lønmodtagere og arbejdsgivere udtaler sig om deres erfaringer med forhandlinger mellem arbejdsmarkedets tre parter. Til sammen giver de et interessant indblik i, hvorfor den danske model fungerer så godt, og hvorfor den engang imellem alligevel går i hårknude, og det hele ender i strejke og storkonflikt.Bogen udkom første gang i 2014.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Vi skrev i Danmark verdenshistorie tilbage i 1989, da vi som det første land i verden gav par af samme køn mulighed for at få papir på hinanden – kaldet registreret partnerskab.Fra først at være opfattet som en trussel og senere som outsidere fik bøsser og lesbiske med indførelsen af det registrerede partnerskab herhjemme for første gang samfundets accept og anerkendelse. Det var endelig gået op for politikerne, at homoseksuelle også lever sammen og har brug for grundlæggende juridiske rettigheder som alle andre i samfundet.""Partnerskab. Historien om homoægteskaber" fortæller om de store fremskridt i Danmark inden for homoseksuelles rettigheder, fra man fik mulighed for at gifte sig med en person af ens eget køn i 1989, frem til 2014. I bogen udtaler fremtrædende danskere sig om deres oplevelse af at være homoseksuelle i Danmark, og hvordan forholdene har ændret sig siden de sprang ud og frem til 2014, hvor bogen udkom første gang.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Han er ikke klar over, han er homoseksuel, men han kan godt huske, hans adoptivmor siger noget om, at han er anderledes end sine kammerater. Men det tillægger Axel ikke større betydning, selv om han godt selv ved, at han opfører sig anderledes end de andre drenge.Hverken i barndomshjemmet eller i hans families omgangskreds taler man om seksuelle spørgsmål. Det er altid noget med, at nogen er ’kommet med storken’.”Axel Axgil skrev verdenshistorie i 1989, da han og Eigil Axgil som det første par i verden indgik registreret partnerskab. Som 96-årig fortæller han om sit usædvanlige liv som forbillede for flere generationer af homoseksuelle, udskældt og fængslet af et uforstående samfund og hyldet som frygtløs aktivist. Bogen beskriver privatpersonen Axel såvel som den offentlige person, der har gjort så meget for homoseksuelles rettigheder gennem det tyvende århundrede og op i det nye årtusind.Bogen udkom første gang i 2012.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

El capitalismo está codificado por abogados. Esta es la conclusión a la que ha llegado la jurista Katharina Pistor. El empresario multimillonario y la gran fábrica como imagen del capitalismo es posible que esté desfasada. Hoy en día la producción industrial ha perdido su hegemonía frente al sector financiero, un sector que conoce bien las reglas del juego, porque muchas de ellas las ha fomentado.La ley está configurada para crear desigualdad. Las grandes corporaciones y las clases más acomodadas establecen condiciones favorables para los más poderosos de forma contractual.El Estado protege el código del libre mercado, un código que en un futuro cercano podría ser sustituido por algoritmos.Este audiolibro está narrado en castellano.Katharina Pistor (1963) es una jurista alemana. Es profesora de Derecho en la Facultad de Derecho de Columbia, en Nueva York, y directora del Law Schoolʼs Center on Global Legal Transformation. Se ha especializado en el estudio de las diferentes legislaciones a propósito de la creación de la riqueza y las desigualdades económicas.