Medicine / Healthcare: general issues / topics

Ett av samhällets största problem är missbruk. Idag vet vi betydligt mer om hur ett urspårat missbruk påverkar en människas hjärna, men vad är det egentligen som leder fram till ett missbruk? Och finns det sätt att motverka att någon fastnar i träsk av droger och alkohol? I djupa intervjuer med missbrukare och forskare utformar vetenskapsjournalisten Miki Agerberg missbrukets dynamik – och vad för eventuella lösningar det finns för människor och anhöriga som tvingas leva med det dagligen. Miki Agerberg är vetenskapsjournalist och författare. Under senare år har han inriktat sig på medicin, hälsa och psykologi och skrivit uppmärksammade böcker om depression, missbruk och beroende samt fetma och övervikt. Han är även aktiv som föreläsare inom dessa ämnen.

I 2014 fik Bjørn Jacobsen konstateret demenssygdommen Alzheimers, kun 48 år gammel. Blot fem år senere døde han efter nogle år, hvor han forsvandt mere og mere ind i sig selv og mistede evnen til at kommunikere med sin omverden.JEG SER DIG STADIG er hustruen Julie Rubows hjerteskærende, barske og kærlige fortælling om langsomt at miste sin mand til en sygdom, der rammer flere og flere. Bogen er en historie om om at få demens tæt ind på livet i en ung alder og ikke bare skulle kæmpe med sygdommen, men også det system, der burde hjælpe og aflaste de pårørende.JEG SER DIG STADIG er en beretning om omsorg, smerte, sorg, afmagt og en kærlighed, der bliver ramt af forandring, når demensen sætter ind og langsomt skiller mennesker fra hinanden.Julie Rubow og Bjørn Jacobsen blev landskendte, da de for nogle år siden lod DR følge Bjørns kamp mod demens i tv-dokumentarserien "En stille forsvinden".

Vad är ett gott liv? Vad menar vi med hälsa? Och vad kan litteraturen lära oss om sjukdom?I Den goda beröringen resonerar Merete Mazzarella utifrån sina erfarenheter som kursledare för läkare och läkarstudenter. I dialogen mellan humaniora och medicin tar hon sig an många frågeställningar om vård och diskuterar läkarrollen med utgångspunkten att medicin, omvårdnad och omsorg är intimt hopkopplade. Hon menar att samtal och beröring hör nära ihop med vård. Åtminstone borde det göra det.Merete Mazzarella är en svenskfinsk författare. Hon är berömd för en finstämd essäistisk stil med en oerhörd lärdom ingraverad i de tillsynes flyhänt formulerade meningarna.

"I en tidligere bog er jeg kommet til at skrive, at jeg tvivler på, at den verden, vi kender til i dag, vil eksistere om blot hundrede år. Da jeg blev stillet til regnskab for denne – ret frimodige – udtalelse, måtte jeg erkende, at jeg ikke rigtig havde noget at have den i. Ikke desto mindre følte jeg mig overbevist om, at min opfattelse er meget tæt på sandheden. Det måtte jeg så påtage mig at argumentere for. Og det er, hvad denne bog handler om."I sine overvejelser om menneskehedens fremtid kigger Preben Geertinger langt tilbage i dens fortid med særligt fokus på Centralafrika og den store flod, bogen er opkaldt efter. Retsmediciner Preben Geertinger (1923-2003) hjalp forfatter Peter Høeg med de retsmedicinske dele af Høegs internationale bestseller "Frøken Smillas fornemmelse for sne". På Høegs opfordring begyndte Geertinger efterfølgende at skrive, og det resulterede blandt andet i erindringsbogen "Af en retsmediciners bekendelser" og romanen "Lualaba".

"Asklepios’ helligdom på Kos" er en del af serien "Medicinsk-historiske smaaskrifter". Med udgangspunkt i myter, kunst, arkitektur og litteratur forsøger Carl Julius Salomonsen (1847-1924) at rekonstruere livet og lægekunsten i lægeguden Asklepios’ tempel på Kos.Templet blev bygget i den græske oldtid for at hylde lægeguden Asklepios. Før kristendommens indtog i Grækenland og Europa flokkedes folk til templerne for at søge helbredelse for deres sygdomme. Ofte efterlod man skulpturer af syge legemsdele og folk gennemgik behandlinger som kom til dem i drømme, mens de befandt sig i de hellige templer. Som Carl Julius Salomonsen beskriver det: "Sovende på skindet af en vædder, som man først havde ofret til Guddommen, afventede man om natten de helsebringende drømme og syner". Bogen giver et grundigt indblik i græsk mytologi og hvordan religion, myte og lægekunst historisk har været bundet sammen.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Bogen "Spis, drik, ryg og bliv gammel" blev til efter en festlig aften, hvor det gik op for forfatteren, Erik Olaf-Hansen, at de fleste har et helt fejlagtigt billede af ældre mennesker. Det er ikke så trist at være gammel, som mange tror. Faktisk har de fleste ældre det rigtig godt, også selvom de ikke lever asketisk. Et af forfatterens budskaber er, at det gode humør, frihed og opgør med forbud og bekymringer er ligeså vigtigt for sundheden som broccoli og motionsløb.Erik Olaf-Hansen (1914-2004) er bedst kendt som Politikens mangeårige vinskribent. Han kastede sig straks efter studentereksamen over journalistikken og blev i 1945 ansat ved Politiken, hvor han skrev om sundhed og sygdom. Da hans artikler om alt det, man kan dø af – som selvfølgelig var skrevet i bedste mening – gjorde mange læsere ængstelige, blev han rådet til i stedet at skrive om vin. Det blev begyndelsen på en livslang interesse, som har resulteret i omkring et halvt hundrede bøger om blandt andet vin og livsglæde. Erik Olaf-Hansen er derudover forfatter til et par ungdomsromaner.

Una sagace satira della chiesa cattolica del 16esimo secolo, narrata dal punto di vista della Follia stessa. Zeppo di umorismo pungente e di allusioni classiche, "L’elogio della follia" è una parodia che ha riscosso enorme successo già ai tempi di Erasmo stesso e ha inaspettatamente spianato la strada per gli inizi della riforma protestante.Desiderius Erasmus Roterodamus (circa 1466-1536) è stato uno studioso umanista olandese. Figura di spicco del Rinascimento nordeuropeo, è stato il primo editore del Nuovo Testamento e ha scritto opere significative come "Adagia", "De libero arbitrio", "Elogio della follia" e "Enchiridion militis christiani".

"Tillægsbemærkninger om Dysphormismens sygelige Natur" er et supplement til Carl Julius Salomonsens (1847-1924) afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919.I afhandlingen argumenterer Salomonsen for, at den moderne kunsts "sygelige åndsprodukter" er en fanatisk og voldsom flugt fra naturen. Med andre ord er de moderne kunstværker et udtryk for kunstnernes psykopatiske træk. I "Tillægsbemærkninger om Dysphormismens sygelige Natur" forsøger Salomonsen at understøtte sin "sygdomshypotese" yderligere ved at gennemgå tre typiske repræsentanter for den dysphormistiske retning inden for ekspressionismen, herunder Picasso. Hans hypotese tager udgangspunkt i, at den ekspressionistisk kunst oprinder fra psykopaters meningsløse og uskønne perspektiv.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Man behøver ikke sulte sig for at blive slank, og man behøver heller ikke tælle kalorier. Man skal til gengæld holde godt øje med kulhydraterne. Sådan lyder et råd fra Erik Olaf-Hansen i "Slank uden sult".Bogen er en håndsrækning til alle, der ønsker at sammensætte en kost, der kan få de overflødige kilo til at forsvinde og som samtidig tager hensyn til den enkeltes personlige smag.Erik Olaf-Hansen (1914-2004) er bedst kendt som Politikens mangeårige vinskribent. Han kastede sig straks efter studentereksamen over journalistikken og blev i 1945 ansat ved Politiken, hvor han skrev om sundhed og sygdom. Da hans artikler om alt det, man kan dø af – som selvfølgelig var skrevet i bedste mening – gjorde mange læsere ængstelige, blev han rådet til i stedet at skrive om vin. Det blev begyndelsen på en livslang interesse, som har resulteret i omkring et halvt hundrede bøger om blandt andet vin og livsglæde. Erik Olaf-Hansen er derudover forfatter til et par romaner.

Ernæringsforsker Mikkel Hindhede var en varm fortaler for vegetarisk kost. I denne bog viser han, hvordan man kan leve både sundt og billigt på en kost, der samtidig smager fortrinligt. Bogen indeholder spiseplaner for alle måltider og for alle årstider.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

Da første verdenskrig brød ud steg fødevarepriserne hurtigt – også i Danmark. Det blev svært at sammensætte billige måltider, der samtidig var næringsrige nok for både store og små. I "Krigsspiseseddel for en uge" giver den danske ernæringsforsker Mikkel Hindhede sit bud på en ugemenu for en familie på fire – med tilhørende opskrifter.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

Den danske ernæringsforsker Mikkel Hindhede giver i "Fuldkommen sundhed og vejen dertil" en oversigt over et langt arbejdslivs forskningsresultater. Han kommer blandt meget andet ind på kulturens betydning for kosten, sport og ernæring og kostens betydning for forskellige aldersgrupper.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

Den populære bog "Den plantebaserede kost" går i dybden med, hvad forskningen fortæller om sammenhængen mellem kost og sygdom, og gør op med mange forvirrende myter.Målet med bogen er at give danskerne en grundlæggende forståelse for, hvorfor og hvordan livsstilssygdomme udvikles, så det står mere klart, hvad den mest sundhedsfremmende kost er. For ikke alene er det muligt at forebygge sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes, men også at behandle dem – ved at spise en plantebaseret kost.Bogen gennemgår kostmyter, misforståelser omkring inflammation, antioxidanter, mættet fedt, insulinresistens og mange andre vigtige emner og giver svar på alle de hyppigt stillede spørgsmål omkring plantebaseret ernæring. Derudover bringes en grundig guide til, hvordan man kan leve plantebaseret, inkl. opskrifter til at komme i gang.Alle kapitler i denne 2. udgave er opdateret med den nyeste videnskabelige litteratur. Derudover er tilføjet nye kapitler om træning, miljø og klima samt en lang række nye spændende opskrifter."Dette er en ernæringsbibel, jeg som veganer har ventet på i mange år! Der står alt, hvad man behøver at vide om kost og sundhed. Den har motiveret mig til at optimere min egen sundhed, og jeg er sikker på, at den vil motivere mange andre læsere også! Bogen her rummer et stort potentiale til at forbedre folks liv, og den fortjener at komme ud vidt og bredt og gøre en forskel i verden." – Mia Sommer, forfatter til flere kogebøger om vegansk kost, bl.a. "Vegansk velvære""Et vigtigt bidrag til forståelsen af vores fælles sundhed. Menneskets, dyrenes og klodens." – Franciska Rosenkilde, kultur- og fritidsborgmester, Københavns Kommune"Denne bog gennemgår grundigt, i øjenhøjde med læseren, den omfattende forskning om fordelene ved en plantebaseret kost. Myter aflives, og vigtig viden om ernæring formidles. Det ville være en stor gevinst for folkesundheden, hvis alle danskere læste den." – Rune Christoffer Bech Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening"Jeg har længe ledt efter en bog om ernæring, der er bygget på fakta, og som formår at give klar besked om, hvad en optimal kost består af. Det har jeg fundet her; viden formidles grundigt og uden at løfte pegefingre – så er resten op til mig selv. Et fantastisk værktøj." – Vicki Berlin, skuespillerMaria Felding er uddannet klinisk diætist og kandidat i klinisk ernæring fra Københavns Universitet. Hun har certifikat i plantebaseret ernæring fra T. Colin Campbell Center for Nutrition Studies and eCornell.Tobias Schmidt Hansen er uddannet læge i 2014 og aktuelt i gang med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Han er derudover formand for Dansk Selskab for Livsstilsmedicin, patientrådgiver i Scleroseforeningen, skribent og foredragsholder.

"Man skulle da ikke synes, at bødlen kunne have mange ledige stunder; ejendommeligt nok anvendte han en del af den tid, han havde tilovers, til at hele de sår, han selv havde slået, og følgelig da også dem, som andre havde tilføjet; det kom ligesom af sig selv; thi hans embedsvirksomhed med dens mange slags lemlæstelser og henrettelser gav ham jo en anderledes lejlighed til anatomiske iagttagelser, end der faldt i både lægernes og bartskærernes lod, og der er næppe tvivl om, at mange af bødlerne har været virkelig dygtige kirurger."I dag er det svært at forestille sig, at den samme person kan stå for både henrettelse, tortur og lemlæstelse og for at læge, helbrede og sy sårene sammen igen. Ikke desto mindre var det tilfældet mange steder i Europa, at man var afhængig af bødlens hjælp til både at skade og at læge. Kristian Carøe fortæller om bødlens dobbelttydige rolle i 1500-, 1600- og 1700-tallet, indtil hans lægelige pligter blev overtaget af uddannede læger, og lemlæstelse, tortur og henrettelse blev sjældnere brugt som straf.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

"En röst hörs, före upptäckten av penicillinet, bland studenterna:‘Old Flem is something of a joke.’Efter upptäckten har orden ändrats till:‘A great man.’"En septemberdag 1928 upptäcker Alexander Fleming penicillinet. Det ska bli en av de största upptäckterna i mänsklighetens historia.Denna inlevelsefulla historieskildring fokuserar på mannen bakom upptäckten, och hur penicillinet utvecklades till det vi använder idag. Resan tar oss från Alexanders uppväxt, genom hans medverkan i två krig och hur hans intresse långsamt förkjuts mot bakteriernas värld.Kjell Ekborg, född 1944, är en mångsidig författare som har skrivit böcker i flera olika genrer. 1998 debuterade han med Symfoni i otakt. Parallellt med sitt författarskap har han bland annat arbetat i läkemedelsindustrin.

Don Carter er en dygtig kirurg, der lever og ånder for sit arbejde til stor frustration for sin kone Kathi, som han ønsker at forlade. En dag dør en patient under en operation, som Don udfører sammen med sygeplejersken Laura, der er dybt forelsket den dygtige læge. Don bliver mistænkt for at have begået en fejl, der førte til patientens død, og Laura er den eneste, der kan rense hans navn. Men vil hun hjælpe, når hun finder ud af, at han er forelsket i en anden?Frank G. Slaughter (1908-2001) var en amerikansk forfatter, hvis bøger er blevet solgt i mere end 60 millioner eksemplarer på verdensplan. Slaughter var kendt for at bruge sit eget erhverv (medicin) som inspiration til meget af indholdet i sine romaner. Han fik sin litterære debut med romanen "That None Should Die" i 1941 (oversat til dansk i 1942 under titlen "Ingen må dø"), og skrev efterfølgende mere end 50 bøger, både skøn- og faglitteratur. Flere af hans værker blev efterfølgende filmatiseret; heriblandt "Sangaree" og "Doctor’s Wives". Slaughter skrev fem bøger under pseudonymet C.V. Terry.

Begrebet læge har ændret sig markant i løbet af historien. Selvom det i mange hundrede år krævede en medicinsk doktorgrad at få lov at operere indvortes på patienter, blev denne regel langt fra altid overholdt, og kirurger, bartskærere og sårlæger praktiserede i mange år, som de lystede, uden at nogen forsøgte at regulere deres virke.Læge og medicinhistoriker Kristian Carøe fortæller om de forskellige læger, der opererede i Danmark og Norge fra 1479 og op til hans egen tid. Bøgerne indeholder ikke blot biografier om hver eneste læge i denne periode, men de fortæller også om lægevidenskabens udvikling i landet og om lægens plads i samfundet gennem tiden.Fjerde bind fortæller om de læger og kirurger, der blev uddannet, efter man i januar 1838 forenede den medicinske og kirurgiske eksamen, og som døde inden udgangen af 1900. Der er tale om flere hundrede læger, og ikke alles biografi er derfor lige så omfattende, som vi ser i værkets første tre bind. Ikke desto mindre fortæller de mange biografier en samlet historie om lægestandens udvikling i løbet af det 19. århundrede.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

I USA begynder pludselig soldater at bløde fra munden og ørerne. Året er 1918, og den mystiske sygdom spreder sig med lynets hastighed, og et par uger senere er hele tre kontinenter påvirkede. Det følgende dør halvtreds millioner mennesker døde. Sygdommen, der kaldes den spanske syge, fordi spanske aviser er de første til at skrive om den, er forårsaget af en virus. Nyere undersøgelser viser, at den spanske syge var en fugleinfluenza, der muterede, så den kunne inficere mennesker. De mest farlige sygdomme i verdenshistorien er ofte sprunget fra dyr til mennesker. Her kan du læse om de mest dødbringende, verdensomspændende epidemier."Alt om historie" tager dig med på en halsbrækkende rejse til svundne tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Tag med os tilbage i tiden - tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingenes angreb og tilbedelse af egypterne. "Alt om historie" er for dem, der vil vide mere om spændende og dramatiske historiske begivenheder.

Dødens årsag er en kulturhistorisk fortælling om, hvordan danskerne gennem tiden har slået hinanden ihjel. Ved hjælp af dokumenter fra obduktioner og ligsyn bringes vi tæt på historier om aftægtsdrab, giftmord og vold. De afslører en fascinerende opfindsomhed, når det gælder om at slå ihjel, men giver os også et indblik i helt almindelige danskeres liv og daglige udfordringer.De første sager er fra begyndelsen af 1600-tallet, hvor man begynder at foretage obduktioner i forbindelse med retssager. De sidste er fra starten af 1900-tallet, hvor retsmedicinske institutter og indførelsen af statsobducenter samlede og professionaliserede retsmedicinen i Danmark. I løbet af de omkring 300 år gennemgår det danske samfund nogle dramatiske forandringer, og det samme gør retsmedicinen. Dødens årsag er 300 års true crime samlet i én fortælling. 

Der er som regel mere i alting, end det man får at se ved første øjekast. Det gælder både for helt konkrete fænomener som mad, sex og livsstilssygdomme, men også for mere uhåndgribelige begreber som kærlighed, glæde og smerte. Det er udgangspunktet for præsten Poul Joachim Stender og lægen Jesper Bay-Hansens bog, der dykker ned i en række af det moderne menneskes livsvilkår og ser nærmere på dem fra både en metafysisk og en mere videnskabelig vinkel.Poul Joachim Stender (f. 1956) er præst og forfatter til flere bøger om tro og livsglæde og nydelse. Jesper Bay-Hansen (f. 1979) er læge, specialist i klinisk sexologi og parterapeut. Også han er forfatter til en lang række bøger. Sammen har de udgivet bogen "Hullerne i livet – og livet i hullerne".

"Nyere kostundersøgelser i USA, England og Kina" er 39. beretning fra Mikkel Hindhedes kontor for ernæringsundersøgelser. I hæftet sammenlignes kostundersøgelser og dødelighedsstatistikker fra USA og England, hvor forbruget af animalske produkter er højt, med statistikker fra Kina, hvor kosten nærmest ikke indeholder animalske produkter.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

I slutningen af august 1883 samledes repræsentanter fra sygekasserne på Frederiksberg og i København for at diskutere et voksende problem. Alt for mange mennesker stod uden adgang til lægehjælp, og særligt slemt var det på de fattige nyoprettede brokvarterer Nørrebro og Vesterbro, hvor de syge ofte måtte vandre fra lægepraksis til lægepraksis om natten i håb om, at nogen ville behandle dem. Det var en enorm belastning på lægerne såvel som de stakkels patienter.På mødet diskuterede man eksempler fra udlandet, hvor man både havde ambulancetjenester og lægevagtsstationer, og hvor man kunne søge hjælp hele døgnet. Frank Bøgh fortæller om det danske forsøg på at oprette noget lignende, som krævede, at forskellige instanser måtte arbejde sammen.Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

I USA börjar soldater plötsligt blöda ur munnen och öronen. Året är 1918 och den mystiska sjukdomen sprider sig med blixtens hastighet, och några veckor senare är tre kontinenter drabbade. Året därpå har femtio miljoner människor dött. Sjukdomen, som får namnet spanska sjukan för att spanska tidningar är först med att skriva om den, orsakas av ett virus. Senare forskning visar att spanska sjukan var en fågelinfluensa, som muterat så att den kunde smitta mellan människor. Världshistoriens farligaste sjukdomar har ofta hoppat från djur till människor. Här kan du läsa om de allra dödligaste."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

RECEPTEN PÅ LYKKE handler om at få endnu mere glæde og lykke ind i dit liv. Den handler også om, hvordan du kan løfte fællesglæden ved at være sammen med andre, at elske, at leve uselvisk og altruistisk og meget andet, der involverer dine medmennesker.RECEPTEN PÅ LYKKE blev udgivet i 2011 og kom i adskillige oplag. Den blev omtalt som "bogen, der kan ændre dit liv", og det er præcis, hvad denne brugsbog til et gladere liv kan. Bogen giver dig en mængde bud på aktiviteter og udviklende lykkeøvelser, du nemt kan lave, og som kan løfte din livsglæde og give dig flere lykkefølelser, uanset hvor glad og lykkelig du er i forvejen. For selvom vores gener betyder meget for vores potentiale for at føle glæde og lykke, så er der rigtig meget vi selv kan gøre...Bogen gennemgår forskellige lykkeaktiviteter som konkrete bud på, hvordan du kan løfte trivslen, glæden og lykken, også mere varigt:• taknemmelighed• at tænke positivt• at leve i nuet• at socialisere• at bruge sin krop og psyke• at dyrke sex og nærvær• at elske og arbejde• at tro• at tilgive• at håndtere stress, tab og traumer• at sætte sig målBogen er din personlige recept på lykke ud fra devisen: Det glade liv må aldrig gå af mode.

Ett långt och lyckligt liv är vad så gott som alla önskar sig. Vi gör vad vi kan för att leva så länge som möjligt. Säkerligen borde det väl evolutionärt sett vara bättre om vi levde längre än vad vi gör, så att vi kan få större spridning på våra gener? Trots detta har evolutionen byggt in ett bäst-före datum hos människan. Därmed ställs vi inför den eviga frågorna: hur hanterar vi att livet har ett slut?I denna bok undersöker författaren Johan Frostegård hur livet kan förlängas utifrån de senaste upptäckterna inom vetenskapen. Han beskriver också synen på livet och döden genom historien och i olika kulturer. Det enda som är säkert i livet är döden, brukar man säga, men hur gör vi det mesta den korta tid vi har?Johan Frostegård är en svensk författare, läkare och forskare som under sin produktiva karriär gjort stora medicinska upptäckter, och varit aktiv både som professor på Karolinska institutet, och som specialistläkare inom internmedicin samt i reumatologi. Frostegård har även författat ett flertal högt uppskattade böcker, som ofta tar sig an nutidens svåraste frågor.

Gerda Bonderup skildrer sundhedspolitiets historie fra midten af 1700-tallet til starten af det tyvende århundrede. Sundhedspolitiet har mestendels fulgt samfundets og folkestemningens udvikling helt fra oplysningstidens gennemgribende frihedsidealer og op til slutningen af 1800-tallet, hvor det blev normalt, at staten greb ind på sociale områder.Gerda Bonderup er lektor emeritus på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet. Hun har blandt andet forsket i socialhistorie, sundhedsvæsnets historie og politisk historie.

Arnold Fraenkel tager et følsomt, men meget relevant emne op til debat i bogen "Fødselskontrol" fra 1936. Som titlen indikerer, handler den om problemet med den dalende fødselsrate i de vestlige lande i starten af det tyvende århundrede. Første verdenskrig, der berøvede verden millioner af unge mænd, gjorde ikke noget godt for den allerede lave fødselsrate, men Arnold Fraenkel søger også efter andre årsager og ikke mindst løsninger."Fødselskontrol" er skrevet i 1936 og kan ud fra vore dages menneskesyn af nogle opfattes som stødende eller politisk ukorrekt. Bogen reflekterer ikke forlagets holdninger.Arnold Sigfred Christian Thorald Julius Fraenkel (1851-1945) var en dansk politiker og økonomisk og socialpolitisk skribent. Han udgav en lang række bøger og foredrag om dansk politik og sociale forhold i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

I denne bog kan du høre noget om bussemænd.Hvad er bussemænd lavet af?Må du pille næse?Må du spise bussemænd?Hanne Korvig (f. 1971) er journalist og forfatter. Hun har læst historie og sociologi på RUC og Københavns Universitet, og hun har også taget en uddannelse som manuskriptforfatter.

I "Kærlighed og sexlyst - Stærkere erektion helt naturligt" tager Poul Røpke, som er en erfaren psykolog og forfatter, læseren i hånden og guider ham pædagogisk og letforståeligt gennem et emne, som mange finder det vanskeligt at forholde sig til. Det er befriende, at disse personlige problemstillinger ikke bliver tabubelagt, men bliver beskrevet med konkrete anvisninger på, hvordan især seniormænd kan få et bedre samliv. Med kærlighed og sex befriet for bekymringer og nederlag.Forfatteren forklarer, hvordan du får stærkere erektion og potens. Og du får forslag til, hvad du kan gøre helt enkelt med det samme, og hvad du kan fortsætte med for at blive vital og genvinde glæden ved at være sammen med din kvinde på den lange bane. For bogen handler også om den nyeste og bedst opdaterede viden om kærligheden i parforhold, og hvordan sexlysten bevares og bliver en vigtig del af jeres kærlighedsliv.Poul Røpke (f. 1942) er cand.psych. fra Københavns Universitet, 1980, og godkendt som autoriseret psykolog. Hans efteruddannelse og professionelle indsats har været koncentreret om vores fantastiske hjerne og dens både bevidste og ubevidste muligheder. Forfatteren har tidligere blandt andet udgivet bøger om kommunikation og hjernetræning.

Ingen lever evigt, men alligevel findes der mange måder at forlænge livet på. Denne bog er en guide til alt det gode, vi kan gøre for os selv, både hvad angår krop og sjæl. Sundhedsskribent og levemand I "Lev livet længere" går Erik Olaf-Hansen i dybden med de forhold, der kan forbedre tilværelsen – blandt andet boligindretning, mad- og alkoholvaner, søvn, kærlighed og meget mere.Erik Olaf-Hansen (1914-2004) er bedst kendt som Politikens mangeårige vinskribent. Han kastede sig straks efter studentereksamen over journalistikken og blev i 1945 ansat ved Politiken, hvor han skrev om sundhed og sygdom. Da hans artikler om alt det, man kan dø af – som selvfølgelig var skrevet i bedste mening – gjorde mange læsere ængstelige, blev han rådet til i stedet at skrive om vin. Det blev begyndelsen på en livslang interesse, som har resulteret i omkring et halvt hundrede bøger om blandt andet vin og livsglæde. Erik Olaf-Hansen er derudover forfatter til et par romaner.